Endelig rapport - Rapport Endelig.pdf - Guldborgsund Kommune

UDSATTE TEAM
Guldborgsund kommune
En evaluering
i
et organisatorisk perspektiv
December 2011
John.M.Nielsen

Indhold
FORORD ........................................................................................... 3
1. BAGGRUND ................................................................................. 4
1.1. Udsatte team ........................................................................ 4
2. EVALUERINGEN – Formål og design ............................................... 6
2.1. Formål ................................................................................. 6
2.2. Design ................................................................................. 6
3. MÅLGRUPPEN .............................................................................. 7
3.1. Den oprindelige antagelse ...................................................... 7
3.2. Revision af målgruppen ............................................................. 7
3.3. Et statistisk øjebliksbillede ......................................................... 8
4. BORGERNE OG UDSATTE TEAM .................................................... 12
4.1. Y – en kvinde i 40erne .......................................................... 12
4.2. X – en kvinde i 30erne .......................................................... 15
4.3. Z – en mand i 20erne ........................................................... 18
4.4 Opsummering – Borgerne om samarbejdet med Udsatte team ....... 20
5. FORVALTNINGERNE OG UDSATTE TEAM ........................................ 22
5.1. Ydelsesenheden og Udsatte team ........................................... 22
5.2. Jobcentret og Udsatte team ................................................... 25
5.3. Borgerservice om Udsatte team ............................................. 30
5.4. Støttekontaktpersonerne (SKP-§99teamet) og Udsatte team ..... 32
5.5. Opsummering – afdelingerne om samarbejdet med Udsatte team
34
6. UDSATTE TEAMS METODE ........................................................... 36
6.1. Problemforståelse .................................................................... 38
6.2. Hensigter med arbejdet ............................................................ 40
6.3. Overordnede forandringstanker, fremgangsmåder og pædagogiske
retningslinier ................................................................................. 40
6.4. Konkret anvendte metoder, aktiviteter m.v. ................................ 42
7. IMPLEMENTERING – NOGLE OVERVEJELSER .................................. 46
7.1. Krav til den fremtidige indsats ................................................ 46
7.2. Mulige løsninger ................................................................... 47
2

FORORD
Udsatte teamet besluttede at bede om en ekstern evaluering, fordi vi
synes, at vi er for tæt på organisationen til at kunne holde objektiviteten,
og vores forforståelse kan gøre os sagsblinde, så vi ikke får de relevante
detaljer med.
Det har været interessant at følge evalueringsprocessen, hvor vi med
glæde har set både brugere og samarbejdspartnere stille op til interview og
workshop.
Som de projektmagere vi er, er det specielt interessant at få dokumentation
for, at de værdier, som er væsentlige for os, tilsyneladende også kommer
til udtryk i de metoder, vi har valgt. Endelig, at metoderne også har
givet den ønskede effekt for brugerne.
Det er meget tilfredsstillende at få at vide, at vi har givet brugerne nogle
færdigheder i forhold til det sociale system, som både brugere og samarbejdspartnerne
har gavn af. Ønsket om hjælp-til-selvhjælp er altså
lykkedes i væsentlig grad.
Vi har haft en del drøftelser om, hvor projektet organisatorisk burde have
været placeret. Skulle det hellere have været i Jobcenteret end i Social og
sundhed? Dette belyses ikke af evalueringen; men vi kan selv sidde tilbage
med en mavefornemmelse af at al anden organisering kunne have betydet,
at vi bare var blevet integreret i en anden kommunal enheds driftsform
med samme fordele og ulemper, som vi har i vores egen organisation. Hvis
vi skæver til de andre Udsatte team-projekter i Danmark, så kan vi se, at
organiseringen bare har betydet en tættere tilknytning til et konkret
kommunalt område – der findes ikke en entydig konklusion på dette.
Primo 2011 lavede Udsatte teamet en vurdering af, hvad vi med fordel
kunne anvende ressourcer på i det sidste projektår. Dette udmundede i et
implementerings-forsøg på følgende områder:
Socialfaglig bistand til § 99-teamet
Socialfaglig bistand til visitationen
Socialfaglig bistand til værestedet Perronen
Endvidere har vi iværksat små forsøg med mad-, postkasse- og
taxaordninger, så der kan skaffes dokumentation for kommunens behov for
en særlig indsat på disse områder.
Det har ikke været på tale at etablere et permanent udsatte team. I stedet
håber vi, at vi gennem den eksterne evaluering og implementeringsforsøgene
får dokumentation til at begrunde ændring i kommunens
indsatser i øvrige enheder, når Udsatte teamet ikke længere eksisterer.
Der vil blive arbejdet videre med dette i første kvartal 2012, og
resultaterne vil fremgå af Udsatte teams egen slutevalueringen.
Marianne Tinggaard
Projektleder
3

1. BAGGRUND
Projekt Udsatte team i Guldborgsund kommune er et projekt under Socialministeriets
pulje Fælles Ansvar II, som afsluttes ved udgangen af 2011.
Projektet har derfor ønsket en evaluering med vægt på implementering af
projektets erfaringer i de relevante kommunale indsatser i Guldborgsund
kommune, således at de efterfølgende kan anvendes til gavn for
målgruppen.
1.1. Udsatte team
Udsatte team er en fremskudt enhed, som varetager en forberedende
sagsbehandling for særligt udsatte borgere baseret på en helhedsorienteret
tilgang.
Teamet består af en projektleder og to projektmedarbejdere.
Målgruppen er hovedsageligt yngre borgere, som er bogligt og psykisk
svage samt socialt belastede med et vist misbrug. Der er ofte tale om
borgere, som er faldet ud af systemet eller mellem flere stole i systemet,
og som har vanskeligt ved at navigere i det offentlige system.
Teamet har også kontakt med borgere, som efter et kortere forløb selv er i
stand til at håndtere relationen til kommunen.
I sin tilgang til arbejdet lægger teamet vægt på tilgængelighed for borgerne,
kombineret med assertiv kommunikation, empati og kontinuitet i kontakten.
I arbejdet med målgruppen er samtalen teamets primære redskab. Teamet
tilstræber en hurtig reaktion på henvendelser og en efterfølgende tæt og
velstruktureret kontakt.
I ansøgningen til Fælles Ansvar II blev teamets indsats beskrevet på denne
måde:
”Teamet står til rådighed med vejledning og konkret indsats til brugere,
som kommer i kontakt med politi, hospital, Falck, lægehus,
kriminalforsorg, væresteder, private borgere, præster m.v.
Teamet samordner indsatsen i forhold til Borgerservice, Jobcenter, Børne-
og ungeafsnit, Visitationen, Misbrugscentret, psykiatrien, hjemmeplejen og
forsorgshjemmene og sikrer, at der findes sammenhæng i indsatsen, og at
den rette indsats opretholdes.
Gennem indsatsen forventes det, at teamet er med til at højne viden om
brugergruppen hos samarbejdspartnerne, ligesom det bliver muligt at få
udredt uhensigtsmæssige og dårlige sagsgange.
Teamet skal bidrage til, at de bevilgende myndigheder giver brugeren den
fornødne tid og indsigt i egen situation inden beslutninger, så brugeren
reelt også kan få indflydelse på de beslutninger, som træffes.
Teamet skal være udredende i forhold til brugerens situation, således at de
øvrige kommunale instanser kan komme til at handle inden for deres
specifikke sagsområde.
4

Teamet skal fungere som et rullende sagsbehandlerkorps, som kan træde i
aktion på stedet og inddrage alle relevante myndigheder og støttetilbud til
en smidig og hurtig løsning af brugerens akutte problematik.
Teamet har en informativ opgave i forhold til alle samarbejdspartnere,
således at disse får en løbende indsigt i, hvad der sker i området, og at
samarbejdspartnerne har kendskab til teamets eksistens”.
5

2. EVALUERINGEN – Formål og design
2.1. Formål
Formålet er at evaluere projektets metoder og erfaringer med henblik på at
skabe grundlag for implementeringen af metoderne i de kommunale
indsatser fremover.
2.2. Design
Til opfyldelse af formålet indgår følgende i evalueringen:
• Målgruppe
Udviklingen i målgruppen, dens karakteristika i relation til de
kommunale indsatsers opmærksomhed i forhold til målgruppen
belyses på baggrund af cases og individuelle interview med borgere.
• Samarbejde med det sociale system
Det øvrige sociale systems forståelse af og erfaringer med Udsatte
teams arbejde belyses gennem interview med
o Ydelsescentret
o Jobcentret
o SKP gruppen
o Visitation og kvalitetssikring
o Borgerservice
o Teamet selv
• Teamets metode
Teamets metode beskrives ud fra fire perspektiver, som til sammen
belyser metoden i sin helhed.
• Implementering af metodiske og organisatoriske erfaringer
På baggrund af de indsamlede data gennemføres en workshop med
Udsatte team og repræsentanter for de i evalueringen involverede
afdelinger.
• Implementeringsmodel
Der formuleres efterfølgende et forslag til en model for
implementering af projektets erfaringer i den fremtidige kommunale
indsats i forhold til målgruppen.
6

3. MÅLGRUPPEN
I dette afsnit beskrives udviklingen i målgruppen.
3.1. Den oprindelige antagelse
I ansøgningen til Fælles ansvar II blev projektets antagelser om
målgruppen beskrevet således: ”Målgruppen er de svagest fungerende
sindslidende, misbrugere og hjemløse. Der sættes særligt fokus på brugere
med dobbeltdiagnose og hjemløshed, ligesom de svært kontaktbare er et
naturligt mål. Der er også erfaring for, at borgere, som lige er blevet
løsladt efter afsoning har særligt behov”.
Som led i planlægningen af projektet drøftede man den forventede
sammensætning af målgruppen med de instanser i kommunen, som
sædvanligvis arbejdede med socialt udsatte borgere. På baggrund af
drøftelserne opstillede projektet sin oprindelige antagelse om, at de
primære grupper af borgere i målgruppen ville være misbrugere, psykisk
syge, hjemløse og borgere med en særegen personlighed.
3.2. Revision af målgruppen
Da projektet gik i gang viste det sig imidlertid forholdsvis hurtigt, at
målgruppen ikke blev som forventet.
Det skyldes efter teamets opfattelse, at de allerede eksisterende
kommunale indsatser – Støttekontaktpersoner (§99), forsorgshjemmene,
socialpsykiatrien, værestederne og den eksterne enhed på Saxenhøj –
betyder, at en stor del af de svageste borgere i forvejen modtager den
fornødne vejledning og støtte.
Der blev på den baggrund foretaget en revision af den oprindelige
beskrivelse af målgruppen, således at teamet i stedet måtte tage i mod de
borgere, som kommunens enheder ikke kunne finde løsninger for.
Med det udgangspunkt har projektets målgruppe fået følgende
sammensætning:
Unge
Det drejer sig primært om unge med en dårlig social baggrund. En del med
anden kulturel baggrund. Der er endvidere blandt de unge en del
debuterende sindslidende og misbrugsproblemer.
Økonomi sager
I denne gruppe finder man borgere, som har specifikke økonomiske
problemer, som de ikke selv kan udrede eller overskue. Nogle har oplevet
en hurtig social deroute, hvor de inden for kort tid går fra at være i arbejde
til at være uden forsørgelse.
Generelt er disse borgere kommet så langt ud økonomisk, når teamet
møder dem, at de står over for udsættelsesforretninger med reel risiko for
at blive hjemløse.
Borgere med komplekse problemstillinger
Her er tale om sager af mangeartet karakter. Der er tale om borgere, som
har sager med flere kommunale enheder. De kan ikke selv overskue
7

forholdene og finde løsningsmuligheder og magter ikke at holde sammen
på indsatsen på tværs af de forskellige enheder i hjælpeapparatet.
Antal borgere i målgruppen
Det blev i ansøgningen anslået, at teamet i løbet af projektperioden kom til
at samarbejde med omkring 100 udsatte borgere.
I oktober 2011 havde teamet samarbejdet med 99 borgere og afvist 8
henvendelser.
Samarbejdet har med 65 af borgerne foregået i længerevarende forløb. Det
vil sige, at teamet løbende har samarbejdet med borgerne om deres forhold
i mere end fire måneder.
I 34 sager, har der været tale om intensive rådgivnings- og udredningsforløb,
som typisk har haft en varighed på op til fire uger.
De otte sager, som er blevet afvist af teamet har drejet sig om borgere,
som i forvejen modtog §85 støtte og sager, hvor der var behov for
gældsrådgivning. Der var også sager, som samarbejdspartnere og
borgeren selv kunne arbejde videre med efter at have modtaget faglig
sparring fra teamet.
Ud over det her beskrevne har teamet modtaget en lang række
henvendelser fra samarbejdspartnere, som ønskede faglig sparring i
forbindelse med sager de selv aktuelt arbejdede med. Det er foregået
løbende i hele projektperioden, men antallet er ikke blevet registreret.
Af de 65 sager, hvor samarbejdet har været længerevarende, udgør de
unge omkring 60% af borgerne. Der er lige mange mænd og kvinder
blandt de 65 og de fleste er etniske danskere. Omkring en fjerdedel er
uden uddannelse. Over en tredjedel har aldrig været i beskæftigelse.
Teamet er kommet i forbindelse med omkring to tredjedel af borgerne via
henvisninger fra kommunale samarbejdspartnere. I de øvrige sager har
borgerne enten selv henvendt sig, eller henvendelsen er kommet fra
borgernes pårørende, frivillige hjælpeorganisationer og lignende.
Projektets statistiske data opsamles i et system, der er udarbejdet af
Rambøll Management, som forestår evalueringen af samtlige projekter
under Fælles Ansvar II. Systemet giver ikke umiddelbart mulighed for en
samlet statistisk fremstilling for de 65 borgere, som Udsatte team har haft
et længerevarende samarbejdet med.
3.3. Et statistisk øjebliksbillede
Man kan imidlertid få en opfattelse af, hvad der karakteriserer projektets
målgruppe generet ved at se på de data, som er blevet registreret for 23
borgere i tredje projektperiode 2011. Dette øjebliksbillede svarer i det
væsentlige til, hvad teamet i øvrigt har kunnet oplyse om målgruppens
forhold og sammensætning. 1
1 Materialet er hentet fra ”Målgrupperapport, Udsatte team Guldborgsund
kommune (ID NR 212) 3. periode 2011. Rambøll Management
8

