Familien som medspiller Farvede fødder Jagten efter mening - Elbo

Karriere 

Én gang psykolog … De psykologfaglige rødder 

hænger stadig på for Jesper Allentoft, koncerndirektør 

i stor global virksomhed. 

SIDE 4 

Familien som medspiller 

McFarlane i Danmark: ’Familien 

spiller en kæmpe rolle i behandlingen 

af psykisk sygdom.’ 

SIDE 8 

8. februar 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Farvede fødder 

Ni par fodaftryk i blød vinyl. Lær 

et nyt kneb til brug i forbindelse 

med supervision. 

SIDE 12 

Jagten efter mening 

Alle kan have svært ved at orientere 

sig i mangfoldigheden af 

diagnoser og livsmuligheder. 

SIDE 14 

3

› LEDER 

Kan kommunerne i ramme alvor påstå, at fx tilsynene 

med udsatte børn nu foregår på et velstruktureret 

grundlag, og at de er ordentligt fagligt funderet?Familien som 

Vil spare på udsatte børn 

De gode tider fra før krisen kommer ikke igen, meldte statsministeren ud kort før årsskiftet. 

Om det vedblivende vil se sort ud, ved naturligvis ingen, men at krisen stikker dybt og 

i disse år øver et uskønt pres på ’den gamle velfærd’, bliver vi hele tiden mindet om. 

Er det noget sådant, vi er vidner til, når kommunerne lægger budget for 2013 og 

kommer frem til, at der i forhold til 2012 kan spares omtrent en halv milliard på udsatte 

børn?! 

Nej, lyder det fra Kommunernes Landsforening og fra enkeltkommuner, der godt tør 

stå inde for besparelser på mere end tre procent. Der er nemlig ikke tale om forringelser 

på kvaliteten, men om at mange års indsats med forebyggelse begynder at bære frugt. 

Altså: Kommunerne optimerer, flytter penge fra reparation til forebyggelse. Det synes 

også Psykologforeningen er en god idé. Det lyder godt. Eller rettere: Det lyder godt. 

Men går det også godt? Kan kommunerne i ramme alvor påstå, at fx tilsynene med 

udsatte børn nu foregår på et velstruktureret grundlag, og at de er ordentligt fagligt funderet? 

Det tvivler jeg på man kan særlig mange steder. Her har vi netop en af grundene 

til, at vi igen og igen oplever de skrækkelige sager med børn, som i årevis udsættes for 

vanrøgt og overgreb. 

Kan kommunerne ligeledes påstå at have fagligt baseret viden om, hvornår den billigere 

familiepleje er den helt rigtige løsning som erstatning for de 

dyrere anbringelsesformer på en specialinstitution? Er der for 

resten plejefamilier nok – og kompetente nok – til at kunne 

løse opgaverne? Nej. Kommunerne kan kun krydse fingre. 

Og jeg kunne spørge videre: Husker (eller prioriterer) 

kommunerne at udføre de børnefaglige undersøgelser, så 

beslutningsgrundlaget for indsatsen er i orden? Jeg garanterer 

for, at svaret ofte må blive et nej. 

I Psykologforeningen kender vi lige så lidt som kommunerne 

til data, der underbygger budgetlæggernes optimisme 

og det deraf følgende sparepotentiale. Faktisk er 

sikker viden en udpræget mangelvare, hvad der – krise 

eller ej – bør mane til den største tilbageholdenhed med 

at betragte den halve milliard som en gevinst. 

Ved at bruge penge på kort sigt kan man spare penge 

på lang sigt. I budgetlægningen går kommunerne nu 

den modsatte vej. Vi frygter, det bliver dyrt, og er 

bekymrede for børnenes udvikling og trivsel. 

Eva Secher Mathiasen, 

formand for Dansk Psykolog Forening 

8. februar 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Karriere 

Én gang psykolog … De psykologfaglige rødder 

hænger stadig på for Jesper Allentoft, koncerndirektør 

i stor global virksomhed. 

SIDE 4 

medspiller Farvede fødder 

Jagten efter mening 

McFarlane i Danmark: ’Familien 

Ni par fodaftryk i blød vinyl. Lær 

Alle kan have svært ved at ori- 

spiller en kæmpe rolle i behand- 

et nyt kneb til brug i forbindelse 

entere sig i mangfoldigheden af 

lingen af psykisk sygdom.’ 

med supervision. 

diagnoser og livsmuligheder. 

SIDE 8 

SIDE 12 

SIDE 14 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

Fax: 35 25 97 37 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Redaktion: 

Claus Wennermark, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Layout og Tryk: 

Jørn Thomsen Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. 

Trykoplag: 10.050 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Chr. Hansen 

Annoncer 2013 

Job- og tekstsideannoncer mv.: 

DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk 

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet 

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): 

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ 

Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

5 18/2 8/3 

6 4/3 22/3 

7 2/4 19/4 

3

Incestofre 

må vente 

Voksne, der har problemer, fordi de er 

blevet seksuelt misbrugt som børn, må 

vente længe på hjælp, oplyser DR. Ved 

årsskiftet oprettedes et regionalt center i 

Odense, Incest Center Fyn, der skulle 

hjælpe de misbrugte, men der er allerede 

fra starten 16 måneders ventetid på centrets 

gratis behandlingstilbud. 

Det ny center er sammen med et 

tilsvarende i København og Aarhus finansieret 

af satspuljemidler og kan ikke udvide 

tilbuddet uden yderligere tilførsel af 

midler. Psykolog Bodil Dichow advarer 

mod konsekvenserne af de lange venteti- 

Du gamle 

Månen har som bekendt den farve, måner 

skal have. Om det er hvid eller gul, 

afhænger af temperament og skydække. 

Pudsigt nok er der dog også forskellige 

opfattelser af, hvor stor Månen er eller 

tager sig ud. En fuldmåne tæt ved horisonten 

ser nemlig meget større ud end en 

fuldmåne højt på nattehimlen. Da afstanden 

fra Jorden til Månen er den samme, 

uanset hvor højt Månen står på himlen, 

har det siden givet anledning til undren 

– og teorier om hvorfor. 

To amerikanske fysikere har ifølge 

Ingeniøren lanceret en ny forklaring på 

denne illusion, der opstår, fordi det er 

vores opfattelse er, at den lavthængende 

Måne er tættere på os end på himlen. 

der. ”De kan udvikle angsttilstande, hvor 

de ikke kan sove om natten, de kan have 

svært ved at koncentrere sig, de kan have 

svært ved at spise, at være sammen med 

andre mennesker. Det værste, der kan 

ske, det er, at folk begår selvmord”, siger 

hun til DR. 

jc 

Måne 

Hjernen forvrænger herefter de visuelle 

projektioner til Månen, hvad der giver sig 

udslag i, at Månen ser større ud. 

Flere psykologer har gennem tiderne 

givet deres bud, hvilende på, hvordan vi 

opfatter Månen i forhold til himmelhvælvingen, 

fysikere har opkastet teorier om 

lysets brydning gennem atmosfæren, og 

medicinere har prøvet med forklaringer 

hvilende på forandringer i øjets muskulatur. 

Endnu er det blevet ved teorierne. 

Efter det oplyste forsvinder effekten, 

hvis man stiller sig med ryggen til Månen, 

bøjer sig ned og kigger på den gennem 

sine ben. Her må psykologerne vist 

på banen. Prøv selv den 25. februar 2013, 

hvor vi har fuldmåne næste gang. 

jc 

› I KORT FORM 

Arkitektur 

mindsker 

Vold 

Hvis arkitekturen er gennemtænkt, 

kan mange af de drastiske foranstaltninger 

over for voldelige patienter i 

psykiatrien reduceres. I nogle tilfælde 

vil man kunne undgå op til halvdelen. 

Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø 

på baggrund af et studie, som 

forskere ved det svenske Chalmers og 

Göteborgs Universitet har stået for. 

Forskningen blev gennemført, da 

Östra Sjukhuset i Göteborg fik en ny 

og bedre psykiatribygning i 2007. I 

den nye bygning mindskedes antallet 

af patienter, der blev lagt i bælte, med 

44 procent, og antallet af tvangsinjektioner 

blev reduceret med 21 procent. 

Forskningen omfattede også et sygehus, 

der ikke blev forandret. Her steg 

bælte- og injektionsantallet med henholdsvis 

55 procent og 29 procent i 

observationsperioden. 

Enkeltværelser, udsyn til lidt have 

og forsøg på at reducere støj og 

trængsel er nogle af de forhold, der i 

følge forskningsleder, professor Roger 

Ulrich gør patienterne mindre 

aggressive. Samt at anvende møbler, 

som patienterne selv kan flytte og 

dermed selv bestemme, hvor tæt de 

ønsker at være på andre. 

Forskningsresultaterne blev forelagt 

på en konference i Göteborg i 

november 2012 og sammenfattes i: 

”Toward a design theory for reducing 

aggression in psychiatric facilities” af 

Roger Ulrich, Lennart Bogren og 

Stefan Lundin. Artiklen kan googles. 

jc 

PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 | SIDE 3

› PORTRÆT Af: Annemette Schultz Jørgensen 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013

FOTOS: ChR. hANSEN 

Koncerndirektør og cand.psych. Jesper Allentoft har 

aldrig haft en snorlige karrierestrategi, men altid ladet 

sig følge af sin indre entreprenør. Det har ført ham fra 

arbejdspladser i psykiatrien og op på toppen af dansk 

erhvervsliv. 

Et skridt ovEr 

dørtærsklen 

E 

t hurtigt kig på koncerndirektør Jesper Allentofts meritter over de 

seneste år i fødevareingrediensvirksomheden Chr. Hansen gør det 

svært at tro, at han nogen sinde har slået sine folder andre steder. 

Han har budt indenfor til portrætinterview i direktørkontoret i Hørsholm, 

hvor vindueskarmen er fyldt med hæderspriser. En som Årets HR-direktør 

2010, en anden som Årets HR-beslutningstager 2007 og endnu som Bedste 

HR-Manager 2006. Høstet fra forskellige fora for en gennemgribende forandringsproces 

blandt Chr. Hansens 2.500 ansatte siden 2006, og som ikke 

alene har betydet afskedigelse af næsten hver femte medarbejder i virksomheden, 

men samtidig ført en rekordhøj medarbejdertilfredshed med sig. 

Jesper Allentoft er også selv stolt af det, han kalder for ’en lang og udfordrende 

omstillingsproces’, og fortæller med stor entusiasme om de seneste 

års resultater som koncerndirektør. 

Men ikke langt inde i interviewet er det dog tydeligt, at Allentofts entusiasme 

er mindst lige så stor, når det handler om hans oprindelige faglige 

baggrund. Nemlig den som klinisk psykolog. Og at hans hjerte, efter snart 

23 år i private virksomheder, stadig banker intenst for psykologiens verden. 

Interaktion og dynamik 

- Jeg har aldrig villet være andet end psykolog. For mig handler psykologi 

om at forstå og arbejde med interaktionen og dynamikken mellem mennesker, 

som altid har fascineret mig. Den dynamik har været omdrejningspunktet 

for mit arbejde lige fra starten i det offentlige og frem til dag, hvor 

jeg stadig føler, at jeg dagligt læner mig op ad min fundament som psykolog, 

siger Jesper Allentoft. 

Han begyndte på psykologistudiet på Københavns Universitet i 1977 og 


fik sideløbende ansættelse på behandlingscenteret Stolpegård i 

Gentofte, hvilket blev afgørende for hans faglige løbebane. Det var 

langt fra nogen gennemsnitlig behandlingsinstitution, men et sted, 

der eksperimenterede med behandlingsformerne, og hvor gruppeterapi, 

gestaltterapi og transaktionsanalyse blev praktiseret som 

et af de første steder i Danmark. 

- At arbejde med gruppeterapi dengang var på mange måder 

også et ideologisk og politisk projekt i forlængelse af antipsykiatridebatten. 

Vi var professionelt meget ambitiøse, og behandlingen 

blev båret frem af, at vi investerede os selv 100 procent. At arbejde 

på Stolpegård var fantastisk, fordi det var en uafbrudt læreproces, 

som i høj grad har været med til at forme den, jeg er i dag. Der var 

et menneskeligt overskud og en kæmpe åbenhed for at afprøve nye, 

progressive behandlings- og arbejdsformer, siger Allentoft. 

Flytte noget på et større plan 

En af disse var supervisionen, som han skrev speciale om og hurtigt 

blev optaget af. Det førte ham efter ti år på Stolpegård videre 

til ungdomspsykiatrien på Nordvang i Glostrup og for en kort periode 

til Frederiksberg Ungdomsrådgivning. Men efter 13 år inden 

for psykiatrien tog Allentoft i 1990 det første skridt ind i det 

private erhvervsliv. 

- Da jeg søgte mit første job i en privat virksomhed, var der 

ikke tale om et meget bevidst valg eller karrierespring. Men efter 

13 år som psykoterapeut var jeg blevet rastløs. Jeg trængte til at 

bruge andre sider af mig selv, hvor det ikke bare handlede om, at 

folk skulle indse noget nyt om sig selv gennem samtale, og hvor 

resultatet ikke bare var ord. 

- Jeg ville være med til at flytte noget for mennesker på et større 

plan, fortæller koncerndirektøren, som så en jobannonce som 

proceskonsulent i konsulentfirmaet Saville & Holdsworth, tog 

chancen og søgte jobbet og derefter arbejdede i tre år med medarbejder- 

og lederudvikling i en lang række både private og offentlige 

virksomheder. 

Supervision gav naturligt afsæt 

- Jeg havde på det tidspunkt superviseret psykologer og psykoterapeuter 

længe og havde en stærk ballast på det område. Supervision 

handler om at hjælpe folk med at transformere viden til færdigheder 

og at sikre, at personlig og faglig udvikling hænger sammen. 

Det ligner på nogle måder den metode, man bruger, når man udvikler 

medarbejdere og ledere på enhver anden arbejdsplads. Derfor 

føltes springet fra psykoterapeut til proceskonsulent i det private 

heller ikke særligt stort, forklarer Jesper Allentoft. 

Herefter gik det slag i slag videre i den private sektor. 

