Endelig rapport - Rapport Endelig.pdf - Guldborgsund Kommune

6.1. Problemforståelse
Her beskrives teamets forståelse af målgruppens situation personligt,
socialt og samfundsmæssigt.
Teamet har i arbejdet haft en primær og en sekundær målgruppe.
Den primære målgruppe
I den primære målgruppe møder teamet unge i alderen mellem 18 og 25 år
af begge køn, men der er en overvægt af mænd.
Deres familiemæssige baggrund og opvækst har ofte været præget af
fattigdom eller ringe materielle kår, dysfunktionelle familier og omsorgssvigt.
Borgernes situation karakteriseret ved, at deres liv er gået i stå eller aldrig
rigtigt er kommet i gang. Nogle har været i gang med en uddannelse eller
arbejde, men har ikke kunnet gennemføre eller fastholde aktivteten i
længere tid.
Mange har igennem flere år levet med tydelige psykiske vanskeligheder
eller egentlig psykisk sygdom, som har svækket deres handlekraft og
kapacitet til at varetage egne interesser. Der ses i gruppen flere
debuterende skizofrene. De unges psykiske tilstand har ikke været erkendt
af deres omgivelser. Det har over tid givet dem vanskeligheder i forhold til
omgivelserne, som har oplevet dem som dovne, uvillige og modvillige.
De har et meget begrænset netværk. De har ofte mistet forbindelsen til
familien, som kan have oplevet relationen til dem som utilfredsstillende.
De har mistet kontakten til de unge, som de voksede op med, fordi disse er
gået videre i livet, mens de selv er gået i stå.
Deres omgangskreds har ofte sammenhæng med, at de til daglig har et
forbrug af hash, der dels skal tjene til at gøre hverdagen tålelig og dels
tjener som selvmedicinering.
De unge ser ikke nogen og ses ikke af nogen. For mange er deres hund
den, som de har den mest gennemgående relation til.
Mange af de unge er ikke tidligere kendt i hjælpesystemet, som ofte først
får forbindelse med dem, når de er først i tyverne. Deres kontakt med
hjælpesystemet er karakteriseret af mange brud, fordi de unge – i kraft af
deres psykiske tilstand – ikke magter at overholde aftaler og fastholde sig
selv i kontakten med de forskellige instanser.
De unge er for det meste ikke udadreagerende, så derfor bliver det netop
deres fravær, som i sidste ende gør hjælpesystemet opmærksom på dem.
For flere i gruppen er der tale om at der, når kontakten til hjælpesystemet
etableres, er behov for at de bliver ordentligt udredt. Det forhindres
imidlertid af, at de unge ikke selv er i stand til at fastholde kontakten, og
fordi hjælpesystemet som udgangspunkt ikke er opmærksom på eller kan
yde den konkrete støtte, der skulle til for at sikre gennemførelsen af
udredningen.
38