Deltagernes alder
Under 20 år
20 – 29 år
30 – 39 år
40 – 49 år
50 – 59 år
60 år og derover
Deltagernes køn
Kvinde
Mand
Deltagernes oprindelse
Dansk oprindelse
Norden eller EU
Efterkommer Norden-EU
Indvandrer øvrige lande
Efterkommer øvrige lande
Ved ikke
Deltagerens højst gennemførte uddannelse
Ingen fuldført uddannelse
Grundskole
Erhvervsuddannelse
Almen – eller
erhvervsgymnasial
Kort videregående udd
Mellemlang videregående
Lang videregående
Anden udd.(fx udenlandsk)
Ved ikke
9

Deltagerens tidligere været i beskæftigelse
Fuldtidsbeskæftigelse ordinære vilkår
Deltidsbeskæftigelse ordinære vilkår
Løntilskud
Virksomhedspraktik
Fleksjob
Løntilskud førtidspensionist/skånejob
Andet
Aldrig været i beskæftigelse
Ved ikke
Hvornår har deltageren sidst haft et job?
Deltageren har job nu
Under 1 år siden
Mellem 1 og 2 år siden
Mellem 2 og 5 år siden
Mellem 5 og 10 år siden
Mere end 10 år siden
Har ikke haft job uden støtte
Ved ikke
Deltagernes beskæftigelsessituation
Ansat på ordinære vilkår
Ansat på særlige vilkår
Kommunal aktivering
Social aktivering
Under uddannelse
Pensioneret (Førtidspension)
Ledighed uden aktivering
Ledig uden offentlig forsørgelse
Andet
Om de 23 deltageres forhold i øvrigt oplyses, at 60,9% er alene, mens
21,7% har en kæreste, men bor alene og 17,4% er gift eller samlevende.
78,3% har ingen børn. 7,4% har hjemmeboende børn, mens 4,3% har
børn, der bor hos en tidligere partner.
I rapporten stilles spørgsmålet ”Hvor lang tid tog det før deltageren
accepterede tilbud om kontakt og samtale?” Svarene viser, at 87,5% af
10

deltagerne accepterede tilbuddet på under en uge, mens 12,5% gjorde det
inden for de første 2 til 3 uger.
Rapporten behandler også spørgsmålet ”Hvor mange gange har projektet
forsøgt at etablere kontakt til deltageren før det lykkes?” Det fremgår af
svarene, at kontakten for 75% vedkommende lykkes første gang teamet
forsøger. For 12,5% vedkommende lykkedes det efter yderligere et forsøg,
mens der i forhold til 12,5% af deltagerne skulle tre forsøg til.
11

4. BORGERNE OG UDSATTE TEAM
Som led i evalueringen er der lavet tre interview med borgere, som har
samarbejdet med Udsatte team. I dette afsnit ses der på de interviewedes
erfaringer om samarbejdet og dets betydning for dem.
4.1. Y – en kvinde i 40erne
Kort om forløbet:
Udsatte team kontaktes af frivillige, som i forvejen har kontakt med Y
og er meget bekymrede for hende. Y har lige været indlagt på
psykiatrisk skadestue, virker forsat suicidaltruet. Hun har ingen aktuel
forsørgelse på grund af konflikt med tidligere arbejdsgiver.
Da Udsatte team møder Y har hun ikke betalt husleje i den sidste
måned og har fået lukket for strømmen. Y har et udeboende voksent
barn og et barn under 18 år, som bor hos hendes eksmand.
Udsatte team hjælper Y i kontakt med Jobcentret, hvor hun bevilges
ydelse med tilbagevirkende kraft i en måned. Der hjælpes med
ansøgning om enkeltydelse til betaling af strøm og om ansøgning om
boligsikring.
Y indlægges igen på Psykiatrisk skadestue og sættes op i medicin.
Udsatte team hjælper med ansøgning af enkeltydelse til medicin og
motiverer Y til kontakt med egen læge om henvisning til
distriktspsykiatrien. Y kontakter efterfølgende selv egen læge og
tager selv samtaler i distriktspsykiatrien.
Y starter op i motions- og motivationsprojekt via Jobcentret 10 timer
ugentligt.
Udsatte team træder ud af forløbet efter tre måneders samlet kontakt
med en vurdering af at Y bør modtage fortsatte samtaler med
distriktspsykiatrien og gives mulighed for videre deltagelse i
beskæftigelsesfremmende projekter.
Da Y fik kontakt med Udsatte teamet havde hun opgivet selv at gøre noget
ved sin situation. Hun havde henvendt sig flere gange, men oplevede ikke
at hun kom nogle vegne med sine henvendelser. ”Men det tager så lang tid
at komme igennem det system, så ramlede det hele for mig. Så blev jeg
faktisk så dårlig, at jeg endte med at blive indlagt. Jeg fik det rigtig psykisk
skidt. Jeg synes ikke, at jeg kom nogle vegne. Jeg sad jo bare der oppe i
min lejlighed. Jeg ringede oven i købet og spurgte, om jeg ikke kunne få et
eller andet sted, hvor jeg kunne komme ud og tømme skraldespande. Altså
bare et eller andet, så jeg kunne komme ud. Så sådan var det”, siger hun.
Y bliver indlagt og da hun udskrives, havde hun ikke penge til medicin. Hun
indlægges derfor igen. I forbindelse med udskrivningen kontakter
hospitalet hendes sagsbehandler. Efter flere samtaler aftales det, at
12

sagsbehandleren fremrykker tiden til mødet med Y, så det kan finde sted
hurtigt. På det grundlag udskrives Y.
Samme eftermiddag ringer sagsbehandleren til Y og oplyser, at aftalen ikke
kan blive før om 14 dage alligevel. Det var på det tidspunkt, at en frivillig
medarbejder kontaktede Udsatte team.
Mødet med medarbejderen fra Udsatte team blev starten på et forløb, som
Y oplevede som meget anderledes end sin hidtidige kontakt med det
kommunale hjælpeapparat, hun siger: ”Så hjalp hun mig igennem. Altså
lige pludselig så følte jeg, at jeg havde en som var på min side. Ikke noget
ondt om nogle af de andre. Jeg ved godt, at det er sådan, det er. Men en
der lyttede til mig, og hjalp mig med at finde rundt i det her system. Så
hun kontaktede min sagsbehandler og fik at vide, hvad det aftalte møde
gik ud på. Det var sådan et orienterende møde om alt muligt. Det
forklarede hun mig, så jeg ikke skulle gå rundt og have ondt i maven over
det.”
Kontakten med medarbejderen fra Udsatte team gav Y mulighed for at
begynde at forholde sig til sin situation igen: ”Så gik hun med mig til det
møde, og fik mig ligesom i gang igen. For jeg fik jo ikke gjort noget. Jeg fik
ikke engang åbnet kuverter til sidst. Jeg kunne jo ikke betale noget. Næh,
det var bare ligesom at sidde og så lade himlen falde ned over en. Men hun
hjalp mig med de der ting. Det har jeg været rigtig glad for”.
Når Y beskriver samarbejdet med Udsatte teams medarbejder fremgår det,
at medarbejderen har fokuseret på at støtte Y selv til at kunne håndtere
tingene. Y fortæller: ”Så hjalp hun mig med at give mig tre punkter, som
jeg skulle ordne. For ellers lige pludselig så kunne jeg tænke – ”Nåh, men
nu har jeg jo hundrede ting, som jeg skulle rydde op i” – så kunne jeg slet
ikke holde rede i det. Så det gjorde hun, og så har jeg lige så langsomt
fået ryddet op i det”.
Samtidig oplever Y, at hun har fået den støtte, som hun har haft brug for.
Medarbejderen har nogle gange ringet for hende, fordi medarbejderen
havde en lettere adgang til det kommunale hjælpeapparat. Det har også
været vigtigt for Y, at medarbejderen er gået med hende til møder: ”Det
betød, at der var en mere end mig, som hørte, hvad der blev sagt. Og at
det var den samme, der var med i alle afdelingerne, i stedet for flere
forskellige. Det var som om, at hun var med til at have det overblik, som
jeg selv mistede i forhold til alle de afdelinger, som jo kun havde lidt af det
hele”, siger Y.
Hun fortæller, at hun også oplever en forskel i forhold til samarbejdet med
sin sagsbehandler: ”Med min sagsbehandler synes jeg, at det har betydet
at fra at være en, der sad på kassen og sagde – ”sådan er det” – så er der
kommet mere menneske. Altså for eksempel ville jeg gerne et eller andet,
så foreslog hun det her projekt. Så var der venteliste, og jeg ved, at hun
har gjort alt muligt for at få mig ind. Så jeg opfatter hende mere
menneskelig. Jeg har også en anden fornemmelse af, hvordan hun ser på
mig. Jeg er ikke bare et nummer.”
13

Samarbejdet med Udsatte teams medarbejder har også ændret Ys
opfattelse af sige selv og sine problemer. Tidligere fik hun i mødet med
hjælpeapparatet ofte oplevelsen af at være ”krævende”, det har ændret
sig, hun siger: ” ”Ja, psykisk gjorde det meget, at det var reelt. Og at jeg
ikke bare var sådan en, der bare ville have og have. Det gjorde en stor
forskel, at den følelse forsvandt og at det er reelt nok.”
Samtidig har hun fået en klarere forståelse af, hvilke problemer hun har og
hvad der kan gøres ved dem. ” ”Det er blevet meget mere sådan, at jeg
oplever, at problemerne kan løses. Det kan godt være, at det ikke er lige
her og nu, men at det kan løses. Og at jeg godt kan se, at på et tidspunkt
så kommer der ro omkring det, økonomi og sådan noget, som har været så
rodet. Men at det kunne løses.”
Når Y spørges, hvad der har været det vigtigste for hende ved samarbejdet
med Udsatte team svarer hun: ”Det har helt klart været, at blive mødt af –
få kontakt med en – som havde tid til at lytte. Og tog det – alvorligt, det
gør de også på kommunen – men har taget sig tid til at få hjulpet mig
igennem de steder. Og at det har været en person, som fulgte med og ikke
flere forskellige”.
Hun fortæller, at det også er vigtigt for hende, at hun nu oplever, at
tingene går fremad, og at hun har mulighed for at kontakte
medarbejderen, hvis hun får brug for det. Jeg ved godt at hun også har
travlt, men jeg føler ikke, at hun ikke har tid. Det betyder, at jeg føler at
jeg bliver taget alvorligt og bliver respekteret. Som et ligeværdigt
menneske. Også hvis jeg spørger om noget, som jeg har spurgt om tre
gange, så betyder det noget, at hun prøver at forklare det, i stedet for at
bare sige at sådan er det”.
14

4.2. X – en kvinde i 30erne
Kort om forløbet:
Udsatte team kommer i forbindelse med X via hendes kæreste, som i
forvejen har forbindelse med teamet.
X havde igennem flere år haft egen virksomhed, men den var gået
konkurs i forbindelse med den økonomiske krise i 2008 og havde
efterladt hende med en stor skattegæld. SKAT havde estimeret gælden
ud fra virksomhedens tidligere omsætning, som var væsentlig højere
end da den lukkede. Samtidig blev Xs dagpenge beregnet ud fra den
sidst kendte indtægt, som var meget lav, hvilket ikke gav X
tilstrækkelige midler til at klare dagen og vejen. Hun havde heller ikke
penge til at få lavet et afsluttende regnskab for virksomheden. Et
regnskab hun skulle bruge til at ansøge SKAT om at nedregulere
årsindkomsten. Hun oplevede således at sidde fast i ”en ond cirkel”.
Da Udsatte team møder X er der berammet en udsættelsesforretning,
og X står over for at blive hjemløs.
Udsatte team hjælper X i kontakten med SKAT, Borgerservice og
Jobcentret. Ud over at ledsage X til samtalerne, støttes hun med
samtaler og rådgivning.
Efterhånden som Xs forhold bliver mere overskuelige for hende, kan
hun fokusere på at komme videre. Hun er nu i arbejde og har ikke
længere forbindelse med Udsatte team.
Da X fik kontakt med Udsatte team, havde hun mistet overblikket over sine
forhold og kunne ikke se nogen vej ud af sine problemer. Hun havde selv
prøvet at klare tingene, men med sin begrænsede økonomi, kunne hun
ikke.
X havde søgt hjælp, men det have ikke fungeret for hende: ”På et
tidspunkt skulle jeg søge noget, der hedder strakshjælp. Det kunne jeg
heller ikke få. Man skal have til sine faste udgifter, og så kan man få til de
uforudsete. Man kommer jo i sidste øjeblik, for man prøver jo at få tingene
til at hænge sammen. Så skal der gå fire til seks uger inden man kan få
hjælpen. Og så er der jo allerede røget rykkergebyr på, hvis man ikke har
fået en udsættelse af sin lejlighed. Så man skal allerede vide en måned i
forvejen, at det er galt i næste måned”.
X fortæller, at hun havde troet, at det ville være bedst, hvis hun selv
betalte nogle af de mindre regninger og så søgte om betaling af sin
husleje, men sådan havde det ikke været, siger hun.
Hun synes i det hele taget, at samarbejdet med hjælpeapparatet har været
15