Først som personaleudviklingschef i medicinalvirksomheden 

Nycomed DAK. Derefter som HR direktør i Novo Nordisk 

Engineering, efterfulgt af en stilling som koncerndirektør i 

NovoZymes med ansvar for HR. I 2005 fik entreprenør-genet igen 

tag i Allentoft, der var med til at stifte virksomheden Impactt. Han 

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 

BAggrund 

psykologkampagnen 

- sats på den menneskelige faktor 

Jesper Allentoft indgår i Dansk Psykolog Forenings 

Advisory Board, det hold af eksterne eksperter, 

der rådgiver Psykologkampagnens politiske styregruppe. 

Psykologkampagnen blev skudt i gang med en intern 

opstartskonference den 28. januar 2013. her 

blev deltagerne præsenteret for både Jesper Allentofts 

og andres beskrivelser af deres karriereforløb. 

blev dog kort tid efter fristet af et tilbud fra Danske Bank og var 

med til at etablere en ny afdeling i Irland. 

I 2006 kom han så til Chr. Hansen. Først som Vice President 

for virksomhedens globale HR-aktiviteter, derefter som Vice 

President for Stakeholder Relations og altså siden 2010 som Executive 

Vice President, hvor han er en del af virksomhedens koncernledelse 

med globalt ansvar for HR, kommunikation og CSR. 

Bruger hele tiden sin baggrund 

- Jeg har aldrig haft en klar karrierestrategi, men altid fulgt mit entreprenør-gen. 

Det betyder dog ikke, at jeg har bevæget mig væk 

fra min psykologfaglige side, som jeg stadig føler gennemsyrer meget 

af det, jeg gør, og måden jeg gør det på, siger Jesper Allentoft. 

Han fortæller, at det både gælder som overordnet strategisk ansvarlig 

for blandt andet HR-området og i en lang række konkrete 

sammenhænge og relationer i det daglige. 

- HR området handler om at udvikle og motivere folk og derfor 

om at kunne analysere de dynamikker, der foregår mellem medarbejdere. 

Her bruger jeg konstant de redskaber og værktøjer, jeg 

har fra min uddannelse og praktisk erfaring fra psykiatrien. Det 

kunne jeg ikke med samme sikkerhed, hvis ikke jeg var uddannet 

klinisk psykolog. 

- Derfor føler jeg, at det for mig er en stor fordel at have den 

videnskabelige baggrund, som jeg har. Det giver gode forudsætninger 

for at være kritisk og sikrer samtidig en vis lødighed og et 

højt professionelt niveau. 

Det gælder i al almindelighed, når Jesper Allentoft kommunikerer 

med både høj og lav i virksomheden, hvilket udgør et vigtigt 

element af hans job. Men også han planlægger og igangsætter ledelses- 

og medarbejderudviklingsforløb med ledere på forskellige 

niveauer. Og ikke mindst i forbindelse med de store kvalitative og

kvantitative undersøgelser, som har ligget til grund for de senere 

års større HR-omstillings pro cesser. 

Plads til flere i det private 

Allentoft mener derfor, at der er masser af psykologfaglige udfordringer 

at komme efter i den private sektor, som efter hans opfattelse 

har plads til mange flere med en klinisk baggrund. 

- Der er utrolig meget psykologi i at arbejde med moderne 

virksomheder. Som alle andre organisationer består de jo af fællesskaber 

af mennesker og har derfor stærkt brug for folk med 

kompetencer til at forstå og analysere processerne i de fællesskaber. 

Der har kliniske psykologer en stor fordel. 

Jesper Allentoft mener dog ikke, at kliniske psykologer kommer 

uden om at tilegne sig nye kompetencer, hvis de vil være 

andet og mere end proceskonsulenter i konsulentbranchen. 

- Det er oplagt at begynde som proceskonsulent, hvis man 

som kliniker gerne vil arbejde i det private erhvervsliv. For her 

har man en naturlig styrke og vil automatisk kunne lære noget 

om, hvordan virksomheder fungerer. Har man ambitioner om 

at bevæge sig længere op i systemet, må man tilegne sig noget 

mere hardcore viden om kommerciel forretning. Det har jeg selv 

måttet gøre, på den hårde måde. Men når det er sagt, er det heller 

ikke sværere end som så. Det handler om at ville det. 

Har aldrig solgt sin sjæl 

Allentoft tror, at mange kliniske psykologer i virkeligheden flirter 

med tanken om et job i det private, men lader sig bremse, fordi 

der stadig florerer en lang række fordomme om, hvad det egentlig 

indebærer. 

- Private virksomheder har selvfølgelig en bundlinje, og den 

er altid i fokus. Men det betyder ikke, at alting handler om kroner 

og øre, sådan som mange psykologer stadig tror. For at kunne nå 

bundlinjen skal dynamikkerne mellem menneskerne jo fungere, 

og derfor er der en masse mellemregninger i virksomheder, som 

handler om andet end penge. Men den fordom kan godt bremse 

mange, og derfor tror jeg, at det sværeste skridt for psykologer er 

det allerførste ind over dørtærsklen. 

Selv har Jesper Allentoft aldrig følt, at han er gået på kompromis 

med sin faglighed på det private jobmarked. 

- Jeg har altid følt mig fagligt udfordret og har aldrig følt, at jeg 

solgte min sjæl eller kompromitterede mine psykologfaglige rødder. 

Hvor jeg engang følte, at jeg som psykolog gjorde en forskel i 

én-til-én relationerne, føler jeg i dag, at jeg kan gøre en rigtig stor 

forskel for rigtig mange. Men jeg er da stadig lige så meget psykolog, 

som jeg var dengang. 

Annemette Schultz Jørgensen, freelancejournalist 


› INTERVIEW Af: Sofie Hviid 

Familien 

er terapeutens bedste ven 


Den prisbelønnede amerikanske forsker og psykiater William 

McFarlane har i årtier dokumenteret, at familien spiller en 

kæmpe rolle i den vellykkede behandling af psykisk sygdom.

H 

an blev selv overrasket, den unge William McFarlane, da 

han som nyuddannet psykiater opdagede, hvor stor betydning 

familien har for behandlingen af psykisk syge. 

Hidtil var familien blevet set på med skepsis, fordi man mente, at 

den delvist var årsag til den psykiske sygdom. Ud fra den opfattelse 

arbejdede William McFarlane med familierne til psykisk syge 

patienter. Men han kom bare ingen vegne, forklarer han. 

- Det gik op for mig, at jeg gjorde familierne dårligere. Jeg prøvede 

at finde ud af, hvilke aspekter af familien der gjorde personen 

syg ved at spørge til, hvad de gjorde, når den syge gjorde sådan 

og sådan. Med den underliggende holdning, at de gjorde ham 

syg. Den slags spørgsmål og anklager er der ikke nogen, som kan 

lide at få. Det er dybt fornærmende, og de fleste kom heller ikke 

tilbage efter første session. 

De dårlige resultater fik McFarlane til at se nærmere på, hvad 

der var publiceret af forskning. Han opdagede hurtigt, at der stort 

set intet var på området. Samtidig arbejdede en kollega, Carol 

Anderson, med at udvikle konceptet psykoedukation, som på det 

tidspunkt var revolutionerende. Metoden var nemlig baseret på 

en anden holdning til familiens rolle end den hidtil dominerende. 

- Man indså, at familierne var vrede på grund af symptomerne 

af sygdommen og ikke personen. Den oprindelige idé var, at 

familierne engagerede personen i dysfunktionelle forhold. Den 

nye model lød, at de ganske simpelt svarede på neurologiske mangler. 

I stedet for at gøre familien til genstand for behandlingen skulle 

man derfor engagere dem i behandlingen, forklarer han. 

McFarlane tog metoden til sig og begyndte at udvikle en helt 

ny model for behandling af psykisk sygdom. Med sine erfaringer 

fra den familieterapi, som ikke fungerede, begyndte han at prøve 

sig frem. 

Den rette kombination 

Gennembruddet kom, da han og hans kolleger begyndte at kombinere 

psykoedukation i flerfamiliegrupper med problemløsning 

frem for traditionel terapi. Metoden med problemløsning lånte de 

fra den behavioristiske familie-interventions model, og den kombination 

viste sig at være meget kraftfuld: 

- Det er fantastisk at se, hvad der sker. Patienterne er som skildpadder, 

der kommer ud af deres skjold. Man kan se, hvordan personligheden 

vender tilbage, deres sociale relationer og kognitive 

funktioner bliver bedre. 

Modellen er i dag en de mest anerkendte psykosociale metoder 

og bliver benyttet i hele verden. Metoden er blevet gennemtestet, 

og dokumentationen er ikke til at komme uden om. McFarlanes 

egne undersøgelser viser, at man kan reducere antallet af tilbagefald 

blandt patienter med skizofreni med 50 procent, hvis man 

kombinerer medicinsk behandling og psykoedukation. 

I hans optik er det fuldstændig absurd, at 

man ikke er bedre til at inddrage familien i behandlingen. 

Familien kan nemlig noget, som 

en terapeut ikke kan. Alle de problemstillinger, 

som opstår i hjemmet, kommer ofte slet 

ikke frem, hvis man ikke har familien med som 

en del af behandlingen. 

- Man fandt ikke bare ud af, hvordan man 

hjælper familierne, men også hvordan man 

gør dem til eksperter i at gøre de ting, som kun 

familier kan gøre. 

Problemløsningen er det mest karakteristiske 

ved McFarlanes metode. Igennem simpel 

brainstorming opstiller man et problem i 

plenum, og så vælter det ind med mulige løsninger 

fra de andre i gruppen. Spørgsmålene 

kan handle om alt fra medicinbrug til problemer 

med at finde et arbejde. 

Han blev selv overrasket, den unge William 

McFarlane, da han som nyuddannet 

psykiater opdagede, hvor stor betydning 

familien har for behandlingen af psykisk syge. 

Ud over at der kommer reelle løsninger, 

bliver der også skabt netværk på tværs af familierne, 

og patienterne oplever – i mange tilfælde 

for første gang – at de møder sympati og 

empati fra mennesker, der ikke får penge for 

det. Familierne oplever også, at de bliver bedre 

til at håndtere problemerne. Når en patient 

får det bedre, virker det også meget opmuntrende 

på både de andre familier og patienter. 

”Accentuate the positive” 

Det positive miljø i grupperne er fuldstændig 

afgørende for, at grupperne er så effektive, forklarer 

McFarlane. Hans teori er, at hvis du gi- 


BAggrund 

William McFarlane har været i Danmark i anledning af Bedre Psykiatris jubilæumskonference 

20. november 2012. Interviewet til Psykolog Nyt er gennemført ved denne lejlighed. 

Ifølge en undersøgelse, foretaget af CBS for Bedre Psykiatri, kan samfundet tjene 1,5 mia. kr. 

på inddragelse af pårørende. For hver krone, man investerer får man 5 kr. igen. 

ver folk mulighed for at træne tænkning i et meget behageligt miljø, 

vil deres kognition og sociale relationer bliver bedre. Der er 

ikke noget pres, men i stedet en forståelse, fordi alle i gruppen er 

påvirket af en psykisk sygdom og prøver at overkomme den. 

De første par gange gruppen mødes, skal de lære hinanden at 

kende. I den proces er det vigtigt, at terapeuten kontrollerer forløbet, 

så man hele tiden holder fast i den positive og behagelige 

dialog. Alle skal beskrive sig selv og familien i positive vendinger 

og forklare, hvordan sygdommen har påvirket dem uden at bebrejde 

andre. 

Oplevelsen af, hvor effektiv en metode det kan være, ændrer 

mange terapeuters syn på deres arbejde. Man får meget ud af at se 

familierne blive stærkere og se dem tage over i behandlingen. 

- Jeg blev fanget af det, fordi jeg opdagede, at når jeg havde haft 

en session med en gruppe, gik jeg altid derfra og havde det følelsesmæssigt 

rigtig godt. Det er en meget opmuntrende oplevelse. 

Det er fuldstændig absurd, at man ikke er 

bedre til at inddrage familien i behandlingen. 

Familien kan nemlig noget, som en terapeut 

ikke kan. 

Den medicinfikserede kultur 

På trods af de klare resultater er det langt fra alle patienter, der kan 

få tilbuddet om psykoedukation i flerfamiliegrupper. I Danmark 

er det kun hos OPUS, som er et psykosocialt tilbud til unge med 

begyndende tegn på psykose, hvor man benytter sig af modellen. 

McFarlane har selv svært ved at forstå, hvorfor alle ikke benytter 

sig af de værktøjer, når man ved, at det virker. Han mener, der kan 

være flere grunde. En kan være, at metoden er tidskrævende i be- 


gyndelsen og stiller krav til terapeuten om sene 

arbejdstider, fordi man skal afholde grupper 

efter arbejdstid. 

Effekten er også længere tid om at komme 

til syne end de få dage, som medicinsk behandling 

nogle gange tager. Et typisk gruppeforløb 

varer et-to år, men tre år ville være det ideelle. 

Den største udfordring ligger imidlertid i den 

medicinfikserede kultur, der er fortsat er dominerende 

i psykiatrien, mener McFarlane: 

- Hvis det var et lægemiddel, ville alle tage 

det, og nogle ville tjene en masse penge på det. 

Men fordi det er en psykosocial behandling, 

kan man ikke tage patent på det eller sælge det. 

- Hans håb er, at man i fremtiden vil blive 

mere opmærksom på evidensbaseret behandling, 

fordi resultaterne af psykosocial behandling 

er så stærke. Han er ikke i tvivl om, at psykosociale 

metoder – også andre end hans egen 

– er de mest effektive, hvis man skal sikre psykisk 

syge et godt liv med beskæftigelse og sunde 

relationer til deres familie og omverden. 

- Alle, som har prøvet de her grupper, siger, 

at det er fantastisk. De fleste er skeptiske 

i begyndelsen, og det er besværligt at starte op. 

Familierne er tilbageholdende, fordi de ikke 

vil tale om deres problemer foran andre mennesker, 

og patienterne er paranoide. Seks måneder 

senere kommer du tilbage, og så siger 

alle, at det er det mest afslappende sted, de nogen 

sinde har været. Det er ret enestående. 

Sofie Hviid, journalist

Til lykke med Kierkegaard! 

I 

år er det 200-året for Søren Kierkegaards 

fødsel. Det er der grund til at 

mar kere for teologer og filosoffer, og 

bestemt også for psykologer. 

