Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

More documents

Recommendations

Info

lige havde øje for skovens rekreative potentiale. Det mest udbredte har dog været en eller anden form for rationel skovdri , og brugen af skoven som produktionsareal betyder ,at man har dyrket den e er forskellige principper, som har resulteret i nogle bestemte udtryk. Professor Ib Asger Olsen beskriver tre skovtyper: tæt højskov, åben højskov og lavskov. Disse er resultatet af henholdsvis plukhugstdri , renafdri og stævningsdri . Plukhugstdri en går ud på at fælde enkelte træer eller grupper af træer e erhånden som de når en passende størrelse. Nye planter er hele tiden under opvækst, og udtrykket i den tæ e højskov fastholdes e erhånden som unge træer a øser ældre. Skoven indeholder tre lag: nederst et busklag, i midten yngre træer og øverst de modne træer. For at fremme opvæksten af nye træer, kan der med fordel arbejdes med lystræer. Det vil sige arter der har et lysgennemslip i kronen på mellem 10 og 30 % (Olsen 1999). Ved renafdri fældes større arealer med skov på en gang, hvore er hele arealet nytilplantes. Den åbne høj- Tæt højskov, Alnarp, Sverige. Åben højskov, Høsterkøb skovkirke-gård, Sjælland. skov består derfor udelukkende af træer med samme alder, og modsat den tæ e højskov er der god sigtbarhed under trækronerne. Ved at bruge skyggetræer med et lysgennemslip på under 10 % hæmmes fremvæksten af nye, uønskede planter i skovbunden e ektivt. Bøgeskov kan være et godt eksempel på åben højskov. Lavskoven er et resultat af stævningsdri , hvor man med jævne mellemrum hugger træet ned til roden. Træet vil skyde igen med mange små skud, og fremstå med et erstammet eller buskagtigt udtryk. Metoden bruges ikke længere til egentlig vedproduktion, men kan være en måde, at fastholde et udtryk i en rekreativ skov. Selvom ikke alle skove drives (udelukkende) med produktionsformål i dag, vil man o est kunne karakterisere dem som en af de tre typer. 2.3.3 Kronedække De tre ovenfor beskrevne skovtyper karakteriseres ved deres struktur i forhold til en horisontal lagdeling. Tætheden af træerne og deres kronedække beskrives ikke, men det er klart, at der kræves en vis tæthed, førend at der bliver tale om skov. Ifølge skovde nition fra FN’s orga- nisation for fødevarer og landbrug, FAO, skal kronedækket blot være 10 % for at man opnår skov. Ud over FAO, er der tilsyneladende ikke mange kilder, der giver et bud på det nødvendige kronedække i forhold til skovbegrebet i dansk sammenhæng. Helt tilbage i Fredsskovforordningen af 1805 ndes dog en beskrivelse. Her henvises til skovforordningen af 1781 (der omhandler kronens skove), og her de neres skov bl.a. ved, at den skal indeholde træer, hvis grene når hinanden (Oustrup 2006). I en bacheloropgave fra 2007 om skovkirkegårde forsøger forfa eren selv, at komme frem til et mål for kravet til kronedækket. Konklusionen er, at det er nødvendigt med et kronedække på 50-100 % for, at der opnås et udtryk af bestandtræer, og tallet skal helst ligge over 60 %. Er tallet lavere end 50 % opnås i stedet et parklignende præg på kirkegården (Wichmann 2007). 2.3.4 Skovtræer Valget af træarter har betydning såvel for skovens udtryk som for om beplantningen eller bevoksningen overhovedet kan karakteriseres som skov. F.eks. angiver Helge Wul (1970, p.12) at: ”For at kunne betegnes som skov, må bevoksningen bestå Det procentvise kronedække har betydning for oplevelsen af skov. Her et kronedække der ligger oppe mellem 50 og 100 %. 23
24 af skovtræer, således løvtræer som bøg, eg, ask, løn m. . og nåletræer som gran, fyr, lærk m. . […] En frug ræsplantning kan f.eks. ikke betegnes som skov”. Igen opstår der imidlertid et de nitionsmæssigt problem, for hvad er et skovtræ? Helge Wul giver eksempler på, hvad der kan være eller ikke kan være et skovtræ, men der gives ikke en egentlig de nition. En liste over nogle af de mest anvendte arter til produktionsskov ndes i Statens forstlige Forsøgsvæsens Skovbrugstabeller (1990). Heri ndes oplysninger om forskellige arter af gran og fyr samt om eg, bøg, ask, ær, birk, rødel, hybridask og japansk lærk. Ifølge Bo Fritzbøger er det ikke tilstrækkeligt at træerne er af nogen bestemte arter. De skal tillige indgå i et skovplantesamfund: ”Det er træerne der gør skoven til skov. Men i moderne sprogbrug er forekomsten