K A P I T E L 1 .............................................................

geden og en nyoprettet overordnet anklagemyndighed som offentlige anklagere og
Løgmálaráðið, under hvis myndighed og tilsyn de offentlige anklagere er underlagt.
Generelt kan siges, at udgangspunktet for fordelingen af opgaverne anbefales at være således at
politimesteropgaverne placeres hos landfogeden, statsadvokatopgaverne fordeles på henholdsvis
landfogeden og den overordnede anklagemyndighed, og rigsadvokatopgaverne fordeles på henholdsvis
den overordnede anklagemyndighed og Løgmálaráðið. Anklagemyndigheden vil være
hierarkisk opbygget, således at en overordnet myndighed kan instruere en underordnet myndighed,
og afgørelser, der er truffet af en underordnet myndighed, kan påklages ved administrativ
rekurs til den overordnede myndighed efter et to-instans princip.
I den eksisterende ordning har Landfogden som udgangspunkt påtalekompetence med hensyn til
alle strafbare forhold, der påtales af det offentlige. Der arbejdes ud fra en forudsætning om, at
dette grundprincip bevares, således at landfogden også efter overtagelsen af sagsområderne har
påtalekompetence i alle strafbare forhold , der påtales af det offentlige.
Fordelingen af påtalekompetencen mellem henholdvis landfogeden og den overordnede anklagemyndighed
bør i øvrigt kunne reguleres administrativt således, at der løbende kan foretages
tilpasninger efter de aktuelle behov, jf den lignende bestemmelse i den i Danmark gældende
retsplejelov § 719, stk. 3. Dette vil være en fleksibel ordning, som vil gøre det muligt at henlægge
påtalen til den overordnede anklagemyndighed i en overgangsperiode, f.eks i forbindelse med
ny lovgivning.
Landfogeden vil være direkte underlagt den overordnede anklagemyndighed, og det vil være
hensigtsmæssigt at etablere en ordning, hvorefter landfogeden i visse tilfælde skal forelægge
sager for den overordnede anklagemyndighed efter nærmere fastsatte bestemmelser.
Det anses for at være hensigtsmæssigt for anklagemyndigheden at kunne indgå samarbejdsaftaler
med advokater om at påtage sig enkeltsager. Hjemmelen findes allerede i den eksisterende retsplejelovs
§ 105.
I specielle og komplicerede sager, f.eks. vedrørende økonomisk kriminalitet, vil det være praktisk
for anklagemyndigheden at kunne få ekstern bistand. Dette kan muligvis ske i form af udvidelse
med et sagkyndigt medlem fra relevante fagministerier. Det kan samtidig tænkes, at man i
særlige sager kunne have behov for både efterforskningsmæssig og anklagemæssig bistand fra
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og fra Statsadvokaten for Særlige Internationale
Straffesager.
- 171 -