K A P I T E L 1 .............................................................

Befolkningstallet giver næppe grundlag for at oprette en færøsk domstolsstyrelse, og de omtalte
bemyndigelser anbefales derfor at skulle udøves af justitsministeren.
I kapitel 5, pkt. 2.5., er Domstolsstyrelsens nuværende bemyndigelser til fastsættelse af regler
om landsrettens tingsteder, fuldmægtiges uddannelse, tingsted- og tid for retten i Færøerne, form
for stævningsmænds erklæring mv. omtalt.
En færøsk retsplejelov vil således bl.a. skulle indeholde bemyndigelser til ministeren vedrørende:
− Beskikkelse efter indstilling af medlemmer af Den (færøske) Særlige Klageret, jf. § 1 a,
− tingsteder, jf. § 11,
− fuldmægtiges uddannelse, jf. § 17 a, stk. 2,
− tingsted og eventuelle bitingsteder, jf. § 19,
− tid for ordinær ret, jf. § 22,
− retsbøger, autorisation af retsbøger og fonetisk optagelse, § 33,
− opbevaring og udlevering af fremlagte dokumenter i straffesager, § 39, stk. 2,
− bemyndigelse til at autorisere stenografer, § 41 a,
− beskikkelse af faste dommere efter indstilling af det færøske dommerudnævnelsesråd,
§ 42,
− beskikkelse af medlemmer af dommerudnævnelsesråd efter indstilling, § 47 b,
− sekretariatsopgaver for dommerudnævnelsesråd, § 43 d,
− midlertidig beskikkelse ved ledighed eller forfald, § 44 a og
− midlertidig beskikkelse af flere landsdommere, § 44 b.
4.2.2. Uafhængighed
Bestemmelsen i grundlovens § 64 værner dommernes funktionelle og personlige uafhængighed.
Udstrækningen af bestemmelsen i grundlovens § 64 er omdiskuteret i forfatningsretten, og et
hovedproblem er fortolkning af begreberne domstole og dommere.
I det følgende nævnes nogle væsentlige punkter om domstole:
1. domstolene er en myndighed, hvis hovedopgave er afgørelse af konflikter mellem private
indbyrdes eller mellem private og offentlige myndigheder,
2. domstole skal fungere neutralt i forhold til sagens parter,
3. domstole skal være uafhængige af regering og administration i deres dømmende funktioner,
- 202 -