Hvorfor borderline? Det stereotype kønssyn Det forbudte ord - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DEBAT Dagen derpå E fter generalforsamlingen i Selvstændige Psykologers Sektion er der en erkendelse af, at de interessemæssige forskelle, der præger de to grupper i sektionen, ikke længere kan varetages af styrelsen, men fortsat vil lamme alt vigtigt fælles fagpolitisk arbejde. Her taler vi selvfølgelig om gruppen med ydernummer vs. gruppen uden. Strategien om at kæmpe for flere ydernumre hen ad vejen, er den linje, der vil blive fulgt fremover. Den var tidligere den mest hensigtsmæssige måde at løfte feltet på, men nu er den blevet direkte kontraproduktiv for op til halvdelen af sektionens medlemmer. Beskeden på generalforsamlingen var, at hverken formand eller bestyrelse vil blande sig i vores interne konflikt. Vi synes, det er dybt problematisk, at bestyrelsen ikke vil forholde sig til et reelt fagforeningspolitisk dilemma, som kalder på behovet for nytænkning og løsninger, der søger kompromiser mellem de to parter – der selvfølgelig i sidste ende må gennemføres oppefra. Der er nu 851 ydernummerindehavere. Der er knap 1.600 psykologer i vores sektion. Hvis strategien om at kæmpe for ydernumre lidt ad gangen fastholdes, vil det betyde, at gruppen uden ydernumre vil blive frataget deres kundegrundlag i endnu højere grad, end det er sket indtil nu. En sammenlignelig situation i en af de andre sektioner, ville være at arbejde for, at den ene halvdel af medlemmerne skulle have højere løn, og den anden halvdel på den bekostning skulle gå ned i løn – eller skulle afskediges. Ville man med samme selvfølgelighed forhandle for et sådant resultat? Den nye styrelse i sektionen består af seks psykologer med ydernumre og to SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 repræsentanter uden ydernummer (heraf en suppleant). Lige nu bliver Det Liberale Forhandlingsudvalg, LFU, der varetager forhandlingerne med regionerne, besat kun med ydernummerpsykologer. Der skal i 2012 forhandles på ny med regionerne om udvidelser af overenskomsten på baggrund af det nye satspuljeforlig. Her er det en mulighed for foreningen, formanden, bestyrelsen og LFU til faktisk at vise, at de tager problemet alvorligt. Man kan forsøge at gå ind med økonomistyringsredskaber med omsætningslofter, så man har noget reelt at præsentere for regionerne. Det har ikke været forsøgt før, men det ville opfylde regionernes behov for sikkerhed for økonomien på trods af stærekasseeffekter og lignende. Psykologforeningen bliver nødt til selv komme med forslag til styringsredskaber, der tilgodeser alle medlemmernes interesser. Muligvis kan man søge sammen med brancher med samme problem og arbejde i samme retning. Indførelsen af lofter samt hele, halve og kvarte ydernumre ville måske betyde, at de ydernummerpsykologer, der omsætter for lidt eller for meget, ville blive ramt; for nogle af de nuværende ydernumre burde måske konverteres til halve, og andre ville få reduceret deres muligheder for at omsætte ubegrænset på deres praksiskandidater. Til gengæld ville de privatpraktiserende psykologer uden ydernummer, som er kvalificerede til at få et, og som ønsker det, kunne være med i ordningen. Det ville betyde, at vi fik lige konkurrencevilkår. Det ville ikke koste regionerne mere, og de kender ordningen fra speciallægerne. Borgerne kunne få frit valg og slippe for ventetid. Det ville også være tættere på det oprindelige oplæg om, at ydernummerandelen skulle udgøre 25 % af en praksis. deBatindLÆg – må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. Men det ville betyde, at nuværende ydernummerpsykologer skulle opgive nogle af deres privilegier. Så måtte de gøre sig mere umage for at holde omsætningen. Ligesom os andre. Til gavn for klienterne. Men hvis strategien fra tidligere, der går ud på at kæmpe for nogle få ydernumre ad gangen, fastholdes, så mister vi troen på vores forening, samtidig med at vi jo har mere behov for den end nogen sinde. Så vil det måske være mere konstruktivt at stifte en brancheforening for psykologer uden ydernummer, der skulle kæmpe for, at alle kvalificerede psykologer skulle have ydernummer, og at strategien var at arbejde for, at alle kvalificerede fik det. Tør bestyrelsen virkelig holde fast i en strategi, der ikke passer til forholdene i 2012, og som kun vil øge spændingerne og frustrationerne i sektionen? Skal vi virkelig ud og kæmpe i en brancheforening for os selv og få forhandlingsret i forhold til regionerne – fordi vi pludselig er dem, der er leverandører til den arbejdskraft, som efterspørges? Det giver jo ikke mening, at foreningen forhandler for flere ydernumre, hvis der ikke længere findes psykologer, der kan besætte dem. Vi beder formanden og bestyrelsen forholde sig til det og give et svar, som forholder sig til problemerne og til alternative muligheder, i stedet for den sædvanlige afglidende kommentar, der blot bekræfter os i, at foreningen ikke er for selvstændige psykologer uden ydernummer. Vibeke Møller p.v.a. 18 medunderskrivere
