Spis Bare 7 (2009)

foto: Polfoto
Er det ikke spild af tid og penge at udnævne
en særlig professor i offentlig
mad?
– At lønne mig er småpenge i forhold
til, hvad det offentlige poster ud på offentlige
måltider uden at have sikkerhed
for, at midlerne er brugt bedst muligt.
Politikere handler kun, hvis der er
belæg for, at handlingen nytter. Der
skal være evidens. Nogen kan synes, det
er lidt morsomt og gammeldags at udnævne
en professor. Men sådan fungerer
vores videnssamfund nu en gang, og
det er nødvendigt for at styrke forskningen
og dermed få skabt evidens. Eksempelvis
udskrev EU en kæmpecheck
til skolefrugt, efter at et forskningsprojekt
havde dokumenteret, at mere
frugt og grønt i skolen ville gøre en vigtig
forskel.
Går du så rundt oppe på Aalborg Universitet
og tænker stort om, hvad der sker
ude i de offentlige køkkener?
– Det lyder meget akademisk. Man
kan ikke kloge sig om sund mad til skolebørn
og børnehaver, hvis man sidder
dagen lang på sit universitetskontor.
Det gør jeg heller ikke. Jeg er meget ude
i felten, og den forskning, som jeg laver
sammen med min forskningsgruppe og
kolleger, er meget praksisnær.
Hvad er det nye?
– Når det gælder skolemad, er det nødvendigt
at tænke helt nyt. Den største
fejl, vi kan begå nu, er at lade kokkene
kloge sig på, hvad børn vil spise. Det
Offentlig mad
skal bevise, at
den er noget værd
tekst: marie preisler .2 Åbn køkkendøren og vær med til at sætte dagordenen
med forskning, lyder anbefalingen til de madprofessionelle fra Bent Egberg Mikkelsen,
Danmarks første professor i ernæring og måltidsservice. Spis Bare har
spurgt ham, om ikke det er hans opgave.
duer ikke at betragte sund skolemad
som en ren fødevareting. Skoleledelse,
klasserummet og læring om mad er det
primære. Fødevarerne kommer i anden
række. Vi skal have involveret lærerne
og tale deres sprog. Derfor tager vi nu
de første spadestik til en alliance med
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Vil du anbefale politikerne gratis skolebespisning?
Det er ikke min afgørelse, om maden
skal være gratis, men jeg kan slå fast, at
vi kun opnår en ernæringsmæssig gevinst
ved at gøre skolemad til et kollektivt
projekt og ved at gøre den til et led
i dannelsen. Skolemaden skal være for
alle – som i Italien, Finland og Sverige.
Frokosten skal være et fællesskab og en
social spisesituation. Det er umuligt
med en tilvalgsordning. Den vil aldrig
blive brugt af mere end 10-20 procent af
børnene.
Skulle du så ikke også tvinge lærerne til
at spise sammen med eleverne. De sidder
jo og trommer i bordet for at få eleverne
til at spise op, så de selv kan
komme på lærerværelset og spise med
kollegerne?
Jeg vil ikke tvinge nogen til noget.
Men vi kan starte en debat, der vender
spørgsmålet på hovedet. Fra bedre mad
gennem skolen til bedre skoler gennem
maden. Der er behov for en debat med
skolen og dens aktører, og den tager
tid.
Hvornår kan vi forvente valide forskningsresultater
fra din hånd?
– Jeg er en del af et forskerteam og
indgår også i teams med deltagere fra
andre institutioner. Sidst på året er vi
færdige med en undersøgelse af skolemad.
Du beskylder ansatte i offentlige køkkener
for at være alt for passive. De skal
protestere mere, når politikerne laver
om for at spare. Er det ikke din opgave
at råbe vagt i gevær?
– Politikere tager beslutninger hen
over hovedet på de offentlige køkkener.
Det er nok kulturelt betinget, men
kunne til dels undgås, hvis de ansatte i
køkkenerne og deres fagforening blev
bedre til at dokumentere, hvad der virker.
Sygeplejerskerne og pædagogernes
fagforeninger har været gode til at
sætte gang i forskning. Jeg tror, de har
indset, at det er umuligt at komme i
pressen og blive hørt af politikerne
uden undersøgelser, der kan bakke
deres synspunkter op. 2.
Bent Egberg Mikkelsen
Professor i ernæring og måltids -
service ved Aalborg Universitet
17