Hvorfor borderline? Det stereotype kønssyn Det forbudte ord - Elbo

videnskabeligt og teoretisk funderede. Og at vi holder os for øje,
hvordan visse diskurser fortrænger andre mulige måder at forstå
problemet på.
For at illustrere kan nævnes ’det feminiserede samfund’­diskursen,
som har vundet indpas i den offentlige kønsdebat, og som
Prahl også benytter som argument for, at ”mændene bliver tabere”.
Denne diskurs er én fortælling, der kan bruges til at skabe mening
i nogle forhold, vi finder problematiske. Her skabes typisk et årsagsforhold
mellem på den ene side, at nogle drenge har det svært
i folkeskolen, og at mænd er underrepræsenteret i forhold til kvinder
på de videregående uddannelser, og på den anden side, at der
er ansat flere kvinder i børneinstitutioner og folkeskoler.
Effekten bliver, at det kommer til at handle om, hvem det er mest
synd for, hvem der har magten, og hvis tur det er til ligestilling.
Således konstrueres en kamp mellem kønnene samt en kategorisering
af visse værdier og handlemåder som værende ’kvindelige’.
En sådan fortælling om, hvad årsagen til problemet er, overser,
at vi alle er kønnede, og at vi alle må forholde os til besnærende
kønskategorier, ­normer og ­idealer, hvis vi vil gøre kulturelt
forståelige identitetsprojekter. Herskende kønsdiskurser skaber
begrænsede handlemuligheder for både mænd og kvinder, og vi
løser ikke dette problem ved at stå i hver vores skyttegrav og råbe
højest om, hvilket køn det er mest synd for.
Den måde, vi forstår et problem på, skaber ligeledes betingelser
for de løsninger, vi kan se, og dermed for, hvordan vi vælger at
intervenere.
Videnskabeliggørelse og kønsforskning
Det kan altså godt være, det ikke er hensigten at skabe stereotype
årsagsforbindelser mellem kønnede kroppe og sociale identiteter,
men det bliver lige præcis resultatet, hvis man i køns debatten formulerer
sig ukritisk.
Der er en udflydende grænse mellem at skabe debat ved at skildre
tingene i forenklet form for at kalde opponenterne frem og at
trække debatten ned ved at anvende og forstærke reduktionistiske,
ulødige logikker. Derfor bør vi alligevel bruge vores begreber med
omhu – ved at trække på videnskabelige, teoretiske tilgange.
På stort set alle landets universiteter findes kønsforskningsenheder,
som beskæftiger sig med køn fra forskellige teoretiske perspektiver
og med forskellige videnskabelige tilgange til, hvad køn
er. Vil vi kvalificere debatten, må vi derfor tage afsæt i den eksisterende
forskningstradition.
Forskningsresultater kan dog naturligvis understøtte mange
forskellige, til tider modsatrettede, hypoteser. Derfor bør vi samtidig
forholde os kritisk til forskningen: hypoteser, forskningsspørgsmål,
data, metode, analyse, resultater – samt konstant medtænke
de mulige effekter af, hvordan vi bruger disse forskningsresultater.
Køn er ikke én ting
Jeg plæderer ikke for, at vi tænker ”kønsneutralt”. Tværtimod vil
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 2 | 2012
deBat oM Køn
udgangspunktet er Frej Prahl: ”For mændenes
skyld”, Psykolog Nyt 13/2011. Artiklen har hidtil
affødt debatindlæg i Psykolog Nyt 15, 18,
20/2011. Alle teksterne kan downloades fra
www.dp.dk > Psykolog Nyt > Artikelarkiv.
DEbAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?
Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle
temaer.
jeg advare mod forestillingen om at (kunne) være kønsneutral som
en faldgrube i forhold til at overse implicitte kønsnormative forventninger
og lade dem påvirke terapeutiske relationer eller forskning.
Det er heller ikke min pointe, at den fysiske krop er uden betydning,
og at vi blot er en ren tavle, som formes af kulturelle og
sociale inskriptioner. Kroppen, dens specifikke udformning og
’kropstegnet’ er helt konkret udgangspunkt for, hvilke subjektpositioner
der bliver mulige for hvem, og vil altid allerede være en
del af den måde, vi konstruerer vores identiteter på.
Men hvordan den specifikke krop er med til at forme os – og
vi den – må ses i samspil med et utal af andre faktorer: etnicitet,
opdragelse, den klasse vi gik i, om vi har gået til sport, spejder eller
symaskine, hvem vi forelsker os i osv. Samt hvilken betydning
køn har i de miljøer, vi begår os i!
Kort sagt: køn er ikke én ting, og det har ikke altid (den samme)
betydning (for alle).
Hvem omhandler problemet
Ikke alle mænd er underrepræsenteret i behandlingssystemet. Lad
os derfor inddrage andre faktorer og identificere, hvem det egentlig
handler om: bestemte subgrupper eller et mere broget udvalg
af enkeltindivider, og lade problematikken handle om dem.
Vores anvendelse af teorier, sprogbrug og forskningsresultater
skaber ’sandheder’, som igen bliver normsættende forskrifter for,
hvad der er og kan genkendes som ’maskulint’ og ’feminint’. Herved
bliver det ikke lettere for mænd at gå i terapi eller at blive pædagoger
eller psykologer.
Netop derfor er bør psykologer skærpe deres kapacitet i forhold
til, hvordan køn skabes og formes, og hvor meget variation
kønnet prøver at kamuflere, hvis vi vil undgå at reproducere grundlaget
for det problem, vi ønsker at løse.
Sidsel Marie Rosengreen, stud.psych., Københavns Universitet