svært for hende. Hun bliver tydeligt berørt, når hun taler om det og siger:
”Det har ikke været nogen rar oplevelse, siger hun, og fortsætter: ”Den
generelle oplevelse er også, at når du har været selvstændig, så har du
nok lagt en hel masse penge til side. ”Du må jo have lagt noget til side”,
jamen hvis jeg havde lagt noget til side, så havde jeg beholdt min
virksomhed.
X har oplevet det som ubehageligt, at der blev sagt sådan til hende. Hun
synes selv, at hun havde prøvet at holde sammen på tingene og blev
derfor ked af det, da hun blev mødet på den måde. ”Man bliver jo
afmægtig og opgivende. Så tænker man, at så kan det sgu også være lige
meget. Det gør man. Man bliver lamslået og ved ikke en gang, hvad man
skal sige”, fortæller hun.
Det ubehagelige ved oplevelsen blev for X understreget af, at hun i
forvejen skammede sig over, at virksomheden var gået konkurs. Hun følte,
at hun ikke var god nok, og syntes, at det var pinligt, at hun ikke havde
været dygtig nok til at drive virksomhed og nu også skyldte penge væk.
Kontakten til medarbejderen fra Udsatte team hjalp X til igen at kunne
tage hånd om sine egne forhold. ”Man kan jo snakke med forældre og
søskende, men der er jo aldrig nogen, som har været ude for min situation.
De er ikke inde i alle de der regler og love. Hvis du spørger den ene
instans, så ved de ikke noget om den anden instans. Der synes jeg virkelig,
at han har været et samlingspunkt. Du har både kunnet spørge ”Hvad gør
jeg med næste måneds husleje” og ”hvad gør jeg med den retssag”. Så
finder han ud af det”.
Igennem samarbejdet har X oplevet en støtte og rådgivning, som har gjort
det muligt for hende igen at få kraft og energi til selv at få sine forhold på
plads. ”Det har virkelig været en god støtte. Han har undersøgt ting for
mig. Det har været rart og det har været hurtig hjælp, må man sige.
Ringer man den ene dag, så ringer han tilbage samme dag eller i hvert fald
næste dag. Så man kan få afklaret nogle ting og sager. Så det har været
rigtig rart, siger hun.
X lægger også vægt på, at medarbejderen har kunnet ledsage hende til
samtaler og i fogedretten: ”Han har virkelig været en fantastisk støtte. Han
kunne ikke noget med det med pengene. Men det at der var en, som
interesserede sig for mig, da jeg ikke vidste hvor jeg var henne og var
optaget af, hvordan jeg havde det og så min situation. Det var meget
vigtigt”.
Samarbejdet har betydet, at X kunne få orden på sine forhold i en sådan
grad, at hun igen kunne begynde at se fremad. Hun fik energi til igen at
søge arbejde, og er nu i arbejde.
Ved interviewets afslutning gør X sig nogle overvejelser om, hvad der
kunne have været hjælpsomt for hende i samarbejdet med
hjælpeapparatet. Hun siger om dette: ”Det ville have været godt, hvis
Borgerservice havde taget en samtale med mig første gang, jeg henvendte
mig for at søge strakshjælp. De kunne jo se, at det var første gang, jeg
16

henvendte mig. Hvis de havde gjort det, så tror jeg ikke, at jeg havde haft
behov for at samarbejde med Udsatte team”.
Hun tænker også, at SKAT måske kunne have reageret og foreslået hende
at få noget hjælp, da de kunne konstatere, at tingene ikke gik, som de
skulle.
17

4.3. Z – en mand i 20erne
Kort om forløbet:
I sommeren 2011 løslades Z. Han er uden bopæl og forsørgelse. Han
tager ophold hos en af sine venner. Vennen, som i forvejen har
forbindelse med Udsatte team, foreslår Z at kontakte teamet.
Udsatte team hjælper Z med at søge kontanthjælp, kollegiebolig,
boligindskud og enkeltydelse til inventar. Samtidig fører Udsatte team
samtaler med Z om, hvad han skulle beskæftige sig med fremover.
Efter sommeren 2011 starter han en uddannelse som mekaniker på
CELF.
Z er serbisk statsborger med permanent opholdstilladelse i Danmark.
Han får derfor problemer, da han skal søge SU. Konsekvensen er, at han
i en periode bliver uden forsørgelse. Han vælger derfor at ophøre på
uddannelsen og gå tilbage på kontanthjælp. Han regner med at
genoptage uddannelsen primo november 2011.
Z er faldet godt til der, hvor han bor. Han er fortsat i forbindelse med
Udsatte team, som han fører jævnlige samtaler med. Z oplever selv, at
det er hjælpsomt for ham at have medarbejderen fra teamet som
samtalepartner, fordi han ind i mellem stadig kan miste overblikket og
føle sig fristet til at vende tilbage til sin tidligere livsførelse, der var
præget af ”fest og ballade”.
Da Z fik kontakt med Udsatte team havde han ikke tidligere været i
forbindelse med det kommunale hjælpeapparat. Han oplevede, at han stod
alene med tingene: ”Der var sgu ingen der gad støtte mig. Slet ikke
Kriminalforsorgen, som de siger, skal støtte”, fortæller han.
Han havde ikke noget at leve af, ikke nogen bolig og var på vej tilbage i
kriminalitet. Den ven, hvis sofa han overnattede på, foreslog ham så at
kontakte Udsatte team.
I samarbejde med medarbejderen fra Udsatte team har han fået bolig på
et kollegium og fået sit forsørgelsesmæssige grundlag afklaret.
Z understreger, at samarbejdet har været vigtigt for ham, fordi han selv
har haft vanskeligt ved at forklare sig: ”Det er faktisk ham, der snakker
mest på mine vegne. Det er en stor hjælp, for jeg har lidt svært ved at
snakke for mig selv. Jeg har lagt mærke ting, at jeg nogle gange trækker
ordene tilbage i mig. Jeg kan ikke komme ud med det. Vi har talt om det i
forvejen, og så begynder han at snakke med dem. Så er vi kommet i
samtale.”
Han fortæller, at han gradvist er blevet bedre til selv at kunne tale med
medarbejderne i det kommunale hjælpeapparat. Han siger: ”Det er det
faktisk. For eksempel så har jeg selv taget op til Jobcentret. Det ville jeg
aldrig have gjort før. Jeg har også selv været oppe og tale med dem i
Borgerservice. Det har jeg heller ikke gjort før, snakket med de
kommunemennesker. Jeg troede ikke, at det var nogle mennesker, der var
18

ligesom mig. Jeg har ikke oplevet så mange ting, jeg havde jo ikke været
på kommunen før.”
Det har også haft betydning for Z at medarbejderen nogle dage inden
møderne, har kontaktet ham og forberedt ham på, hvad mødet skulle dreje
sig om og hvad det var for et sted mødet skulle foregå. Det har givet ham
en bedre forståelse af, hvordan det kommunale hjælpeapparat er
organiseret, og hvem man skal tale med om hvad. ”Jeg ved mere om dem
nu. For eksempel første gang, jeg skulle have kontanthjælp, der mødte jeg
ikke engang til mødet. Jeg vidste ikke engang, at der stod på papiret, at
jeg skulle komme til møde. Så nu ved jeg det godt. Men før i tiden vidste
jeg ikke, hvordan det fungerede. Jeg forstår dem lidt bedre nu. Jeg kan gå
lidt mere ind i deres verden nu”, siger han.
Samarbejdet med medarbejderen fra Udsatte team og samtalerne med
Borgerservice har givet Z mod på at gå i gang med en uddannelse, noget
han ellers ikke havde tænkt på. Som beskrevet ovenfor er han midlertidigt
ophørt på uddannelsen på grund af vanskeligheder med ansøgningen om
SU. Z siger om dette: ”Nu skal medarbejderen igen hjælpe mig, fordi jeg
ikke kan få SU, fordi jeg ikke er dansk statsborger. Så skal man udfylde
nogle papirer, og de siger, at der kan gå op til flere måneder. Det er også
derfor, at jeg meldte mig ud af skolen. For jeg kan ikke få kontanthjælp,
mens jeg går i skole.”
Z fortæller, at han betragter medarbejderen som sin kontaktperson og
lægger vægt på, at medarbejderen er en, som han kan tale med: ”Jeg
oplever medarbejderen som kontaktperson. Faktisk også som en ven, man
kan snakke med, hvis det endelig er det, man har brug for. Lige meget
hvad det er, han er der for en. Jeg regner ham for kontaktperson.”
Han oplever, at samarbejdet har haft stor betydning for ham, både praktisk
og personligt: ”At jeg har fået et sted at bo, og at jeg er begyndt i skole.
Så er jeg begyndt at tænke lidt anderledes end jeg tænkte i min fortid. Jeg
er kommet mere ned på jorden. Da jeg var yngre i Tåstrupgård, der kom
jeg først hjem kl. 4 om natten. Den var helt gal. Så efter jeg er kommet
her og mødt Bo, så har jeg fået noget fred. Jeg var ved at være i gang med
kriminalitet igen. Der var ikke noget støtte nogen steder, noget hjælp. Men
så var det, at min ven sagde det med Bo, og så fik jeg gjort noget ved
tingene. Det har givet mig ro, og jeg ved, at jeg har noget at leve af, og
jeg har også et sted at bo.”
Z fortæller videre, at han også oplever en ændring i sit forhold til
omgivelserne, han siger om det: ”Ja på en måde. Jeg er begyndt at føle
mig mere fri med folk og sådan noget. For eksempel er jeg begyndt at
snakke meget med folk, derude hvor jeg bor. Jeg er begyndt i skole. Jeg er
blevet et lidt friere menneske i den her verden.”
19

4.4 Opsummering – Borgerne om samarbejdet med Udsatte team
Ved den første kontakt til Udsatte team var de interviewede borgeres
situation kendetegnet ved at de var:
• Uden aktuel forsørgelse
• Uden bolig eller penge til husleje
• Uden fungerende forbindelse med hjælpeapparatet
• Uden egentligt kendskab til hjælpeapparatet og dets muligheder
• Uden egentligt kendskab til love, regler og betingelser
• Oplevelse af rådvildhed, mismod, afmagtsfølelse og isolation.
Det fremgår af interviewene, at borgerne i deres samarbejde med Udsatte
team er blevet mødt med:
• Åbenhed
• Lydhørhed
• Engagement
• Anerkendelse
Medarbejderne har i samarbejdet haft forskellige funktioner, som de
interviewede lægger vægt på. Det drejer sig om medarbejderen som:
• Fortaler
• Ledsager
• Vejleder/Rådgiver
• Tilgængelig, når der har været brug for det
I samarbejdet har de interviewede borgere oplevet, at medarbejderne har
støttet dem til selv at kunne klare tingene. De fremhæver i den forbindelse
at medarbejderne har bidraget ved at:
• Strukturere opgaverne som borgeren skulle løse
• Perspektivere den indsats som samarbejdet drejede sig om
• Myndiggøre borgeren ved at støtte vedkommende til selv at
tydeliggøre sine egne mål og til at handle i forhold til dem
• Støtte borgerens personlige udvikling gennem samtaler
20

Når de interviewede beskriver effekten af samarbejdet med Udsatte team
fremhæver de, at de har fået:
• Ro omkring forsørgelse m.v.
• Større forståelse af egen situation
• Tydeligere opfattelse af egne handlemuligheder
• Større kendskab til hjælpeapparatet og dets muligheder
• Bedre og mere stabilt samarbejde med hjælpeapparatet
Betydningen af dette kan for de tre interviewede sammenfattes sådan, at
de har fået:
• En større tryghed
• En oplevelse af lettelse og mindre pres
• En oplevelse af at være inden for rammen i forhold til det
kommunale hjælpeapparat– ikke uden for
• Et ændret og mere positivt personligt perspektiv
I samarbejdet med Udsatte team har borgerne oplevet følgende som det
vigtigste:
• At medarbejderne har mødet dem med engagement og interesse
• At medarbejderne har været anerkendende over for borgerens
udgangspunkt
• At medarbejderne har været lydhøre og har efterprøvet, om de har
forstået det de hørte rigtigt
• At medarbejderne giver sig og tingene tid
• At medarbejderne har kunnet fungere som fortalere, ledsagere,
rådgivere og formidlere samt, at det er den samme medarbejder,
der har været borgerens samarbejdspartner igennem hele forløbet.
21

