Hvorfor borderline? Det stereotype kønssyn Det forbudte ord - Elbo

More documents

Recommendations

Info

videnskabeligt og teoretisk funderede. Og at vi holder os for øje, hvordan visse diskurser fortrænger andre mulige måder at forstå problemet på. For at illustrere kan nævnes ’det feminiserede samfund’diskursen, som har vundet indpas i den offentlige kønsdebat, og som Prahl også benytter som argument for, at ”mændene bliver tabere”. Denne diskurs er én fortælling, der kan bruges til at skabe mening i nogle forhold, vi finder problematiske. Her skabes typisk et årsagsforhold mellem på den ene side, at nogle drenge har det svært i folkeskolen, og at mænd er underrepræsenteret i forhold til kvinder på de videregående uddannelser, og på den anden side, at der er ansat flere kvinder i børneinstitutioner og folkeskoler. Effekten bliver, at det kommer til at handle om, hvem det er mest synd for, hvem der har magten, og hvis tur det er til ligestilling. Således konstrueres en kamp mellem kønnene samt en kategorisering af visse værdier og handlemåder som værende ’kvindelige’. En sådan fortælling om, hvad årsagen til problemet er, overser, at vi alle er kønnede, og at vi alle må forholde os til besnærende kønskategorier, normer og idealer, hvis vi vil gøre kulturelt forståelige identitetsprojekter. Herskende kønsdiskurser skaber begrænsede handlemuligheder for både mænd og kvinder, og vi løser ikke dette problem ved at stå i hver vores skyttegrav og råbe højest om, hvilket køn det er mest synd for. Den måde, vi forstår et problem på, skaber ligeledes betingelser for de løsninger, vi kan se, og dermed for, hvordan vi vælger at intervenere. Videnskabeliggørelse og kønsforskning Det kan altså godt være, det ikke er hensigten at skabe stereotype årsagsforbindelser mellem kønnede kroppe og sociale identiteter, men det bliver lige præcis resultatet, hvis man i køns debatten formulerer sig ukritisk. Der er en udflydende grænse mellem at skabe debat ved at skildre tingene i forenklet form for at kalde opponenterne frem og at trække debatten ned ved at anvende og forstærke reduktionistiske, ulødige logikker. Derfor bør vi alligevel bruge vores begreber med omhu – ved at trække på videnskabelige, teoretiske tilgange. På stort set alle landets universiteter findes kønsforskningsenheder, som beskæftiger sig med køn fra forskellige teoretiske perspektiver og med forskellige videnskabelige tilgange til, hvad køn er. Vil vi kvalificere debatten, må vi derfor tage afsæt i den eksisterende forskningstradition. Forskningsresultater kan dog naturligvis understøtte mange forskellige, til tider modsatrettede, hypoteser. Derfor bør vi samtidig forholde os kritisk til forskningen: hypoteser, forskningsspørgsmål, data, metode, analyse, resultater – samt konstant medtænke de mulige effekter af, hvordan vi bruger disse forskningsresultater. Køn er ikke én ting Jeg plæderer ikke for, at vi tænker ”kønsneutralt”. Tværtimod vil SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 deBat oM Køn udgangspunktet er Frej Prahl: ”For mændenes skyld”, Psykolog Nyt 13/2011. Artiklen har hidtil affødt debatindlæg i Psykolog Nyt 15, 18, 20/2011. Alle teksterne kan downloades fra www.dp.dk > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. DEbAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle temaer. jeg advare mod forestillingen om at (kunne) være kønsneutral som en faldgrube i forhold til at overse implicitte kønsnormative forventninger og lade dem påvirke terapeutiske relationer eller forskning. Det er heller ikke min pointe, at den fysiske krop er uden betydning, og at vi blot er en ren tavle, som formes af kulturelle og sociale inskriptioner. Kroppen, dens specifikke udformning og ’kropstegnet’ er helt konkret udgangspunkt for, hvilke subjektpositioner der bliver mulige for hvem, og vil altid allerede være en del af den måde, vi konstruerer vores identiteter på. Men hvordan den specifikke krop er med til at forme os – og vi den – må ses i samspil med et utal af andre faktorer: etnicitet, opdragelse, den klasse vi gik i, om vi har gået til sport, spejder eller symaskine, hvem vi forelsker os i osv. Samt hvilken betydning køn har i de miljøer, vi begår os i! Kort sagt: køn er ikke én ting, og det har ikke altid (den samme) betydning (for alle). Hvem omhandler problemet Ikke alle mænd er underrepræsenteret i behandlingssystemet. Lad os derfor inddrage andre faktorer og identificere, hvem det egentlig handler om: bestemte subgrupper eller et mere broget udvalg af enkeltindivider, og lade problematikken handle om dem. Vores anvendelse af teorier, sprogbrug og forskningsresultater skaber ’sandheder’, som igen bliver normsættende forskrifter for, hvad der er og kan genkendes som ’maskulint’ og ’feminint’. Herved bliver det ikke lettere for mænd at gå i terapi eller at blive pædagoger eller psykologer. Netop derfor er bør psykologer skærpe deres kapacitet i forhold til, hvordan køn skabes og formes, og hvor meget variation kønnet prøver at kamuflere, hvis vi vil undgå at reproducere grundlaget for det problem, vi ønsker at løse. Sidsel Marie Rosengreen, stud.psych., Københavns Universitet