Kierkegaards forfatterskab er rigt på 

psykologiske analyser af høj litterær kvalitet; 

det er et komplekst og labyrintisk 

galleri af stemmer og karakterer, der er 

højaktuelt i en kompleks og labyrintisk 

senmodernitet. Men Kierkegaard tilbyder 

psykologien meget mere end en stilistisk 

fascinationskraft. Hans grundlæggende 

menneskeforståelse – som vi her kan 

kalde almenpsykologi – samt hans opfattelse 

af tilværelsens ubehag bør alle psykologer 

kende til. 

Kierkegaards almenpsykologi er mest 

berømt sammenfattet i de velkendte åbningssætninger 

til Sygdommen til Dø den 

fra 1849: ”Mennesket er Aand. Men hvad 

er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er 

Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder 

sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at 

Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet 

er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder 

sig til sig selv.” 

Dyrene må antages at have både sjæl 

(psyke) og legeme i kierkegaardsk forstand, 

men kun mennesket har et selv, 

idet det ikke blot er bestemt af forholdet 

mellem sjæl og legeme, men evner at 

forholde sig til dette forhold. Vi har ikke 

bare kropslige rørelser og psykiske præfe- 

klummen (lat. columna) 

rencer, men kan forholde os til, om vore 

præferencer er værd at realisere. Dermed 

har vi moral og kultur, og Kierkegaards 

betegnelse for dette er selvet eller ånden. 

Vi bliver selvforholdende væsener i den 

udstrækning, at vi lærer at forholde os til 

os selv gennem andres øjne og reaktioner. 

Det er altså kulturen og socialiteten, der 

medierer vores selvbevidsthed, som Mead 

og Vygotsky ville sige næsten 100 år efter 

Kierkegaard. 

Der er grund til, at psykologien holder 

fast i denne fundamentale indsigt. 

Samtidens nivellerende (for at bruge et 

kierkegaardsk begreb) menneskeforståelse 

fra dele af de biologiske og neurovidenskabelige 

discipliner bør modgås af 

en insisteren på mennesket som selvforholdende 

og -fortolkende væsen. 

Tilgange til selv og psyke 

Som en følge af Kierkegaards menneskeforståelse 

har vi hans opfattelse af psykisk 

lidelse og ubehag. Angst og depression er 

ikke blot neurokemiske dysfunktioner i 

en krops-psyke-maskine. De er derimod 

eksistentielle grundvilkår for endelige, 

åndelige væsener, der har bevidsthed om 

egen endelighed. Kierkegaards Begrebet 

Angest kan stadig oplyse om angstens 

eksistentielle og verdensåbenbarende 

dimensioner, og sygdommen i Sygdommen 

til Døden er vel nærmest depression, 

› KLUMME 

som Kierkegaard kalder fortvivlelse og 

opfatter som en almindelig tilstand for 

åndelige væsener. 

Man kan givetvis ikke erstatte en moderne 

forståelse af angst, depression og 

andre psykopatologier med Kierkegaards, 

men man kan – og bør – supplere dem 

med hans blik for disse lidelsers eksistentielle 

dimensioner. 

I et år, hvor sorg bliver psykiatrisk 

diagnose, hvor antallet af psykiatriske 

diagnoser i DSM-V forventes at lande på 

hele 445, og hvor den dominerende forståelse 

af psykisk lidelse tager udgangspunkt 

i tilstedeværelsen af diskrete ”symptomer”, 

er det godt at minde sig selv om, 

at der er andre tilgange til en forståelse af 

de problemer, mennesker kan have med 

selv og psyke. 

Der er endda mange flere grunde til at 

læse Kierkegaard for psykologer, end jeg 

har kunnet nævne her, fx hans socialpsykologiske 

analyse af ”nutiden” (som er lige 

så aktuel i dag som på hans egen tid) i En 

literair Anmeldelse eller hans analyse af 

det æstetiske og etiske i tilværelsen i Enten-Eller. 

Så det er bare at gå i gang! 

Svend Brinkmann, cand.psych. 

professor ved Institut for kommunikation, 

Aalborg Universitet 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› SUPERVISION 

Fodaftryk i ni farver 

hvilken farve har dit næste skridt? Det usædvanlige spørgsmål har en logisk forklaring 

i et anderledes værktøj, som kan bruges meningsfuldt i supervision. 

H 

vilken farve har dit næste skridt? Sådan lød psykologens 

spørgsmål til supervisanden, da de drøftede materialet. 

Han tænkte sig om et kort øjeblik, så kom det uden den 

mindste tvivl: ”Rød!” 

Uanset hvor mange år jeg har arbejdet inden for psykologien, 

er det forunderligt at opleve, hvor meget mennesker ved og kan 

svare umiddelbart på, hjulpet af et fælles tredje. Her drejer det sig 

om footprints. De ni par fodaftryk er lavet i blød vinyl, som gør 

dem behagelige at røre ved. Farverne er grøn, lilla, rød, orange, 

gul, sort, grå, blå og hudfarvet. 

Den amerikanske terapeut Susan Dowell har udviklet fodaftrykkene 

til brug i hypnosesessioner, hvor hun ofte arbejder med 

forskellige egostates eller del-jeger. 

I supervision, som det i det følgende skal handle om, kan fodaftrykkene 

anvendes på utallige måder, afhængig af supervisor og 

supervisand. Fodaftryk bliver det fælles tredje for supervisor og 

supervisand og bringer legen ind i supervisionsrummet, hvor der 

eksperimenteres med positioner og forskellig placering af fodaftryk 

og dermed af muligheder. 

Et fodaftryk kan afsætte et mentalt indtryk, når fx to forskellige 

positioner med hver sit fodaftryk ”taler sammen”, og et dilem- 


ma kan blive tydeligt i det fysiske rum, når fodaftrykkene er placeret 

i rummet af supervisanden. 

Fodaftryk og skamfiduser 

Er det svært at forestille sig? Lyder det mystisk? Så lad mig give et 

eksempel. 

En supervisand fortæller mig om tanker, som går på tværs i 

forhold til at mestre en sportsgren, hun er meget glad for. Tankerne 

beskæftiger sig med ikke at være god nok og med angsten for at 

blive afsløret. Velkendte temaer for de fleste, og hos denne supervisand 

delvis ubegrundet, da hun mestrer sportsaktiviteten ret 

godt. Tankerne bliver et slags ekko fra en anden tid, fra barndom 

og ungdom. Hun benævner dem selv spontant som ’skamfiduser’. 

Allerede i dette personlige begreb ligger første skridt til at bearbejde 

tankerne, da skamfiduser jo har en kusine i ordet skumfiduser, 

som mange børn elsker at stege over bålet. 

Den spontane navngivning bliver første skridt i en eksternalisering. 

Problemstillingen findes uden for personen, og supervisionen 

kan fokusere på relationen med problemstillingen. Adspurgt, 

hvilken farve fodaftryk supervisanden vil vælge til at repræsentere 

skamfiduserne, vælger hun de gule og placerer dem på gulvet

nærmere ved døren end ved den stol, hun sidder i. Fodaftrykkene 

vender tæerne mod døren. Supervisor spørger, om de er rigtigt 

placeret, og supervisandens umiddelbare svar er: ”De er på vej ud!” 

De gule fodaftryk i retning mod døren forstærker at tale eksternaliseret 

om tankerne som noget, der eksisterer uden for supervisanden, 

da fodaftrykkene giver en visuel repræsentation at arbejde videre 

ud fra. Samtalen fokuserer derefter på, hvad der kan støtte supervisanden 

i at være i sig selv, når skamfiduserne banker på. 

Mærk positionen kropsligt 

Ud over at tale om de forskellige fodaftryk kan supervisanden også 

stå på fodaftrykkene og opleve den forskellige fodstilling og dermed 

holdning, som fodaftrykket lægger op til. Supervisor foreslår 

supervisanden at mærke positionen: hvordan fødderne står, og om 

fodaftrykkene ligger, som de skal, eller om de skal rykkes lidt og 

placeres, så supervisanden mærker, at fodaftryk og position stemmer 

overens. Supervisor guider derefter supervisanden til at mærke 

positionen nedefra og opad og blive opmærksom på, hvordan 

fornemmelsen er i hele kroppen, og hvordan det er at være i positionen 

på alle sanseplaner: følelser, fornemmelser og tanker forbundet 

med positionen. 

Den måde, vi står på, giver også vidt forskellige oplevelser og 

udsyn. Eksempel fra et kursus: En kursist står først på et par fodaftryk, 

som vender tæerne lidt indad mod hinanden, så knæene 

rører hinanden, og hele positionen er noget fastlåst, ned i knæ, og 

det begynder snart at gøre ondt. Senere taler kursisten om sin ønskede 

position i forhold til et fremtidigt projekt og lægger et nyt 

par fodaftryk på gulvet. Nu står kursisten i en position parat til at 

tage det førte skridt med en helt anderledes ret holdning. Denne 

sidste positionering er med til helt fysisk at bakke kursisten op i 

sit mål og sætter samtidig et somatisk aftryk, som kan hjælpe kursisten 

til at fastholde målet senere. Forandringen bliver forankret 

i kroppen. Arbejdet med fodaftryk i supervision forener den verbale 

bearbejdning med det somatiske udtryk. 

Hvis supervisanden ønsker det, kan mobilen bruges som huskeseddel 

til at tage et billede af fodaftrykkene. Billedet kan bruges 

til at minde supervisanden om de indsigter og beslutninger, 

som supervisionssamtalen har bragt med sig og dermed forstærke 

de foretrukne positioner for supervisanden. 

Fodaftryk og grupperesonans 

Når vi arbejder med fodaftryk i en supervisionsgruppe, kan su- 

pervisor bede en gruppedeltager skrive de ord ned, som supervisanden 

siger fra en af fodaftrykpositionerne. Undervejs kan ordene 

blive givet tilbage til supervisanden, ved at gruppedeltageren 

gentager ordene for hver position for supervisanden, som dermed 

får en spejling af det sagte med den afstand, der ligger i at ordene 

kommer ”udefra”. 

En variation er, at supervisor beder en ny gruppedeltager skrive 

ordene ned for hver ny position, supervisanden besøger. Dermed 

kan de enkelte positioner fremstå endnu tydeligere for supervisanden, 

da ordene bliver givet tilbage af forskellige stemmer. Ordene 

gives tilbage som et ekko fra teamet af hovedpersonens egne udtalte 

ord uden tolkning eller ændring. 

Endelig kan supervisionsgruppen afslutningsvis give sin egen 

resonans tilbage til supervisanden i forhold til de fodaftryk positioner, 

som supervisanden har arbejdet med, ved at dele – med inspiration 

fra psykodramametoden – oplevelser og fortællinger fra 

eget liv i forhold til de omtalte positioner. 

Hvor går fodaftrykkene hen? 

Det er supervisandens copyright at besvare det spørgsmål både 

her-og-nu i en supervisionssession og videre frem. Et foto af fodaftrykkene 

eller af supervisanden selv på den foretrukne position 

kan være med til at minde supervisanden om beslutninger og støtte 

supervisanden i at gå sin egen vej. 

Hvad betyder farven? Svaret på dette spørgsmål er også op til 

supervisanden, da det er helt individuelt, hvilken betydning farven 

tillægges. Fodaftrykkene bliver et projektivt materiale, hvor 

tolkningsretten hører til supervisanden selv. 

Fodaftrykkene kan hjælpe med at fordybe grundlæggende eksistentielle 

temaer og give støtte til valg af retning i tilværelsen, 

hvor positionerne bliver meget tydelige ved den fysiske repræsentation. 

Endelig løfter arbejdet med fodaftrykkene som det fælles tredje 

ofte supervisionstemaerne op i en let og energifyldt stemning, 

som støtter alle parter i at konfrontere og være med alt det, som 

supervisionen bringer frem: eksistentielle dilemmaer, bevidningen 

af indviklede konfliktniveauer, smerte, traumer osv. Men også 

glæde og livsmod. Nærværende tilstedeværelse og modet til at 

være med den anden bliver støttet og er vel det største, supervisor 

kan yde i forhold til sin supervisand. 

Grethe Bruun, cand.psych., Psykologgruppen i Næstved 


› LIVSFILOSOFI Af: Per Betzonich-Wilken 

Jagten 

efter mening 

Strejftog i en tidløs eftersøgning: Når man forgæves prøver 

at komme på sporet af den forsvundne mening, kan det 

selv for optimisten være sin sag at fæste lid til tidens gang. 

M 

ed den moderne borgers ønske om at finde mål og mening 

i samtiden udpeges psykologen til at være en slags 

professionel guide. Eftersøgningen er en klassiker med 

rødder i filosofien, og kravene til deltagerne er ikke blevet mindre. 

Både klienter og professionelle kan have svært ved at orientere sig 

i mangfoldigheden af diagnoser og livsmuligheder. Netop derfor 

kan der være behov for at samle sig om en tidløs fællesnævner. 

Midt i de mange diagnosers tidsalder kan det være fristende 

at søge efter ligheder frem for forskelle. Men den slags er jo ikke 

kun kilde til glæde. Når nogen sætter en ære i at udpege det, som 

adskiller, minder det om sabotage, når andre slår et slag for, at der 

er mindst lige så meget, der forbinder. Fællesnævnere får grænser 

til at flyde og gør forsøg på at kategorisere besværlige. 

Men det skal ikke genere nu. Her drejer det sig nemlig om fællesnævneren, 

som er eftersøgningen af mening med liv i stort og småt. 

Den forbinder både den ene diagnose med den anden, den raske med 

den syge – og har cementeret traditionen for professionel bistand, der 

strækker sig fra antikkens filosofi til dagens psykologi. 

Også nutidens professionelle og klienter bekræfter, at eftersøgningen 

af mening langt fra er en smal sag. Som fællesnævner bliver 

den derfor ved med at give liv til lidt af hvert. En tænkt dialog 

mellem en psykolog og en klient kan fungere som optakt til et 

strejftog i den tidløse eftersøgning. Præmissen er, at klienten er 

kendt af psykologen, som derfor tillader sig lidt mere i dialogen, 

end hvis klienten havde været en anden: 

Klienten: Det er nærmest blevet umuligt for mig at finde mening 

med nogen eller noget. Hvis jeg selv skal stille diagnosen, er 

jeg er enten udbrændt eller deprimeret. 


Psykologen: Kan det tænkes, at det er dine egne spekulationer, 

som fører dig på vildspor? 

Klienten: Jeg er ikke helt med? 

Psykologen: Da du havde det fremragende for et par måneder 

siden, ledte du ikke efter nogen mening. Så hvorfor begynde nu? 