5. FORVALTNINGERNE OG UDSATTE TEAM
I forbindelse med evalueringen er der foretaget interview med to
medarbejdere fra Ydelsesenheden, to fra Jobcentret, en fra Borgerservice
samt områdelederen for Socialpsykiatrien og teamlederen for Visitation og
Kvalitetssikring.
I dette afsnit ses der på forvaltningernes erfaringer fra samarbejdet med
Udsatte team og dets betydning for borgerne og forvaltningernes egen
indsats.
5.1. Ydelsesenheden og Udsatte team
Samarbejdets art
Medarbejderne fortæller, at samarbejdet hovedsagelig har været centreret
omkring to forhold – brandslukning og hurtig etablering af løbende
forsørgelsesgrundlag.
”Når jeg siger brandslukning, så er der snart sagt ikke den ting, vi ikke har
været ude for ”, siger den ene medarbejder.
Den anden fortsætter: For eksempel så fandt vi ud af, at en af borgerne
boede ude i en skov og ikke havde nogen ting. Det at få fulgt ham ned og
få søgt om at få ham tilmeldt i Jobcentret. Jeg får sat noget kontanthjælp i
gang, og han får hjælp til etablering og det han skal have. Så kan der
efterfølgende godt køre et samarbejde, for eksempel hvis jeg får at vide, at
han skal sanktioneres, hvis han er udeblevet fra noget samtale eller noget.
Så ved jeg jo, at det er en svag borger. Så plejer jeg at kontakte UST og
sige, at jeg er blevet bedt om at sanktionere, men jeg vil godt have, at I
lige tager kontakt til Jobcentret først, inden jeg går ind og sanktionerer.
Fordi jeg ved der er nogle specielle forhold.”
De to medarbejdere siger, at de har brugt Udsatte team forholdsvis meget,
fordi Udsatte team har mulighed for at opsøge borgere, hvilket
Ydelsesenheden ikke har. ”Jeg har for eksempel set, at en ikke havde
skattekort, og det havde vedkommende ikke haft hele året. Så bad jeg UST
om at kigge forbi for at se, om vedkommende var i live eller, hvordan
situationen så ud”, forklarer den ene medarbejder.
Samarbejdet har i nogle tilfælde drejet sig om kontakt til borgere, som
skulle sættes ud af deres bolig på grund af huslejerestancer.
I andre tilfælde har det drejet sig om borgere, som Jobcentret har indstillet
til sanktionering, fordi de ikke har overholdt deres aftaler.
Udsatte team har dels opsøgt disse borgere og dels fungeret som
”huskeseddel” for nogle borgere, så de har kunnet gennemføre deres
aftaler med Jobcentret.
Nogle gange har medarbejderne benyttet sig af Udsatte team til at få
opsøgt børnefamilier, hvis Ydelsesenheden ikke har kunnet få kontakt med
familien. Så har Udsatte team kunnet bære førstehåndsviden ind i Familieafdelingen.
Dette ser medarbejderne i modsætning til, hvis de selv skulle
henvende sig Familieafdelingen, på baggrund af deres forestillinger om,
hvordan familiens situation aktuelt kunne være.
22

Samarbejdets organisering
Medarbejderne beskriver samarbejdet mellem dem og Udsatte team som
uformelt, gensidigt og praktisk.
Med uformelt sigter medarbejderne til, at begge parter har kunnet
henvende sig direkte til hinanden uden forudgående visitation, når de
havde behov for det. Medarbejderne fremhæver betydningen af, at det har
været muligt at ringe til Udsatte team og bede dem kontakte en borger, og
at de så har gjort det samme eller en af de efterfølgende dage.
Grundlæggende har det i samarbejdet været klart, at Ydelsesenheden
havde ansvaret for sagerne, og der er ikke forekommet delegering af
kompetence eller lignende i samarbejdet.
Når medarbejderne taler om gensidighed i relation til samarbejdet
fremhæver de, at samarbejdet har været en gensidig respekt for hinandens
roller, opgaver og muligheder. Udsatte team har således respekteret de
grænser, der er for, hvad Ydelsesenheden kan og ikke kan. Det samme
gælder for Ydelsesheden i forhold til Udsatte team.
Samtidig har begge parter i samarbejdet fokuseret på borgeren og støttet
hinanden i at finde praktiske løsninger på praktiske problemer. Den ene
medarbejder udtrykker det således: ”Vi har bukket søm som smør rigtig
mange gange”.
Der har været en fælles forståelse af behovet for at finde praktiske,
kreative løsninger på borgerens behov. Den ene medarbejder giver et
eksempel: ”Lige den dag var han ikke psykotisk, så derfor tog de ham til
tandlægen. Så er det fint for mig, at vi finder ud af det bagefter”.
Medarbejderne peger på, at det har været af betydning for samarbejdet, at
Udsatte team har et højt fagligt niveau. Den ene medarbejder siger:
”Funktionen kunne måske også være løst af 85erne eller 99erne, men der
er generelt ikke det samme faglige niveau til stede. Det at have et team af
den art som Udsatte team, er ikke kun et spørgsmål om at have et team,
men at have et team af den kvalitet fagligt”.
Samarbejdets betydning for Ydelsesenhedens opgaveløsning
De to interviewede medarbejdere fremhæver indledningsvis, at deres svar
på dette spørgsmål omhandler deres samarbejde med Udsatte team, og
dermed ikke er dækkende for hele enhedens indsats.
Samarbejdet med Udsatte team har betydet, at medarbejderne har haft et
eksternt handleapparat, som de ellers ikke ville have rådet over. Det har
igen betydet en større smidighed i deres opgaveløsning.
Medarbejderne fremhæver i den forbindelse, at Udsatte team kunnet binde
de forskellige enheders indsatser sammen og fastholde borgeren i forløbet.
Det er sket ved at teamet har ydet en indsats som den ene af de
interviewede beskriver således: ”Udsatte team har både ageret §85 og
§99ere. De har også påtaget sig at fastholde kontakten med nogle borgere
23

i flere måneder, selv om det ikke lå i den oprindelige beskrivelse. Men det
har været nødvendigt”.
Udsatte teams indsats har således givet Ydelsesenhedens medarbejdere en
bedre mulighed for at sikre en sammenhæng og kontinuitet i sagerne, som
ellers ville være meget vanskelig eller fraværende.
Medarbejderne mener, at nogle borgere ikke ville være i systemet efter
første kontaktforløb, fordi de ville falde ud. Så ville de dukke op igen og så
falde ud igen. Alt i alt en situation, som ville kræve en gentagen indsats fra
Ydelsesenhedens og andre enheders side. Udsatte teams indsats betyder
derfor, at disse gentagelser ikke sker, da borgerne med teamets støtte har
kunnet fastholde sig i forløbene.
Samarbejdets betydning for borgerne
Medarbejderne mener, at samarbejdet har betydet en bedre service for
nogle borgere, som ellers ville være faldet ud af systemet. Det har
herunder betydet at disse borgere har fået et stabilt forsørgelsesgrundlag,
som i nogle tilfælde også har sikret dem mod at miste deres bolig.
Som beskrevet ovenfor mener medarbejderne også, at nogle borgere ikke
ville kunne fastholde sig i samarbejdet med det kommunale hjælpeapparat
uden støtte af den art, som Udsatte team har kunnet give.
”Det er bekymrende, når UST ikke er der mere. For der bliver jo en god
gruppe borgere, som vil få lukket deres hjælp, og som ikke får adgang til
den igen. Fordi de ikke magter at finde ud af, om de skal gå i Borgerservice
her eller i Nysted, eller om det er hos os eller i Jobcentret”, siger den ene
medarbejder.
I den sammenhæng understreger medarbejderen den betydning, det har
haft for borgerne, at Udsatte team også rent praktisk har kunnet støtte
dem i at gennemføre det, som de skulle i samarbejdet med det kommunale
hjælpeapparat. Det har drejet sig om at køre borgerne til aftalte møder
med mere.
I det hele taget mener medarbejderne, at Udsatte team rummer en
praktisk koordination, som borgerne har behov for og som ikke ville finde
sted, hvis ikke Udsatte team havde påtaget sig at udføre den.
Udsatte teams tilstedeværelse i borgernes sager har i nogle tilfælde også
betydet, at der er blevet taget tydeligere hensyn til borgernes aktuelle
situation, end det ellers ville have været tilfældet. Det har for eksempel i
nogle situationer haft en større vægt, når Udsatte team fortalte, at
borgeren var syg og derfor ikke kunne møde, end når borgeren selv gjorde
det.
Overvejelser
Undervejs i interviewet gør medarbejderne sig nogle overvejelser om
hvilke forhold, der har indflydelse på betydningen af det, at have en
funktion, som den Udsatte team udfylder. Det drejer sig blandt andet om
følgende:
Hjælpeapparatets organisering
Opbygningen af hjælpeapparatet og dets enheders indbyrdes relation kan i
24

sig selv medvirke til, at nogle udsatte borgere kan blive ”klemt”.
Systemernes opbygning og indbyrdes sammenhæng forudsætter, at
borgeren selv er i stand til aktivt at binde indsatserne sammen på tværs.
Kan borgeren ikke det, er der en tendens til at vedkommende ”falder
igennem” og bliver ”glemt”.
Hjælpeapparatets kommunikationsform
En stor del af kommunikationen mellem hjælpeapparatets enheder og
borgerne hviler på skriftlighed. Det rummer i sig selv vanskeligheder i
forhold til nogle udsatte borgere. Det kan dreje sig om begrænsede
læsefærdigheder eller om, hvordan borgeren aktuelt har det: ”Der er jo
også nogen depressioner, hvor det første der bliver lukket af er
rudekuverter, og al vores post kommer jo i rudekuverter”.
At sende borgerne breve har også en tidsmæssig dimension, som ikke altid
fremmer samarbejdet. Den ene medarbejder taler om, at det ville være
mere hensigtsmæssigt, hvis man i en del situationer i stedet havde
mulighed for at sende borgeren en sms.
Kriterier for ydelser
Den ene medarbejder peger på, at kriterierne for tildeling af støtte efter
§85 betyder, at nogle borgere kan blive efterladt med et behov for støtte til
at få hverdagen til at fungere, som ikke imødekommes.
Disse borgere opfylder ikke kriterierne for at modtage støtte efter §85 og
har samtidig en samlet situation, som gør, at de ikke kan modtage støtte i
form af en mentor.
Det kan for eksempel dreje sig om yngre borgere, som måske har en
uafklaret psykisk lidelse og/eller en kombination af misbrug og psykiske
vanskeligheder, der besværliggør en egentlig afklaring. De har derfor ofte
heller ikke mulighed for at få en arbejdsmæssig tilknytning, som gør, at de
kan få en mentor. Det er medarbejdernes opfattelse, at det netop er den
gruppe yngre borgere, som Udsatte team har brugt megen tid på.
5.2. Jobcentret og Udsatte team
Samarbejdets art
De to medarbejdere oplyser, at samarbejdet har drejet sig om meget
udsatte borgere, som der ikke har været kontakt til. Borgere som kan være
misbrugende, måske også boligløse og som kan have behov for psykiatrisk
behandling og medicin.
Den ene medarbejder siger: ”Der hvor man bliver ved med at sende breve,
og man ved at borgeren er rigtig dårlig. Hvor man ikke lukker
kontanthjælpen. Der hvor man tænker, der er mere end vi lige umiddelbart
ved. Det er der, hvor man tænker ”Her lukker jeg ikke for pengene, for det
har så alvorlige konsekvenser, så man ikke ved, hvad der sker med
borgeren, hvis man gør det.”
25

Den anden medarbejder supplerer med at forklare: ”Vi taler om borgere,
som er rigtigt, rigtigt dårlige og som ikke er i behandling. Altså paranoid
skizofrene og den type borgere, som Udsatte team har kontakt med. De
formår at skabe en kontakt til disse borgere og til behandlingssystemet og
vores system. Vores system er så afgørende fordi borgerne har mulighed
for at miste deres forsørgelse, hvis de ikke har kontakt. Det lægger
lovgivningen jo op til.”
Medarbejderne oplyser, at de i løbet af det sidste halve år tilsammen har
haft samarbejde med Udsatte team og omkring 20 borgere, som svarer til
ovenstående beskrivelse.
Samarbejdet har haft en forskellig varighed alt efter den enkelte borgers
situation: ”Når de får kontakt, så får man hurtigt lagt den gode plan og så
kører det. Men der er selvfølgelig også dem, som bliver vedvarende hos
Udsatte team. Hvor teamet skal bruge længere tid på at få skabt kontakt,
og der skal arbejdes mere med det.
Der er dem, hvor man får gang i kontakten, og så kan teamet trække sig
lidt tilbage, men så bliver der brug for kontakten igen.
Så er der nogle, hvor de er nødt til at være meget fastholdende og blive
ved at være der, fordi borgeren ikke formår at fastholde kontakten selv”,
forklarer den ene medarbejder.
Initiativet til samarbejdet er i nogle tilfælde blevet taget af Jobcentret i
andre af Udsatte team.
Samarbejdets organisering
Medarbejderne beskriver samarbejdet som velfungerende, uformelt og
ukompliceret. Begge medarbejdere lægger i den forbindelse vægt på, at
Udsatte team har været klar over, hvilke muligheder og begrænsninger,
der er for, hvad de to som sagsbehandlere kan og ikke kan.
Det uformelle og ukomplicerede drejer sig blandt andet om, at det er let og
hurtigt at etablere et samarbejde om en konkret borger: Det der også er
godt med UST er, at der er hurtig udrykning. Hvis jeg kontakter dem og
siger, at jeg er rigtig bekymret, så siger de ”Ved du hvad, vi tager derud i
morgen. Der er ingen visitation. Det er pr. telefon eller en mail, det er
direkte og hurtig reaktion. Det har fungeret rigtig godt. For der har været
nogle borgere, som vi har været meget bekymrede for. Og det skal lige
siges, at det går rigtig godt med dem i dag.”
Der har været tale om en fælles uformel og praktisk tilgang i samarbejdet:
”Selvfølgelig går man ind i forhold til den enkelte borger og taler om, hvad
planen kan være i de næste tre måneder. Hvis det for eksempel har været
noget med læge, så har vi sagt ”Okay det er så din opgave”. Der skal
måske søges en enkeltydelse, og det har så været min opgave”, siger den
ene medarbejder.
Den anden fortsætter: ”Det har ikke været beskrevet at du har den rolle og
jeg har den rolle. Det har man bare vidst, og hvor det kommer fra, det ved
jeg ikke.”
26

