Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

More documents

Recommendations

Info

ne kunne y es rundt, alt e er hvilken mental tilstand den besøgende var i, og hvilke behov og ønsker han eller hun har. Det er imidlertid ikke en realistisk mulighed. I stedet må vi a nde os med, at den enkelte type gravsted, ikke kan være optimalt i forhold til alle de tilstande, de besøgende kommer til at be nde sig i i løbet af sorgprocessen. En løsning på de e problem kunne være at vælge at tilpasse omgivelserne til personer i stor sorg, for dermed at ramme den laveste fællesnævner. En god begrundelse her for kan være, at gravstedet o e besøges mest hyppigt det første stykke tid e er begravelsen (hvor mange har det største behov), for dere er at blive et sted, man besøger en eller to gange om året (typisk til jul og evt. fødselsdag). Men omvendt er der også nogle, der ikke kan overskue at besøge graven i starten, hvor de står i den største sorg. Og kan det så i stedet forsvares at tilgodese de brugere, der typisk kun kommer nogle få gange om året, men som til gengæld i antal udgør en meget stor gruppe? Svaret synes ikke at være entydigt. Bl.a. fordi brugergruppen er en meget sammensat størrelse af personer i mange forskellige faser af sorg. Selv hos dem der har en stor mental svaghed tilfælles, er der forskel på hvordan de oplever forskelige typer af omgivelser, og om f.eks. skov vil opleves som en positiv eller negativ karakter. Jeg mener, man må antage, at de nærmeste e erladte i de este tilfælde har ind ydelse på valg af gravsted og derfor har ha muligheden for at modsæ e sig valg af et gravsted i skov, hvis de har det svært med denne karakter. Har en skovbegravelsesplads været den afdødes eget ønske, bør man acceptere valget og de konsekvenser det får for de e erladte. Men man kan naturligvis håbe på, at det er en beslutning der tages i samråd med de nærmeste, så der kan tages hensyn til alle parter. Jeg mener dog, at skoven alt i alt har karakterer, der kan være til glæde i mange tilfælde, og at den ikke bør fravælges udelukkende af frygt for, at den kan virke afskrækkende på en mentalt svag person. 2.5.5 Delkonklusion Skoven har som natur en evne til at virke afstressende og beroligende på os. Strukturelt set har den ligeledes potentiale for at have en stor tiltrækningskra på mennesker. Begge dele er af stor betydning for skovens evne til at danne ramme om gravsteder. Men man skal være opmærksom på, at der ikke er langt fra det afstressende og tiltrækkende til noget, der kan virke skræmmende eller afvisende. Og de e særligt når man har at gøre med mentalt svage personer. Det bør naturligvis ikke betyde at skoven ikke kan anvendes som rum for begravelse, da dens kvaliteter er indlysende. Bl.a. kny er de este positive symbolske betydninger til skoven. Men det bør overvejes, i hvilket omfang skoven skal designes eller bearbejdes, for at man i videst mulig udstrækning skaber et sted med så mange kvaliteter som muligt. Man bør indtænke de re komponenter coherence, complexity, legibility og mystery, og desuden tænke på at skabe et sted, der opleves som natur, men som ikke går hen og virker ”vildt” i en grad, der kan være skræmmende. For eksempel kan man sørge for at placere gravstederne i udkanten af skoven, hvor mentalt svage personer nemmest kan overskue at bevæge sig ind. Samtidig kan det dog overvejes at lægge andre gravsteder længere ind i skoven, hvor mentalt stærke personer måske vil foretrække den mere enerådende skovstemning. Folk har forskellige evner og ønsker i forhold til ophold i skoven. Ved at sammenligne strukturen og karakter (e er de o e parkkarakterer) fremgår det, at skovbegravelsespladser ikke er ”bedre” end traditionelle kirkegårde, men heller ikke ringere. Skoven skal ses som et godt alternativ til rammen om det traditionelle gravsted. 37
40 2.7 Konklusion Kirkegården danner ramme om døden, og den har funktioner, der opfylder behov på ere forskellige planer, såvel praktisk som åndeligt. Gennem tiden har kirkegården forandret sig, hvilket er en naturlig følge af ændringer i det omgivende samfund. Ændringer i vores natursyn, og en faldende interesse for at dyrke den kristne tro, er nogle af hovedårsagerne til, at danskerne er begyndt at e erspørge skovbegravelsespladser. Det skal dog påpeges, at der er forskellige årsager der hos den enkelte kan resultere i interesse for at nde et sidste hvilested i skoven. Et af spørgsmålene som denne tekst har forsøgt at besvare er, hvad der egentlig skal forstås ved begrebet skovkirkegård eller skovbegravelsesplads. Udgangspunktet har været at forsøge at de nere skovbegrebet, hvilket dog har vist sig vanskeligt, at give en fuldstændig entydig de - nition af. Overordnet set er konklusionen dog, at skov i Danmark må de neres som værende produktionsskov. Dermed følger nogle retningslinjer for udformning af skoven med hensyn til skovbund, træarter, tæthed osv. Men en fuldstændig de nition af skov med hensyn til minimumsareal, kronedække med mere kan ikke gives. I forhold til at anlægge skovbegravelsespladser, kan man dog udemærket bruge produktionsskoven som reference. Der er også søgt et svar på, hvad skovbegravelsespladser har at tilbyde. I kra af den primære oplevelse af stedet som skov (og dermed natur), er der mange afstressende aspekter forbundet med en begravelsesplads i skov, hvilket kan være til stor gavn for besøgende i sorg. Mennesker kan nde tryghed i skovens omgivelser, men man skal være opmærksom på, at det modsa e også kan være tilfældet, f.eks. kan nogle mennesker være nervøse for at fare vild, hvis der ikke er god mulighed for at orientere sig. Alt i alt udgør skovbegravelsespladser et interessant alternativ til de nuværende kirkegårde, og tiden vil vise, om de vinder generel ubredelse i Danmark, enten i form af udvidelser til eksisterende kirkegårde, eller som kommunale begravelsespladser i fredskov.
Page 1 and 2: Skovkirkegård i Herfølge Ny tende
Page 3 and 4: 2 RESUME I de seneste år har der v
Page 6: FORORD Denne opgave er udarbejdet s
Page 10 and 11: 1 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Probl
Page 12: Bisæ else er en betegnelse for cer
Page 15 and 16: 14 2.1 Kirkegården og de alternati
Page 17 and 18: 16 er der. Og når vi skal forholde
Page 19 and 20: 22 skov, hvis den indeholder træar
Page 21 and 22: 24 af skovtræer, således løvtræ
Page 23 and 24: 26 2.4 Hvorfor skovbegravelse nu? D
Page 25 and 26: 28 bæredygtighed i alle tænkelige
Page 27 and 28: man o ere end i dag døde i hjemmet
Page 29 and 30: 32 2.5 Skovkirkegårdens kvaliteter
Page 31 and 32: 34 stemt også kan bidrage til den
Page 33: 36 Træet er for mange er stærkt s

Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?