Spis Bare 7 (2009)
Spis Bare 7 (2009)
Spis Bare 7 (2009)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
54<br />
foto: steen holBeCh jensen, Pometet, kU<br />
spis bare<br />
sep <strong>2009</strong><br />
Gamle æblesorter<br />
Gråsten æblet, der beskrives første<br />
gang 1788, er unikt i forhold til beskrivelsen<br />
af æblets kulturhistorie i<br />
Danmark. Som navnet antyder stammer<br />
æblet fra grev Ahlefeldts orangeri<br />
på Gråsten slot i Sønderjylland,<br />
hvor man fremdyrkede æblet på podekviste<br />
hjemtaget fra Frankrig. I<br />
mange år kaldtes æblet ‘grevens<br />
æble’, senere, da greven døde og<br />
træet blev dyrket på en sønderjysk<br />
planteskole, ændredes navnet til<br />
Gråsten. Det gule, saftige æble kan<br />
høstes i september men har ringe<br />
holdbarhed.<br />
Skovfogedæblet (1865) er fra<br />
Vordingborgegnen og er et af<br />
vores kendteste sommeræble.<br />
Et andet navn er Gaunøæble,<br />
opkaldt efter grev Thott fra<br />
Gaunø, som lod træet plante<br />
ved baroniets skovfogedhus.<br />
Æblet har en smukt oval form,<br />
ligesom farven er dyb rød.<br />
Holdbarheden er meget ringe<br />
og Skovfogedæblet har derfor<br />
primært været anvendt som<br />
spiseæble, selv om det giver<br />
en rigtig god most.<br />
til pandekager og æbleskiver. På Fyn spiste man ‘æblesmør’, det<br />
anså man som fattigmandspålæg. Til højtider trakterede madmor<br />
med æblevælling til f.eks. byggrød, eller man brugte tørrede æbler<br />
i suppe.<br />
Æblekompot blev spist om vinteren til det saltede kød – eller<br />
man stegte æblerne til stege eller fedtegreverne, som man frem-<br />
t stillede af indvolde på slagterdagen.<br />
Æbleskiver til fest<br />
Æbleskiver – rummer så megen dansk kulturhistorie, at denne lille<br />
runde skive burde få sin helt egen artikel. I dag forbinder vi æbleskiver<br />
med decemberhygge – men æbleskiven i det selvforsynende<br />
danske bondekøkken var et lækkeri, som spistes i forbindelse med<br />
livets- eller årstidens fester. Og lækkeri er vel det rette ord, for<br />
det fortælles, at madmor måtte putte de nybagte æbleskiver i et<br />
fad med en tallerken over og satte disse under dynen i sin seng,<br />
indtil de skulle spises. Æbleskiverne blev dengang tilberedt med<br />
et stykke æble i dejen. De fleste blev hævet med gær, først fra<br />
1880-erne begyndte man at bage kærnemælksæbleskiver hævet<br />
med natron.<br />
Filippa (1880) er et saftigt<br />
æble, som er meget udbredt<br />
i haverne i dag.<br />
Æblet er oprindelig fynsk,<br />
indhentet fra de sydfynske<br />
skove. Æblet er opkaldt<br />
efter Filippa, som<br />
lagde to kerner af vildæbler<br />
i en urtepotte, hvor<br />
den ene spirede.<br />
Filippa var god i den landlige<br />
selvforsynende husholdning,<br />
da det kunne<br />
opbevares længe.<br />
foto: dansk landBrUgsmUseUm<br />
www.agri.life.ku.dk/Pometet<br />
www.gl-estrup.dk<br />
Bodil Neergaard fra ca. 1850 er<br />
en sort, som giver syrlige krydrede<br />
æbler. Æblerne var værdifulde<br />
i husholdningen, idet de<br />
kunne gemmes over længere<br />
tid, fra høsten i oktober til<br />
langt ind på vinteren. Æblet er<br />
opkaldt efter Bodil Neergaard,<br />
som var frue på godset Fuglsang<br />
på Lolland. I det hele<br />
taget er flere danske æblesorter<br />
opkaldt efter prominente,<br />
ja, ligefrem kongelige personer,<br />
bl.a. det smukke rødlige Dronning<br />
Louise æble, som omtales<br />
i slutningen af 1800-tallet.<br />
Sparsom viden om sorterne<br />
Går man tilbage til det gamle kildemateriale, for at få mere at<br />
vide om de enkelte æblesorters historie, bliver man skuffet. Oplysningerne<br />
viser sig nemlig at være meget sparsomme. Længe var<br />
det smagen – altså syrligheden og holdbarheden – der var det væsentligste<br />
for skribenterne. Skovæblerne, de vilde æbler, var de<br />
sure, mens de dyrkede kaldtes ‘sødæblerne’.<br />
Trods det, at æblet har spillet en væsentligt rolle i den danske<br />
husholdning fra middelalderen, er det først i slutningen af 1700tallet,<br />
at danskerne tog arbejdet med frugtavl til sig og systematisk<br />
kortlagde landets mange lokale æblesorter. En del af dem<br />
blev præsenteret på den nationale scene i løbet af 1800-tallet og<br />
vandt efterfølgende indpas, godt hjulpet af præsterne, i danskernes<br />
have. Derudover kom mange æblesorter til landet fra primært<br />
engelske og tyske haver.<br />
Idag kan vi få kendskab til både gamle og nyere sorter på Pometet<br />
i Taastrup, hvor der vokser omkring 750 æblesorter, heraf 250<br />
danske. Mange af dem er tilmed mere end hundrede år gamle. I<br />
Jylland kan man møde over 200 danske æblesorter i æblehaven på<br />
Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup ved Auning. 2.
Change language