Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

FORORD
Denne opgave er udarbejdet som
afslu ende specialeprojekt på
landskabsarkitektuddannelsen og
omhandler emnet skovkirkegårde.
At valget af arbejdsområde netop
er faldet på kirkegårde skyldes min
årelange interesse for og fascination
af kirkegårdens rum. I et til tider
kaotisk informationssamfund der
til stadighed handler mere og mere
om vækst og forandring står kirkegården
på mange som en modsætning
til livet uden for kirkegårdsmurene.
Inden for murene holdes der fast på
traditionerne og tempoet er langsommere.
Her ndes et gentaget
mønster i de hækafgrænsede gravsteders
ordnede rækker, i dagens og
årstidens gang, og i den gentagne
historie om afsked med de døde. På
kirkegården skal slægt følge slægters
gang.
Men udviklingen er der, omend den
foregår langsomt. Tendenser uden
for murene smi er på forskellig vis
af på kirkegården. Langsomt ændrer
kirkegården sig i sin fysiske form,
men også i vores mentale opfa else
af den.
På det seneste er der blevet sat
spørgsmålstegn ved religionens
plads på kirkegården. Mange danskere
har fået et mere vagt forhold
til folkekirken, og mange kommer
der kun ved særlige lejligheder.
Flere og ere danskere melder sig
ud af folkekirken, og en større del af
befolkningen har en anden religion
end den kristne. Alt i alt er der e -
erspørgsel e er alternativer til den
traditionelle landsbykirkegård, og
her er skovbegravelsespladser kommet
ind i billedet som et muligt alternativ.
Med denne opgave har det været
mit mål at arbejde med begravelsespladser
i skov for at lære mere om
deres muligheder og begrænsninger,
styrker og svagheder.
I forbindelse med de e arbejde skal
først og fremmest lyde en stor tak til
min kyndige hovedvejleder Susanne
Guldager der ved det meste af hvad
der er værd at vide om kirkegårde.
Dernæst en tak til Anders Busse
Nielsen, der som bivejleder på skov-området
har givet gode råd og
inspiration. Også en tak til Kurt Jørgensen,
kirkegårdsleder på Herfølge
Kirkegård for informationer om stedet
før og nu.
Endelig tak til familie og venner,
især folk på specialetegnesalen, der
har fulgt med på sidelinjen, I har alle
hjulpet med gode råd og opbakning.
Og ikke mindst tak til Steen der har
været til mere hjælp, end man kunne
bede om. Tak til Thomas, hvem ved
hvor langt jeg var nået uden dig.
Nanna Davidsen LAK 06013
Københavns Universitet, november 2008
5