De taler begge om, at samarbejdet har været præget af dialog om, hvad
man kunne forvente, og hvad man løbende skulle arbejde hen i mod i
fællesskab. I disse dialoger har Udsatte team bidraget i kraft af deres
tættere kontakt med borgerne. Den ene medarbejder siger: ”Man kan sige,
at de jo også har haft en tættere kontakt med borgeren, end vi har. Så det
er klart, at der kommer flere oplysninger frem, når de taler med borgeren.
Det er jo der, hvor vi kan supplere hinanden. De kan komme med nogle
oplysninger, som gør at vi kan komme videre. Så der vil komme nogle flere
oplysninger frem der, end er umiddelbart vil, når borgeren kommer oppe
hos os, og der har vi suppleret hinanden rigtig godt.”
Der har ikke været tale om, at Udsatte team har fået delegeret kompetence,
men i dialogen er indgået, at Udsatte team har kunnet drøfte forskellige
muligheder med borgere inden for rammen af, at hovedforholdet hvad
aftaler og beslutninger angik, lå mellem Jobcentret og borgeren.
Samarbejdet har også været præget af et fællesskab omkring at finde
praktiske løsninger, som har kunnet støtte borgerne i de situationer, hvor
det ikke umiddelbart var muligt for Jobcentret. Den ene siger: ”Men så har
vi været rigtigt gode til at sige, hvordan kan vi så opnå målet. Det kunne
være at prøve at tænke i en aktivering, for på den måde at sikre pengene
til transport. Det kunne være, at man måske skulle have fat i lægen for en
vurdering af, om vedkommende mener, at borgeren kan tage bussen, når
vedkommende er angst og paranoid. Så prøver vi hele tiden at tænke
fremad. Eller så har Udsatte team måttet køre dem, og det har de også
gjort. De har også besøgt borgere, som var indlagt for at skabe kontakt
med dem.”
Samarbejdets betydning for Jobcentrets opgaveløsning
For begge medarbejdere har Udsatte teams funktion haft betydning for
deres opgaveløsning og for dem selv, som medarbejdere: ”De har skabt
kontakt til nogle af de allersvageste borgere vi har. Det har været virkeligt
vigtigt for mig i mit arbejde, at der er nogen, der kan skabe kontakt til de
allersvageste borgere. Og har tiden til at køre ud – ikke bare en gang, men
ti eller tyve gange, hvis det er nødvendigt. Det har i hvert fald gjort for
mig, at mit arbejde er blevet lettere, og at jeg har kunnet gå hjem med
god samvittighed. Nogle gange kan man jo godt have det sådan, at man
tænker ”Hvad skal der blive af det her menneske”. Og det at jeg har
kunnet overlade det til andre og tænke ”De gør noget ved det” fordi jeg
ikke selv har mulighederne for at gøre det. På den måde har det rent
personligt gjort, at jeg nogle gange har tænkt ”Puha, der er i hvert fald
nogle andre end mig, der gør noget”. Det synes jeg har været rart”, siger
den ene.
Den anden samtykker og siger så: ”For Jobcentret har det gjort, at vi også
behandler de allersvageste ordentligt.”
Det er deres opfattelse, at samarbejdet med Udsatte team også har haft en
positiv betydning for kvaliteten af deres samarbejde med borgerne. De
lægger her begge vægt på betydningen af de flere informationer, som de
har fået om borgeren, som gør det muligt for dem at hjælpe borgeren
27

edre. Den ene forklarer det således: ”Samarbejdet bliver nemmere med
os. For tit ligger der jo også det med, at Jobcentret er kommune. En
afstand, men så kommer de op og oplever, at det gik meget godt. Det
åbner op for noget positivt.”
De oplever begge, at kvaliteten af samtalerne med mange af borgerne
også er blevet bedre: ”På den måde har UST også været en god
medspiller. Det med at forklare borgeren, at vi rent faktisk er her for deres
skyld. Vi er her ikke bare for at lukke kassen eller for at genere dem, fordi
de skal komme her hver tredje måned. Vi er her fordi vi gerne vil hjælpe
dem og støtte dem i de muligheder, der er. Det er det, jeg oplever, at der
har i forvejen været talt om, hvad samtalen skal indeholde. Så bliver det
også en bedre dialog, når de også har forberedt sig på, at de skal tale med
os”.
Medarbejderne mener også, at indsatsen kan have en langsigtet økonomisk
betydning. Den ene forklarer det således: ”nogle gange så taler man jo om
betydning i forhold til kortsigtede og langsigtede investeringer. Hvis vi nu
griber mennesket her og investerer i at få tinge på plads. Så er der måske
en chance for at borgeren i hvert fald kan blive afklaret, så vedkommende
ikke stagnerer i et system, vedkommende ikke skal være i.”
Samarbejdets betydning for borgerne
Samlet er det medarbejdernes opfattelse, at samarbejdet har betydet, at
nogle svage borgere har fået en relevant og nødvendig bistand, som de
ellers ikke ville have modtaget.
Det har også betydet, at borgerne har fået en anden og bedre relation til
Jobcentret.
Endelig har samarbejdet betydet, at nogle borgere ikke fastholdes i et
system, som de ikke skal blive i. Herunder er der også tale om, at borgere
er blevet afklaret og har fået forbindelse med behandlingssystemet. Noget
som de havde brug for, men som de ellers ikke ville have fået. ”Jeg har i
hvert fald mødt borgere, som senere er kommet i gang med en behandling.
Og det tror jeg ikke at borgeren selv kunne gøre og heller ikke gennem en
kontakt med mig, fordi jeg som udgangspunkt har kontakt hver tredje
måned, og min kontakt starter og stopper ved døren”, siger den ene
medarbejder.
I den sammenhæng fremhæver medarbejderne også den betydning, det
har for borgerne, at Udsatte team har praktisk mulighed for at fungere som
ledsager og dermed tovholder på borgerens sag på tværs af hjælpeapparatets
forskellige enheder.
Begge medarbejdere taler flere gange under interviewet om, at Udsatte
teams medarbejdere har udfyldt en kontinuitetsskabende funktion, som
ellers ikke ville være et tilbud til borgerne: ”Det har været en god oplevelse
at have Udsatte team. Man kan sige, at vi har andre muligheder, andre
tilbud. Men de har ikke mulighed indenfor deres rammer at være så
opsøgende og så fastholdende som teamet har. Ved 85 og 99 støtten der
slutter man sagen, hvis det ikke er lykkedes indenfor et stykke tid.”
28

Overvejelser
I forbindelse med interviewet gjorde medarbejderne sig nogle overvejelser
om betydningen af Udsatte teams sammensætning og tilgang.
De bemærkede sig begge, at de havde arbejdet sammen med flere
medarbejdere i teamet, men ikke havde oplevet nogen forskelle i tilgangen
og arbejdsformen mellem de forskellige medarbejdere fra teamet. De
oplever, at teamet har en tilgang i arbejdet, som fremmer borgernes
muligheder for at samarbejde. Om dette siger den ene: ”I bund og grund
er det vel at se mulighederne i mennesket i stedet for begrænsningerne.
Og have mulighed for at blive ved med at fastholde kontakten. Fordi
samarbejdet med borgeren går jo ikke lige glat hver gang. Måske skal man
være lidt ekstra opsøgende for at få kradset lidt i overfladen. Der er nogle
du skal investere mere tid i, men det lykkes bare for dem hver gang.”
Den anden siger: ”jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der også er
så noget som fordomme. Nogle af de her borgere er virkelig uhyggelige at
se på og i den måde de optræder på. Der tænker jeg at Udsatte team
virkelig må være gået ind det uden nogen fordomme overhovedet. Det må
være svært. Det er det med virkelig at se mennesket, jeg accepterer dig
som du er.”
Begge medarbejdere talte ud fra det om betydningen af, hvilke personer
der får til opgave at varetage funktioner, som de Udsatte team har. De
siger: ”Vi har også talt om, at det sindssygt afgørende, hvem der er i UST.
Det er virkeligt vigtigt, hvem de personer er. Der er noget med de
mennesker. Det er god karma. De har opnået kontakt med nogle borgere,
hvor vi som udgangspunkt har tænkt ”Hvad skal vi stille op”.
Der kommer en tillid og borgerne føler også en forpligtelse overfor UST,
som bunder i tillid og godt samarbejde, og rummelighed.”
29

5.3. Borgerservice om Udsatte team
Samarbejdets art
Medarbejderen fra Borgerservice siger, at der har været tale om et samarbejde,
hvor hun har henvist borgere, som synligt havde det dårligt eller
ikke kunne overskue deres situation til Udsatte team.
Omvendt har teamet kontaktet medarbejderen i forbindelse med spørgsmål
om ansøgning om kontanthjælp, boligstøtte, enkeltydelser, adresseændring
m.v.
Der kan være tale om henvendelser fra en borger, som er ked af det, fordi
vedkommende ikke har modtaget kontanthjælp eller mangler penge til
resten af måneden. Borgeren kan være grædende og føle afmagt i forhold
til ”systemet”, fordi vedkommende oplever ikke at blive taget seriøst. Det
er i sådanne situationer, at medarbejderen har kontaktet Udsatte team.
Medarbejderen fortæller, at hun i samarbejdet med Udsatte team søger at
tilrettelægge tingene, så der tages højde for, at der er tale om borgere, der
kan have en større sårbarhed overfor de almindelige procedurer, end
borgere i almindelighed har: ”Der har jeg prøvet at gøre sådan, at når
Udsatte team kommer med en borger, så laver vi ansøgningerne med det
samme sammen med borgeren. Så borgeren ikke får skemaet med hjem.
For problemet er ofte, at hvis det kommer med hjem, så går tiden. Så når
de kommer ned, så er jeg den vejledende i den situation”.
I det hele taget oplever medarbejderen, at teamet er meget
opmærksomme på, at støtte den direkte relation og kommunikation
mellem hende og borgerne: ”Der har ikke været tale om, at teamet har
overtaget mine funktioner. De har hele tiden støttet den direkte kontakt
mellem mig og borgerne”.
Samarbejdets organisering
Den interviewede og en anden medarbejder været Udsatte teams
kontaktpersoner i Borgerservice.
Medarbejderen fortæller, at samarbejdet har været enkelt og godt: ”Vi har
været gode til at ringe til hinanden og fortælle hinanden, hvad vi kunne
gøre og hvilke muligheder vi har. Så har vi bare fået flettet det sammen og
så fundet ud af hvordan vi bedst mulig udnytter hinanden”.
I almindelighed har det været sådan, at borgeren og Udsatte team er
kommet sammen til den første samtale. I samtalen oplyses borgeren om at
vedkommende, hvis medarbejderen er ledig, ikke behøver at trække et
nummer, men kan henvende sig direkte til hende, når de kommer.
Det har efterhånden udviklet sig sådan, at mange af borgerne, efter de
første samtaler, selv henvender sig direkte til medarbejderen.
Der har ikke været nogen aftalt arbejds- eller rollefordeling. Hun og
teamet har fordelt opgaverne praktisk ud fra, hvad de hver især kan og
skal.
30

Samarbejdets betydning for Borgerservice opgaveløsning
Medarbejderen mener, at samarbejdet med Udsatte team har gjort hendes
og hendes kollegers arbejde lettere: ”Jeg synes, og det har jeg også hørt
fra nogle af mine kolleger, at vores arbejde er blevet lidt lettere. Før når de
borgere kom, så kunne vi ikke så meget. Der er det nemmere nu, at de
ved, at der er en person de kan snakke med og som ved, hvilke muligheder
de har. Der er mange, som synes, at de er blevet klogere på de
muligheder, der er i Guldborgssund kommune. Det er kommet gennem mit
samarbejde med UST og at jeg givet de informationer videre”, siger hun.
Hun taler om, at samarbejdet med Udsatte team på denne måde har åbnet
mange døre i kraft af det større kendskab til handlemuligheder, som
medarbejderne i Borgerservice er blevet opmærksomme på. Det betyder,
efter medarbejderens opfattelse, at Borgerservice har kunnet hjælpe flere
borgere bedre end tidligere.
Medarbejderen mener, at det er betydningsfuldt for samarbejdet med
borgeren, at det er den samme person som følger vedkommende.
Det betyder, at borgeren kan få et tillidsforhold til medarbejderen fra
Udsatte team og igennem det også et mere tillidsfuldt forhold til
kommunens instanser.
Hun mener også, at det er vigtigt for borgerne, at de ved, at der er en
person, som hjælper dem. At de ikke bliver henvist til en anden og så til en
tredje. ”Det ved vi jo også fra os selv. Hvis vi først taler med en om noget,
og så skal vi tale med en hel anden, hvor vi skal starte helt forfra og
fortælle hele vores livshistorie igen. Det er der jo ikke nogen af os der har
lyst til. Det har borgerne heller ikke. Så derfor er det rart, at der er en
person de kan tale med i Udsatte team og en person, de ved de kan tale
med i Borgerservice, og som følger dem”.
Samarbejdets betydning for borgerne
I forhold til borgerne har samarbejdet med Udsatte team betydet, at der i
nogle tilfælde er blevet fundet løsninger, som man ellers ikke ville have
haft mulighed for. Medarbejderen giver et eksempel: ”Jeg havde en situation
med en ung pige, som ikke havde penge til mad resten af måneden.
Hun fik kontanthjælp den første. Så jeg ringede til UST, som tog ud og
talte med hende. De sørgede for, at hun fik en pakke rugbrød til den sidste
uge. Så overtog de derfra og talte med hende om, der var noget hun
havde brug for. Hvis de ikke var der, så ville jeg ikke rigtig kunne sende
hende nogen steder hen. Så ville jeg kun kunne sige til hende, at jeg ikke
kunne gøre noget for hende”.
Hun mener, at eksemplet også illustrerer, at Udsatte team i en forstand
har betydet en udvidelse af kommunens service i forhold til udsatte
borgere.
Det samme gælder den postkasseordning, som Udsatte team har fået
etableret, mener medarbejderen. Dette fordi ordningen betyder, at borgere
som tidligere var uden kontanthjælp, nu modtager og kan fastholde den.
31

