Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

More documents

Recommendations

Info

Graven er ikke placeret i en skov som sådan, men den er et eksempel på et af de første gravsteder i naturen, vi nder e er kristendommens indførelse i Europa. Øen ligger i en sø i en slotspark, og kan betragtes fra bredden. Det var intentionen med valget af stedet, at den besøgende kunne tage sceneriet med gravstedet i øjesyn og mindes den afdøde i kombination med en oplevelse af den smukke, romantiske natur (Sommer 2003). I romantikken dyrkede man, hvorledes naturen og gravstedet med de tilkny ede minder tilsammen kunne skabe en særlig stemning. Natursynet havde som ideal: ”Det uberørte, det vilde landskab, som skulle nydes i ensomhed med stor vægt på det emotionelle indtryk” (Hansen 1989, p.15). Stemningen var et nøgleord på daværende tidspunkt. Da Høsterkøb <strong>Skovkirkegård</strong> blev anlagt i 1933, var et nyt natursyn under opsejling, nemlig ”det funktionalistiske natursyn”. Her priste man stadig ”den naturlige natur”, men det hang bl.a. sammen med, at den var arbejdsfri og velegnet til rekreation. Idealet var nemlig, at befolkningen kunne hellige sig lønarbejdet i arbejdstiden, og nyde fritiden uden pligter af nogen art, herunder havearbejde. Høsterkøb Kirkegård opfylder både kravet om ”naturlig natur”, der kan nydes rekreativt ved gåture i området, samtidig med, at man har opfundet en arbejdsfri begravelsesplads. Naturen sørger selv for årstidsvariation, og lugning eller rivning er ikke nødvendigt, men vil tværtimod forstyrre naturoplevelsen. Forskellen på romantikkens anlæg og funktionalismens ses, som jeg ser det, bl.a. i, at det i funktionalismens tidsalder er blevet den almene borger, der bliver begravet på skovbegravelsespladsen. Samtidig er større iscenesæ elser af gravstedet (som man ser det med mindesmærket på Rousseau´s grav eller den kalkede mur der omgiver Claras Kirkegård), på Høsterkøb udski et med mere diskrete gravminder af natursten, udvalgt, fordi de kan indpasses mere naturligt i landskabet. Det er interessant at se på, om den overensstemmelse, der har været mellem natursyn og begravelsesanlæg tidligere, kan gen ndes mellem nutidens natursyn og begravelsespladser. Ifølge Jens Schjerup Hansen (1989) har vi bevæget os fra det funktionalistiske natursyn videre mod et økologisk natursyn. Hvor vi med det funktionalistiske natursyn så naturen som en uudtømmelig ressource, er det med det nye natursyn gået op for os, at der er grænser for, hvad naturen kan klare af påvirkninger fra menneskehedens side. Vi har fået en forståelse for at tingene hænger sammen i store kredsløb, samt at vi er nødt til at besky e disse kredsløb ved at forholde os ansvarsfuldt i forhold til naturen og vores omverden i det hele taget (Hansen 1989). Berit Charlo e Kaae (2004) præsenterer ud fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra 2002, en nyere model for danskernes måde at anskue naturen på. Ifølge denne kan befolkningen opdeles i to forskellige karakteristiske natursynsgrupper, samt en midtergruppe, der kan hælde til begge sider. De to grupper betegnes som henholdsvis økocentriske og antroposentriske. Det økocentriske natursyn lægger vægt på, at mennesket er en del af naturen. Det antroposentiske natursyn ser naturen som værende en ressource for mennesket (Kaae 2004). Den økocentriske gruppe har som følge heraf bl.a. mere miljøorienterede holdninger end den antroposentriske, og bruger i højere grad naturen som et sted til ”At opleve naturen og dens dynamik gennem sanserne og se den som et godt sted at tænke over tingene i.” (Kaae 2004, p.124). En anden beskrivelse af forskelle på de to grupper er, at: ”Denne gruppe [øko- centrikerne] stø er også i højere grad en række miljøforbedrende ændringer i naturen og prioriterer en arealudvikling med fokus på naturforbedringer, rekreative og økologiske tiltag, mens den antropocentriske natursynsgruppe