Klienten): Det er ikke, fordi jeg vil være abstrakt. Jeg vil bare 

gerne finde gnisten, ja, kunne glæde mig igen. 

Psykologen: Jeg er helt med. Du befinder dig i en overgang. Og 

tiden i transithallen kan virke lang og svær. Men du skal nok genfinde 

det, du kalder mening. 

Klienten: Hm… Det lyder lidt filosofisk. Mener du, at det er så 

lige til? 

Psykologen: I bedste fald. 

På sporet af meningen 

Forsøg på at forenkle det komplicerede kan bane vej for grundlæggende 

forståelse fra starten: Med eftersøgningen af mening drejer 

det sig gerne om personlige værdier, der kan strække sig lige 

fra roen i tryghedsfornemmelsen til rusen i flow-ople velsen. Allerede 

i antikken blev yderpunkterne markeret. Alt mens Platon reklamerede 

for de rolige og berigende refleksioner, provokerede Diogenes 

ved at vende ryggen til de langstrakte dialoger og vise fordelene 

ved at boltre sig i hæmningsløs nydelse. 

Men hvad enten man også nu om dage foretrækker at holde 

benene på jorden eller få luft under vingerne i kærlighed, arbejde 

eller politik, skal der ikke regnes med stabilitet. Det er tilsyneladende 

også, hvad psykologen indirekte siger til klienten. Både den 

ene og den anden tilstand med (værdifuld) mening har det des-

PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 | SIDE 15 

FOTOS: COLOuRBOx

værre med at forsvinde på uforudsigelige tidspunkter og til tider 

af uforklarlige grunde. Men selv om netop manglen på stabilitet 

kan virke som selve problemet, kan det såmænd også være selve 

løsningen. 

Med forsøget på at forenkle virker det samtidig, som om psykologen 

advarer mod vor arts kendetegn og forbandelse: Tendensen 

til at komplicere. Bevares, livet som et formål i sig selv er ganske 

vist heller ikke ukendt for os tobenede med talegaverne. Det at 

være i live kan godt føles som en tilstrækkelig gave; men den form 

for beskedenhed er især typisk for forældre ved synet af den nyfødte, 

overlevende fra alvorlige trafikulykker og andre, som også 

har været udsat for noget livstruende. Men selv når beskedenheden 

melder sig under mere fredelige forhold, indeholder den desværre 

heller ingen holdbarhedsgaranti. 

Når livet er blevet en selvfølge, minder det i værste fald om et 

kedsommeligt overskud, som man ikke rigtig ved hvad der skal 

stilles op med. De mulige følger udgøres af tidens tankevækkende 

eksempler på, i hvor mange forskellige retninger man kan være 

parat til at gå for at nå i mål. Det viser sig i stille forsøg på simple 

living, udflugter i new age fra mindfulness til sjælevandring, men 

også som ekstremsport med snow boarding i lavineterræn. Det hele 

kan efter sigende byde på mening. Og når andre også taber den af 

syne, kan den måske (gen-)findes i et af de scenarier. 

Med den moderne borgers ønske om at finde mål 

og mening i samtiden udpeges psykologen til at 

være en slags professionel guide. 

Historier om mennesker på sporet af den forsvundne mening 

bliver ved med at være historier om yderligheder. Når forundringen 

over de meget forskellige livsytringer har lagt sig, kan det til 

alles forsvar siges, at de hver især har en pointe, når målet er at få 

lov til at leve og få så meget ud af det som muligt. 

Både problem og løsning 

I den modsatte ende af skalaen findes de, der på trods af alverdens 

livsbekræftende eksempler ikke kan stive sig selv af med at have 

fundet tilstrækkelig mening. Den tragiske konklusion på nogle af 

tidens mest udbredte diagnoser som depression og udbrændthed 

er selvmordet. Men selvmordet danner kontrasten til mening med 

liv: Meningen med nogen eller noget har det ganske vist med at 

forsvinde, men afgjort ikke nødvendigvis for altid. Og selv når det 

sker, forsvinder den gerne til fordel for en anden. Det trøstende 

fingerpeg til klienten i dialogen er her interessant nok, at manglen 

på stabilitet ikke kun er problemet, men også selve løsningen. 

Værdien af meningen med nogen eller noget har det nu engang 

med at variere. Mens meningen med fx visse venskaber afta- 


ger og forsvinder helt, overraskes man af tilfældige bekendtskaber, 

der ligefrem udvikler sig til opfyldelse af ønsket om en savnet berigelse. 

Også andre begivenheder af lignende karat forløber uforudsigeligt 

og beskrives gerne som udvikling. Der henvises til de 

berørte i alle aldersgrupper og situationer med tilhørende forandringer 

i livssyn og adfærd. 

De lykkelige udviklinger har det heldigvis med at veje godt i 

vægtskålen, mens de traumatiske kan øge antallet af møder mellem 

vores to dialogpartnere. Med tanke på såvel det gode som det 

dårlige er det ikke så mærkeligt, når psykologen (i al diskretion) 

både undrer og ærgrer sig over, at klienter kan bruge så meget tid 

på at søge efter mening i krise, mens stjernestunderne ikke får nær 

så mange eller slet ingen ord med på vejen. Det er, som om sidstnævnte 

har tradition for at være nok i sig selv. 

Mulighed: ingen terapi! 

Den mest sejlivede udfordring for alle klienter og deres professionelle 

stifindere blev også strejfet i dialogen – den udgøres af overgangene 

fra det gamle til det nye i eftersøgningen af mening. De har 

det med at være talrige, af kortere eller længere varighed og mere 

eller mindre krisefyldte. Antonio Gramsci kan stadig tale for de fleste 

med sit notat om, at krisen præcist går ud på, at det gamle er afgået 

ved døden, og at det nye ikke kan fødes. Men det afgørende er 

også her, at fødslerne finder sted, selv om de kan være besværlige. 

Den berørte har altid retten til at fungere som vidne i egne sager 

om, hvilke overgange der er vigtige nok til at sørge for afgørende 

vendepunkter. Men traditionen tro har fremmede stemmer 

det med at så tvivl om den personlige drømmekraft. Fx får psykosomatiske 

perspektiver på helbredsfænomenet stadig kølige iagttagere 

til at trække på smilebåndet og stille kloge spørgsmål: Er 

tabet af en puddelhund, en skilsmisse efter et gyseligt ægteskab eller 

konkurrencen i et spændende karrierejob nok til at gøre syg? 

Og er fundet af alternativer til mening med livet den effektive kur? 

Det er der vist ikke evidens for! 

Lidt mere livskendskab og indsigt i klinisk praksis kunne måske 

føre den spørgende dommer frem til, at den slags for nogle slet 

og ret er afgørende. 

Hvad enten den berørte ledsages af sygdom eller stabilt helbred, 

giver de krisefyldte overgange både anledning til årelangt 

analysearbejde, påfaldende få konsultationer eller ligefrem et professionelt 

råd om helt at give afkald på bistand for at nå frem til 

næste station på rejsen. Midt i de mange diagnosers tidsalder gælder 

det fortsat, at ingen terapi også kan være af det gode. 

Lad os her til slut undgå at nære illusioner om de enkle løsningers 

triumf. Når man forgæves prøver at komme på sporet af den 

forsvundne mening, kan det selv for optimisten være sin sag at fæste 

lid til tidens gang. I de tilfælde kommer det ikke mindst an på 

at give den anden og sig selv lov til at have det dårligt – med god 

samvittighed. Og det er bestemt ikke så lidt. 

Per Betzonich-Wilken, dr.phil. i dialogfilosofi

Janni ammitzbøll. lise Gullestrup. Kirsten lindved. 

Svend aage madsen. Poul Videbech & merethe Vinter: 

› Fødselsdepression – der er hjælp at få. 

Fødselsdepression er en meget tabubelagt lidelse. I 

værste fald kan depressionen gå permanent ud over 

både barn, den sygdomsramte og hele familiens liv, 

men med den rette hjælp kommer det sjældent så 

vidt. Bogen har sat sig for at bekæmpe den uvidenhed 

og de fordomme, der hersker om lidelsen ved at fortælle 

om symptomer, udbredelse og behandling. 

Frydenlund, 2012, 263 sider, 269 kr. 

Thich nhat Hanh: 

› Solen i mit hjerte. 

I ”Solen mit hjerte” trækker Thich Nhat Hanh på 

personlige erfaringer og moderne videnskab og filosofi 

for at føre læseren mod en dybere værdsættelse 

af tilværelsen. Han fortæller i et enkelt og indlevende 

sprog, hvordan genstande og begivenheder i hverdagen 

kan føre til stor indsigt. Frugtkødet i hjemmepresset 

æblejuice, der daler mod glassets bund, eller 

vinden, der blæser ind i et rum og får papiret til at 

flyve op. 

Forlaget Mindspace, 2012, 126 sider, 198 kr. 

Finn Korsaa: 

› Parterapi. 

En lærebog, skrevet til psykologer og psykoterapeuter, 

der ønsker at arbejde professionelt med parterapi. Den 

skildrer en metode og en filosofi, der er radikalt anderledes 

i forhold til tidens ideologi og indeholder et 

helhedssyn på mandens og kvindens position og funktion 

i familien. Bogen bygger på den idé, at familien 

fungerer bedst når parforholdet udgør familiens tyngdepunkt, 

på samme måde som kølen på et sejlskib, der 

sikrer, at skibet kan ligge stødt i søen under hårdt vejr. 

Den Trojanske hest, 2012, 197 sider, 198 kr. (www.bod.dk) 

nYe BØger 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

maja loua Haslebo. magnus Harald Haslebo: 

› Anerkendende følgeskab. 

Brugsbog med fokus på, hvordan man som medarbejder 

kan bidrage til arbejdsglæde, godt samarbejde, 

fælles resultatskabelse og et velfungerende arbejdsfælleskab. 

Anerkendende følgeskab går hånd i hånd med 

anerkendende ledelse. Bogen indeholder billeder fra 

en fiktiv og letgenkendelig medarbejders hverdag 

samt beskrivelser af nyttige tanker og handlinger med 

inspiration fra anerkendende følgeskab. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 115 sider, 198 kr. 

mona madsen: 

› Et sind kan gå i tusind stykker. 

Mona Madsen blev ramt af depression, da hun en dag 

brød grædende sammen på sit køkkengulv. Pludselig 

kunne hun ikke længere rumme sit indre, hendes 

bryst blev fyldt med en knugende fornemmelse – og 

hun forstod ikke hvorfor. Hun følte sig magtesløs og 

ude af stand til at gøre noget som helst. Hendes sind 

og følelser lå spredt i tusind stykker på køkkengulvet, 

og hun kunne ikke samle dem igen. 

Skriveforlaget, 2012, 120 sider, 149 kr. 

Bjarne Jacobsen: 

› Eksistentiel psykologi. 

Fremlægger et sammenhængende bud på eksistensen 

samt nye analyser af nogle af dens mest betydningsfulde 

dimensioner. Bogen viser, hvordan seksualiteten 

væver menneskene ind i dunkle interaktionsformer, 

og hvordan spørgsmålet om religiøsitet udgør en 

uomgængelig eksistentiel dimension. Bogen bevæger 

sig ind i det eksistenspsykologiske område med nye 

og måske provokerende synspunkter: Der eksisterer et 

ubevidste, mennesket er religiøst anlagt – og tilværelsen 

er meningsfuld. 

Samfundslitteratur, 2012, 309 sider, 298 kr. 

› NYE BØGER 


› ANMELDELSE 

Livet før døden 

Siden 1992 er der åbnet 18 hospicer i Danmark. I de mellemliggende år 

er opfattelsen af udanske dødshospitaler udskiftet med anerkendelse. 

B 

esøgte et Sjællandsk hospice og spurgte, om der var en 

psykolog ansat? Nej, men de havde en harpeterapeut! Ja 

– dødens engle flyver frit. Er psykologer på vej ud af 

hospiceområdet? Vores faggruppe omtales i hvert fald stort set 

ikke i den antologi, der her anmeldes. 

I ”Livet før døden – 20 år med hospice i Danmark” fremlægges 

dansk hospicebevægelse som en imponerende succeshistorie. 

I andre lande begyndte man tidligt i 1970’erne at oprette hospicer, 

hvor uhelbredeligt syge modtog omsorg og palliativ behandling, 

der tit bevirkede, at dødsforløbet blev en positiv oplevelse 

frem for en uværdig hensygnen på et hospital. Danmark var 

utrolig langsom i forhold til den internationale bevægelse. Det 

første hospice blev etableret i 1992. Men siden er det gået stærkt, 

og vi har nu 18 hospicer i hele landet, med flere på vej. 3 % af 

befolkningen dør i hospiceregi. 

Antologien beskriver flot historien gennem 20 afsnit, hvor vi 

når rundt i det brede felt. Sankt Lukas Stiftelsen oprettede det 

første hospice (1992) og mødte intensiv modstand i systemet på 

grund af forældede ideologier om, ”at dødshospitaler ikke er til 

dansk mentalitet”, at det var sundhedspolitisk privatisering og 

skete med et kristent udgangspunkt. Der gik otte år, før stedet 

blev offentligt finansieret og egenbetaling kunne afskaffes. 

Sct. Maria Hospice Center i Vejle (1995) var det næste med 

amtslig finansiering, og nu fulgte oprettelse af hospicer slag i 

slag. Det blev en folkesag, som politikerne fik respekt for. Mange 

udspringer fra lokale hospiceforberedende grupper, og det lokale 

udgangspunkt fastholdes via et stort antal hospicefrivillige og 

almindelige borgere i hospicestyrelserne. Alle er selvejende institutioner 

med gennemsnitligt 12 senge. Årsværket ligger på lidt 

over 200 dødsforløb. Hospicer er underlagt det frie sygehusvalg, 

og ophold er gratis. Cheferne er sygeplejersker, og bemandingen 

tværfaglig: sygeplejersker, læger, præster, socialrådgivere, fysioterapeuter, 

psykologer mv. – ca. 700 i alt. 


BogdAtA 

Hospiceloven, der forpligtede amterne (regionerne) til at 

indgå driftsoverenskomst med hospicer om et bestemt antal 

sengepladser, blev vedtaget i 2005 efter mange års politisk kamp. 

Flot fagligt niveau 

Bogen viser, at mange af hospicer er arkitektoniske perler – modeller 

for fremtidens institutionsbyggeri – med enkeltværelser, 

rum til besøgende, sansehaver, meditations-/fordybelsesrum, 

enestående kunstnerisk udsmykning osv. samt at det ”kliniske” 

er reduceret til et minimum. 