af træer ikke en tilstrækkelig forudsætning for at tale om skov. En mark med juletræer er ingen skov. Dertil kræves forholdsvis slu ede bevoksninger af træer af forskellig art og alder, som kan være levested for netop de plante- og dyrearter, vi forbinder med skoven. Majblomst og anemone, sortspæ e og eghjort ind- nder sig ikke hvor som helst, blot der er træer. Der skal et særligt skovmiljø til. Skoven opfa es altså som et samfund af levende organismer, der behøver hinandens selskab for at trives.” (Fritzbøger 1994, p.13). Han mener altså at skovbegrebet hænger nøje sammen med en naturlig udvikling af plante- og dyreliv. At der er et bestemt samspil mellem dyr og planter, er imidlertid ikke umiddelbart til at erkende som lægmand. Det er noget, der for en fagkyndig kan konstateres ved nærmere undersøgelse af et områdes ora og fauna. På trods af de e, vil almindelige mennesker have en holdning til, om de be nder sig i en skov eller ej, og de e vil ikke nødvendigvis være sammenfaldende med den fagkyndiges vurdering af, hvornår der er tale om skov. I forhold til at opfa e skoven som et bestemt samspil mellem dyr og planter, er det naturligt at pege på, at træerne fortrinsvis bør være af arter der har eksisteret i Danmark længe nok til, at de har udviklet et sammenspil med faunaen og kan danne stabile biotoper. Jeg kan fristes til at sige, at arterne skal være hjemmehørende, men de e vil åbne op for diskussionen af, hvor længe en art skal have befundet sig inden for landets grænser, for at kunne kaldes hjemmehørende, hvilket jeg ikke kommer nærmere ind på her. Men det kan nævnes, at bøg og avnbøg er de sidste naturligt indvandrede træarter. De kom til Danmark for ca 3.500 år siden (Møller og Staun 2001). Senere tilkomne arter er blevet indført af mennesker, og har dere er forvildet sig ud i naturen. 2.3.5 Plejeniveau Skov er karakteriseret ved et meget lavt plejeniveau i forhold til andre grønne områder. Dam (1989) skelner i forhold til pleje mellem tre typer af grønne områder. De betegnes henholdsvis som havepræg, parkpræg og naturpræg, og skov vil som naturområde høre til sidstnævnte type. Naturpræget karakteriseres ved det lave plejeniveau og karakteren af noget uberørt (Dam 1989). Typisk er pleje af skovområder da også prak- tisk, økonomisk eller sikkerhedsmæssigt betinget frem for æstetisk betinget. Begynder man at pleje skov mere intensivt, kan man ende op med et helt andet udtryk end skov. Går man f.eks. ind og plejer skovbunden på en sådan måde, at der opstår en form for græsplæne, som det f.eks. er situationen på Stockholms <strong>Skovkirkegård</strong>, vil jeg ikke mene, at der kan tales om egentlig skov, idet resultatet er, at udtrykket kommer til at ligge nærmere park end skov. 2.3.6 Delkonklusion En de nition af skov a ænger af øjnene der ser. Der vil være forskellige krav og fokuspunkter alt e er om formålet er, at bestemme skov i forhold til f.eks. juridiske, produktionsmæssige eller rekreative formål. Udgangspunktet for de este skovarealer i Danmark er imidlertid produktion, og det må nødvendigvis have ind ydelse på danskernes oplevelse og opfa else af skov. I skovloven gives der ikke noget svar på, hvor stort et træbevokset areal skal være før der er tale om skov. Det mindste areal der omtales er på 230 m 2. Det kan f.eks. svare til et kvadratisk areal på lige godt femten gange femten meter. Det vil nok være i underkanten af hvad de este Den ægte skovoplevelse forsvinder når skovbunden bearbejdes i så høj grad som på Stockholms skovkirkegård.
Page 1 and 2: Skovkirkegård i Herfølge Ny tende
Page 3 and 4: 2 RESUME I de seneste år har der v
Page 6: FORORD Denne opgave er udarbejdet s
Page 10 and 11: 1 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Probl
Page 12: Bisæ else er en betegnelse for cer
Page 15 and 16: 14 2.1 Kirkegården og de alternati
Page 17 and 18: 16 er der. Og når vi skal forholde
Page 19: 22 skov, hvis den indeholder træar
Page 23 and 24: 26 2.4 Hvorfor skovbegravelse nu? D
Page 25 and 26: 28 bæredygtighed i alle tænkelige
Page 27 and 28: man o ere end i dag døde i hjemmet
Page 29 and 30: 32 2.5 Skovkirkegårdens kvaliteter
Page 31 and 32: 34 stemt også kan bidrage til den
Page 33 and 34: 36 Træet er for mange er stærkt s
Page 35: 40 2.7 Konklusion Kirkegården dann

Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?