Familien som medspiller Farvede fødder Jagten efter mening - Elbo

BAggrund
William McFarlane har været i Danmark i anledning af Bedre Psykiatris jubilæumskonference
20. november 2012. Interviewet til Psykolog Nyt er gennemført ved denne lejlighed.
Ifølge en undersøgelse, foretaget af CBS for Bedre Psykiatri, kan samfundet tjene 1,5 mia. kr.
på inddragelse af pårørende. For hver krone, man investerer får man 5 kr. igen.
ver folk mulighed for at træne tænkning i et meget behageligt miljø,
vil deres kognition og sociale relationer bliver bedre. Der er
ikke noget pres, men i stedet en forståelse, fordi alle i gruppen er
påvirket af en psykisk sygdom og prøver at overkomme den.
De første par gange gruppen mødes, skal de lære hinanden at
kende. I den proces er det vigtigt, at terapeuten kontrollerer forløbet,
så man hele tiden holder fast i den positive og behagelige
dialog. Alle skal beskrive sig selv og familien i positive vendinger
og forklare, hvordan sygdommen har påvirket dem uden at bebrejde
andre.
Oplevelsen af, hvor effektiv en metode det kan være, ændrer
mange terapeuters syn på deres arbejde. Man får meget ud af at se
familierne blive stærkere og se dem tage over i behandlingen.
- Jeg blev fanget af det, fordi jeg opdagede, at når jeg havde haft
en session med en gruppe, gik jeg altid derfra og havde det følelsesmæssigt
rigtig godt. Det er en meget opmuntrende oplevelse.
Det er fuldstændig absurd, at man ikke er
bedre til at inddrage familien i behandlingen.
Familien kan nemlig noget, som en terapeut
ikke kan.
Den medicinfikserede kultur
På trods af de klare resultater er det langt fra alle patienter, der kan
få tilbuddet om psykoedukation i flerfamiliegrupper. I Danmark
er det kun hos OPUS, som er et psykosocialt tilbud til unge med
begyndende tegn på psykose, hvor man benytter sig af modellen.
McFarlane har selv svært ved at forstå, hvorfor alle ikke benytter
sig af de værktøjer, når man ved, at det virker. Han mener, der kan
være flere grunde. En kan være, at metoden er tidskrævende i be-
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013
gyndelsen og stiller krav til terapeuten om sene
arbejdstider, fordi man skal afholde grupper
efter arbejdstid.
Effekten er også længere tid om at komme
til syne end de få dage, som medicinsk behandling
nogle gange tager. Et typisk gruppeforløb
varer et-to år, men tre år ville være det ideelle.
Den største udfordring ligger imidlertid i den
medicinfikserede kultur, der er fortsat er dominerende
i psykiatrien, mener McFarlane:
- Hvis det var et lægemiddel, ville alle tage
det, og nogle ville tjene en masse penge på det.
Men fordi det er en psykosocial behandling,
kan man ikke tage patent på det eller sælge det.
- Hans håb er, at man i fremtiden vil blive
mere opmærksom på evidensbaseret behandling,
fordi resultaterne af psykosocial behandling
er så stærke. Han er ikke i tvivl om, at psykosociale
metoder – også andre end hans egen
– er de mest effektive, hvis man skal sikre psykisk
syge et godt liv med beskæftigelse og sunde
relationer til deres familie og omverden.
- Alle, som har prøvet de her grupper, siger,
at det er fantastisk. De fleste er skeptiske
i begyndelsen, og det er besværligt at starte op.
Familierne er tilbageholdende, fordi de ikke
vil tale om deres problemer foran andre mennesker,
og patienterne er paranoide. Seks måneder
senere kommer du tilbage, og så siger
alle, at det er det mest afslappende sted, de nogen
sinde har været. Det er ret enestående.
Sofie Hviid, journalist