I bogen udfoldes hospicefilosofien via spændende faglige 

artikler skrevet af præster, læger, sygeplejersker, hospicearkitekter 

mv. Det frivillige arbejde omtales grundigt. Man regner med, 

at den frivillige indsats bemandingsmæssigt dækker to stillinger 

på et normalt hospice. 

Spændende er også afsnittet om ”Kunstnere på hospice”, som 

omfatter 100 kunstnere, der optræder gratis med foredrag, sang 

og musik. I andre artikler udvides det palliative felt ved, at de 

palliative teams, som støtter op ved hjemme-/hospitals- og institutionsdødsforløb 

behandles, og det kæmpe behov for palliativ 

efteruddannelse udfoldes også. Indimellem er der dog lidt ”pamperagtige” 

artikler, som bryder et ellers flot fagligt niveau. 

Sidst skal nævnes artikler om forskning inden for området, 

og hvilken rolle det Palliative Videncenter (på finansloven 2012) 

spiller i at afdække området og opsamle erfaringer om de forskellige 

indsatser. 

De palliative psykologer brillerer ved fraværet i fremstillingen 

af hospiceudviklingen – selv om Danmark internationalt er 

enestående ved, at psykologer har dødsområdet som et veletableret 

sundhedspsykologisk arbejdsfelt med ca. 40 stillinger. 

Svend Løbner (red.): ”Livet før døden – 20 år med hospice i Danmark”. 

unitas Forlag, 2012. 188 sider. 199 kr. 

Niels Peter Agger

› ANMELDELSE 

Fred med forældrene 

Alle familier oplever konflikter i større eller mindre grad, det er bare 

ikke ret ofte, familier taler om det. En meget vedkommende bog gør 

op med forestillinger, vi alle bærer rundt på. 

M 

an kan godt skabe fred med sin familie, selv om byggestenene 

til en afbalanceret forældre-/barn-relation 

har været præget af hulhed bag den pudsede facade. 

Det forsøger journalist Katrine Krebs og psykolog Camilla 

Carlsen Bechsgaard at beskrive i deres bog “FamilieFred med 

dine forældre”. 

Bogens består af to dele: Første del er det teoretiske fundament, 

der henvender sig til såvel professionelle som til andre 

læsere. Anden del er fire fortællinger fra voksne med komplicerede 

relationer til deres forældre. 

I den første del af bogen beskriver psykologen eksempler på 

tilknytningsmønstre i barndommen. Efterfølgende beskrives det 

blandt andet, hvordan løsrivelsesprocesser foregår på baggrund 

af tilknytning, hvordan barndommens sår kan heles og man kan 

finde fred med de forældre, man nu engang har. 

Bogens teoretiske del er knyttet an til de fire fortællinger, 

således at de teoretiske gennemgange eksemplificeres med udpluk 

fra fortællingerne. Læseren præsenteres for praktiske redskaber 

til både at forstå og tackle egne problemstillinger i forældrerelationer 

– blandt andet gennem muligheden for accept af 

fortiden for ikke at hænge fast, men i stedet komme i gang med 

fremtiden. 

Bogens faglige del forklarer i et lettilgængeligt sprog, hvordan 

teori og praksis hænger sammen og giver læseren mulighed for at 

danne egne hypoteser om sammenhængen mellem netop hans eller 

hendes egen familiebaggrund og nuværende problemstillinger. 

Bogens ærinde 

Det er bogens anden del, der er det centrale element, og som er 

med til at gøre bogen meget vedkommende. Her præsenteres vi 

for fire meget forskellige fortællinger, der er fortalt til journalist 

BogdAtA 

Katrine Krebs og skrevet i dramatiserende form. De gribende 

fortællinger illustrerer, hvordan man gennem komplicerede 

forældre-/barn-relationer kan få meget problematiske forhold til 

sine forældre som voksen. I nogle historier kommer det til brud, 

og i andre forsøger de “voksne børn” at finde en vej til kommunikation 

og samvær med forældrene. 

Fælles for de fire historier er, at fortællingernes ærinde ikke 

nødvendigvis er at analysere og forstå hele baggrunden for problemets 

opståen. De er i høj grad beskrivelser af det oplevede, i 

nogle tilfælde kun vage fornemmelser af, at noget var helt skævt 

eller anderledes trods en tilsyneladende ydre “normalitet”. 

Bogen har fat i et aktuelt tema, som vi alle er optagede af, og 

som tager afsæt i en svær balancegang, der ikke alene griber ind 

i udviklingspsykologien, tilknytningsteorier, men også det narrative 

og den enkeltes oplevelse af det, der var. Den forsøger ikke 

at vurdere, hvad der er “rigtigt og forkert” eller afgrænse den 

”gode nok barndom”. Dens ærinde er snarere at give læseren 

mulighed for selv at revurdere familierelationer og inspirere til 

måder at komme videre på. 

Jeg vil varmt anbefale bogen til klinikere og ikke mindst til 

deres klienter. Den har stor nytteværdi i forhold til alle, der ønsker 

at blive klogere på forældre-/barn-relationer set i lyset af 

den direkte sammenligningsværdi med de fire historier, der 

knyttes sammen med teorien. Man bliver klogere på sine egne 

relationer, men også på det komplicerede samspil mellem barn 

og forældre. Et meget vedkommende emne i en tid, hvor der er 

fokus på individualisme og frigørelse, men hvor vi også samtidig 

kredser om at forstå og holde fast i vores familiære ophav. 

Camilla Carlsen Bechsgaard & Katrine Krebs: “FamilieFred med dine forældre”, 

Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 257 sider. 278 kr. 

Lene Hougaard Jensen 


› DEBAT 

Kommentar om ny uddannelse 

I 

Psykolog Nyt 1/2013 udtrykker Jens 

Berthelsen i et indlæg såvel bekymring 

over den store produktion af 

kommende psykologkandidater som 

bekymring over, at cand.pæd.psych.-uddannelsen 

genopstår. 

Jeg vil kun meget kort søge at knytte 

et par enkelte kommentarer hertil. 

Jeg deler Jens Berthelsens frygt for 

kommende stor arbejdsløhed, når de fire 

universiteter kommer op på den forventede 

årlige produktion på 600 kandidater. 

Det må vi i fællesskab arbejde for at finde 

løsninger på. Cand.pæd.psych.-uddannelsen 

vil kun komme til at ændre arbejdsløshedsproblemet 

i meget lille grad 

med en forventet lille årlig produktion set 

i forhold til de 600 kandidater. 


Ligeledes er jeg enig i, at de faglige 

krav til cand.pæd.psych.-uddannelsen 

skal leve op til cand.psych.-uddannelsen, 

således at de fortsat kan være ligeværdige 

uddannelser, som det fremgår af psykologloven. 

Cand.pæd.psych.-uddannelsen har 

siden 1965 vist sin faglige berettigelse 

som en ligeværdig uddannelse med cand. 

psych.-uddannelsen. Det har den gjort i 

praksis, og det har den gjort gennem den 

teoretiske uddannelse, der har omfattet 

de samme fag og med samme eksamenskrav 

med ekstern censur fra universiterne 

i København og Aarhus. 

Jeg skal undlade at kommentere Jens 

Berthelsen mange underlige beskrivelser 

af Danmarks Lærerforening, som jeg har 

Tilpas produktionen 

Helt enig med Jens Berthelsen i hans indlæg 

om cand.pæd.psych.-uddannelsen i 

Psykolog Nyt 1/2013. Ingen har gavn af at 

få en forkromet uddannelse for så at gå ud 

i ledighed. 

Jeg har tidligere (”Stolt af min uddannelse”, 

P-Nyt 16/2012) reageret på modsætningen 

mellem ”dem” og ”os”, den holdning 

har ingen heller ikke glæde af, især 

ikke ”dem”, som der stadig er nogen af. Det 

var primært respekten, jeg efterlyste. De 

fleste kommer af den gamle skole med alle 

kapaciteterne til at undervise, og det er da 

essentielt, at det er kompetente folk, der 

står bag forventet kvalitet. Helt enig. 

Autorisationen indgår ikke så vold- 

somt i debatten. Som færdiguddannet stod 

alle – både ”dem” og ”os” – ligesom med et 

kørekort, men skal først til at lære at køre 

bil. Sådan var det, og jeg tror også, det er 

sådan nu. Jeg oplevede det som relevante, 

men strenge krav, der skulle opfyldes, før 

man kunne gå ud i verden og titulere sig 

som ”autoriseret”, og det er vel en kvalitetssikring 

og også et styringsredskab, som 

man, når man endelig kommer gennem 

nåleøjet, kollegialt kunne forvente en vis 

gensidig respekt for. Selv havde jeg flere 

”ommere”, fordi mit supervisions-CV var 

fyldt med neuropsykologiske og psykiatriske 

indspark og selvfølgelig kun i et vist 

omfang inkluderede den ”bredde”, vi for- 

svært ved at genkende i den form. Dog vil 

jeg da lige bemærke, at Jens Berthelsen 

fortæller, at han har siddet i Dansk Psykolog 

Forenings Uddannelses- og forskningsudvalg 

og angiveligt troet, at han 

sad sammen med en DLF-repræsen tant. 

Han må mene undertegnede, og jeg kan 

så oplyse Jens Berthelsen om, at jeg har 

siddet som DP-repræsen tant i min egenskab 

af medlem af Dansk Psykolog Forening 

gennem mange år. 

Bjarne Nielsen, formand for 

Pædagogisk Psykologers Forening 

ventes gå ud med. Ser også at min kollega, 

som lige har modtaget sit bevis, måtte 

igennem flere, for ikke at sige rigtig mange 

justeringer helt ned på navneændringsplan, 

før hun opfyldte kriterierne. 

Så kan vi ikke blive enige om, at alle 

autoriserede psykologer kan deres kram. 

At det optimale er, at der bliver arbejde til 

os alle sammen, og at det, når vi så er nogen, 

der også havde lidt erfaring fra et 

”andet virkeligt” liv, måske ikke er så tosset 

endda. 

Fagpolitisk står Danmarks Lærerforening 

stærkt, det tror jeg er rigtigt set, de 

kæmper i alt fald aktuelt igen-igen for 

deres rettigheder i forhold til arbejdstider,

har også formået at forhandle langt højere 

lønninger hjem til deres PPR-psykologer, 

hvad jeg brugte som argument, da 

jeg fik ansættelse i psykiatrien. 

Men jeg har svært ved at se, hvordan 

man kan komme uden om det spektrum 

af teorier, der repræsenterer den samlede 

psykologuddannelse på universitetsniveau. 

Måske kunne autorisationskriterierne 

mere målrettet tilrettes PPR-arbejde, 

men det ville vel også betyde at så er man 

PPR-psykolog og vil få svært ved at søge 

bredt andre steder efterfølgende med 

mindre et godt CV med erfaringer vil 

tælle ekstra, når det handler om private 

virksomheder. 

Måske skal de, der satser på PPR, 

erkende, at så er det mål, de forfølger, og 

kalde sig noget andet. Så føler ingen sig 

ramt på professionen, men PPR-psykologer 

er vel ikke anderledes end andre 

psykologer og vil gerne have faglige 

modspil, udfordringer og er i en vis erkendt 

grad ”stræbere”, når de når så langt 

som til at have taget en overbygning på 

deres eksisterende uddannelse. 

Det er vel det, man på det politiske 

plan også har set en fidus i, når man 

åbner for flere kvote 2-ansøgninger, og 

det synes jeg da er fedt. Så kan alle med 

fælles interesser, som stadig overordnet 

er psykologien, mødes samme steder 

med hver deres entusiastiske tilgang, 

hvor jeg stadig tror, at de erfarne virkelig 

har motivationen i orden. 

Det var egentlig ikke spørgsmål, jeg 

ville stille, men jeg kan se, at der findes 

ingen forkromede løsninger, og at jeg 

tror, vi på mange fronter er enige. Selv er 

jeg en af dem, der er på ”barrikaderne”, 

når jeg ser min telefonannonce står under 

samme faggruppe, hvor terapeuter 

har møvet sig ind, så jeg vil starte med at 

gribe i egen barm. 

Margurite Kempel 

Kredse 

Kreds nordjylland 

› Fyraftensmøde 

Kredsen afholder fyraftensmøde med 

oplæg ved Palle Grzona, cand.psych., 

supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. 

Emnet er ”Supervision og coaching 

– to sider af samme mønt”. 

For mange psykologer signalerer 

supervision og coaching to meget forskellige 

kontekster og kvaliteter, og der er 

forskellige opfattelser af relevans og nødvendighed 

af disse som del af en psykologs 

arbejdsredskaber. 

Denne aften vil have som mål at søge 

at skabe større klarhed over definitioner, 

forskelle og ligheder, praksis og formål. 

Og det vil også være en lejlighed til at 

drøfte relevansen af som psykolog at 

bevæge sig ind i coaching som arbejdsredskab. 

Tid og sted: Tirsdag 26. februar 2013 

kl. 17-19.30 i Magisterforeningens lokaler, 

Østerågade 19, 3. sal, Aalborg. 

Gitte Tandal Olsen 

Kreds aarhus 

› Indkaldelse til generalforsamling 

Kreds Aarhus indkalder hermed til generalforsamling 

19. marts 2013 kl. 16.00- 

19.30. Der vil først være oplæg ved psykolog 

Anne Sofie Bauer om internetbaseret 

terapi og rådgivning, og efter en kort 

pause begynder generalforsamlingen, 

hvor alle er velkomne til at deltage. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Der vil 

blive serveret sandwich i pausen. 

Nærmere oplysninger kan findes på 

www.dp.dk under Kredse. 

Tilmelding senest 15. marts 2013 til 

dpkredsaarhus@gmail.com – af hensyn til 

forplejning. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, 

Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C. 

Dorthe Raff 

› MØDER & MEDDELELSER 

selsKaber 

Børne- og Familiepsykologisk Selskab 

› Generalforsamling 

Selskabet afholdt generalforsamling 19. 

november 2012. Formandens beretning 

og kassererens regnskab og budget blev 

forelagt og godkendt. 

Ny styrelse blev valgt og konstitueres 

på møde, som afholdes i januar 2013. 

