Familien som medspiller Farvede fødder Jagten efter mening - Elbo

More documents

Recommendations

Info

BAggrund William McFarlane har været i Danmark i anledning af Bedre Psykiatris jubilæumskonference 20. november 2012. Interviewet til Psykolog Nyt er gennemført ved denne lejlighed. Ifølge en undersøgelse, foretaget af CBS for Bedre Psykiatri, kan samfundet tjene 1,5 mia. kr. på inddragelse af pårørende. For hver krone, man investerer får man 5 kr. igen. ver folk mulighed for at træne tænkning i et meget behageligt miljø, vil deres kognition og sociale relationer bliver bedre. Der er ikke noget pres, men i stedet en forståelse, fordi alle i gruppen er påvirket af en psykisk sygdom og prøver at overkomme den. De første par gange gruppen mødes, skal de lære hinanden at kende. I den proces er det vigtigt, at terapeuten kontrollerer forløbet, så man hele tiden holder fast i den positive og behagelige dialog. Alle skal beskrive sig selv og familien i positive vendinger og forklare, hvordan sygdommen har påvirket dem uden at bebrejde andre. Oplevelsen af, hvor effektiv en metode det kan være, ændrer mange terapeuters syn på deres arbejde. Man får meget ud af at se familierne blive stærkere og se dem tage over i behandlingen. - Jeg blev fanget af det, fordi jeg opdagede, at når jeg havde haft en session med en gruppe, gik jeg altid derfra og havde det følelsesmæssigt rigtig godt. Det er en meget opmuntrende oplevelse. Det er fuldstændig absurd, at man ikke er bedre til at inddrage familien i behandlingen. Familien kan nemlig noget, som en terapeut ikke kan. Den medicinfikserede kultur På trods af de klare resultater er det langt fra alle patienter, der kan få tilbuddet om psykoedukation i flerfamiliegrupper. I Danmark er det kun hos OPUS, som er et psykosocialt tilbud til unge med begyndende tegn på psykose, hvor man benytter sig af modellen. McFarlane har selv svært ved at forstå, hvorfor alle ikke benytter sig af de værktøjer, når man ved, at det virker. Han mener, der kan være flere grunde. En kan være, at metoden er tidskrævende i be- SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 gyndelsen og stiller krav til terapeuten om sene arbejdstider, fordi man skal afholde grupper efter arbejdstid. Effekten er også længere tid om at komme til syne end de få dage, som medicinsk behandling nogle gange tager. Et typisk gruppeforløb varer et-to år, men tre år ville være det ideelle. Den største udfordring ligger imidlertid i den medicinfikserede kultur, der er fortsat er dominerende i psykiatrien, mener McFarlane: - Hvis det var et lægemiddel, ville alle tage det, og nogle ville tjene en masse penge på det. Men fordi det er en psykosocial behandling, kan man ikke tage patent på det eller sælge det. - Hans håb er, at man i fremtiden vil blive mere opmærksom på evidensbaseret behandling, fordi resultaterne af psykosocial behandling er så stærke. Han er ikke i tvivl om, at psykosociale metoder – også andre end hans egen – er de mest effektive, hvis man skal sikre psykisk syge et godt liv med beskæftigelse og sunde relationer til deres familie og omverden. - Alle, som har prøvet de her grupper, siger, at det er fantastisk. De fleste er skeptiske i begyndelsen, og det er besværligt at starte op. Familierne er tilbageholdende, fordi de ikke vil tale om deres problemer foran andre mennesker, og patienterne er paranoide. Seks måneder senere kommer du tilbage, og så siger alle, at det er det mest afslappende sted, de nogen sinde har været. Det er ret enestående. Sofie Hviid, journalist
