› LIVSFILOSOFI Af: Per Betzonich-Wilken <strong>Jagten</strong> <strong>efter</strong> <strong>mening</strong> Strejftog i en tidløs <strong>efter</strong>søgning: Når man forgæves prøver at komme på sporet af den forsvundne <strong>mening</strong>, kan det selv for optimisten være sin sag at fæste lid til tidens gang. M ed den moderne borgers ønske om at finde mål og <strong>mening</strong> i samtiden udpeges psykologen til at være en slags professionel guide. Eftersøgningen er en klassiker med rødder i filosofien, og kravene til deltagerne er ikke blevet mindre. Både klienter og professionelle kan have svært ved at orientere sig i mangfoldigheden af diagnoser og livsmuligheder. Netop derfor kan der være behov for at samle sig om en tidløs fællesnævner. Midt i de mange diagnosers tidsalder kan det være fristende at søge <strong>efter</strong> ligheder frem for forskelle. Men den slags er jo ikke kun kilde til glæde. Når nogen sætter en ære i at udpege det, <strong>som</strong> adskiller, minder det om sabotage, når andre slår et slag for, at der er mindst lige så meget, der forbinder. Fællesnævnere får grænser til at flyde og gør forsøg på at kategorisere besværlige. Men det skal ikke genere nu. Her drejer det sig nemlig om fællesnævneren, <strong>som</strong> er <strong>efter</strong>søgningen af <strong>mening</strong> med liv i stort og småt. Den forbinder både den ene diagnose med den anden, den raske med den syge – og har cementeret traditionen for professionel bistand, der strækker sig fra antikkens filosofi til dagens psykologi. Også nutidens professionelle og klienter bekræfter, at <strong>efter</strong>søgningen af <strong>mening</strong> langt fra er en smal sag. Som fællesnævner bliver den derfor ved med at give liv til lidt af hvert. En tænkt dialog mellem en psykolog og en klient kan fungere <strong>som</strong> optakt til et strejftog i den tidløse <strong>efter</strong>søgning. Præmissen er, at klienten er kendt af psykologen, <strong>som</strong> derfor tillader sig lidt mere i dialogen, end hvis klienten havde været en anden: Klienten: Det er nærmest blevet umuligt for mig at finde <strong>mening</strong> med nogen eller noget. Hvis jeg selv skal stille diagnosen, er jeg er enten udbrændt eller deprimeret. SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 Psykologen: Kan det tænkes, at det er dine egne spekulationer, <strong>som</strong> fører dig på vildspor? Klienten: Jeg er ikke helt med? Psykologen: Da du havde det fremragende for et par måneder siden, ledte du ikke <strong>efter</strong> nogen <strong>mening</strong>. Så hvorfor begynde nu? Klienten): Det er ikke, fordi jeg vil være abstrakt. Jeg vil bare gerne finde gnisten, ja, kunne glæde mig igen. Psykologen: Jeg er helt med. Du befinder dig i en overgang. Og tiden i transithallen kan virke lang og svær. Men du skal nok genfinde det, du kalder <strong>mening</strong>. Klienten: Hm… Det lyder lidt filosofisk. Mener du, at det er så lige til? Psykologen: I bedste fald. På sporet af <strong>mening</strong>en Forsøg på at forenkle det komplicerede kan bane vej for grundlæggende forståelse fra starten: Med <strong>efter</strong>søgningen af <strong>mening</strong> drejer det sig gerne om personlige værdier, der kan strække sig lige fra roen i tryghedsfornemmelsen til rusen i flow-ople velsen. Allerede i antikken blev yderpunkterne markeret. Alt mens Platon reklamerede for de rolige og berigende refleksioner, provokerede Diogenes ved at vende ryggen til de langstrakte dialoger og vise fordelene ved at boltre sig i hæmningsløs nydelse. Men hvad enten man også nu om dage foretrækker at holde benene på jorden eller få luft under vingerne i kærlighed, arbejde eller politik, skal der ikke regnes med stabilitet. Det er tilsyneladende også, hvad psykologen indirekte siger til klienten. Både den ene og den anden tilstand med (værdifuld) <strong>mening</strong> har det des-
PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 | SIDE 15 FOTOS: COLOuRBOx
Change language