2. år af bacheloruddannelsen - Paragraf

More documents

Recommendations

Info

Helmuth Nyborg og kvinderne Seriøse Jurister inviterede 20.april den berømte eller måske snarere berygtede psykologiprofessor Helmuth Nyborg til en paneldebat med to kvindelige kønsforskere. “Kvinder er 5 pct. dummere end mænd”, og “småt begavede mennesker bør ikke få børn”. Citater som disse - mere eller mindre korrekt gengivet af en sensationshungrende presse – har bragt psykologiprofessor Helmuth Nyborg på forsiden af landets aviser. Seriøse Jurister satte gang i ligestillingsdebatten på Juridisk Institut ved at invitere Nyborg til at diskutere med to kvindelige forskere og fortalere for ligestilling. Arrangementet i Juridisk Auditorium blev en stor succes og tiltrak mange jurastuderende, samt en del studerende fra andre institutter.. Skæv rekruttering Ordstyreren ved arrangementet, Jesper Jarl Fanø, overtog formandsposten i Seriøse Jurister i starten af året. Sammen med den resterende del af foreningens bestyrelse har han sat sig som mål at få kørt foreningen i stilling som den mest aktive studenterpolitiske forening for så vidt angår faglige arrangementer. Det lykkedes rigtig godt med denne paneldebat – og med op mod 100 tilskuere er det er vist på tide at konkludere, at Seriøse Jurister er tilbage som den aktive forening på jura, vi kender. For at få emnet ligestilling belyst fra flere forskellige vinkler indledtes paneldebatten med oplæg fra kønsforskerne Kamma Langberg og Kirsten Gomard. De er begge ansat ved Aarhus Universitet, og de har hver især beskæftiget sig med ligestillings-problematikken i mange år. Kamma Langberg er økonom og var i hine tider meget engageret i kvindesagen. Hun præsenterede sin sammenligning af mandlige og kvindelige forskeres karrierevej på universitetet. Konklusionen er klar: Der er ansat flere mandlige end kvindelige forskere ved universitetet, og generelt avancerer mænd hurtige fra adjunkturer til lektorater end deres kvindelige kolleger. Herudover falder kvinder oftere fra den akademiske løbebane. 18 Mænd selvprofilerende Kirsten Gomards forskningsprojekt supplerede meget godt tallene, som Langberg præsenterede: Gomard havde fulgt og møjsommeligt nedfældet diskussioner mellem unge forskere på henholdsvis nordisk og kemi. Hun havde medbragt en del eksempler på, hvordan mænd i forhold til kvinder holder længere indlæg, tager færre forbehold i deres udmeldinger, profilerer sig selv mere Psykologiprofessor Helmuth Nyborg og er mere direkte over for andre deltagere. Kvinders indlæg indeholder derimod ofte forbehold, såsom “ikke også” eller “kan man så ikke også sige, at…”, hvorfor deres profil bliver mindre skarp, og det er denne ydmyge attitude, der ifølge Gomard er forklaringen på, at kvinder generelt klarer sig dårlige end mænd i den akademiske verden. Hertil kommer, at kvinder i mindre omfang end mænd slår ind på en akademisk løbebane, måske fordi de som studerende netværker mindre med undervisere på det institut, de er på, hvorfor forskervejen ikke synes nærliggende. Således opfordres de ikke af undervisere til at blive ph.d.-studerende. Den gale professor? Endelige trådte Helmuth Nyborg ind på scenen. Hans første slide i sin powerpoint-præsentation var forsiden fra et nummer i Ekstra Bladet i fjor med overskriften: “HAN ER GAL!” Efter Ekstra Bladets mening havde Nyborg endnu engang gjort sig herostratisk berømt, idet avisen kunne citere ham for at sige, at kvinder var væsentligt mindre intelligente end mænd. Nyborg indledte med at forklare, at der er forskel på mænd og kvinders hjerner, hvorfor det naturligvis er interessant at undersøge, om det afspejler sig i forskel på ydeevne. Herefter blev der redegjort for den såkaldte g-faktor, hvilket vil sige den samlede score, en person opnår i en række særlige tests. Gfaktoren skulle angiveligt være det bedste mål for