prioriterer forbedringer lavere og i højere grad ønsker udvikling af landbrug, industri, erhverv, motorvejeboliger og sommerhuse.” (Kaae 2004, p.136). Imidlertid er der ikke forskel på, i hvor høj grad de to grupper bruger naturen. Begge bruger naturen meget, dog med nogle mindre forskelle i brugsmønstre. F.eks. er der en tendens til, at den økocentriske natursynsgruppe bruger naturen til lidt mere fordybende aktiviteter. Den økocentriske gruppe udgør en langt større andel end den antroposentriske, men samtidig skal det bemærkes, at mange har et blandet natursyn og ikke konsekvent passer ind i en af klassi ceringerne i alle spørgsmål (Kaae 2004). Selvom spørgeskemaundersøgelsen viser, at man ikke kan nøjes med, at tale om eet fælles natursyn for alle, så peges der på, at det økocentriske er dominerende. De e stemmer godt overens med Jens Schjerup Hansens tyve år gamle beskrivelse af et dominerende økologisk natursyn. Hanne Stensen Christensen henviser til, at der fokuseres på vigtigheden af ”naturlig natur”:”Når naturprojekter gennemføres, er der o e et ønske om at bringe et område tilbage til en oprindelig tilstand, også udtrykt som et ønske om en natur der er så autentisk som muligt. Det udtrykkes måske ikke eksplicit, men indgår implicit som en værdi i projekterne.” (Christensen 2004, p.71). Det siger noget om et natursyn, der peger tilbage mod oprindelig natur. Her ud fra kan tolkes et ønske om at opnå en bæredygtighed i og med, at man planlægger hen mod, at ramme naturens egen balance, frem for at manipulere sig frem til et andet resultat end det, naturen af sig selv ville nå. Der er i dag et meget stort fokus på 27
28 bæredygtighed i alle tænkelige sammenhænge, som f.eks. ved produktion af fødevarer, byggeri og ferierejser. Et relevant eksempel er en nylig diskussion i medierne af, hvorvidt kremering eller kistebegravelse er det mest bæredygtige valg. Bæredygtighed er et vanskeligt begreb at de nere. Begrebet blev introduceret første gang i Brundtland rapporten ”Vores fælles fremtid”. Heri de neres bæredygtig udvikling som en udvikling, der kan ”sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov” (World Comission on Environment and Development 1988, p.20). Både økologiske, økonomiske og sociale perspektiver kan komme i betragtning (Jørgensen 2007), og det kan være vanskeligt at nå til endelige konklusioner om hvornår noget er bæredygtigt. Men hensynet til naturens kredsløb er en vigtig faktor, når vi taler om bæredygtighed, og den store fokusering på økologi og bæredygtighed stemmer godt overens med spørgeskemaundersøgelsens resultat vedrørende, at de miljøorienterede økocentrikere udgør en stor del af befolkningen. På kirkegårdene er der traditionelt tale om udformning af et meget kultiveret begravelsesrum, og det er udgangspunktet for en bevægelse mod mere naturprægede begravelsesrum. Det er en begyndende tendens til, at vi bevæger os fra det kultiverede og hen mod det mere naturlige. Det er en modreaktion på de tendenser, der har ”hersket” siden man omkring overgangen til 1800-tallet begyndte at indhegne og beplante gravstederne. Kirkegårdenes havelignende rum synes måske ikke direkte at modsæ e sig bæredygtighed, men der går dog en vis mængde af tid og ressourcer i form af arbejdskra til at vedligeholde arealets havebrugspræg. Så det kan synes mere i den økologiske ånd at blive stedt til hvile mellem skovens træer, hvor man snart opta- ges som en del af et naturligt kredsløb, der i vores tid tillægges en værdi i sig selv. Hvor man i romantikken ”opdagede” naturens positive rekreative kvaliteter, har mange i dag ”opdaget”, at mennesker og natur er en del af en stor sammenhæng. Fælles for de to perioder er dog en stor fascinationen af naturen, der optager en central plads i menneskers bevidsthed. At der tilsyneladende eksisterer ere forskellige natursyn side om side kan kun anspore til, at man arbejder med at tilbyde varierede former for