Betænkning 355 om konfiskation - 1964 - Krim

konfiskation af redskaber forudsætter dog
forsætligt forhold (jfr. straffelovens § 77,
stk. 1, nr. 1). Med hensyn til spørgsmålet
om tilregnelighed henvises til bemærkningerne
nedenfor.
Bestemmelsen i § 77 om konfiskation er
imidlertid placeret i straffelovens 9. kapitel,
hvis overskrift er »Andre retsfølger af den
strafbare handling«. Konfiskation efter denne
bestemmelse er således i formel henseende
ikke straf. Under hensyn hertil og på grundlag
af en nærmere fortolkning af straffelovens
bestemmelser antages det da også, at
der om betingelserne for konfiskation og om
retsvirkningerne heraf i visse henseender gælder
andre regler end med hensyn til straf.
Efter straffelovens § 4 kan nye konfiskationsregler
anvendes med tilbagevirkende
kraft, selv om de er skærpende. Konfiskation
kan ske, uanset om tiltalte er tilregnelig.
Det personalitetsprincip, der gælder for
strafansvar, og hvorefter kun personer, der
har begået eller medvirket til en lovovertrædelse,
er ansvarlige for denne, fraviges formentlig
i et vist omfang. Reglerne om strafansvars
bortfald ved forældelse og død gælder
ikke. Egentlig benådning kan ikke ske.
Om den nærmere fortolkning af straffelovens
§ 77 henvises til Oluf H. Krabbe,
Borgerlig Straffelov (4. udg. 1947), s. 266-
73, og Stephan Hurwitz, Den danske Kriminalret,
Almindelig del, s. 568-98.
I forbindelse med straffelovens § 77 skal
peges på to andre konfiskationsregler - uden
for straffeloven - af en vis generel karakter,
nemlig den militære straffelovs § 1, der indeholder
en almindelig henvisning til borgerlig
straffelovs almindelige del og dermed
også til straffelovens § 77, samt § 113 i
kriminalloven for Grønland, der i det væsentlige
er i overensstemmelse med straffelovens
§ 77, jfr. nedenfor s. 88.
Endelig skal i denne sammenhæng anføres,
at borgerlig straffelov ud over den al-
10
mindelige regel i § 77 indeholder to specielle
konfiskationsregler i § 118 b og § 203,
stk. 2.
B. Særlovgivningen.
Praktisk vigtigere end straffelovens § 77 er
særlovgivningens konfiskationsregler. Sådanne
regler indeholdes efter de oplysninger, rådet
har tilvejebragt, i mere end et halvt
hundrede særlove, og efter flere af disse love
er konfiskation en regelmæssigt eller dog
jævnligt anvendt retsfølge. Der kan således
henvises til fiskerilovgivningen, jagtloven,
sundhedslovgivningen, afgiftslovgivningen,
valutaloven, forskellige erhvervslove m. v.,
jfr. i øvrigt nærmere kapitel VII.
Disse konfiskationsregler adskiller sig ofte
ret væsentligt fra straffelovens § 77.
Generelt kan de karakteriseres som mere
summarisk affattede.
Ofte er de udformet således, at konfiskation
er obligatorisk.
De er jævnligt mere specificerede med
hensyn til angivelse af konfiskationsobjekter
end straffelovens § 77. I et ret betydeligt
omfang er de desuden i denne henseende
videregående. I flere særlove er der således
hjemmel til konfiskation af »corpus delicti«
(jfr. ovenfor s. 9), som f. eks. ulovligt udførte,
indførte eller i øvrigt erhvervede varer,
og til i stedet for redskaber, produkter eller
corpus delicti at konfiskere de pågældende
genstandes værdi.
Det fremgår vel i almindelighed af de pågældende
bestemmelser eller den sammenhæng,
hvori de er placeret, at konfiskation
er betinget af strafbart forhold, jfr. s. 9,
men undertiden er der uklarhed på dette
punkt. Og med hensyn til spørgsmålet, hvorvidt
konfiskation i øvrigt er undergivet de
regler, der gælder om strafansvar eller om
konfiskation efter straffeloven, savnes der i
almindelighed vejledning i lovene.