› I KORT FORM NB. Ny kategori er ikke klar Der er nye henvisningsregler om tilskud til psykologhjælp for angste og depressive over henholdsvis 28 og 37 år. Reglerne betyder, at den øvre aldersbegrænsning for henvisning af de to grupper afskaffes – en nyhed, Psykolog Nyt tidligere har omtalt. Bemærk imidlertid, at tilskudsordningen endnu ikke er trådt i kraft! Der er indledt dialog mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner for at afklare, hvordan de afsatte midler i satspuljeaftalen skal implementeres. Dansk Psykolog Forening informerer via hjemmeside og nyhedsbrev, når datoen for aftalens ikrafttrædelse kendes. amm & nl Har vi din e-mail? I ’Mit DP’, medlemmernes ny selvbetjeningsunivers på www.dp.dk – kan du se, hvilke private arbejds og uddannelsesoplysninger vi har om dig. Du kan også se, hvilke kurser du er optaget på eller står på venteliste til. Log ind i ’Mit DP’ og brug to minutter på at tjekke og rette dine data. Det er dem, der gør det muligt for os at skræddersy vores tilbud til dig. nl det hjælper med suppe! Suppe er nærende, varm og velsmagende (synes mange). Ikke alt er imidlertid sagt med gastronomi og ernæring, mener den engelske psykolog Christy Ferguson. Med henvisning til, at man siden 1100tallet har ordineret suppe til syge mennesker, fastslår hun, at det ikke er gjort med det nærende, styrkende og let fordøjelige til forklaring på dette fødevalg. Når vi er syge og føler os skidt tilpas, søger vi den samme slags trøst, vi fik som børn. Fra naturens side forbinder vi flydende kost med tryghed og omsorg, fordi det minder os om den mad, vi fik, da vi De alt for små børn Landsforeningen Præmatures Vilkår efterlyser nu en lovmæssig grænse for, hvor små børn lægerne skal forsøge at redde. Det sker på baggrund af, at op til hvert 5. barn født i 24. eller 25. svangerskabsuge har alvorlige handicap, og at en række forskningsprojekter viser, at mange af de for tidligt fødte som voksne kommer til at slås med indlæringsvanskeligheder samt sociale og psykiske problemer. I Danmark er det lægerne og forældrene i fællesskab, der vurderer, om man skal forsøge at redde et ekstremt for tidligt født barn, mens man fx i Holland har en behandlingsgrænse ved 24 uger. Landsforeningen støttes af et medlem af Etisk Råd, mens man fra lægelig side ser kritisk på en skarpt defineret grænse. Heller ikke sundhedsministeren ønsker en grænse, men foretrækker en sundhedsfaglig stillingtagen til det enkelte barn. I Sverige, USA og England har lægerne reddet børn, som er født i uge 22. jc var små, siger hun til BBC. Det er en forbindelse til mad, vi skaber i underbevidstheden, når vi vokser op. Når vi har brug for at føle os trøstet, søger vi mod det, vi som børn fik fra vores mødre, lyder hendes forklaring. jc PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012 | SIDE 15
Page 1 and 2: Familien på fode Hvilke kommunale
Page 3 and 4: › EVALUERING Hjælp til børn og
Page 5 and 6: Hvordan og hvornår bestemte metode
Page 7 and 8: › KLUMME Sig det med mere end blo
Page 9 and 10: BORDERLINE Hvorfor udvikler nogle m
Page 11 and 12: Genetik og temperament Tvillingstud
Page 13: Hvad er det for egenskaber, handlem
Page 17 and 18: mODELFOTO: COLOuEbOx figur 1. Lønu
Page 19 and 20: John Graversgård: › Psykisk arbe
Page 21 and 22: Kommentar: At der er interessemæss
Page 23 and 24: Lørdag-søndag 24.-25. marts 2012
Page 25 and 26: Kurser med tilmeldingsfrist først
Page 27 and 28: Dansk Sundhedspsykologisk Selskab a
Page 29 and 30: Center for Kognitiv Hypnoterapi til
Page 31 and 32: INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I AARHUS
Page 33 and 34: Stort hyggeligt kontor/praksislokal
Page 35 and 36: 2-årig videreuddannelse i kognitiv
Page 37 and 38: Stillinger PPr og sPecialPædagogik
Page 39 and 40: Stillinger PPr og sPecialPædagogik
Page 41 and 42: Organisatorisk er PPR placeret som
Page 43 and 44: Leder til PPR og det specialpædago

Hvorfor borderline? Det stereotype kønssyn Det forbudte ord - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?