Kommentar: At der er interessemæssige forskelle i Selvstændige Psykologers Sektion mellem psykologer med ydernummer og psykologer uden ydernummer, er en kendsgerning. Jeg synes ikke, man kan tale om en konflikt, men om regulære interessemodsætninger. Sådan har det været gennem en årrække, og sådan er det nu. Ved den seneste fornyelse af praksisoverenskomsten var interessemodsætningerne fremme i lyset, og det samme vil ske nu, hvor der atter er afsat midler til udvidelse af såvel depressions som angstbehandling i privat praksis. Det er ikke underligt, at der eksisterer denne modsætning. Yderne har fået mulighed for at modtage flere klienter, da der kan henvises flere. Nogle af disse klienter ville formodentlig ikke være kommet, hvis der ikke var mulighed for offentligt tilskud. Andre ville omvendt være kommet alligevel som selvbetalere, og i dette tilfælde betyder det, at psykologer uden ydernummer mister klienter og dermed indtjening. Bestyrelsen er bestemt interesseret i at finde løsninger, som begge psykologgrupper. Det skal ikke overlades til sek tionen alene. Det er bestyrelsens opgave at arbejde for så gode rammer og vilkår som muligt for alle medlemmer. Det var netop derfor, foreningen gennem lang tid blokerede for en udvidelse med angstbehandling, og det var derfor, foreningen ved OK11 kæmpede længe for flere ydernumre. Vi traf dengang den meget svære beslutning, at kravet om de mange flere ydernumre måtte nedtones, da det til sidst kom til at handle om hele praksisoverenskomstens overlevelse. I bestyrelsen ser vi overenskomsten som et helt afgørende instrument til at sikre psykologerne rolle og position i sundhedsvæsenet. Overenskomsten skal derudover i sagens natur sikre ordentlige vilkår for medlemmerne, og det opnår vi kun gennem dialog og gensidige aftaler med Danske Regioner. Debattørerne foreslår, at Dansk Psykolog Forening foreslår Danske Regioner nye økonomistyringsredskaber i kampen om flere ydernumre. Dette vil foreningen selvfølgelig være parat til. Det gjorde vi faktisk også ved OK11 – men uden at vinde gehør for vores forslag. Spørgsmålet er dog, om løsningen fremadrettet skal findes i økonomernes Er man stavnsbundet? F or nylig fik jeg ny stilling som centerchef i Københavns Kommune. Jeg har været medlem af Dansk Psykolog Forening, siden jeg blev færdiguddannet i 2002. I forbindelse med min nye stilling har jeg skrevet, at jeg ønsker, at Psykologforeningen overdrager forhandlingskompetencen af min løn og vilkår til DJØF, da jeg oplever, at de har en bedre appel til de faglige udfordringer, jeg bliver mødt med i min hverdag som leder. Jeg havde regnet med, at det ville være en formsag, at en fagforening løser et medlem fra sine bånd, når det er medlemmets eget ønske. Men jeg er netop blevet ringet op af formanden, som kunne meddele, at › DEBAT værktøjskasser. Måske vi i stedet skal fortsætte det politiske arbejde med at påvirke til en udvikling og modernisering af psykologhjælpsordningen. Dette arbejde har vi netop taget fat på i Moderniseringsudvalget. At dele kagen blandt 1600 medlemmer i stedet for blandt 851 kan vise sig at være uklogt. Det er langt fra alle psykologer med ydernummer, der scorer kassen. Der er endog store geografiske variationer i omsætning og i antal klienter. Opgaven må være at få en reel dialog om, hvor mange ydere der er behov for, så den offentligt finansierede psykologydelse til borgerne sikres. Løsningen kan måske også vise sig at handle om kvarte, halve og fulde ydernumre. Det må moderniseringsarbejdet vise. Herudover er det naturligvis foreningens opgave understøtte ordentlige vilkår og klientunderlag til de psykologklinikker, som ikke har ydernummer. Om markedet under den nuværende økonomiske krise er stort nok til at bære næsten 800 klinikker af denne type, er svært at svare på. Til syvende og sidst vil det altid handle om, hvorvidt der er et tilstrækkeligt klientunderlag. Roal Ulrichsen Psykologforeningen ikke kan imødekomme mit ønske om at få DJØF til at varetage mine interesser i at forhandle vilkår for min ansættelse. Psykologforeningen skal derfor forhandle og underskrive lønaftaler for mine fremtidige ansættelser, selv om jeg ikke selv ønsker dette – også selv om jeg skulle melde mig ud. Det skal nævnes, PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 21
Page 1 and 2: Familien på fode Hvilke kommunale
Page 3 and 4: › EVALUERING Hjælp til børn og
Page 5 and 6: Hvordan og hvornår bestemte metode
Page 7 and 8: › KLUMME Sig det med mere end blo
Page 9 and 10: BORDERLINE Hvorfor udvikler nogle m
Page 11 and 12: Genetik og temperament Tvillingstud
Page 13 and 14: Hvad er det for egenskaber, handlem
Page 15 and 16: › I KORT FORM NB. Ny kategori er
Page 17 and 18: mODELFOTO: COLOuEbOx figur 1. Lønu
Page 19: John Graversgård: › Psykisk arbe
Page 23 and 24: Lørdag-søndag 24.-25. marts 2012
Page 25 and 26: Kurser med tilmeldingsfrist først
Page 27 and 28: Dansk Sundhedspsykologisk Selskab a
Page 29 and 30: Center for Kognitiv Hypnoterapi til
Page 31 and 32: INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I AARHUS
Page 33 and 34: Stort hyggeligt kontor/praksislokal
Page 35 and 36: 2-årig videreuddannelse i kognitiv
Page 37 and 38: Stillinger PPr og sPecialPædagogik
Page 39 and 40: Stillinger PPr og sPecialPædagogik
Page 41 and 42: Organisatorisk er PPR placeret som
Page 43 and 44: Leder til PPR og det specialpædago

Hvorfor borderline? Det stereotype kønssyn Det forbudte ord - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?