2. år af bacheloruddannelsen - Paragraf

Helmuth Nyborg og kvinderne
Seriøse Jurister inviterede 20.april den berømte eller måske snarere
berygtede psykologiprofessor Helmuth Nyborg til en paneldebat med to
kvindelige kønsforskere.
“Kvinder er 5 pct. dummere end
mænd”, og “småt begavede mennesker
bør ikke få børn”. Citater som
disse - mere eller mindre korrekt
gengivet af en sensationshungrende
presse – har bragt psykologiprofessor
Helmuth Nyborg på forsiden af
landets aviser. Seriøse Jurister satte
gang i ligestillingsdebatten på Juridisk
Institut ved at invitere Nyborg til at
diskutere med to kvindelige forskere
og fortalere for ligestilling. Arrangementet
i Juridisk Auditorium blev en
stor succes og tiltrak mange jurastuderende,
samt en del studerende fra
andre institutter..
Skæv rekruttering
Ordstyreren ved arrangementet, Jesper
Jarl Fanø, overtog formandsposten
i Seriøse Jurister i starten af
året. Sammen med den resterende
del af foreningens bestyrelse har han
sat sig som mål at få kørt foreningen
i stilling som den mest aktive studenterpolitiske
forening for så vidt
angår faglige arrangementer. Det
lykkedes rigtig godt med denne paneldebat
– og med op mod 100
tilskuere er det er vist på tide at konkludere,
at Seriøse Jurister er tilbage
som den aktive forening på jura, vi
kender.
For at få emnet ligestilling belyst fra
flere forskellige vinkler indledtes paneldebatten
med oplæg fra kønsforskerne
Kamma Langberg og Kirsten
Gomard. De er begge ansat ved
Aarhus Universitet, og de har hver
især beskæftiget sig med ligestillings-problematikken
i mange år.
Kamma Langberg er økonom og var
i hine tider meget engageret i kvindesagen.
Hun præsenterede sin sammenligning
af mandlige og kvindelige
forskeres karrierevej på universitetet.
Konklusionen er klar: Der er
ansat flere mandlige end kvindelige
forskere ved universitetet, og generelt
avancerer mænd hurtige fra adjunkturer
til lektorater end deres kvindelige
kolleger. Herudover falder kvinder
oftere fra den akademiske løbebane.
18
Mænd selvprofilerende
Kirsten Gomards forskningsprojekt
supplerede meget godt tallene, som
Langberg præsenterede: Gomard
havde fulgt og møjsommeligt nedfældet
diskussioner mellem unge forskere
på henholdsvis nordisk og
kemi. Hun havde medbragt en del
eksempler på, hvordan mænd i
forhold til kvinder holder længere indlæg,
tager færre forbehold i deres
udmeldinger, profilerer sig selv mere
Psykologiprofessor Helmuth Nyborg
og er mere direkte over for andre deltagere.
Kvinders indlæg indeholder
derimod ofte forbehold, såsom “ikke
også” eller “kan man så ikke også
sige, at…”, hvorfor deres profil bliver
mindre skarp, og det er denne ydmyge
attitude, der ifølge Gomard er
forklaringen på, at kvinder generelt
klarer sig dårlige end mænd i den
akademiske verden. Hertil kommer,
at kvinder i mindre omfang end mænd
slår ind på en akademisk løbebane,
måske fordi de som studerende
netværker mindre med undervisere
på det institut, de er på, hvorfor forskervejen
ikke synes nærliggende.
Således opfordres de ikke af undervisere
til at blive ph.d.-studerende.
Den gale professor?
Endelige trådte Helmuth Nyborg ind
på scenen. Hans første slide i sin
powerpoint-præsentation var forsiden
fra et nummer i Ekstra Bladet i
fjor med overskriften: “HAN ER GAL!”
Efter Ekstra Bladets mening havde
Nyborg endnu engang gjort sig herostratisk
berømt, idet avisen kunne
citere ham for at sige, at kvinder var
væsentligt mindre intelligente end
mænd. Nyborg indledte med at forklare,
at der er forskel på mænd og
kvinders hjerner, hvorfor det naturligvis
er interessant at undersøge,
om det afspejler sig i forskel på
ydeevne. Herefter blev der redegjort
for den såkaldte g-faktor, hvilket vil
sige den samlede score, en person
opnår i en række særlige tests. Gfaktoren
skulle angiveligt være det
bedste mål for menneskers intelligens,
og ifølge Nyborg kan man ud
fra en persons g-faktor give et ret
præcist bud på, hvor langt en person
karrieremæssigt kan nå. En middelmådig
begavet person bliver således
aldrig teoretisk fysiker eller nationalbankdirektør.
Nyborg fremlagde resultaterne
af sine undersøgelser af
skolebørns g-faktor og kombinerede
dem med udenlandske undersøgelser,
som angiveligt var i tråd hermed.
Konklusionen var, at der faktisk
er flere kvinder, der har en g-faktor,
som ligger over middel end mænd,
men gruppen af de allerhøjest scorende
personer i g-tests tæller 120
mænd pr. kvinde. Nyborg tog flere forbehold
i sin fremlæggelse: “Sådan
ser tallene i undersøgelserne ud,
men det er muligt jeg tager fejl, og får
vi andre tal, må vi så forholde os til
det…”.
Nyborg præsenterede på saglig vis
sin forskning og fremstod langt fra
som gal, som medierne ellers havde
udråbt ham til. Det er imidlertid ikke
til at komme udenom, at der er blevet
sat spørgsmålstegn ved hans forskning.
Blandt andet kritiserede Aarhus
Universitets praksisudvalg undersøgelsen
af skolebørn for ikke at overholde
god forskningsskik og viden-