Familien som medspiller Farvede fødder Jagten efter mening - Elbo

› LIVSFILOSOFI Af: Per Betzonich-Wilken
Jagten
efter mening
Strejftog i en tidløs eftersøgning: Når man forgæves prøver
at komme på sporet af den forsvundne mening, kan det
selv for optimisten være sin sag at fæste lid til tidens gang.
M
ed den moderne borgers ønske om at finde mål og mening
i samtiden udpeges psykologen til at være en slags
professionel guide. Eftersøgningen er en klassiker med
rødder i filosofien, og kravene til deltagerne er ikke blevet mindre.
Både klienter og professionelle kan have svært ved at orientere sig
i mangfoldigheden af diagnoser og livsmuligheder. Netop derfor
kan der være behov for at samle sig om en tidløs fællesnævner.
Midt i de mange diagnosers tidsalder kan det være fristende
at søge efter ligheder frem for forskelle. Men den slags er jo ikke
kun kilde til glæde. Når nogen sætter en ære i at udpege det, som
adskiller, minder det om sabotage, når andre slår et slag for, at der
er mindst lige så meget, der forbinder. Fællesnævnere får grænser
til at flyde og gør forsøg på at kategorisere besværlige.
Men det skal ikke genere nu. Her drejer det sig nemlig om fællesnævneren,
som er eftersøgningen af mening med liv i stort og småt.
Den forbinder både den ene diagnose med den anden, den raske med
den syge – og har cementeret traditionen for professionel bistand, der
strækker sig fra antikkens filosofi til dagens psykologi.
Også nutidens professionelle og klienter bekræfter, at eftersøgningen
af mening langt fra er en smal sag. Som fællesnævner bliver
den derfor ved med at give liv til lidt af hvert. En tænkt dialog
mellem en psykolog og en klient kan fungere som optakt til et
strejftog i den tidløse eftersøgning. Præmissen er, at klienten er
kendt af psykologen, som derfor tillader sig lidt mere i dialogen,
end hvis klienten havde været en anden:
Klienten: Det er nærmest blevet umuligt for mig at finde mening
med nogen eller noget. Hvis jeg selv skal stille diagnosen, er
jeg er enten udbrændt eller deprimeret.
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013
Psykologen: Kan det tænkes, at det er dine egne spekulationer,
som fører dig på vildspor?
Klienten: Jeg er ikke helt med?
Psykologen: Da du havde det fremragende for et par måneder
siden, ledte du ikke efter nogen mening. Så hvorfor begynde nu?
Klienten): Det er ikke, fordi jeg vil være abstrakt. Jeg vil bare
gerne finde gnisten, ja, kunne glæde mig igen.
Psykologen: Jeg er helt med. Du befinder dig i en overgang. Og
tiden i transithallen kan virke lang og svær. Men du skal nok genfinde
det, du kalder mening.
Klienten: Hm… Det lyder lidt filosofisk. Mener du, at det er så
lige til?
Psykologen: I bedste fald.
På sporet af meningen
Forsøg på at forenkle det komplicerede kan bane vej for grundlæggende
forståelse fra starten: Med eftersøgningen af mening drejer
det sig gerne om personlige værdier, der kan strække sig lige
fra roen i tryghedsfornemmelsen til rusen i flow-ople velsen. Allerede
i antikken blev yderpunkterne markeret. Alt mens Platon reklamerede
for de rolige og berigende refleksioner, provokerede Diogenes
ved at vende ryggen til de langstrakte dialoger og vise fordelene
ved at boltre sig i hæmningsløs nydelse.
Men hvad enten man også nu om dage foretrækker at holde
benene på jorden eller få luft under vingerne i kærlighed, arbejde
eller politik, skal der ikke regnes med stabilitet. Det er tilsyneladende
også, hvad psykologen indirekte siger til klienten. Både den
ene og den anden tilstand med (værdifuld) mening har det des-