K A P I T E L 1 .............................................................

Såfremt en dommer er inhabil, vil en fuldmægtig eller assessor ved dommerembedet være afskåret
fra at dømme i sagen jf. UfR 1997.1321V, mens inhabilitet hos en dommer ved et embede
ikke medfører inhabilitet for andre dommere ved samme embede, jf. UfR 1996.613Ø om sorenskrivere.
En dommer er ikke/næppe inhabil hvis f.eks.:
- en af dommerembedets eller fuldmægtig eller dommere er inhabile
- kommunen, han er beboer i, anlægger sag
- han er kunde i den virksomhed, som anlægger sag (kun en fjern interesse),
- er aktionær med mindre beløb i sparekasse eller aktieselskab, der er part i en sag
Sættedommere
Dersom dommeren i en byret på grund af inhabilitet må vige sit sæde i en bestemt sag, jf. §§ 60
og 62, kan vedkommende landsrets præsident om fornødent beskikke en sættedommer til at behandle
sagen, og i øvrigt beskikker Højesterets præsident sættedommere. Kun personer, der kan
udnævnes som dommere, kan beskikkes som sættedommere jf. §§ retsplejelovens §§ 46 og 42,
stk. 3.
Konstitution
Som udgangspunkt skal den dømmende myndighed udøves af udnævnte dommere, der nyder den
særlige beskyttelse i grundlovens § 64. Der er imidlertid lang tradition for, at domsmyndighed
tillige udøves af retsassessorer og dommerfuldmægtige i henhold til konstitution i medfør af
retsplejelovens § 17 a, stk. 1, og § 44. Dommerfuldmægtige kan behandle sager, der hører under
vedkommende ret, i det omfang dommeren (den administrerende sorenskriver) eller rettens præsident
bestemmer det, jf. retsplejelovens § 17 a, stk. 1.
De konstituerede dommere har som udnævnte dommere funktionel uafhængighed, og der kan
ikke gives tjenesteinstruks for behandling og udfald af enkelte sager. De konstituerede dommere
kunne tidligere afskediges og forflyttes efter samme regler, som gælder for andre tjenestemænd
og overenskomstansatte, jf. bet. nr. 1319/1996, side 26 .
Den midlertidige beskikkelse (konstitutionen) meddeles, jf. retsplejelovens § 44, stk. 2, af
- Domstolsstyrelsen (jf. retsplejelovens § 44 a),
- justitsministeren (jf. retsplejelovens § 44 b) og
- landsretspræsidenterne (retsplejelovens § 44 c og 45).
Konstitutionerne kan tilbagekaldes af den myndighed, som har meddelt konstitutionen (jf. domstolsudvalgets
betænkning nr. 1319/1996, side 285). Det har været diskuteret i den juridiske
litteratur, hvorvidt en konstitution meddelt af Domstolsstyrelsen umiddelbart kan tilbagekaldes,
- 199 -