K A P I T E L 1 .............................................................

4. Et færøsk retsvæsen
4.1. Indledning
Om forudsætningerne for arbejdet med overtagelsen henvises generelt til kapitel 1, pkt. 3, vedrørende
overtagelsen af politi og anklagemyndighed, hvor der bl.a. anføres, at der i forbindelse
med overtagelsen ikke tilsigtes andre indholdsmæssige ændringer, end hvad der måtte være en
nødvendig følge af, at færøske myndigheder – nuværende eller nyoprettede – i nødvendigt omfang
vil træde i stedet for de respektive danske samt ændringer, som praktiske forhold måtte tilsige.
Omtalen nedenfor af justitsministeren eller retsplejeloven henviser, medmindre andet er anført,
henholdsvis til den færøske landsstyremand og den for Færøerne gældende retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 555 af 1. november 1984 om rettens pleje, som sat i kraft ved lov nr. 92 af 23.
februar 1988 og senest ændret ved lov nr. 219 af 22. april 2002.
4.2. Krav til et færøsk retsvæsen
Danmarks Riges Grundlov forudsætter, at domstolene er organiseret hierarkisk med et system af
underordnede domstole med en højesteret som øverste instans, jf. herved bestemmelserne i
grundlovens § 59, stk. 1, § 63, stk. 2, og § 78, stk. 4.
Grundloven har ikke taget stilling til den nærmere udformning af domstolenes hierarki, og i så
henseende er lovgivningsmagten frit stillet.
4.2.1. Bemyndigelser
Grundlovens § 61 foreskriver, at den dømmende magts udøvelse kun kan ordnes ved lov, og organiseringen
af domstolene i Færøerne vil således blive reguleret i en lagtingslov om rettens pleje.
Oprindelig har formålet med den nuværende bestemmelse i grundloven været at udelukke, at
domstolenes ordning bestemtes af regeringen uden lovhjemmel.
Bestemmelsen må tillige antages at begrænse den adgang lovgivningsmagten i øvrigt sædvanligvis
har til at bemyndige en minister til at fastsætte regler.
Det må antages at være almindeligt accepteret, at § 61 giver plads til begrænsede bemyndigelser.
- 201 -