Maria Nannestad 

ØvrIgt 

Sex & Samfund og Dansk Forening for 

Klinisk Sexologi 

› Hertoft-eftermiddag 

Torsdag 28. februar 2013 kl. 16-18 afholder 

Sex & Samfund og Dansk Forening 

for Klinisk Sexologi møde på Psykiatrisk 

auditorium, Rigshospitalet, Henrik 

Harpestrengs Vej (opg. 61a). Fri adgang 

for alle interesserede. Yderligere information 

kan findes på www.sexogsamfund.dk 

og www.klinisksexologi.dk. 

Emnet er ”LOOPS” – en hardcorefilm, 

som dekonstruerer porno. Ved Steen 

Schapiro. Hvad er forholdet mellem porno 

og dagligdags kultur? Hvad sker der, 

når almindelige mennesker dyrker hardcore-sex 

foran kameraet og samtidig 

fortæller om sig selv? I fem eksperimentelle 

sexsekvenser udfordres publikum 

ved på én gang at opleve vild sex på tværs 

af køn og klicheer og samtidig møde 

fortællinger om spiritualitet, politik, graviditet, 

feminisme. 

Filminstruktør og debattør Steen 

Schapiro viser og fortæller om dokumentarfilmen 

”Loops” (2012) og introducerer 

filmklip fra nogle af hans inspirationskilder. 

Christian Graugaard 


› DANSK RUBRIKANNONCER 

PSYKOLOG FORENINGS KURSER 

Kurser med 

tilmeldingsfrist i 

februar måned 2013! 

› 3.2. Organisationspsykologi 

Tid og varighed 

Torsdag 21. marts – fredag 22. marts 

2013. 

Varighed: 12 timer. 

Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 

3.800,- ekskl. moms. 

Til- og afmeldingsfrist 

7. februar 2013. 

Underviser 

Arne Vestergaard, cand.psych., ph.d., 

specialist og supervisor i arbejds- og 

organisationspsykologi. 

ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, klinisk børnepsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, 

psykopatologi, psykotraumatologi, pædagogisk 

psykologi og sundhedspsykologi: 

3.2., 12 timer. 

Kursusnr.: 130302. 

› 5.3. Den psykologiske 

undersøgelse 


Torsdag 21. marts – fredag 22. marts, 

onsdag 17. april – torsdag 18. april og 

mandag 10. juni – tirsdag 11. juni 2013. 


Sted 

Arosgården, Aarhus, Eksternat. 

Pris 



7. februar 2013. 

Undervisere 

Else Charlotte Brunvand, cand.psych., 

om kurserne 

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013. 

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. herefter foregår tilmeldingen til 

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke hjulmand, vih@dp.dk. 


specialist i klinisk børnepsykologi. 

Marianne Esdahl, cand.psych., specialist 

og supervisor i klinisk børnepsykolog 

og psykoterapi og specialpsykolog i 

børne- og ungdomspsykiatri. 

ny ordning 

Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne 

på børneområdet: 

5.3., 36 timer. 

Kursusnr.: 130503 

› 5.2. Barnets psykiske 

udvikling og 

udviklingsforstyrrelser 


Tirsdag 2. april – onsdag 3. april og 

mandag 13. maj – onsdag 15. maj 

2013. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 



19. februar 2013. 

Undervisere 

Lisbeth Liebmann, cand.psych., specialist 

i klinisk børnepsykologi og specialist 

og supervisor i psykoterapi. 

Karen Bøtkjær, cand.psych., specialist i 

børneneuropsykologi. 

Käte From, cand.psych., specialist og 

supervisor i børneneuropsykologi. 

ny ordning 

Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne 

på børneområdet: 

5.2., 30 timer. 


› 3.4. Sorg og krise hos voksne 


Torsdag 4. april – fredag 5. april 2013. 


Sted 

Arosgården, Aarhus. Eksternat. 

Pris 



21. februar 2013. 

Underviser 

Mai-Britt Guldin, cand.psych., ph.d., 

specialist i psykoterapi. 

ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer. 


› 10.6. Lovgivning og etik i 

relation til psykologarbejde 

inden for voksenområdet 


Mandag 8. april – tirsdag 9. april 2013. 


Sted 

Arosgården, Aarhus, Eksternat 

Pris 



25. februar 2013. 

Undervisere 

Jytte Gandløse, cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi og klinisk 

børneneuropsykologi. 

Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d., 

specialist og supervisor i psykoterapi. 

ny ordning 

Voksenmodulet – fælles for alle specialistuddannelserne 

på voksenområdet: 

10.6., 12 timer. 

Kursusnr.: 131006.

First time in Europe with views on supervision: 

Schilling CTS Ltd. 

proudly present 

a 1-day conference with 

Ph.D. Scott Miller 

Co-Founder of 

the Center for 

Clinical Excellence, 

Chigaco, USA 

What Works in Supervision? 

Feedback informed work and a challenging 

tour into the world of supervision 

Monday 16th September 2013 from 9.30 to 16.30 

Copenhagen University Amager, Denmark 

Course fee Early registration before 1st April 2013: 1.500 Dkr. 

Registration after 1st April 2013: 1.700 Dkr. 

Fee includes lunch buffet, morning and 

afternoon coffee etc. 

Registration via www.schillingcts.com – go to “Workshops” 

and follow instructions. Registration will be 

confirmed only when we have received your 

course fee. Registration is binding. Payment via 

VISA/paypal system. No EAN invoicing possible. 

Registration no later than 20th August 2013. 

Confirmation of registration will be send to all 

applicants. 

Arranged by Schilling CTS Ltd. Cand. Psych. Benedicte Schilling 

UNDERSØGELSE AF 

EKSEKUTIVE FUNKTIONER 

KURSUS 1: Særligt fokus på D-KEFS og BRIEF. 

Målgruppe: For psykologer, der tester børn. 

Program og datoer: 

2. maj: Overblik over de eksekutive funktioner samt eksekutive test. 

3. maj: Fokus på D-KEFS og BRIEF. 

31. maj: Sparring på deltagernes brug af eksekutive test og BRIEF samt avanceret 

fortolkninger. 

Pris (ekskl. moms): 4.500.- inden den 1. marts. Derefter 5.200.- 

KURSUS 2: Særligt fokus på D-KEFS 

Målgruppe: For psykologer, der tester voksne. 

Program og datoer: 

6. maj: Overblik over de eksekutive funktioner samt eksekutive test. 

7. maj: Fokus på brug og fortolkning af D-KEFS. 

Pris (ekskl. moms): 3.000.- inden den 1. marts. Derefter 3.400.- 

Sted: København. Undervisere: Specialist i neuropsykologi Ann-Marie Low og 

aut. psykolog Nina Madsen Sjö. 

For program, info om specialistgodkendelse samt tilmelding: 

se www.neuroteam.dk/kurser eller skriv til dkefskursus@gmail.com 

Lokale i Horsens 

18 m2 udlejes den 1. april 2013 

eller før. 

I skøn lejlighed på gågaden i 

fællesskab med 5 psykologer. 

Pris: 3.439 kr. pr. mdr. 

Ring Anna Dreyer 

Tlf. 29 66 22 21 

Lokaleleje i 

Aarhus 45-90 kr./t. 

samt plads på hjemmeside, 

der ligger i top på google. 

www.phuset.dk 

› RUBRIKANNONCER 

NARRATIVE PERSPEKTIVER 

annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65 

Narrativ Familieterapi 

- Når familiebeskrivelserne lugter af dårlig stemning 

Workshop • 2 dage 29 & 30 Maj 2013 • København • Pris 3200,- 

Hvordan lytte og tale med familien om positioneringerne af hinanden i 

familien og vanskeligheder med de kritiske “du-gør/gør-ikke-stemmer” 

mellem børn og voksne, der kan have stor effekt på parforhold/ forældre 

og børn. Fokus er på de relationelle magt-beskrivelser som gives og modtages 

ift betydningen for selvopfattelsen hos den enkelte. 

Hvad er Narrativ Supervision? 

- problemet driller opgaven 

Workshop • 2 dage 4 & 5 September 2013 • København• Pris: 3.200,- 

I Narrativ supervision er der ikke er tale om et identitetsprojekt, men 

rettere et supervisionsprojekt - med fokus på opgaven for den professionelle 

- blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - med et fokuspunkt 

som omhandler supervisandens professioinelle virke og centrum 

for sagen. 

Narrativ Supervisionsgruppe - autorisation 

Forløb • 13 dage • Start 20 Sept. 2013 • Kbh • Pris: 17.800,- rabat 2 fra 

samme arb 

Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire, udvikling 

af konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’ og 

spørgsmåls produktion. Bevidning, dvs.værdsættelse af supervisanden i 

genfortællingen af rigere færdigheder i relation til arbejdsopgaven. 

Narrative Børnegrupper 

- når børn ved noget om sig selv og hinanden 

Workshop • 3 dage • 2, 3 & 4 Okt. 2013 • København • Pris: 4.300,- 

Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre, færdigheder, 

mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg, tegninger 

og figurer i gruppearbejdet. 

Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph 

www.annesaxtorph.dk 

gentager kurset: 

Stress og Stresshåndtering 

med professor Bobby Zachariae 

17.-18. april 2013, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø. 

Kurset, vi afholdt i Aarhus i efteråret 2012, blev stærkt overtegnet, 

hvorfor vi nu gentager det i København. 

Et voksende antal danskere oplever sig som stressede, og der foreligger i dag 

dokumentation for, at længerevarende stress kan have en negativ indflydelse 

på vores psykiske og fysiske helbred. Omfanget og betydningen af stress 

varierer imidlertid fra person til person, hvilket bl.a. hænger sammen med 

forskelle i livsomstændigheder, adfærdstræk og måder, hvorpå vi ”mestrer” 

stresspåvirkninger. 

Kurset præsenterer 1) et overblik over en række centrale begreber og resultater 

inden for stressforskningen og beskriver en række centrale forhold og ”kompetencer”, 

som beskytter mod udbrændthed og negative konsekvenser af stress, 

og 2) elementer i stress-behandling. 

Kurset afholdes onsdag 17. april kl. 10.00-17.00 med morgenkaffe fra kl. 9.30 

og torsdag 18. april 2013 kl. 9.00-16.00, med morgenkaffe fra kl. 8.30. 

Prisen er 3.850 kr. (inkl. moms) for medlemmer og 4.250 kr. (inkl. moms) for 

ikke-medlemmer af selskabet. Heri er inkluderet morgenbrød, kaffe og vand 

samt frokost begge dage. 

Tilmelding: Tilmelding er bindende og foregår efter ”først til møl-le”-princippet. 

Tilmeld dig hos Eva Gall på eg@sundhedspsykologi.org senest 8. april 2013. 

Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses med henblik på betaling. 

Du får mail om, hvorvidt du er optaget, og instruktioner på, hvordan du betaler. 

Vær opmærksom på, at din tilmelding først er endelig registreret, når vi har 

modtaget kursusbeløbet. 

Læs mere på www.sundhedspsykologi.org. 

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 



Kreds København-Frederiksberg 

Kursus i eksistentiel psykologi 

ved psykolog Vibe Strøier 

Den 3. og 4. juni 2013 samt den 17., 18. og 19. juni 2013 

Alle dage 9.00 – 16.00 

Formål 

Kurset er særlig rettet mod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i 

psykoterapi. Kurset er skræddersyet til dem, som mangler en ”anden teoretisk 

referenceramme” end ens primære referenceramme. Kurset er en grundig 

indføring i teori og metode i eksistentiel – fænomenologisk psykoterapi. 

Deltagerne vil blive ført igennem eksistentialismens og den eksistentielle 

terapis hovednavne og deres teoretiske og praktiske indflydelse på psykologi 

og psykoterapeutisk tænkning og klinisk praksis. Centralt i kurset er træning 

med udgangspunkt i deltagernes egen kliniske praksis. 

Underviser: 

Vibe Strøier, autoriseret psykolog, specialist og supervisor i arbejds- og 

organisationspsykologi v/ New School of Psychology. 

Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening som del af specialistuddannelsen 

inden for psykoterapi i emneområde 12.4.4.2.3, anden teoretisk referenceramme, 

30 timer og indenfor klinisk børnepsykologi i emneområde 6.4.4.2.3, 

psykoterapeutiske metoder, 12 timer. 

Pris kr. 4800 er inkl. moms og forplejning. 

Se mere information 

om tilmelding, litteratur mv. på kredsens hjemmeside på www.dp.dk. 

Spørgsmål kan rettes til sidsblue@hotmail.com, anfør ”eksistentiel psykologi” i 

emnefeltet på mailen. Bemærk: Der er begrænset med pladser og kredsmedlemmer 

er prioriteret frem til den 8. marts 2013. 

Efter den 29. april 2013 er tilmelding bindende. 

Robert 

Whitaker 

Ledigt lokale hos 

Centrumpsykologerne 

ved Hillerød Station, 

hvor vi har plads til 

en 5. kollega. 

Tlf. 29 25 66 25 


Lokale udlejes Aarhus C 

Lokale i lyse og venlige omgivelser 

i veletableret psykologfællesskab 

udlejes på fuld- eller deltid. 

Adgang til gode ventefaciliteter. 

Kontakt os på tlf. 3064 4806 

eller pr. mail på 

morten@familiepsykologerne.info 

Neuroaffektiv Psykoterapi 

Interventioner til nærmeste udviklingszone 

gennem de neuroaffektive kompasser

Evidence-based Play Therapy 

Intervention in School setting 

– A one day workshop 

In Denmark “inclusion in contrast to specialized classes and schools” 

and “the best education in the world” are official goals for the actual 

development of the school system. Play therapy is an empiricallysupported 

method that promotes children’s optimal emotional, social, 

behavioral and cognitive development. 

This workshop will provide 

1) an overview of research to support the modalities presented, and 

2) describe and demonstrate how to successfully implement individual 

and group play therapy interventions for children, as well as how to 

train teachers and parents in play therapy-based models. 

Athena A. Drewes, PsyD, RPT-S 

Director of Clinical Training and APA-Doctoral Internship Program 

Astor Services for Children and Families, New York 

Sue Bratton, Ph.D., LPC-S, RPT-S 

Director of the Center for Play Therapy 

and Professor at The University of North Texas. 

