Potentialitet som sådan? Begrebskritiske ... - Dokumentar.no

More documents

Recommendations

Info

Hede, Jesper: ”Dante i tænkningens vold”, in: Christian Kaatmann et al (red.): Perspektiv på Dante, København: Det Kongelige Bibliotek, 2001, pp. 126-143. Heidegger, Martin: ”Die Kategorien- und Bedeutungslehre des Duns Scotus”, in: Heidegger: Gesamtausgabe 1, Frankfurt/M: Vittorio Klostermann, 1978, pp. 189-412. Heidegger, Martin: Aristoteles, Metaphysik, Gesamtausgabe 33, Frankfurt/M: Vittorio Klostermann, 1981. Iversen, Stefan et al (red.): Ophold. Giorgio Agambens litteraturfilosofi, København: Akademisk Forlag, 2003. King, Peter: ”Scotus on Metaphysics”, in: Thomas Williams (red.): The Cambridge Companion to Duns Scotus, USA: Cambridge UP, 2003, pp. 15-68. Ljungstrøm, Alexander Carnera: “Jeg ville foretrække at lade være – Herman Melville: Bartlebys silhuet og menneskets befrielse”, in: Kritik, Årg. 34, nr. 150 (2001), pp. 78-85. Möhle, Hannes: ”Scotus’ Theory of Natural Law”, in: Thomas Williams (red.): The Cambridge Companion to Duns Scotus, USA: Cambridge UP, 2003, pp. 312-331. Nielsen, Henrik Skov: ”Potentialitetens filosofi – Litteraturens potentialitet”, in: Iversen et al, 2003, pp. 82-102. Pedersen, Jacob Lund: “Experimentum linguae. Infans og (de)subjektivering i Giorgio Agamben”, publiceret i nærværende essaysamling. Vacarme: ”Une biopolitique mineure: Un entretien avec Giorgio Agamben”, in: Vacarme, 10 (1999), pp. 4-10. 10
1 Her tænkes på fx Henrik Skov Nielsens noget domesticerende bidrag ”Potentialitetens filosofi – Litteraturens potentialitet” i Iversen et al. Hans Aristoteles-reception er ganske provisorisk og det kan undre, at han har overvejelser på linie med synspunkterne i ”On Potentiality”, men ikke har referencer til den. 2 Her oversat fra engelsk: “A thing is said to be potential if, when the act of which it is said to be potential is realized, there will be nothing im-potential (that is, there will be nothing able to not be)” (Agamben, 1998, 45). Til sammenligning har Loeb Classics følgende mindre koncise oversættelse: ”A thing is capable of doing something if there is nothing impossible in its having the actuality of that which it is said to have the potentiality” (Aristotle, 1968, 439). Amanuensis, ph.d. George Hinge, Aarhus Universitet, har til denne artikel oversat Aristoteles’ græske tekst således: “Potentielt er det som der ikke er nogen impotentialitet til hinder for, når der finder en virkeliggørelse sted af det som det siges at have potentialitet for”. Såvel Agamben som Hinge medtænker altså spillet mellem potentialitet og impotentialitet i Aristoteles, hvilket forsvinder i oversættelsen i Loeb Classics. 3 Essayet udgjorde Agambens foredrag på en konference afholdt i Lissabon i 1986 af Collège international de philosophie og publiceres for første gang i Agamben, 1999. To andre, senere og parallelle eksempler på Agambens analyse af Aristoteles’ dynamis-begreber findes i essayet ”Bartleby eller om kontingens” (”Bartleby o della contingenza”), og i Agamben, 1998. 