For borgerne har samarbejdet med Udsatte team også betydet, at mange
af dem har fået et andet og mere almindeligt forhold til Borgerservice. De
kan nu henvende sig alene uden at blive ledsaget af en medarbejder fra
Udsatte team: ”For nylig så jeg en af ”mine” borgere, som havde haft
svært ved at få tillid til mig. Han havde trukket nummer, selv om han godt
ved, at han ikke behøver det for at tale med mig. Min kollega kaldte ham
hen og ekspederede ham. Så gik han igen og på vejen ud hilste han på
mig”.
5.4. Støttekontaktpersonerne (SKP-§99teamet) og Udsatte team
Samarbejdets art
Områdelederen fortæller, at samarbejdet mellem SKPerne og Udsatte
teams medarbejdere primært har drejet sig om to forhold:
1. Faglig sparring
2. Konkrete sager
Angående SKPteamets brug af Udsatte team som sparringspartner, mener
områdelederen, at det har sammenhæng med, hvordan de to teams er
sammensat. Hun betragter SKPernes arbejdsfelt som vanskeligt og meget
varieret. Det forventes, at SKPerne løser disse opgaver, men det er
begrænset, hvad de har fået af værktøjer til at gøre det.
SKPteamet er sammensat af personer med forskellig uddannelsesbaggrund.
Som udgangspunkt er det derfor begrænset, hvor vidende den
enkelte kan være om de love og regler, som er gældende på det sociale
område.
I modsætning til det står, at Udsatte team har en socialrådgiver, som
SKPteamet har kunnet få faglig sparring af: ”Netop også fordi de har haft-
der har i hvert fald været en uddannet socialrådgiver – og hun har været
meget skarp på paragraffer og regler. Hun har ikke skullet bruge så meget
tid på at skulle undersøge tingene. Hvor SKPerne har mange forskellige
uddannelser, og måske ikke er så velbevandrede i love og paragraffer”.
Omvendt har SKPteamet kunnet give Udsatte team sparring på for
eksempel samarbejdet med psykisk syge borgere, fordi SKPerne har stor
erfaring med dette.
Samarbejdet om sager har blandt andet drejet sig om det områdelederen
beskrives som ”meget skæve eksistenser”, personer med dobbeltdiagnoser
og personer, hvor etableringen eller genetableringen af samarbejdet med
hjælpeapparatet har været vanskelig.
I nogle sager har begge team i en overgangsperiode været involveret i
samarbejdet med borgeren samtidig. Efter kort tid er sagen så blevet
overtaget af det ene eller andet team.
I nogle sager, som SKPerne har overtaget, har Udsatte team fulgt med ”på
32

sidelinien”, som sparringspartner.
Udsatte team har i nogle tilfælde overtaget sager, fordi 99teamet har
været trængt arbejdsmæssigt og sagerne lå inden for Udsatte teams
arbejdsområde.
Områdelederen mener, at 99teamet i enkelte tilfælde har overtaget sager
som er startet af Udsatte team.
Det er hendes opfattelse, at samarbejdet mellem teamene og overtagelsen
af sager har været let, fordi de to teams er meget ens i deres måde at
forstå sagerne på og i deres tilgang til samarbejder med borgerne.
Det betød, at 99teamet forholdsvis hurtigt blev klar over, at der i
samarbejdet med Udsatte team var en mulighed for at komme længere
med de enkelte borgere og få flere borgere igennem. Ikke mindst i de
situationer, hvor 99teamet oplevede at være ”strandet” i deres forsøg på at
komme igennem i forhold til de øvrige dele af det kommunale
hjælpeapparat
Samarbejdets organisering
I en længere periode var 99teamet og Udsatte team geografisk placeret
dør om dør i den samme bygning. Det prægede de to teams samarbejde,
som var uformelt og præget af løbende dialog både mellem de to team og
indbyrdes mellem de enkelte medlemmer af de to teams.
Selv om der er sket en geografisk adskillelse af de to funktioner, har
organiseringen af samarbejdet fortsat samme karakter.
Samarbejdets betydning for 99teamets opgaveløsning
Områdelederen er af den opfattelse, at samarbejdet med Udsatte team har
betydet, at 99teamet har kunnet nå flere sager, end det ellers ville have
været tilfældet. Hun siger: ”Jeg mener, at vi er der ude, hvor vi kan sige,
at hvis Udsatte team ikke havde været der, så kunne 99erne ikke have
nået så mange sager. For de har kunnet skyde genvej og finde den rigtige
paragraf og det rigtige stykke papir og søge på. Så det har været guld
værd”.
Den øgede kapacitet hos 99teamet hænger også sammen med, at SKPerne
ikke har skullet bruge så meget tid på at finde frem til, hvordan sagerne
skal gribes an som tidligere: ”Der har været en, som har kunnet sige –”Så
skal du nok lige prøve den vej først, for det er mere hensigtsmæssigt”. Men
flowet har også været hurtigere, fordi du ikke skulle bruge tid på noget,
som du i virkeligheden ikke havde så meget forstand på”, forklarer
områdelederen.
En anden effekt af samarbejdet er, at 99teamet er blevet klarere på, hvad
dets egentlige kerneydelser og –opgaver er. Teamet er også blevet dygtige
til at arbejde med lovgivningen, ansøgning om enkeltydelser m.v.
Det har medvirket til at teamet har udviklet nogle redskaber, som gør
deres indsats mere fokuseret end tidligere.
Teamet er også blevet mere opmærksomme på, hvilke andre muligheder
borgerne kunne have gavn af at bruge. Der er også tale om, at teamet er
33

levet mere opmærksomme på, hvordan de på en god og anerkendende
måde kan hjælpe borgeren med at finde frem til, at der er nogle ting, som
vedkommende selv kan gøre, for at forbedre sin situation.
Samarbejdets betydning for borgerne
Det øgede flow og den mere fokuserede indsats har efter områdelederens
opfattelse haft en positiv betydning for sagsgangen i den enkelte borgers
sag.
5.5. Opsummering – afdelingerne om samarbejdet med Udsatte
team
Samarbejdet mellem afdelingerne og Udsatte team har primært drejet sig
om følgende:
• De mest udsatte borgere – ”Der hvor man bliver ved med at sende
breve, og man ved, at borgeren er rigtig dårlig”.
• Borgere, som er dårlige og ikke kan overskue deres situation
• Brandslukning og hurtig etablering af forsørgelsesgrundlag
• Skabelse og fastholdelse af kontakt
• At finde handlemuligheder og veje gennem hjælpeapparatet
• Faglig sparring
• Et bredt spektrum af situationer og personer
De interviewede beskriver at samarbejdets organisering har været
karakteriseret ved at være:
• Uformelt og let
• Have haft fokus på praktiske løsninger af praktiske problemer
• Uden delegering, men med indbyrdes koordinering og gensidige
aftaler om rolle- og opgavefordeling
For afdelingernes opgaveløsning siger medarbejderne, at samarbejdet har
betydet:
• Bedre kontakt, dialog og opfølgning i forhold til de mest udsatte
borgere
• Forbedret kommunikation og relation til og samarbejde med
borgerne
• Flere handlemuligheder og øget mulighed for løsning af egne
opgaver – hurtigere flow
• Tidsbesparelse
• Mulighed for faglig sparring
• Større gensidig indsigt og kendskab mellem afdeling og borgere
• En bedre service til udsatte borgere
34

I forhold til borgerne mener afdelingernes medarbejdere, at samarbejdet
har betydet, at borgerne har fået:
• En afklaring af forsørgelsesgrundlag og andre forhold
• Forbedrede muligheder for behandlingsmæssig afklaring
• Kontakt, dialog og opfølgning i forhold til hjælpeapparatet
• Forbedret kommunikation og relation til hjælpeapparatet
• Et stabiliseret forhold til hjælpeapparatet
• Andre løsninger end de, som ellers ville blive resultatet
I samarbejdet med Udsatte team har medarbejderne oplevet det som det
vigtigste, at Udsatte team har kunnet stå for:
• Opsøgning, opfølgning og fastholdelse
• Formidling, vejledning og rådgivning
• Tværgående koordination
• En direkte kontakt fra medarbejderne og en efterfølgende hurtig
reaktion
• At der for borgeren har været én ledsager og fortaler i hele forløbet
• At have tid og tålmodighed i forhold til den enkelte borger og
dennes behov
• Faglig viden og indsigt
• At teamets i sin sammensætning har rummet personligheder som
har kunnet matche borgerne
• At teamet i holdning og handling har fastholdt borgeren som
omdrejningspunkt
35

6. UDSATTE TEAMS METODE
Evalueringen skal ”belyse projektets metoder og erfaringer med
anvendelsen (af denne) med henblik på at skabe grundlag for
implementering af metoden i den kommunale indsats fremover”.
I det daglige er man tilbøjelig til at tale om metode og mene de aktiviteter
der igangsættes, og de redskaber, som anvendes i arbejdet. Valget af
aktiviteter og redskaber sker ikke tilfældigt. Det har sammenhæng med,
hvordan vi forstår borgeren og dennes situation. Det har også
sammenhæng med vores menneskesyn, vores teoretiske og praktiske
erfaringsgrundlag og vores forestillinger om forandring samt, hvad der kan
være hjælpsomt, når borgeren ønsker at forandre sin tilværelse.
Metoden skal beskrives med henblik på senere implementering. Derfor er
der behov for at se på, hvad det er, som har ført til at vi valgte netop de
aktiviteter og de redskaber. Projekt Udsatte Teams metode vil derfor blive
belyst ud fra fire følgende perspektiver:
1. Problemopfattelse (Forståelse) i forhold til den givne persongruppe
eller sociale system
Formålet med dette perspektiv er at beskrive og analysere, hvilken
forståelse af målgruppen teamet generelt har lagt til grund for
arbejdet med denne.
I dette perspektiv beskrives, hvordan Projekt Udsatte team forstår
målgruppen. Det kan belyses gennem forhold som for eksempel:
”Hvordan ser teamet målgruppens aktuelle situation personligt, socialt og
samfundsmæssigt?”
”Hvordan forstås baggrunden for målgruppens aktuelle situation”?
”Hvordan ser teamet målgruppens aktuelle situation i forhold til det
omgivne samfund?”
”Hvordan forstås målgruppens situation i forhold til det omgivne samfund”?
”Hvordan ser teamet målgruppens aktuelle situation i forhold til det
offentlige hjælpeapparat?”
”Hvordan forstår teamet målgruppens situation i forhold til det offentlige
hjælpeapparat”?
”Hvordan er målgruppens aktuelle situation hvad angår familie, venner,
netværk og socialt liv i øvrigt”?
”Hvordan forstår teamet målgruppens situation hvad angår familie, venner,
netværk og sociale liv i øvrigt?”
I det hele taget beskrives her de tanker, som forvaltningen har gjort sig
om de borgere, der er i projektets målgruppe og den forståelse, det har
ført til.
36

2. Hensigter(formål) med indsatsen, aktiviteterne
Formålet med dette perspektiv er at beskrive og analysere hvilke
overordnede formål og mål projektet har haft som grundlag for sit
arbejde.
I dette perspektiv beskrives derfor de formål og de overordnede mål, som
projektet har arbejdet ud fra.
3. Overordnede forandringstanker, fremgangsmåder og pædagogiske
retningslinjer
Formålet med dette perspektiv er at beskrive og analysere de
overordnede tanker om forandring, de valgte fremgangmåder og
pædagogiske retningslinjer, som teamet har arbejdet ud fra.
Det kan dreje sig om teamets menneskesyn, herunder hvilke tanker
teamet har gjort sig om menneskets muligheder for at forandre sig,
og hvad der skal til, for at det kan ske. Teamets forandringsteori.
Grundlaget for valget af fremgangsmåder og overordnede
pædagogiske retningslinjer - hvad afgjorde valget af netop disse?
Hvilke antagelser har teamet haft om, hvordan den valgte indgriben
kan medvirke til de ønskede forandringer for borgeren med videre.
4. Konkret anvendte metoder: Indsatser, aktiviteter, tiltag,
foranstaltninger, modeller, redskaber, teknikker
Formålet med dette perspektiv er at kunne beskrive og analysere
den metodiske og praktiske tilgang på det konkrete plan.
Det kan for eksempel dreje sig om:
”Hvad er det teamet har gjort og hvordan i sin daglige praksis?”
”Hvilke modeller, redskaber og teknikker har teamet anvendt i
samarbejdet med borgeren?”
37