Se www.jyttemielcke.dk for yderligere oplysninger 

Kursussted: Psykologpraksis Jytte Mielcke c/o Hotel Royal, 

Den Røde Plads 10, 7500 Holstebro 

Kursus dato: Fredag d. 21/6 2013 

Pris: kr. 1.500,- 

Tilmelding til: Jytte_mielcke@mail.tele.dk eller tlf.nr. 96 10 72 32 

Senest d. 15/3 2013 

STOK’s JUBILÆUMS ÅRSKURSER 2013 

Vi starter jubilæumsåret med en fantastisk kursusrække: 

Working with Individuals, Couples 

and Families 

Questions about questions in narrative therapy practice 

by Stephen Madigan 

2 dags workshop 

2 & 3 April 2013 • København • PRIS 2.700 kr / Ikke medlemmer 3.150 kr 

1 dags Workshop 

4 April 2013 • Århus • PRIS 1.350 kr/ Ikke medlemmer 1.575 kr 

* tilmeldingsfrist 1. Februar 2013. 

Grib chancen for at se en dygtig narrativ teori-stærk praktiker fra Canada 

Samtaler med børn 

- kendskab til den triangulerenede samtale 

Med Haldor Øvreeide 


12 & 13 Juni 2013 • København • PRIS 2.700 kr / Ikke medlemmer 3.150 kr 

* tilmeldingsfrist 10. Maj 2013. 

Neuroaffektiv psykoterapi 

- interventioner ift. nærmeste udviklingszone 

Med Cand. psych. Susan Hart 

2 Dags Workshop 

30 Sept. & 1. Okt. 2013 • København • PRIS 2.700 kr / Ikke medlemmer 3.150 kr 

* tilmeldingsfrist 27. August 2013. 

Konsulent - men hvordan? 

Med Dorte Nissen, Dorte Lund-Jacobsen, Lasse Offenberg & 

Thilde Westmark 


5 Oktober 2013 • København • PRIS 1000 kr / Ikke medlemmer 1300 kr 

* tilmeldingsfrist 1. Sept 2013. 

Tilmelding: 

1. Gå ind på danskstok.dk under kurser og tilmeld dig. 

2. Overfør betaling til: reg. Nr. 3434 kontonr. 4568826. Angiv: eget navn + oplægsholders 

navn på overførslen. 

Læs de fulde workshopbeskrivelser på: www.danskstok.dk 

v 


D I SPUK 

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 

NARRATIV TRAUMEBEHANDLING 

SORG, KRISE & TRAUMER – DEL 1 

Med Anette og Allan Holmgren 

Start den 6. marts i Snekkersten • Holdnr. 450-13 

Start den 26. november 2013 i Oslo • Holdnr. 451-13 

NARATIV GRUpETERApI - 

VANSKELIGHEDER & VæRDIER 

Med Anne Romer 

Start den 11. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 748-12 

NARRATIV TERAPI OG SAMTALE • 5 DAGE (30 TIMER) 

Introduktion til narrativ teori og praksis i relation til 

terapi og samtaler med voksne, par og familier. 


Start den 13. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 788-13 

NARRATIV pSYKOTERApI 

2-ÅRIG KLINISK SpECIALISTUDDANNELSE 

Gæstelærere 2013: Todd May og John Winslade 

Med Allan Holmgren 

Start den 11. april 2013 i Snekkersten • Holdnr. 790-13 

Få pladser tilbage! 

OMSORGEN fOR SIG SELV 

DISPUK’S GRUNDLOVSSEMINAR 2013 

SEMINAR MED fILOSOf TODD MAY, USA 

Dette seminar handler om noget så relevant som omsorgen for 

sig selv. Det er relevant for ALLE - både ledere, konsulenter, 

terapeuter, behandlere og supervisorer! 

Den 5. juni 2013, kl. 9-16 samt middag og fest kl. 17-21 

Holdnr. 818-13 

NYUDDANNET OG HVAD SÅ???? 

Med afsæt i deltagernes erfaringer udforsker vi den nyuddannedes 

udfordringer, dilemmaer og handlemuligheder. 

Med Thilde Westmark i snekkersten den 27. august 2013 


AUTORISATIONSGRUPPE • 10 DAGE (40 TIMER) 


Start den 26. august 2013 i Snekkersten • Holdnr. 780-13 

MøDER MED EffEKT - MøDER MED MENING 

Denne workshop henvender sig til ledere, socialrådgivere, 

pædagoger, psykologer, lærere med flere. 

Med Anne Romer & Sidsel Arnfred 

Den 29.-30. august & 21. oktober 2013 i Snekkersten 


REfLEKSIONSUGE På KRETA (UGE 41): 

LEDELSE, COACHING & ORGANISATIONSpSYKOLOGI 

En intensiv og sprudlende uge på Kreta med fortællinger, 

begreber, spørgsmål, dekonstruktion, bevidning og 

refleksioner, der kan skabe bevægelse. 

Med Allan Holmgren • Uge 41 på Kreta • Holdnr. 805-13 

Læs mere på www.dispuk.dk • Søg på holdnr. 

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser 

½ side -psykolognytjanuar2013.indd 1 22-01-2013 10:12:24 



Selskab for Interkulturel Psykologi SIP 

Konference 

om kulturel og etnisk mangfoldighed 

Selskab for Interkulturel Psykologi har i 2012 -2013 fået den spændende 

opgave at være koordinator for taskforcen Culture and Ethnic 

Diversity (CED) i EFPA (European Federation of Psychologist 

Associations). 

Taskforcen har til opgave at komme med forslag til, hvordan viden 

om og konsekvenser af etnisk og kulturel mangfoldighed bedst kan 

inkorporeres i uddannelse og i psykologers professionelle arbejde på 

forskellige områder. 

I den forbindelse afholder Selskab for Interkulturel Psykologi en midtvejskonference 

i København fredag den 22. februar 2013 fra kl. 10-16 

i Dansk Psykolog Forening med både praktikere og forskere fra de 

europæiske lande. 

Det er vores ønske at sætte fokus på taskforcen Culture and Ethnic 

Diversity og dens arbejde og opgaver under overskriften: 

"Psykologens rolle i forhold til migration, inklusion og eksklusion, 

nationalt og i Europa”. 

Deltagerne vil primært være psykologer og enkelte tværfaglige samarbejdspartnere. 

Konference sproget vil foregå på både dansk og 

engelsk. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. 

Pris: Medlemmer 150 kr. og ikke-medlemmer 300 kr. 

Beløbet kan overføres til Bankkonto i Lån & Spar: reg.nr. 0400 – 

4012392031. 

Tilmelding: Senest 15. feb. 2013 til Enlisa Khanna, enlisa@khanna.dk. 

Fra 

Studieliv 

til 

Karriere 


FØRSTE GANG 

på Syddansk Universitet 

Mød Dansk Psykolog Forening – og bliv klogere på: 

• Hvad er Psykologkampagnen? 

• Hvordan ser arbejdsmarkedet for psykologer ud? 

• Hvad hvis jobbet lader vente på sig? 

• Hvad kan du bruge Dansk Psykolog Forening til? 

AAK – A-kassen for akademikere – kommer også og giver gode råd. 

Alle psykologistuderende er velkomne – såvel medlemmer som ikke-medlemmer. 

Tid: 20. februar 2013 – kl. 13-16. 

Sted: Odense Universitet, Mødelokale 077. 

Tilmelding: Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 1 uge før arrangementet. 

Send tilmelding med dit navn og adresse til sekretær Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. 

KurS u S for PSYKologE r, juriSTEr, mEDiaTorE r, Hr & lEDEr E 

Konflikter & konflikthåndtering 

i arbejdslivet 

Forebyggende og genoprettende 

metoder med særlig fokus på 

svære relationelle konflikter. 

Ved professor Ståle Einarsen, 

Universitetet i Bergen, Norge. 

Dato: 19.-20. aug. 2013, begge dage kl. 9-17 

Sted: Scandic City Aarhus 

Pris: kr. 4.900 + moms incl. frokost begge dage 

Tilmelding: senest 1. april 2013 til mail@humanact.dk 

Yderligere oplysninger: 

Kontakt Søren Braskov · 6013 5668 · mail: sb@humanact.dk 

Kursusbeskrivelse på http://www.humanact.dk/arrangementer 

København Centrum 

—————————————————————————————— 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

DAnSK PSyKOlOg FORening 

Vi glæder os til at se dig!

NEO PI-R certificeringskursus 

d. 22.-23. august og 8. november 2013 i Odense 

v/cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Christian Møller Pedersen, 

cand.psych., specialist i psykopatologi Louise Meldgaard Bruun og 

cand.psych. Claus Werchmeister 

NEO PI-R er en dansk standardiseret selvrapporteringstest til personlighedsvurdering. 

Testen anvendes bredt inden for det kliniske område, og kurset 

henvender sig til psykologer, der arbejder med udredning, diagnostik og planlægning 

af behandling hos klienter fra17 års alderen. 

Formålet med kurset er, at deltagerne opnår kompetence til selvstændigt at 

kunne vurdere indikation for anvendelse af NEO PI-R testen, samt selvstændigt 

at kunne planlægge, gennemføre og formidle resultatet af testen i forhold til 

diagnostisk og personlighedsvurderinger. Kursets teoretiske indhold omfatter 

en række centrale kognitive, personlighedspsykologiske og psykopatologiske 

forhold og de dertil knyttede validitets- og realibilitetsproblemer. 

Certificeringskurset udbydes i samarbejde med Hogrefe Psykologisk Forlag A/S. 

Læs mere information om anskaffelse af testen, litteratur mv. på vores hjemmeside 

www.dpsp.dk. 

Tid og sted: 22.-23. august og 8. november 2013. Alle dage kl. 9.00-16.00. 

Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. 

Se nærmere på www.moedecenter.dk 

Deltagergebyr og tilmelding: Medlemmer af DPSP kr. 5100,-. Andre akademikere 

kr., 6000. EAN-fakturering ikke muligt. 

Bindende tilmelding senest 23. juli 2013 via www.dpsp.dk. 

Meritering: Kurset er godkendt inden for psykoterapi og psykopatologi med 18 

timer i Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik (12.4.4.2.1. og 13.4.4.2.1.). 

For yderligere oplysninger: Se www.dpsp.dk 

EMDR 

grunduddannelse 

Arrangører: DPSP-Fyn v/Malene Hinrichsen, Tina Malchow-Møller, 

Henriette Rønhof Sloth og Lykke Birkeland (lykke@birkeland.dk) 

Følg med. Find inspiration. Byg bro. 

www.psykologkampagnen.dk 

Nyt hold starter 29.8. til 31.8.13. 

Der er ledige pladser på 2. grundkursus 

d.2.5. til 4.5.13. Kurset er godkendt 

i Dansk Psykolog Forening. 

Tilmelding og yderligere information på 

www.EMDRuddannelsescenter.dk 

Afholder kursus i 


Psykofarmakologi, Voksne 

d. 19.-20. september 2013 i Odense 

v/Raben Rosenberg, ledende overlæge, professor, dr.med. og 

Rasmus Wentzer Licht, overlæge, lektor, ph.d. 

Formålet med kurset er, at deltagerne tilegner sig erfarings- og forskningsbaseret 

viden om psykofarmakologi. Der vil på kurset blive fokuseret på den nyeste 

viden inden for psykofarmakologien, og de vigtigste psykofarmakagrupper vil 

blive gennemgået; antidepressiva, anxiolytika, hypnotika og antipsykotika samt 

stemningsstabiliserende psykofarmaka. Der undervises i anvendelsesområder, 

ønskede virkning og præparaternes bivirkninger. Psykologiske aspekter ved 

ordinering af medicin drøftes og forholdet mellem psykoterapi og psykofarmakabehandling 

samt kombinationsbehandling belyses. 

Tid og sted: Torsdag 19. og fredag 20. september 2013. Begge dage kl. 9.00- 

16.00. Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. 

Se nærmere på www.moedecenter.dk. 

Deltagergebyr: Inkl. moms, morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe alle 

dage: Medlemmer af DPSP kr. 2600. Andre akademikere kr. 3400. 

EAN-fakturering ikke muligt. 

Bindende tilmelding: Senest 19. august 2013 via www.dpsp.dk. 

Meritering: Kurset er godkendt på det Tværgående modul: 3.10. 

”Psykofarmakologi, Voksne”, 12 timer. 

For yderligere oplysninger: Se www.dp.dk 

Arrangører: DPSP-Fyn v/Malene Hinrichsen, Tina Malchow-Møller, 

Henriette Rønhof Sloth og Lykke Birkeland (lykke@birkeland.dk) 

Schema Terapi Workshop arrangeret af Schema Therapy Denmark Aps 

Schema terapeutiske forandringsteknikker 

- til personlighedsforstyrrelser og andre svært behandlelige tilstande 

med 

professor Jef frey Young 

Schema terapi er en integrerende psykoterapi, der er udviklet ud fra adfærds – og 

kognitiv terapi med elementer af psykodynamisk, gestalt og andre terapi retninger. 

Terapien er udviklet til brug for forståelse og behandling af komplekse problematikker, 

der ikke er let tilgængelige for klientens bevidsthed. Den anvendes til forandring 

af personlighedsforstyrrelser og andre vanskeligt behandlelige tilstande. 

Indhold: 

• Kort om schemaer og modes (de tilstande, som schemaer/livsfælder sætter i 

gang) 

• Vægtning af den terapeutiske relation i forandringsprocessen (herunder fokus på 

afgrænset forældre kompensation) 

• Intervention i sammenhæng mellem dysfunktionelle dynamikker og livshistorie 

• Integrerende oplevelsesorienterede forandringsteknikker med visualisering og 

externalisering 

Form: Workshop med demonstration og praktiske øvelser 

Målgruppe: Psykologer og psykiatere, maks. 24 deltagere 

Tid: Den 5.-6. april 2013 (fredag-lørdag) kl. 9.00 - 16.30 

Sted: Københavns Centrum 

Pris: 4.800 kr. inkl. forplejning og detaljeret materiale 

Sydbank: Reg.nr. 6748, Kontonr. 0001090172, 

(Kognitiv Psykiatrisk Privatklinik APS.) 

HUSK at påføre betalingen: Navn og Adresse, og evt. e-mail. 

Tilmelding: Sker ved indbetaling senest den 27. februar 2013 

Kontakt: Susanne Vind, speciallæge i psykiatri, Schema Therapy Denmark 

APS. Internationalt certificeret schema terapeut samt internationalt 

godkendt schema terapi supervisor og – uddanner. 

Mobil tlf.: 2729 0929. E-mail: schematerapi@gmail.com 


› STILLINGSANNONCER 


Læs mere på odense.dk/job 

GENOPSLAG 

PPR-afdelingsleder 

Center for Inklusion i Odense Kommune søger en 

dynamisk, udviklings- og resultatorienteret afdelingsleder 

til PPR for børn og unge. 