begravelsesmuligheder, herunder bl.a. mulighed for at blive begravet i skov. 2.4.2 Religionens betydning Når jeg ser på den ind ydelse kirken tidligere havde på danskernes dagligdag, har samfundet bevæget sig langt i forhold til at frigøre sig fra kirken. Ikke desto mindre er det en proces, der fortsat nder sted. At tilslutningen til folkekirken er aftagende, kan ses på tallene for den andel af samfundet, der er medlemmer af folkekirken. De e tal er faldet over de sidste ti år (Kirkeministeriet 2008a). Udviklingen skyldes bl.a. den voksende andel af nye statsborgere med andre religiøse tilhørsforhold end den kristne. Derudover kan der læses af statistik for indmeldelser og udmeldelser af folkekirken (Kirkeministeriet 2008b), at der både i 2001 og 2008 var ere udmeldte end indmeldte (der er ikke opgjort tal for de mellemliggende år). Nedgangen i medlemmer er altså ikke alene en procentvis nedgang i den samlede befolkning, der kan forklares med til ytning af nydanskere med anden religiøs baggrund, men viser også at ere og ere bevidst vælger folkekirken fra. En del af disse konverterer til andre religioner, som de er blevet præsenteret for gennem den voksende internationalisering gennem medier, rejser til udlandet eller kontakt med andre fra fremmede religioner. Andre igen vælger religionen helt fra. I dag har vi stadig en tvungen kontakt med folkekirken i forbindelse med registrering af døde og i størstedelen af landet også af nyfødte, men tendenserne i tiden tyder på, at disse opgaver kan blive lagt ud til kommuner eller regioner i fremtiden. De e for at ingen skal føle sig underlagt den kristne kirke i disse henseender. Tilbage står begravelsessituationen, hvor man - med mindre man ønsker at få sin aske spredt ud over havet - stort set kun har mulighed for at blive begravet i indviet jord 2 (tilhørende den kristne folkekirke, eller en af de fåtallige andre begravelsespladser kny et til det mosaiske eller islamiske trossamfund). Og hvordan kan nedgangen i medlemmer af folkekirken så forklare, at der opre es skovafdelinger på kirkegårdene? Det kan f.eks. forklares ved, at der indtil nu, ikke har været mulighed for begravelse eller bisæ elser andre steder end på kirkegården. Og er man ikke medlem af folkekirken (eller evt. medlem uden at være udpræget troende) kan et skovkirkegårdsafsnit virke mere tiltrækkende som sidste hvilested end de traditionelle rækkegravsteder, som vi jo i aller højeste grad forbinder med den kristne kirke. Michael Hviid Jacobsen (2001) henviser til, at vi med tab af religion mister mange af de meningsgivende referencer som de religiøse ceremonier og symboler tilbyder. Det er da naturligt, at vi forsøger at skabe nye meningsfulde rammer omkring døden. Og netop skoven og træet som symbol er et utrolig stærkt element, der bliver tillagt betydning og mening i mange sammenhænge. ”Et 2 Der kan søges tilladelse til nedsætning af urne på egen grund, hvis denne er på over 5000 m2. Desuden er lovændring vedr. kommunale begravelsespladser vedtaget, og der vil formentlig blive lavet et antal kommunale skovbegravelsespladser i løbet af de kommende år.
Page 1 and 2: Skovkirkegård i Herfølge Ny tende
Page 3 and 4: 2 RESUME I de seneste år har der v
Page 6: FORORD Denne opgave er udarbejdet s
Page 10 and 11: 1 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Probl
Page 12: Bisæ else er en betegnelse for cer
Page 15 and 16: 14 2.1 Kirkegården og de alternati
Page 17 and 18: 16 er der. Og når vi skal forholde
Page 19 and 20: 22 skov, hvis den indeholder træar
Page 21 and 22: 24 af skovtræer, således løvtræ
Page 23: 26 2.4 Hvorfor skovbegravelse nu? D
Page 27 and 28: man o ere end i dag døde i hjemmet
Page 29 and 30: 32 2.5 Skovkirkegårdens kvaliteter
Page 31 and 32: 34 stemt også kan bidrage til den
Page 33 and 34: 36 Træet er for mange er stærkt s
Page 35: 40 2.7 Konklusion Kirkegården dann

Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?