6.1. Problemforståelse
Her beskrives teamets forståelse af målgruppens situation personligt,
socialt og samfundsmæssigt.
Teamet har i arbejdet haft en primær og en sekundær målgruppe.
Den primære målgruppe
I den primære målgruppe møder teamet unge i alderen mellem 18 og 25 år
af begge køn, men der er en overvægt af mænd.
Deres familiemæssige baggrund og opvækst har ofte været præget af
fattigdom eller ringe materielle kår, dysfunktionelle familier og omsorgssvigt.
Borgernes situation karakteriseret ved, at deres liv er gået i stå eller aldrig
rigtigt er kommet i gang. Nogle har været i gang med en uddannelse eller
arbejde, men har ikke kunnet gennemføre eller fastholde aktivteten i
længere tid.
Mange har igennem flere år levet med tydelige psykiske vanskeligheder
eller egentlig psykisk sygdom, som har svækket deres handlekraft og
kapacitet til at varetage egne interesser. Der ses i gruppen flere
debuterende skizofrene. De unges psykiske tilstand har ikke været erkendt
af deres omgivelser. Det har over tid givet dem vanskeligheder i forhold til
omgivelserne, som har oplevet dem som dovne, uvillige og modvillige.
De har et meget begrænset netværk. De har ofte mistet forbindelsen til
familien, som kan have oplevet relationen til dem som utilfredsstillende.
De har mistet kontakten til de unge, som de voksede op med, fordi disse er
gået videre i livet, mens de selv er gået i stå.
Deres omgangskreds har ofte sammenhæng med, at de til daglig har et
forbrug af hash, der dels skal tjene til at gøre hverdagen tålelig og dels
tjener som selvmedicinering.
De unge ser ikke nogen og ses ikke af nogen. For mange er deres hund
den, som de har den mest gennemgående relation til.
Mange af de unge er ikke tidligere kendt i hjælpesystemet, som ofte først
får forbindelse med dem, når de er først i tyverne. Deres kontakt med
hjælpesystemet er karakteriseret af mange brud, fordi de unge – i kraft af
deres psykiske tilstand – ikke magter at overholde aftaler og fastholde sig
selv i kontakten med de forskellige instanser.
De unge er for det meste ikke udadreagerende, så derfor bliver det netop
deres fravær, som i sidste ende gør hjælpesystemet opmærksom på dem.
For flere i gruppen er der tale om at der, når kontakten til hjælpesystemet
etableres, er behov for at de bliver ordentligt udredt. Det forhindres
imidlertid af, at de unge ikke selv er i stand til at fastholde kontakten, og
fordi hjælpesystemet som udgangspunkt ikke er opmærksom på eller kan
yde den konkrete støtte, der skulle til for at sikre gennemførelsen af
udredningen.
38

Samtidig har mange i gruppen intet eller et meget begrænset kendskab til
hjælpesystemet og de betingelser, der er for at få og for at modtage hjælp.
Et forhold som for manges vedkommende forstærkes af, at de har meget
svage skrive- og læsefærdigheder. Mange har også meget vanskeligt ved
at forstå indholdet og betydningen af de breve, de modtager, og hvilke
handlinger brevenes indhold lægger op til for deres eget vedkommende.
Konsekvensen af dette og de unges egen ”svaghed overfor livet” gør, at
mange er havnet i en uoverskuelig situation økonomisk og praktisk, når
teamet møder dem. Endvidere betyder forholdet, at de unge lever med et
udækket behov for behandling.
Den uoverskuelige situation og deres almene tilstand betyder også, at
mange af de unge oplever stress og pres i det daglige. De unge har mistet
perspektivet i deres tilværelse og mange føler, at det et ligegyldigt, hvad
de gør, det vil alligevel ikke kunne ændre på noget.
Deres tilværelse er i ordets bogstavelige forstand præget af materiel og
menneskelig fattigdom.
Generelt erkender de unge, at de har behov for hjælp. De vil også gerne
modtage den. De er bare ikke klare over, hvordan de skal komme til det.
De reagerer generelt positivt på tilbuddet om kontakt og bistand og vil
gerne indgå i et samarbejde med teamet. Men det er en forudsætning for
samarbejdet, at de løbende bliver opsøgt, kontaktet og at støtten er
individuel og ”håndholdt”.
Når de unge modtager en støtte, som anerkender dette, kan de indgå i
samarbejdet og gradvis selv blive mere og mere aktive i arbejdet med at
forandre deres forhold.
Den sekundære målgruppe
I den sekundære målgruppe møder teamet borgere i alderen fra 30 år og
opefter. Borgerne i denne gruppe henvises ofte på grund af økonomiske
problemer med baggrund i, at deres situation falder udenfor den gængse
tolkning af lovgivningen eller ligger på kanten af, hvad lovgivningen
dækker. I gruppen er der både familier med børn og enlige.
Borgerne oplever, at deres situation er blevet uoverskuelig, og at de ikke
kan finde nogen handlemuligheder, der kan forbedre deres forhold.
Fælles for dem er et behov for intensive, fokuserede rådgivningsforløb,
som kan bringe basale forhold omkring forsørgelse, bolig med mere på
plads som udgangspunkt for et videre samarbejde med det øvrige
hjælpesystem.
39

6.2. Hensigter med arbejdet
Her beskrives projektets formål og mål.
Formål
Det er projektets formål, at der skabes en sammenhængende indsats i
forhold til de mest udsatte sindslidende, hjemløse og/eller misbrugere,
således at brugeren bliver i stand til at modtage relevant kontakt,
vejledning, sagsbehandling og støtte.
Mål
Det er projektets mål, at
• Sikre en tidlig og hurtig indsats, så der handles på brugerens behov
og ønsker, når brugeren er parat til at tage imod hjælpen
• Brugeren skal opleve en sammenhæng i indsatsen
• Der sikres en tæt opfølgning af sagerne, således at brugeren
gennem opmærksomhed og dialog fastholdes i en proces og en
plan. Opfølgningen skal også sikre, at eventuelle brister i aftaler
synliggøres og rettes.
6.3. Overordnede forandringstanker, fremgangsmåder og
pædagogiske retningslinier
Her beskrives teamets overordnede tanker om, hvilken forståelse og
tilgang, der kan medvirke til at skabe de ønskede forandringer for
målgruppen.
Overordnet tager teamet udgangspunkt i den opfattelse, at det er muligt
for mennesket at forandre sig og dermed også at forandre sin livssituation.
Det er samtidig teamets grundlæggende opfattelse, at mennesker ønsker
at skabe forandringer i deres liv, når der er behov for det, og de gives
mulighed for at gøre det.
Forandringen kræver, at den enkelte mødes med respekt, anerkendelse og
en støtte, som tager udgangspunkt i individet og tilpasses den enkelte.
Derfor skal borgeren være i centrum for samarbejdet. Samtidig medfører
det, at teamet, når de ønsker at behandle alle borgere ens, behandler dem
forskelligt.
Indholdsmæssigt skal samarbejdets formål og mål være i overensstemmelse
med borgeren og borgerens konkrete ønsker om, hvad der skal
opnås gennem samarbejdet.
Teamet tilstræber derfor at møde borgeren og yde sin hjælp betingelsesløst
inden for rammerne af sit professionelle ansvar. Det betingelsesløse
møde er for teamet en forudsætning for, at borgerne kan få mulighed for
at realisere de håb og drømme, de har for deres tilværelse.
40

Det er teamets opfattelse, at skabelsen af den nødvendige tillid i
samarbejdet – ud over det betingelsesløse møde – også kræver, at
borgerne kan se teamet og hjælpeapparatet handle i forhold til de konkrete
forhold, som borgeren har brug for at få gjort noget ved.
Udgangspunktet for samarbejdet er, at borgerens liv er borgerens eget
ansvar.
Teamets ansvar er, at finde og fastholde den motivation borgeren har for
at forbedre sit liv og styrke sine handlemuligheder i forhold til opfyldelsen
af egne ønsker og behov.
Motivationen skal findes i den enkelte borgers håb og ønsker.
Andres krav og forventninger kan have indflydelse på samarbejdets retning
og indhold, men kan ikke være en faktor i at fremme mobiliseringen af
borgerens eget engagement og egen aktivitet.
I nogle situationer kan borgeren, når teamet møder vedkommende, være
så afmægtig, at teamet i kraft af sit professionelle ansvar må vælge at
handle på borgerens vegne. Men generelt stræber teamet løbende efter, at
samarbejdet i stadig stigende grad støtter borgeren i at varetage sine egne
interesser.
Teamet betragter den forandringsproces, som borgeren og hjælpeapparatet
samarbejder om, som en gensidig proces. Det betyder, at borgeren
skal forberedes på og støttes i samarbejdet med hjælpeapparatet, og at
hjælpeapparatet skal forberedes og støttes i samarbejdet med borgeren.
I samarbejdet mellem borgerne og hjælpesystemet må det sidste leve op
til sin mere magtfulde position ved at vise de nødvendige hensyn til
borgeren, som den mindre magtfulde part i samarbejdet.
Herunder vil det være en forudsætning for et vellykket samarbejde, at
hjælpeapparatet udnytter sine handlemuligheder og metodiske færdigheder
til at møde borgerne, der hvor de reelt befinder sig, også helt konkret.
Som led i dette gør teamet sig tilgængeligt for borgeren ved at være
opsøgende, ledsagende og konkret støtte borgeren i at komme i
forbindelse med hjælpesystemet og yde borgeren praktisk bistand i
nødvendigt omfang.
I erkendelse af at borgerne i den primære målgruppe er uden det netværk,
som andre unge i deres alder har, er teamet opmærksom på at kompensere
for dette, hvad angår opmærksomhed, omsorg, råd og vejledning.
Hvis borgeren materielt befinder sig i en forarmet materiel situation, vil det
sætte grænser for, hvor langt samarbejdet kan bringe forandringsprocessen.
Hjælpesystemet må derfor bestræbe sig på at kvalificere borgerens
eksistensgrundlag i det omfang, det er muligt.
41

6.4. Konkret anvendte metoder, aktiviteter m.v.
Her beskrives de metoder, aktiviteter m.v. som teamet konkret anvender i
sin daglige praksis.
Opsøgende arbejde
Borgerne i målgruppen mødes på andre måder, end man i almindelighed
gør. Det kan ikke forventes, at man kan samarbejde med disse borgere
med mindre, man opsøger dem aktivt og er aktiv i at fastholde kontakten
med dem.
Derfor er det ved starten af kontakten nødvendigt at opsøge borgerne og
ikke forvente, at de opsøger teamet.
Udekørende sagsbehandling
Forskellen på opsøgende arbejde og dette er, at her er borgeren kendt og
kontakten etableret. Nu kræver det fortsatte arbejde med afdækning,
udredning, planlægning og gennemførelse af planer, at man tager ud til
borgerne og har dialogen med dem der. Det giver borgerne bedre
muligheder for at gennemføre den dialog, som er nødvendig for at
gennemføre en ordentlig udredning og fastholde fremdriften i samarbejdet.
Det gør også en forskel for borgeren, at denne kan opleve, at medarbejderen
værdisætter samarbejdet ved at komme og besøge borgeren.
At have og at give sig tid
At give borgeren den tid borgeren har brug for betragtes som et væsentlig
metodisk element. Borgeren skal opleve, at medarbejderen har tid og giver
sig tid.
Handling giver forvandling – en hjælpende hånd
At handle sammen med borgeren, når vedkommende har brug for at få
gjort noget, men ikke magter at gøre det alene. Hensigten kan være at
mindske borgerens oplevelse af afmagt, når tingene ikke bliver gjort og
dermed mindske den oplevelse af stress, som borgeren lever med i kraft af
det.
At yde konkret støtte der, hvor borgerne har brug for det.
At give en hjælpende hånd, når der er brug for det. Det kan være at tage
med borgeren til møde. Det kan være at køre borgeren til lægen. Det kan
også være at tale med lægen, hvis borgeren ikke magter det lige nu, men
har brug for at det bliver gjort.
Teamet har mulighed for at afholde borgerrelaterede udgifter i mindre
omfang. Det kan for eksempel være at købe noget mad eller betale en taxa
i forbindelse med en indlæggelse og lignende.
42

Den åbne, betingelsesløse dialog
I samarbejdet med borgerne arbejder teamet med den åbne, betingelsesløse
dialog som et redskab til at give borgeren mulighed for at få talt om
sig selv og sit liv, uden at det skal være underlagt et krav om formålstjenlighed.
Det uventede besøg
Teamet kigger nogle gange forbi uden aftale. Det er medvirkende til, at
borgeren kan opleve en interesse og opmærksomhed fra teamets side.
Det uventede besøg kan også være en opringning den dag, hvor borgeren
har skullet noget særligt.
Fastholde struktur og rytme i samarbejdet
For nogle borgere kan det være vanskeligt at fastholde og gennemføre
aftaler. For andre kan den geografiske afstand blive et konkret, uoverstigeligt
problem i de perioder, hvor de har det dårligt.
Derfor støtter teamet ved at følge med i borgerens kalender, huske
borgeren på aftaler og transportere borgeren til aftaler, hvis det er
nødvendigt.
At gøre det uoverskuelige håndterligt - skridt for skridt
Mange borgere oplever, at deres situation er uoverskuelig i en sådan grad,
at de ikke ved, hvor de skal begynde og ende. De føler sig afmægtige, og
at deres handlinger ikke vil gøre nogen forskel på situationen, uanset hvad
de tager fat på.
Teamet arbejder derfor med at gøre forholdene overskuelige for borgeren
ved at støtte vedkommende i at prioritere, hvilke ting der skal gøres noget
ved her og nu, og hvad der kan vente til senere.
Ud fra det aftales konkrete handlinger indenfor et kort tidsperspektiv.
Ved at bygge den ene konkrete handling ovenpå den næste kan borgeren
skridt for skridt over tid ændre forholdene i den retning, som vedkommende
ønsker.
Hjælp til selvhjælp
Teamets tilgang i samarbejdet er at yde borgeren hjælp til at kunne hjælpe
sig selv.
Det kan være sådan, at borgeren i starten kan have svært ved
overhovedet at deltage aktivt, udover gennem samtale.
Derfor ser teamet samarbejdet som et kontinuum, hvor teamet først kan
være meget intervenerende og bliver mindre intervenerende efterhånden,
som borgeren selv kan overskue mere og dermed i højere grad kan styre
tingene selv.
43

