Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

landskabsarkitekter.dk

Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

28

bæredygtighed i alle tænkelige sammenhænge,

som f.eks. ved produktion

af fødevarer, byggeri og ferierejser.

Et relevant eksempel er en nylig

diskussion i medierne af, hvorvidt

kremering eller kistebegravelse er

det mest bæredygtige valg.

Bæredygtighed er et vanskeligt begreb

at de nere. Begrebet blev introduceret

første gang i Brundtland

rapporten ”Vores fælles fremtid”.

Heri de neres bæredygtig udvikling

som en udvikling, der kan ”sikre

at den imødekommer de øjeblikkelige

behov uden at gå på kompromis med de

fremtidige generationers mulighed for

at sikre deres behov” (World Comission

on Environment and Development

1988, p.20). Både økologiske,

økonomiske og sociale perspektiver

kan komme i betragtning (Jørgensen

2007), og det kan være vanskeligt

at nå til endelige konklusioner om

hvornår noget er bæredygtigt. Men

hensynet til naturens kredsløb er en

vigtig faktor, når vi taler om bæredygtighed,

og den store fokusering

på økologi og bæredygtighed stemmer

godt overens med spørgeskemaundersøgelsens

resultat vedrørende,

at de miljøorienterede økocentrikere

udgør en stor del af befolkningen.

På kirkegårdene er der traditionelt

tale om udformning af et meget kultiveret

begravelsesrum, og det er udgangspunktet

for en bevægelse mod

mere naturprægede begravelsesrum.

Det er en begyndende tendens til, at

vi bevæger os fra det kultiverede og

hen mod det mere naturlige. Det er

en modreaktion på de tendenser, der

har ”hersket” siden man omkring

overgangen til 1800-tallet begyndte

at indhegne og beplante gravstederne.

Kirkegårdenes havelignende rum synes

måske ikke direkte at modsæ e

sig bæredygtighed, men der går dog

en vis mængde af tid og ressourcer

i form af arbejdskra til at vedligeholde

arealets havebrugspræg. Så

det kan synes mere i den økologiske

ånd at blive stedt til hvile mellem

skovens træer, hvor man snart opta-

ges som en del af et naturligt kredsløb,

der i vores tid tillægges en værdi

i sig selv.

Hvor man i romantikken ”opdagede”

naturens positive rekreative

kvaliteter, har mange i dag ”opdaget”,

at mennesker og natur er en del

af en stor sammenhæng. Fælles for

de to perioder er dog en stor fascinationen

af naturen, der optager en

central plads i menneskers bevidsthed.

At der tilsyneladende eksisterer

ere forskellige natursyn side

om side kan kun anspore til, at man

arbejder med at tilbyde varierede

former for begravelsesmuligheder,

herunder bl.a. mulighed for at blive

begravet i skov.

2.4.2 Religionens betydning

Når jeg ser på den ind ydelse kirken

tidligere havde på danskernes

dagligdag, har samfundet bevæget

sig langt i forhold til at frigøre sig

fra kirken. Ikke desto mindre er det

en proces, der fortsat nder sted. At

tilslutningen til folkekirken er aftagende,

kan ses på tallene for den

andel af samfundet, der er medlemmer

af folkekirken. De e tal er faldet

over de sidste ti år (Kirkeministeriet

2008a). Udviklingen skyldes bl.a.

den voksende andel af nye statsborgere

med andre religiøse tilhørsforhold

end den kristne. Derudover

kan der læses af statistik for indmeldelser

og udmeldelser af folkekirken

(Kirkeministeriet 2008b), at der både

i 2001 og 2008 var ere udmeldte end

indmeldte (der er ikke opgjort tal for

de mellemliggende år). Nedgangen

i medlemmer er altså ikke alene en

procentvis nedgang i den samlede

befolkning, der kan forklares med

til ytning af nydanskere med anden

religiøs baggrund, men viser også

at ere og ere bevidst vælger folkekirken

fra. En del af disse konverterer

til andre religioner, som de er

blevet præsenteret for gennem den

voksende internationalisering gennem

medier, rejser til udlandet eller

kontakt med andre fra fremmede re-

ligioner. Andre igen vælger religionen

helt fra.

I dag har vi stadig en tvungen kontakt

med folkekirken i forbindelse

med registrering af døde og i størstedelen

af landet også af nyfødte, men

tendenserne i tiden tyder på, at disse

opgaver kan blive lagt ud til kommuner

eller regioner i fremtiden. De e

for at ingen skal føle sig underlagt

den kristne kirke i disse henseender.

Tilbage står begravelsessituationen,

hvor man - med mindre man ønsker

at få sin aske spredt ud over havet

- stort set kun har mulighed for at

blive begravet i indviet jord 2 (tilhørende

den kristne folkekirke, eller

en af de fåtallige andre begravelsespladser

kny et til det mosaiske eller

islamiske trossamfund). Og hvordan

kan nedgangen i medlemmer af folkekirken

så forklare, at der opre es

skovafdelinger på kirkegårdene?

Det kan f.eks. forklares ved, at der

indtil nu, ikke har været mulighed

for begravelse eller bisæ elser andre

steder end på kirkegården. Og

er man ikke medlem af folkekirken

(eller evt. medlem uden at være udpræget

troende) kan et skovkirkegårdsafsnit

virke mere tiltrækkende

som sidste hvilested end de traditionelle

rækkegravsteder, som vi jo i aller

højeste grad forbinder med den

kristne kirke.

Michael Hviid Jacobsen (2001) henviser

til, at vi med tab af religion

mister mange af de meningsgivende

referencer som de religiøse ceremonier

og symboler tilbyder. Det er da

naturligt, at vi forsøger at skabe nye

meningsfulde rammer omkring døden.

Og netop skoven og træet som

symbol er et utrolig stærkt element,

der bliver tillagt betydning og mening

i mange sammenhænge. ”Et

2 Der kan søges tilladelse til

nedsætning af urne på egen grund, hvis

denne er på over 5000 m2. Desuden er

lovændring vedr. kommunale begravelsespladser

vedtaget, og der vil formentlig

blive lavet et antal kommunale

skovbegravelsespladser i løbet af de

kommende år.

More magazines by this user
Similar magazines