4 Med én undtagelse undlader Agamben i sine kommentarer til Aristoteles’ potentialitetsbegreb at henvise til sin gamle læremester Heideggers analyse af bog 9 i Metafysikken i foredrag afholdt i 1931 og publiceret i 1981 i GA 33, altså fem år før Agamben i Lissabon holdt sit foredrag (cf. note 2). Heidegger analyserer bl.a. oplysende Aristoteles’ alt andet end enkle kontrovers med megarikerne, herunder at den megariske skole er tættere på den samtidige virkelighedsforståelse end Aristoteles er det. I Heidegger-essayet ”La passion de la facticité” (”Fakticitetens lidenskab”) kommenterer Agamben Heideggers forelæsninger ved at finde paralleller mellem Heideggers aristoteliske kraft-analyse og sine egne pointer. Afslutningen af afsnittet om Heideggers kraft-analyse afsluttes med de for en ekstensiv Agamben-læser velkendte spørgsmål: ”Hvordan er det muligt at være egnet, ikke til til mulighed og potentialitet, men til umulighed og impotentialitet? Hvad er frihed hævet over alle lidenskaber?” (Agamben, 1999a, 202). 5 Begreberne ’potentia ordinata’ og ’potentia absoluta’ spiller en stor og kompliceret rolle i middelalderlig teologi og skolastik, men kan her for nemheds skyld oversættes med ”absolut kraft/magt” (fx Nåden, Guds Forsyn, Treenigheden) og ”ordnet kraft/magt” (fx i form af en ikke-dogmatisk, men pragmatisk retslære). Agamben introducerer på en lidt anden måde begreberne i Agamben, 1999a, 254, hvor ’viljen’ knyttes til Gud også i potentia ordinata, hvilket imidlertid fra og med i hvert fald Duns Scotus ikke længere er tilfældet, jf. senere i artiklen her. 6 I Agamben, 1993, 17, henvises til Scotus’ polemik mod Aquinas i opfattelsen af principium individuationis og de dertil hørende begreber om ultima realitas og formens ’individuation’. Som i de øvrige Scotus-referencer i Agambens essays er emnet her natur/realitet (materie), singularitet og kontingens, dvs. forholdet mellem prædestination og kontingens. Emnet indgår i Scotus’ kritiske overvejelser over forholdet mellem individuation og universalier. 7 Se note 8. I Agamben 1993, 16f. og 54f., henvises til Duns Scotus’ begreber om ’singularitet’ og ’individuation’, men uden referencer til potentialitetsformlerne. 8 Agamben, 1999a, 262f. Som det efterfølgende vil fremgå i artiklen her, aktualiseres Scotus på en lidt anden måde end i Agambens essays. Hvor Agamben med rette, i forhold til sine overvejelser over kontingens-problemet, henviser til Scotus’ bemærkninger om modsætningsprincipper mellem to forskellige objekter eller virkeligheder eller to forskellige slags viljesakter, fokuseres der i det følgende på den del af Scotus’ potentialitets-tænkning, der vedrører ’selvforandring’, som Agamben ikke kommenterer, og Scotus’ begreb om den frie vilje, hvor emfasen, i modsætning til hvad der gør sig gældende i Agambens referencer, vil ligge på muligheden af at kunne handle indeterministisk. 9 Jf. Möhle, 324f. Bemærkningerne her parafraserer nævnte sted i Möhles artikel. 10 Jf. hertil også om Scotus’ sjælelære i Cross, især 276-278. 11 Agamben bekræfter indirekte en sådan franciskansk inspiration ved i et interview at hylde netop den franciskanske ordens insisteren på en usus pauper, dvs. at afstå fra enhver form for ejendomsret samtidig med at ordenens medlemmer brugte kirkens goder i den udstrækning det i praksis, dvs. uden juridisk håndfæstning, var nødvendigt (Vacarme, 9). 12 Jf. Jacob Lund Pedersens artikel i bogen her vedrørende Agambens begreb om infans. 13 Stupor, kalder Deleuze denne tilstand (i øvrigt med en teknisk term hentet fra moderne psykiatri).
Page 1 and 2: Potentialitet som sådan? Begrebskr
Page 3 and 4: sjælens perceptionspotentialer. He
Page 5 and 6: at selv-forandring generelt set er
Page 7 and 8: advokaten pålægger ham. Ved enhve
Page 9: sig ved hans analyse af Aristoteles

Potentialitet som sådan? Begrebskritiske ... - Dokumentar.no

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?