Spis Bare 7 (2009)

10
spis bare
sep 2009
t Det udløste en inddeling i A-, B- og C-dage med klare retningslinjer
for, hvad der kan lade sig gøre i produktionen, afhængig af fremmødet.
– Men vi har ældre, som står på venteliste, fordi de kun vil bo her
på grund af vores mad, smiler hun og har svært ved at skjule sin
stolthed.
– Det vil jeg jo gerne leve op til.
Det kan Jens Rahbek sagtens forstå. Og han bliver yderligere bekræftet,
da han får anvist en plads ved rullebordet i det ultralille
køkken, hvor morgendagens lasagne bliver fyldt i bradepander.
– Den ser da fin ud, den lasagne. Der er gods i, bemærker han.
Og da han fører sit japanske klenodie af en dræberkniv gennem
dagens ret, de røgede makrelfiletter, flyver superlativerne igen.
– Det er en god kvalitet fisk. De er tykke, jeg vil tro, de kommer
fra Atlanterhavet. Jeg ville nu nok have pillet de fine ben ud, de er
ikke rare at få i halsen, siger han og hiver demonstrativt nogle sytrådstynde
hvide ben ud af oversiden på makrellen.
Eva Nielsen nikker. Det gør vi næste gang.
Ren knold og tot
– Jeg synes, det er fantastisk, det kan lade sig gøre at lave så god
mad så billigt, konstaterer Jens Rahbek igen, da han kigger månedens
menuplan igennem. Hans opfattelse af, at stort set al offentlig
ældremad er ‘hundeæde’, og baggrunden for, at han selv
gik i lag med området, er blevet gevaldigt revideret. Endnu mere
imponeret bliver han, da han ser hvor mange individuelle hensyn,
madplanen rummer. Der er diabetikere, overvægtige og undervægtige,
som alle skal tilgodeses med individuelle menuer.
– Ser byrådspolitikerne det her? vil han vide.
– Nej, men de kender mig godt, fordi jeg har været her i så mange
år. De ved godt, hvad jeg står for.
– Hvor meget mere skulle du have pr. måltid, hvis du ikke skulle
gå på kompromis med din faglige stolthed?
– Under 10 kr. pr. kostenhed, vurderer Eva Nielsen.
Købmanden regner hurtigt ud, at det højst drejer sig om 300-
400.000 kr. om året. Forargelsen damper igen.
– Det er jo ingenting! Når jeg tænker på, hvor mange milliarder,
vi bruger på jagerfly, og jeg ved ikke hvad. Det er et spørgsmål om
prioritering. For vi har penge nok i vores samfund. Det er dobbeltmoralsk.
Og at Eva så ikke engang selv må tjene penge ved siden
af for at holde budgettet og vedligeholde den høje kvalitet her er i
køkkenet – i maden, i køkkengrejet og i et veluddannet køkkenpersonale.
Det er ren Knold og Tot. 2.
foto: Peter sørensen
Flaskerne har navn på, så de faste gæster kan fortsætte,
hvor de slap aftenen før.
Lammesky bliver til brun sovs over aftenens menu,
som på Chasseur sælges for 62 kr.