Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

More documents

Recommendations

Info

mation, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed på samme måde som reklamer eller tra k. Derfor vil det være fordelagtigt at indre e begravelsespladser i naturen, f.eks. i skoven. Forstyrrende elementer skal ifølge Inger Berglund (1994) undgås på kirkegården. Når man besøger et gravsted som en del af sorgbearbejdningen, er det netop vigtigt, at der er fred og ro, så man har mulighed for, at fordybe sig i sine tanker. Man kan muligvis tale om, at de traditionelle danske kirkegårde allerede består af natur. De er ganske vist meget kultiverede, men de ligger under åben himmel, og man kan opleve plante- og dyreliv. Og så kan man o e nde alle de re komponenter, som Kaplan et al. (1998) henviser til i relativt høj grad. Derudover ligger kirkegårdene i mange tilfælde på bakker med god udsigt over landskabet. I problematiske tilfælde, hvor der f.eks. er udsigt til grimme bygninger eller støj fra tra kken, kan de e afskærmes ved hjælp af beplantning eller mure. Der er med andre ord allerede god mulighed for, at opleve kirkegården som et roligt, afstressende miljø med plads til e ertænksomhed. Så kan man opnå mere ved, at henlægge gravstederne til et decideret skovmiljø? Ifølge Stigsdo er & Grahn (2002) har personer i sorg brug for omgivelser, der ikke stiller nogen krav. Elementer kan rangeres i et hierarki, hvor det at relatere til mennesker man kender (såsom familie eller venner), stiller de største krav til psykisk og fysisk involvering. Here er følger fremmede mennesker, dyr, planter og til sidst sten og vand. Man kan sige, at både traditionelle kirkegårde såvel som skovbegravelsespladser indeholder elementer af planter, sten og evt. vand. Men imidlertid kan også planter opdeles i forskellige niveauer af involvering, sådan at en have med et højt plejeniveau stiller større krav end den vilde, uplejede natur. Mennesker i stor sorg må altså forventes, at kunne færdes mere afslappet i vildtvoksende natur end på den mere formelle og velplejede kirkegård. Samtidig peger Stigsdo er & Grahn (2002) dog på, at en psykisk svagt stillet person, ikke er særlig interesseret i, at få nye input, og der nævnes som eksempel, at vedkommende gerne vil opholde sig i skoven, men ikke bevæge sig for langt ind i den. Stigsdo er & Grahn uddyber ikke den nøjagtige årsag til, at personen ikke ønsker at komme langt ind i skoven, men den energi det kræver, at holde overblikket og orienterin- gen, angsten for det ukendte eller for at fare vild er formentlig med til, at vedkommende er afvisende. Også Inger Berglund peger på en mulig problematik ved den vilde natur: ”...naturen får ej lämnas obearbetad och vild. Den ordnande handen och omsorgen måste tydligt förnimmas.” (Berglund 1994, p.70). Hun mener altså ikke at den helt vilde natur er passende som begravelsesplads. Det hænger muligvis sammen med, at også hun lægger vægt på, at den besøgende skal føle sig tryg ved omgivelserne. Selvom naturen som udgangspunkt virker afstressende på mennesker, rummer den også potentielle farer, og kan i stedet komme til at virke som et truende sted, der kan gemme på ukendte farer. Der er derfor et dilemma mellem, at skabe rum der er naturlige og ”vilde” og tillader, at hjernen kan slappe af, uden samtidig at man havner i den situation, at sceneriet opleves som uciviliseret og farligt. 2.5.2 Skovens rumlige struktur Kaplan et al. (1998) har også opstillet en teori om, hvad der gør, at nogle steder virker mere tiltrækkende på folk end andre. Det handler her ikke nødvendigvis om, at stedet er optimalt i forhold til at hjernen kan lade op og få ny energi (selvom det be- Ifølge Stigsdo er og Grahn stiller et landskab med et højt plejeniveau som barokhaven ved Het Loo, Holland, større krav til følelsesmæssig involvering, end mere naturlige landskaber som f.eks. kystlandskabet på Bonholm. 33