menneskers intelligens, og ifølge Nyborg kan man ud fra en persons g-faktor give et ret præcist bud på, hvor langt en person karrieremæssigt kan nå. En middelmådig begavet person bliver således aldrig teoretisk fysiker eller nationalbankdirektør. Nyborg fremlagde resultaterne af sine undersøgelser af skolebørns g-faktor og kombinerede dem med udenlandske undersøgelser, som angiveligt var i tråd hermed. Konklusionen var, at der faktisk er flere kvinder, der har en g-faktor, som ligger over middel end mænd, men gruppen af de allerhøjest scorende personer i g-tests tæller 120 mænd pr. kvinde. Nyborg tog flere forbehold i sin fremlæggelse: “Sådan ser tallene i undersøgelserne ud, men det er muligt jeg tager fejl, og får vi andre tal, må vi så forholde os til det…”. Nyborg præsenterede på saglig vis sin forskning og fremstod langt fra som gal, som medierne ellers havde udråbt ham til. Det er imidlertid ikke til at komme udenom, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved hans forskning. Blandt andet kritiserede Aarhus Universitets praksisudvalg undersøgelsen af skolebørn for ikke at overholde god forskningsskik og viden-
skabelig praksis. En del af hans konklusioner byggede angiveligt på resultater, som ikke var offentliggjort, hvorfor det var umuligt for andre at tage stilling hertil. Fredelig paneldebat På trods af den ellers umiddelbare modsætning man kunne tro, der kunne være mellem parterne, foregik paneldebatten efter pausen i al fordragelighed. Der kom kun en enkelt kritisk bemærkning til Helmuth Nyborgs påståede brug af forældede tal fra Kamma Langberg, men dette var absolut ikke noget, der provokerede Nyborg. Han fremkom heller ikke selv med særligt provokerende udsagn. På spørgsmålet om, hvordan samfundet skulle opbygges svarede han naturligt, at “det var de dygtigste, der skulle lede samfundet Faktaboks Af Michel Engman Fakta om G-faktoren: Forskere som Nyborg forsøger at operationalisere intelligens gennem det såkaldte g-score-koncept. Den basale empiriske observation er, at folk, der eksempelvis er dygtige til at se mønstre i geometriske figurer, meget ofte også er dygtige til at lave et ord ud af nogle tilfældige bogstaver; dygtighed i en basal intellektuel disciplin ledsages som regel af dygtighed i andre intellektuelle discipliner. I praksis benytter man en række logiske og sproglige tests som en indikator for en persons g-faktor. Der kan angiveligt observeres en statistisk sammenhæng mellem niveauet for et barns estimerede g-faktor og dennes succes senere i livet m.h.t. fængselsophold, uddannelsesniveau, arbejdsløsheds- og skilsmisserate. www.kromannreumert.com – om det så var mænd eller kvinder”. Den store samling af kvindelige psykologistuderende, der omgav ham efter forelæsningen sluttede, tydede da heller ikke på, at forskeren har stødt kvindekønnet fra sig, om end heldet har svigtet ham i mødet med massemediernes maskine. KØBENHAVN ÅRHUS BRUXELLES LONDON SCANDINAVIAN LAW ALLIANCE VINGE KB, SVERIGE – KROMANN REUMERT, DANMARK THOMMESSEN KREFTING GREVE LUND AS, NORGE 19
Page 2 and 3: GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD 2
Page 4 and 5: 4 ELSA IN THE SUN 19.-22. August En
Page 6 and 7: 6 FC JURA Har fået nye spillertrø
Page 8 and 9: 8 Sommerdimission 2004 Sommerdimiss
Page 10 and 11: Nyt medlem i Jurrådet Til Jurråds
Page 12 and 13: 12 DET JURIDISKE STUDIENÆVN Aarhus
Page 14 and 15: Årets Underviser - 2004 Jurrådet
Page 16 and 17: En glad mand Månedens portræt af
Page 20 and 21: Stud.jur… Tro på det! Vi har sat
Page 22 and 23: VALGFAG EFTERÅRSSEMESTRET 2004 Bø
Page 24 and 25: Evne til at kombinere teori og prak
Page 26 and 27: 26 VOX X POPULI POPULI I disse eksa
Page 28 and 29: Zahles omsorg for retfærdighed Anm
Page 30: Maj Maj - ELSA, kontortid hver dag

2. år af bacheloruddannelsen - Paragraf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?