Start
Teamets grundlag for samarbejdet kan principielt beskrives således:
Det du kan gøre selv, gør du selv
Det du ikke kan alene, gør vi sammen
Det du ikke kan lige nu, gør jeg sammen med dig
Rådgivning og vejledning
Et centralt element i arbejdet er at rådgive og vejlede borgeren om
muligheder m.v.
Borger
Udvikling/tid
Undervisning
Et selvstændigt element i forbindelse med rådgivning og vejledning er at
undervise den enkelte borger om kost, helbred, forvaltningskendskab og
andre emner.
At være oversætter
En del af borgerne har vanskeligt ved at omsætte indholdet af de breve de
modtager i forståelse og handling. For andre forstærkes vanskeligheden af,
at deres læse- og skrivefærdigheder er meget begrænsede. Derfor
fungerer teamet som ”oversættere”, både hvad angår indholdet, dets
betydning for borgeren og hvilke handlinger, det lægger op til fra
borgerens side.
Borgerens stemme
I mødet med forvaltningerne kan nogle borgere umiddelbart have
vanskeligt ved at udtrykke, hvordan deres situation er, hvad de har behov
for og gerne vil opnå. I de situationer vælger teamet at gøre sig til
borgerens stemme, for at lette dialogen og støtte borgerens muligheder for
at få kommunikeret sit udgangspunkt, sine hensigter og behov.
44
Team

Formidling og brobygning
Teamet fungerer som formidler af borgeren til hjælpeapparatet og
omvendt. Medarbejderne arbejder med at bygge bro mellem parterne ved
at gøre hjælpeapparatets motiver og handlinger forståelige for borgeren,
og samtidig give hjælpeapparatet en øget kvalitativ forståelse af den
enkelte borgers situation, behov og kapacitet.
Koordination
I arbejdet med den enkelte borgers sag fungerer teamet som praktisk
koordinator, der på det praktiske plan binder indsatsen på tværs af de
involverede instanser sammen.
Gennem drøftelser med forvaltningerne arbejder teamet også med at
skabe grundlag for en øget koordination af indsatsen omkring projektets
målgruppe på forvaltningsniveau.
45

7. IMPLEMENTERING – NOGLE OVERVEJELSER
Det indsamlede materiale giver ikke umiddelbart baggrund for at opstille
en egentlig og entydig model for den fremtidige implementering, som det
oprindeligt var tænkt i evalueringsdesignet.
I dette afsnit ses derfor på, hvilke elementer der kan indgå en fremtidig
implementering af erfaringerne fra Udsatte team i de kommunale
indsatser.
Udsatte team ophører som funktion med udgangen af 2011. Det
forudsættes derfor, at implementeringen skal bygge på de allerede
eksisterende relevante enheder i kommunen.
Udsatte teams indsats er rettet mod borgere, hvis problematikker er
karakteriseret ved, at de ikke opfanges igennem de forskellige indsatsers
almindelige funktionsmåde og tilgang. Samtidig er der tale om borgere, der
ikke selv ”kan gå hele vejen” af personlige og praktiske grunde.
Implementeringen af erfaringerne skal derfor kunne give svar på de
udfordringer, som disse to hovedforhold rummer. Det medfører, at der skal
opbygges en tværgående funktion, som har et eksternt handleapparat og i
øvrigt bygger på enhedernes kerneydelser og gennem koordination sikrer,
at de tilsammen kommer til at danne en helhed i behandlingen af borgernes
sager.
7.1. Krav til den fremtidige indsats
Den fremtidige indsats skal et eksternt handleapparat have mulighed for at
være i stand til at
• yde en individuel indsats i forhold til den enkelte borger
• være Opsøgende, opsporende og fastholdene i et forløb over tid
• være formidlende mellem borger og hjælpeapparat og omvendt
• være vejledende og rådgivende i forhold til den enkelte borger
• være let tilgængelig for såvel borgere som de forskellige indsatsers
medarbejdere uden forudgående visitation
• kontakte borgere hurtigt og direkte samt kunne handle hurtigt
• være borgerens ledsager og fortaler i nødvendigt omfang
• være tidsmæssigt i stand til at følge borgerens proces
• være i besiddelse af den nødvendige faglige viden og indsigt til at
håndtere komplekse og ”skæve” problemstillinger
• være koordinerende på tværs af de forskellige indsatsområder
• være i stand til at fastholde borgeren som omdrejningspunktet for
den samlede indsats
• kunne yde borgeren praktisk bistand og personlig støtte i
nødvendigt omfang
I forhold til de øvrige relevante instanser vil det være betydningsfuldt, at
de er opmærksomme på
46

• at opdage borgere med et særligt behov for støtte af den art, som
Udsatte team har givet
• disse borgeres behov for råd, vejledning og støtte til at kunne
samarbejde
• behovet for koordination og opfølgning i forhold til det eksterne
handleapparat og øvrige relevante instanser
• at vælge kommunikationsformer som er hensigtsmæssige i forhold
til disse borgere
7.2. Mulige løsninger
Imødekommelsen af de opstillede krav til den fremtidige indsats kan tage
udgangspunkt i den metode, som Udsatte team har arbejdet ud fra.
Metoden indeholder som beskrevet i foregående afsnit en forståelse af
målgruppen, formål og mål med indsatsen, overordnede forandringstanker
og pædagogiske retningslinjer samt en række konkret anvendte metoder,
aktiviteter m.v.
Implementeringen vil ud fra dette skulle omfatte udviklingen af en fælles
forståelse og tilgang på tværs af de forskellige indsatser og anvendelsen af
metodens konkret anvendte metoder og aktiviteter.
Fælles forståelse og tilgang
De centrale enheder vil i denne sammenhæng være Ydelsesenheden,
Jobcentret, Borgerservice og medarbejderne i §85 og §99 arbejdet.
For at styrke en fælles forståelse og tilgang kunne der gennemføres kurser,
som samlede medarbejderne fra disse og andre relevante indsatser om at
arbejde med udviklingen af fælles forståelse og tilgang med udgangspunkt
i Udsatte teams metode.
Det fremgår af interviewene, at medarbejderne i de forskellige indsatser
ikke har oplevet nogen uoverensstemmelser hvad angår planer for
samarbejdet og den indbyrdes rolle- og opgavefordeling dem og Udsatte
team imellem.
De interviewede medarbejdere i Ydelsesenheden, Jobcentret og Borgerservice
har fungeret som kontaktpersoner for Udsatte team og de borgere,
som teamet samarbejder med.
En fremtidig fastholdelse af en ordning, hvor det eksterne handleapparat
og de borgere indsatsen rettes i mod har kontaktpersoner i enhederne, kan
også medvirke til at styrke udviklingen af en fælles forståelse og tilgang.
Det kan samtidig medvirke til at koordinationen og opfølgningen på tværs
af indsatserne fremmes.
Øget opmærksomhed på rådgivning og vejledning
Under den workshop der er afholdt i forbindelse med evalueringen pegede
projektlederen for Udsatte team på et problem vedrørende rådgivning og
vejledning. Det var projektlederens opfattelse, at alle de forskellige
indsatser i princippet er aktører i forhold til rådgivning og vejledning af
borgerne, men det er uklart, hvem der i praksis reelt påtager sig opgaven i
forhold til den enkelte borger.
47

Erfaringerne viser, at borgerne har behov for rådgivning og vejledning på i
hvert fald to niveauer:
Rådgivning om hjælpeapparatets muligheder
Det ene drejer sig om råd og vejledning om, hvordan de kan forstå deres
egen sag og dens problemstillinger i relation til hjælpeapparatets
muligheder. Det drejer sig om spørgsmål som ”Hvad har de behov for
hjælp til, hvor kan de få den, og hvordan skal de gøre?”
Personlig vejledning og støtte
Udsatte teams erfaringer peger også på, at der ofte er koblet et behov for
rådgivning og vejledning af mere personlig karakter til den rådgivning, som
er konkret bundet til deres sag og samarbejde med det kommunale
hjælpeapparat.
I forhold til begge rådgivningsniveauer er der også behov for en formidling
af borgeren til hjælpeapparatet og af hjælpeapparatet til borgeren.
Rådgivning om hjælpeapparatets muligheder kan i fremtiden gives af både
de medarbejdere, som fremover udgør det eksterne handleapparat, og de
medarbejdere, som modtager borgerne i de forskellige enheder.
Medarbejderne i det eksterne handleapparat kan både yde borgeren
rådgivning om hjælpeapparatet og personlig vejledning og støtte.
Medarbejderne i de modtagende enheder kan yde rådgivning og vejledning
angående hjælpeapparatets muligheder, forventninger og krav til borgeren
og om hvordan borgeren kan opfylde disse forventninger og krav.
Samtidig peger interviewene på det væsentlige i, at borgerne i mange
tilfælde har endog meget vanskeligt ved at forstå og udfylde de nødvendige
papirer. Dette forhold synes derfor i sig selv at kræve en særlig
opmærksomhed.
Den ene af de interviewede borgere mener, at hun ikke nødvendigvis
havde haft behov for Udsatte teams bistand, hvis hun havde fået en anden
modtagelse ved sin første henvendelse i Borgerservice. Konkret peger
borgeren på, at det havde været hjælpsomt, hvis hun havde fået en mere
dybtgående samtale om sin situation, da hun første gang henvendte sig for
at søge strakshjælp.
I det omfang dette enkelte udsagn har mere generel relevans, taler det for,
at der fokuseres på, hvordan borgere modtages ved deres første
henvendelse med en større opmærksomhed på baggrunden for borgerens
henvendelse.
Den samme borgers sag og andre udsagn i interviewene peger på, at nogle
borgere har behov for egentlig gældsrådgivning. Det kan derfor overvejes,
hvordan man fremover kan hjælpe disse borgere til at få den nødvendige
rådgivning, som ligger udenfor det kommunale hjælpeapparats regi.
48

Øget opmærksomhed på kommunikationsformer
Nogle af de interviewede medarbejdere og borgere gør sig overvejelser om
betydningen af, at skriftlig kommunikation er den almindeligt anvendte
kommunikationsform mellem borgerne og de forskellige instanser.
Overvejelserne har baggrund i, at begge parter har erfaring med, at
skriftlig kommunikation ikke i tilstrækkelig grad fungerer efter sin hensigt i
forhold til de borgere, som Udsatte team har samarbejdet med.
Der er derfor fortsat behov for at være opmærksom på, at behovet for
opsøgning og direkte kommunikation også vil være til stede fremover.
Samtidig peger nogle af medarbejderne på det ønskelige i, at instanserne
fik bedre muligheder for at kunne kommunikere med borgerne via sms.
På workshoppen pegede projektlederen for Udsatte team på, at de
forskellige instansers telefontider i sig selv kan virke hæmmende for
kontakten og samarbejdet mellem dem og borgerne. Det samme taler
nogle af de interviewede borgere om.
Det kan derfor overvejes, om der er muligheder for at se nærmere på dette
forhold.
Et eksternt handleapparat
Såvel de interviewede borgere som medarbejdere fremhæver betydningen
af, at Udsatte team har kunnet være opsporende, opsøgende og
udegående. Endvidere tillægges det stor betydning, teamet også har
kunnet være borgerens ledsager og fortaler og har kunnet yde borgeren
praktisk bistand af forskellig karakter, når der har været behov for det.
Implementeringen af Udsatte teams erfaringer peger derfor på, at der også
fremover bør være et eksternt handleapparat til rådighed, som kan opfylde
det behov som borgeren har for aktiv, direkte støtte og sagsbehandlerne
har for at kunne skabe og fastholde forbindelsen med den enkelte borger.
Udsatte team har haft omkring 100 sager i løbet af tre år, og mener, at et
lignende antal vil kunne forventes fremover.
Det forholdsvis begrænsede antal sager kunne tale for, at funktionen i
fremtiden varetages af medarbejdere i §99 teamet.
Vælger man at gøre det, vil det kræve, at teamets medarbejdere også
fremover ydes socialfaglig bistand i lighed med den, som aktuelt ydes af et
medlem af Udsatte team.
Endvidere vil det være nødvendigt at sikre det nødvendige økonomiske og
praktiske grundlag så de medarbejdere, som skal varetage funktionen, får
den nødvendige tid til borgerne og kapacitet til reelt at stå til rådighed og
kunne handle hurtigt, som har karakteriseret Udsatte teams indsats.
Det skal derfor også være muligt for medarbejderne at handle i disse sager
uden forudgående visitation.
Der kan samtidig ses på, i hvilket omfang §85 medarbejderne i højere grad
kan inddrages som en del af et eksternt handleapparat. Det samme gælder
for udnyttelsen af de muligheder, der findes i Jobcentrets mentorordning i
relation de af de udsatte borgere, som vil kunne få støtte efter denne.
49

Samspillet og sammenhængen mellem borgeren, de involverede enheder
og det eksterne handleapparat kan principielt beskrives således:
Modtagelse
Rådgivning og vejledning
Formidling af bistand
Løbende kommunikation og
samarbejde med borgeren
Opfølgning m.v.
Involverede
enheder
Eksternt
Borger
Handleapparat
I
hjælpeapparatet
Igangsættende kontakt.
Tilrettelæggelse og plan for
samarbejde med borgeren
Løsningsfokuseret
samarbejde med indbyrdes
rolle- og ansvarsfordeling
Formidling af borgeren til
enheden
Opsporing
Opsøgning
Forløbende kontakt og
dialog
Hjælp til selvhjælp
Personlig vejledning og
støtte
Praktisk bistand
Formidling af hjælpeapparat
til borgeren
50