FÆLLES VÆRDIER - Social
FÆLLES VÆRDIER - Social
FÆLLES VÆRDIER - Social
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Anerkendelsestanken<br />
En central forskel på dette og tidligere arbejder vedrørende fælles værdier er, at det<br />
foreliggende er forankret i normative teorier, navnlig i Axel Honneths teori om anerkendelse,<br />
som har fået en ganske betydelig indflydelse i det akademiske miljø, ikke mindst<br />
i Danmark. Anerkendelse er ifølge Honneth, der her trækker på den tyske filosof<br />
Hegel, et eksistentielt menneskeligt behov og en grundbetingelse for, at et menneske<br />
kan udvikle en vellykket identitet. Anerkendelse er grundbetingelsen for selvvirkeliggørelse,<br />
da jeg kun kan se mig selv i en anden, som ser mig. Hvis det er sandt, må de<br />
”fælles værdier” i høj grad dreje sig om anerkendelse.<br />
Det er også hos Hegel, at Honneth finder sondringen mellem tre forskellige anerkendelsesbehov,<br />
der alle må tilfredsstilles, hvis et menneske skal kunne udvikle et positivt<br />
selvforhold: 1) kærlighedsanerkendelse, 2) retlig anerkendelse og 3) social værdsættelse<br />
(Honneth 2006).<br />
Ad. 1. Den første form for anerkendelse angår de menneskelige primærrelationer, fx<br />
mellem mor og barn. Gennem kærlighedsanerkendelsen udvikler barnet selvtillid, som<br />
gør det i stand til at være alene med sig selv. Der er tale om den mest elementære<br />
form for anerkendelse, som ifølge Honneth udgør al samfundsmorals strukturelle<br />
kerne. Kærlighedsanerkendelsen åbner muligheden for et positivt selvforhold gennem<br />
visheden om den følelsesmæssige bindings kontinuitet. Af denne anerkendelse følger<br />
en selvtillid, som sætter mennesket i stand til at handle, kommunikere og indgå positivt<br />
i sociale fællesskaber.<br />
Ad. 2. Den anden form for anerkendelse er den retlige. I kraft af den retlige anerkendelse,<br />
der består i universel retlig ligebehandling af alle og enhver, udvikler den enkelte<br />
borger selvagtelse. Selvagtelse kan kun udvikles fuldt ud, hvis borgeren oplever sig<br />
anerkendt som medlem af samfundets retsfællesskab på lige fod med alle andre. Det<br />
er ikke mindst det, der gør det muligt for mennesker at ranke ryggen og forstå sig selv<br />
som moralsk tilregnelige medborgere på lige fod med andre.<br />
<strong>FÆLLES</strong> <strong>VÆRDIER</strong> 29