Som PPR-afdelingsleder vil du blive del af et velfungerende 

ledelsesteam, hvor alle bidrager og har som opgave 

at arbejde proaktivt med Børn- og Ungepolitikken. 

Center for Inklusion er et af fi re centre i Børn- og Familieafdelingen, 

og består af tre faglige enheder: 

• PPR 

• Specialrådgivning 

• Fysio- og ergoterapi for børn og unge 

PPR for Børn og Unge betjener det almene skoleområde 

og skal i samarbejde med Skoleafdelingen, medvirke 

til at fastholde fl ere elever i de almindelige skoler 

og uddannelsessystemer. Derfor har PPR-enheden en 

central rolle i forhold til rådgivning og vejledning af 

pædagogisk personale, skoleledelser, forældre og elever. 

Derudover varetages den lovbundne opgave i forhold til 

vurdering om børn og unge har behov for specialundervisning. 

PPR-enheden består af en dynamisk medarbejdergruppe 

på 22 psykologer, der sammen med ledelsen 

bidrager til udvikling og fornyelse. Center for Inklusion 

arbejder med forandringer som et vilkår i opgaveløsningen. 

Du skal derfor kunne nikke genkendende til 

og manøvrere i denne anskuelse og tilgang til opgaveløsningen. 

Psykologgruppen vil gerne involveres og være initiativtagere 

i forhold til at skabe faglig udvikling, der har 

fundament i den nyeste forskning, de nyeste metoder, 

og som sikrer integrering af nye ideer som en naturlig del 

af vores praksis. Du skal derfor se muligheder i dette og 

besidde kompetencer inden for sparring og udvikling. 

Stillingen er på 37 timer pr uge. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til 

at kontakte centerchef Birgitte Madsen, tlf. 65 51 54 06 

eller leder af Specialrådgivning Anni Elmgreen, 

tlf. 29 42 82 01. 

På vores hjemmeside www.odense.dk/centerforinklusion 

kan du læse mere om Center for Inklusions 

opbygning og opgaver. 

Se det fulde stillingsopslag på www.odense.dk/job 

Vi ser mangfoldighed som en styrke 

og opfordrer alle uanset alder, køn, 

religion eller etnisk tilhørsforhold til 

at søge ledige stillinger. 

Ledende psykolog 

til Scleroseforeningen 

Scleroseforeningen søger en dynamisk 

og psykologfagligt velfunderet leder til 

foreningens psykologrådgivning. 

Årligt yder vi psykolog bistand til ca. 550 

medlemmer med sclerose og pårørende over 

hele landet Du bliver fagligt ansvarlig for driften 

af, kvaliteten i og udviklingen af dette tilbud samt 

ledelse af 11 ansatte psykologer. Stillingen er på 

34 - 37 timer og ønskes besat pr. 1. maj 2013. 

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, 

hvor høj faglighed, ledelse, samarbejde og udvikling 

er nøgleord. Synes du også, det er en vigtig 

opgave, at mennesker med en kronisk sygdom 

og deres pårørende får hjælp til at tackle det nye 

vilkår, de har fået? Og har du lyst til sammen med 

scleroseforeningens ansatte psykologer at arbejde 

for dette, så er denne stilling måske noget for dig? 

Ansøgningsfrist d. 25. februar 2013 kl 12.00 

Se det fulde stillingsopslag med uddybende 

stillings beskrivelse på 

www.scleroseforeningen.dk/job 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at 

kontakte ledende psykolog Bente Østerberg på 

36 46 36 46 eller vicedirektør Torben Damsgaard 

på tlf. 40 86 13 33. 

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening. Aktiviteterne 

omfatter forskning, patientstøtte oplysning samt drift af to sclerosehospitaler 

og en ferieby. Foreningen har flere end 63.000 medlemmer 

og bidragydere. Heraf 9.400 medlemmer med sclerose. Scleroseforeningen 

arbejder for at sikre alle lige muligheder og opfordrer derfor også 

personer med nedsat funktionsevne og personer med anden etnisk 

baggrund til at søge stillinger i foreningen. 

129863 Scleroseforeningen 86x237.indd 1 24/01/13 12.50

Psykolog til PPR Varde Kommune: 

Vi har pr. 16. april 2013 2 ledige psykologstillinger, 1 fast stilling og 1 barselsvikariat 

– foreløbig til den 15. december 2013. 

Hvad tilbyder vi? 

Du får et spændende job, hvor ikke to dage er ens, og hvor du i høj grad selv 

får indflydelse på både opgaver og hverdagens rammer. 

Dine opgaver vil veksle mellem konsultative funktioner i forhold til skoler og 

daginstitutioner, traditionelle undersøgelsesopgaver, og du får også mulighed 

for at binde an med lettere behandlingsopgaver. 

I de ledige distrikter er der såvel daginstitutioner som skoler. 

Vi støtter og guider hinanden – og det skal du også kunne. Vi lægger vægt på 

et højt fagligt niveau – det skal du også gøre. Vi er alle fleksible, når det kræves 

– det skal du også være. 

Du bliver til gengæld en del af en virksomhed med 30 engagerede og vidende 

kolleger i alle aldre. 

PPR, Varde, består af et sekretariat og følgende fagområder: Tale-/hørekonsulenter, 

læsekonsulenter, inklusionskonsulenter, fys.-/ergoterapeuter og psykologer. 

Vi har et godt arbejdsmiljø med faglig udvikling og intern supervision, og med 

plads til daglig begejstring i en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone. 

For den faste stilling gælder, at er du endnu ikke autoriseret, aftaler vi et 

autorisationsforløb i forbindelse med ansættelsen. 

Søg stillingen… 

Send din ansøgning på mail til olkl@varde.dk eller med almindelig post til PPR, 

Varde Kommune, att. Ole Klüwer, Bytoften 2, 6800 Varde. 

Ansøgningsfrist: Fredag, den 22. februar 2013 kl. 12 – vi forventer at afholde 

samtaler torsdag og fredag, 7. og 8. marts 2013. 

Vil du vide mere? Så er du velkommen til at ringe til ledende psykolog Ole 

Klüwer på 7994 6117 eller souschef Anna Andsbjerg på 7994 7603. 

5 special 

psykologer 

129550 Varde kommune 86x118 S/H.indd 1 24/01/13 11.58 

til syddansk psykiatri 


TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer. 

Til stillingerne som frivillige vejledere i TUBA’s chatrådgivning 

søger vi psykologer og psykoterapeuter 

med rådgivnings-/terapeutisk erfaring. 

Obligatorisk introduktionskursus lørdag d. 13. og 

søndag d. 14. april 2013. 

Ansøgningsfrist mandag d. 22.02. 2013. 

TUBA SØGER 

frivillige 

Psykologer/ 

psykoterapeuter 

Klik ind på www.tuba.dk/frivilligjobs og læs hele 

stillingsopslaget. 

tuba Århus 

frederiksgade 75, 8000 Aarhus C 

TERAPI & RÅDGIVNING FOR UNGE DER ER BØRN AF ALKOHOLMISBRUGERE 

Psykiatrisk afdeling Odense 

ansætter nu fem specialpsykologer, der skal 

virke i lokalpsykiatrien. 

Er du en af dem? 

læs mere På 

www.psykiatrienisyddanmark.dk/job 

Ansøgningsfrist: 18. februar 



Center for Børn og Unge 

teamleder 

Center for Børn og Unge søger teamleder 

til nyetableret team, Rådgivning, 

Support og Undersøgelse. 

Du skal være leder for, og medudvikler 

af et nyetableret team bestående af 

psykologer, talepædagoger og ergo-/ 

fysioterapeuter. 

Teamet arbejder blandt andet med interventionsopgaver 

som led i den forebyggende 

indsats, myndighedsopgaver på 

dagtilbuds- og skoleområdet, opgaver 

med rådgivning og support målrettet 

børn i de almene pædagogiske tilbud, 

Psykologer 

til Psykiatrien Region Sjælland 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i 

Region Sjælland søger en psykolog med forskningstid 

og en psykolog til miljøterapeutisk 

børne- og ungdomspsykiatrisk klinik. 

Se begge stillingsopslag på www.regionsjaelland.dk, 

Job og karriere - quicknr. 11457 og 11458 

www.regionsjaelland.dk 


samt med at understøtte udvikling af inkluderende 

læringsmiljøer og kommunale 

specialtilbud. 

Du er uddannet psykolog (cand.pæd.psyk. 

eller cand psyk) eller har anden relevant 

videregående uddannelse og erfaring. Vi 

ser også gerne at du har, eller er interesseret 

i at tage, en diplomuddannelse i 

ledelse. 

Læs uddybende beskrivelse i jobprofilen 

og mere om vores organisation på hjemmesiden 

www.gribskov.dk 

For yderligere oplysninger er du 

velkommen til at kontakte centerchef 

Lisbeth Due på mail ldped@gribskov.dk 

eller tlf. 7249 7191. 

Send din ansøgning elektronisk via 

kommunens hjemmesiden så vi har den 

senest søndag 17. februar. 

Vi afholder 1. samtalerunde torsdag 21. 

februar hvor vi udvælger til 2. samtalerunde 

mandag 25. februar. 

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online på www.gribskov.dk/job 

LektorAt i Udviklingspsykologi 

– 558161 

Ved Psykologisk Institut er et lektorat i Udviklingspsykologi 

ledigt til besættelse pr. 1. juli 2013 eller 

snarest derefter. Stillingen er en varig stilling med 

forsknings- og undervisningsforpligtelse inden for den 

udviklingspsykologiske faggruppe. 

Læs hele stillingsopslaget og søg online på 

www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger 

Ansøgningsfrist: 1. marts 2013 

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- 

og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 

medarbejdere, der sikrer resultater af høj international 

standard. Den budgetterede omsætning i 2013 udgør 

6.3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt 

kan ses på www.au.dk

Specialpsykologer 

job.rn.dk 

Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri 

Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende 

udvikling med fokus på faglig specialisering og øget 

ambulant behandling. Endvidere er det Psykiatriens 

vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens 

opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende, 

hvorfor kvalitetsudvikling, forskning og kompetenceudvikling 

af medarbejdere er centrale elementer. 

I forbindelse med specialpsykologuddannelsen er vi 

i en proces, hvor vi gennem de seneste år i klinikken 

med succes har ændret arbejdsdeling mellem læger og 

psykologer. Der er således en anerkendelse af specialpsykologens 

kompetencer samt forventning til et fortsat 

stærkt bidrag til sikring af et højt psykiatrifagligt 

niveau til gavn for psykiatriens patienter, pårørende og 

samarbejdspartnere. 

Psykiatrien i Region Nordjylland opretter herigennem 

syv nye specialpsykologstillinger, fordelt på vores tre klinikker: 

• Tre stillinger i Klinik Syd Voksen, Aalborg Universitetshospital 

- Psykiatrien 

• Tre stillinger i Klinik Nord Voksen – Psykiatrien 

Region Nordjylland, Brønderslev 

• En stilling i Klinik Børn & Unge Aalborg Universitetshospital 

- Psykiatrien 

Stillingerne er på 37 timer om ugen, med tiltrædelse 

pr. 1. marts eller umiddelbart derefter. 

Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www. job.rn.dk 

Stillinger 

PPR og SPecialPædagogik 

PSykolog til PPr og 

SPecialPædagogik 


PPr og Specialpædagogik, Børn og Unge, aarhus kommune, 

søger en psykolog med tiltrædelse den 1. marts 2013 eller snarest 

muligt derefter. 

Se det fulde stillingsopslag på aarhus.dk/job 

yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til sektionsleder 

lotte Fensbo, tlf. 89 40 47 85 eller 30 69 91 95 

løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. der vil 

blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse. 

ansøgning sendes til PPR og Specialpædagogik, grøndalsvej 2, 

Postboks 4069, 8260 Viby J, til kontorelev cecilie Wichmann 

Schmidt på: cewi@aarhus.dk 

ansøgningsfrist: Tirsdag den 19. februar 2013, kl. 12. 

ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 9. 

Vær med 

til at gøre en forskel 

aaRhuS.dk/Job 


CONNERS 3 

C. Keith Conners 

Conners 3, den nyeste version af de internationalt 

kendte og velrenommerede Conners spørgeskemaer, 

er nu kommet på dansk. 

Conners 3 betragtes i dag som det mest præcise materiale til at evaluere 

børn og unge (6-18 år), der kan have ADHD og relaterede forstyrrelser (ODD - 

Opposisional Defi ance Disorder og CD - Conduct Disorder). 

Conners 3 har også skalaer, der mere generelt kan anbefales til at vurdere de 

kognitive, adfærdsmæssige, sociale og emotionelle problemer, der ofte ses 

hos børn og unge med ADHD og lignende forstyrrelser. 

En af de store fordele ved Conners 3 er, at man både får information fra 

forældre, lærere og barnet eller den unge selv. Man får derfor en meget detaljeret 

vurdering af barnets eller den unges problemer belyst ud fra forskellige 

perspektiver og miljøer. 

Conners 3 er tæt relateret til DSM-IV-TR diagnosesystemet med skalaer, 

der giver mulighed for at vurdere om diagnosekriterierne for de forskellige 

ADHD subtyper samt ODD og CD er opfyldt. 

Conners 3 fi ndes både i en fuld (20 min.) og en kort version (10 min.). Den 

fulde version anbefales til den første vurdering af en person, mens den korte 

version især er velegnet til opfølgning af effekten af en behandlingsplan, til 

screeningsformål, samt i forskningsprojekter, hvor tiden er knap. 

Conners 3 kan scores via computer, hvilket er sikrere og samtidig giver mulighed 

for generering af en rapport, der er en stor hjælp, når man skal give 

tilbagemelding til andre. Der er også en særlig sektion, som er formuleret 

med henblik på at orientere forældre. 

Conners 3 på dansk vil være en uvurderlig 

hjælp for PPR kontorer og skolelæger 

over hele landet samt alle andre, 

der arbejder med ADHD udredning og 

behandling. 

Bestil på tlf. 3538 1655, info@hogrefe.dk eller 

på www.hogrefe.dk 

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum 

Telefon +45 35 38 16 55 

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

sorteret MAgAsinPost sMP

Familien som medspiller Farvede fødder Jagten efter mening - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?