34 stemt også kan bidrage til den positive oplevelse), men mere om hvilke komponenter i sammenhæng der gør at steder (såvel byens hverdagsrum som rekreative friarealer eller andre rum) opleves som positive og indbydende. Teorien omhandler re parametre der skal være til stede for at et sted kan have optimal tiltrækningskra på os som mennesker. Disse parametre er coherence (logisk sammenhæng), complexity (kompleksitet), legibility (letlæselighed) og mystery (mystik). Parametrene siger noget om, hvilke muligheder der er for, at få en forståelse af et sted, samt om der er mulighed for at udforske områdetet. Som det ses af gur 2.5 vurderer vi disse faktorer ud fra såvel en to- som en tre-dimensionel a æsning af stedet. Opdelingen i 2-D og 3-D kræver en nærmere forklaring: Mennesket opfa er et rum både to-dimensionelt og tre-dimensionelt. Den to-dimensionelle opfa else sker lidt hurtigere end den tre-dimensionelle og kan forklares, som den opfa else vi får af rummet e er fordeling af lys og mørke og strukturer, som hvis vi så på et fotogra af stedet. Vi danner os så at sige et slags ”over adebillede”, hvor vi vurderer, om der er en sammenhæng eller et mønster i En kirke kan være et godt orienteringspunkt i landskabet. <strong>Herfølge</strong> kirke, Sjælland. 2-D Understanding/ Forståelse Exploration/ Udforskning Coherence/ Logisk sammenhæng rummets umiddelbare opbygning: hvilke elementer er der i rummet, hvor mange og hvordan de er ordnet i forhold til hinanden? Jo mere logisk og overskueligt stedet er, jo bedre. Dog skal der stadig være en vis grad af kompleksitet, så det trods alt ikke bliver for overskueligt og kedeligt. Et rum der består af en rkantet græsplæne omkranset af en hæk, kan f.eks. være godt være logisk og sammenhængende, men rummet vil ikke nødvendigvis have stor tiltrækningskra på os, fordi der ikke er noget at udforske. Og det bliver simpelthen for kedeligt. Hvis vi ikke har et helt speci kt formål med, at opholde os i rummet, vil vi sandsynligvis bruge relativt kort tid på et sådant sted. Ved 3-D forståelse af et sted tager vores underbevidsthed højde for, at Complexity/ Kompleksitet 3-D Legibility/ Letlæselighed Mystery/ Mystik Figur 2.5. (Preference Matrix e er Kaplan et al. 1998 p.13) rummet er tre-dimensionelt. Vi forholder os til det ved at forestille os, hvad der er på stedet, ud over det vi lige umiddelbart kan se. Vi vurderer stedets letlæselighed ud fra, om det er udformet sådan, at vi mener at vi kan orientere os og undgå, at fare vild i området. Mystikken er til stede, hvis vi samtidig får fornemmelsen af, at der er mere at opdage, end hvad vi lige kan se. Hvis der i det hækafgrænsede rum fra før f.eks. er en beplantning eller et hegn, der gør det umuligt, at overskue hele rummet, samt en sti der svinger om et hjørne, giver den et lø e om at vi kan gå på opdagelse og få stillet vores nysgerrighed. Men hvorfor er det så vigtigt for os ,at kunne udforske og opleve, når der ligger en meget større tryghed i, En sti der svinger giver os lyst til at gå på opdagelse og undersøge hvad der ndes rundt om hjørnet. Heempark, Amsterdam, Holland.
Page 1 and 2: Skovkirkegård i Herfølge Ny tende
Page 3 and 4: 2 RESUME I de seneste år har der v
Page 6: FORORD Denne opgave er udarbejdet s
Page 10 and 11: 1 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Probl
Page 12: Bisæ else er en betegnelse for cer
Page 15 and 16: 14 2.1 Kirkegården og de alternati
Page 17 and 18: 16 er der. Og når vi skal forholde
Page 19 and 20: 22 skov, hvis den indeholder træar
Page 21 and 22: 24 af skovtræer, således løvtræ
Page 23 and 24: 26 2.4 Hvorfor skovbegravelse nu? D
Page 25 and 26: 28 bæredygtighed i alle tænkelige
Page 27 and 28: man o ere end i dag døde i hjemmet
Page 29: 32 2.5 Skovkirkegårdens kvaliteter
Page 33 and 34: 36 Træet er for mange er stærkt s
Page 35: 40 2.7 Konklusion Kirkegården dann

Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?