Til lykke med Kierkegaard! I år er det 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Det er der grund til at mar kere for teologer og filosoffer, og bestemt også for psykologer. Kierkegaards forfatterskab er rigt på psykologiske analyser af høj litterær kvalitet; det er et komplekst og labyrintisk galleri af stemmer og karakterer, der er højaktuelt i en kompleks og labyrintisk senmodernitet. Men Kierkegaard tilbyder psykologien meget mere end en stilistisk fascinationskraft. Hans grundlæggende menneskeforståelse – som vi her kan kalde almenpsykologi – samt hans opfattelse af tilværelsens ubehag bør alle psykologer kende til. Kierkegaards almenpsykologi er mest berømt sammenfattet i de velkendte åbningssætninger til Sygdommen til Dø den fra 1849: ”Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv.” Dyrene må antages at have både sjæl (psyke) og legeme i kierkegaardsk forstand, men kun mennesket har et selv, idet det ikke blot er bestemt af forholdet mellem sjæl og legeme, men evner at forholde sig til dette forhold. Vi har ikke bare kropslige rørelser og psykiske præfe- klummen (lat. columna) rencer, men kan forholde os til, om vore præferencer er værd at realisere. Dermed har vi moral og kultur, og Kierkegaards betegnelse for dette er selvet eller ånden. Vi bliver selvforholdende væsener i den udstrækning, at vi lærer at forholde os til os selv gennem andres øjne og reaktioner. Det er altså kulturen og socialiteten, der medierer vores selvbevidsthed, som Mead og Vygotsky ville sige næsten 100 år efter Kierkegaard. Der er grund til, at psykologien holder fast i denne fundamentale indsigt. Samtidens nivellerende (for at bruge et kierkegaardsk begreb) menneskeforståelse fra dele af de biologiske og neurovidenskabelige discipliner bør modgås af en insisteren på mennesket som selvforholdende og -fortolkende væsen. Tilgange til selv og psyke Som en følge af Kierkegaards menneskeforståelse har vi hans opfattelse af psykisk lidelse og ubehag. Angst og depression er ikke blot neurokemiske dysfunktioner i en krops-psyke-maskine. De er derimod eksistentielle grundvilkår for endelige, åndelige væsener, der har bevidsthed om egen endelighed. Kierkegaards Begrebet Angest kan stadig oplyse om angstens eksistentielle og verdensåbenbarende dimensioner, og sygdommen i Sygdommen til Døden er vel nærmest depression, › KLUMME som Kierkegaard kalder fortvivlelse og opfatter som en almindelig tilstand for åndelige væsener. Man kan givetvis ikke erstatte en moderne forståelse af angst, depression og andre psykopatologier med Kierkegaards, men man kan – og bør – supplere dem med hans blik for disse lidelsers eksistentielle dimensioner. I et år, hvor sorg bliver psykiatrisk diagnose, hvor antallet af psykiatriske diagnoser i DSM-V forventes at lande på hele 445, og hvor den dominerende forståelse af psykisk lidelse tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af diskrete ”symptomer”, er det godt at minde sig selv om, at der er andre tilgange til en forståelse af de problemer, mennesker kan have med selv og psyke. Der er endda mange flere grunde til at læse Kierkegaard for psykologer, end jeg har kunnet nævne her, fx hans socialpsykologiske analyse af ”nutiden” (som er lige så aktuel i dag som på hans egen tid) i En literair Anmeldelse eller hans analyse af det æstetiske og etiske i tilværelsen i Enten-Eller. Så det er bare at gå i gang! Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for kommunikation, Aalborg Universitet Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 | SIDE 11
Page 1 and 2: Karriere Én gang psykolog … De p
Page 3 and 4: Incestofre må vente Voksne, der ha
Page 5 and 6: FOTOS: ChR. hANSEN Koncerndirektør
Page 7 and 8: kvantitative undersøgelser, som ha
Page 9: H an blev selv overrasket, den unge
Page 13 and 14: nærmere ved døren end ved den sto
Page 15 and 16: PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 | SIDE 15
Page 17 and 18: Janni ammitzbøll. lise Gullestrup.
Page 19 and 20: › ANMELDELSE Fred med forældrene
Page 21 and 22: har også formået at forhandle lan
Page 23 and 24: First time in Europe with views on
Page 25 and 26: Evidence-based Play Therapy Interve
Page 27 and 28: NEO PI-R certificeringskursus d. 22
Page 29 and 30: Psykolog til PPR Varde Kommune: Vi
Page 31 and 32: Specialpsykologer job.rn.dk Psykiat

Familien som medspiller Farvede fødder Jagten efter mening - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?