Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

More documents

Recommendations

Info

at holde sig til de helt overskuelige rum? Jay Appleton (1996) mener, at vores interesse for at udforske ligger i vores natur og har at gøre med, at vi instinktivt ved, at viden øger vores chancer for at overleve. Jo mere viden, jo større fordele! Hvis man kender et område godt, har man bedre mulighed for at ygte fra en forfølger, eller for at opspore et byttedyr eller en ende. ”The creature exploring is seeking to acquaint itself with the widest range of options to exploit its environment so that, if the necessity arises, it can act from a basis of information and not of ignorance. Exploring is the master activity which lies behind the successfull accomplishment of the others and it can be observed in all higher animals” ( Appleton 1996 p.64). Hvis alle re beskrevne parametre er til stede, vil folk altså på samme tid føle sig tilstrækkeligt trygge og samtidigt tilskyndede til at gå på opdagelse i det ukendte. Det vil sige, at de alt i alt vil be nde sig godt i omgivelserne og som følge der af, vil de også bruge længere tid på stedet (dog skal det bemærkes at andre faktorer som f.eks. støjgener kan ødelægge e ekten af de re parametre). Det kan synes som en vanskeligt opgave, at undersøge skov i forhold til parametrene, da skov kan være sammensat på ere forskellige måder. E er danske forhold kan vi dog sige, at der er en grundstruktur med stier samt en beplantning der kan bestå af f.eks. monokulturer af højstammede træer eller blandingsskov med et tæt busklag, der forhindrer udsyn. Men uanset hvilken type skov man be nder sig i, vil jeg dog mene, at de danske skove i stort omfang lever op til de re parametre. Træerne er det gennemgående element, der skaber logisk sammenhæng, samtidig med at f.eks. spredte buske, skovbunds ora eller et vandløb tilfører en vis grad af variation (kompleksitet). En blanding af træ- arter kan også skabe variationen. Letlæseligheden har i høj grad at gøre med muligheden for at orientere sig. De danske skove er typisk ikke større end at de este mennesker kan færdes i dem ud fra en forvisning om, at de ikke farer vild. Derudover er der for det meste elementer som f.eks. stabler af stammer i vejsiden eller steder med udsyn til de omkringliggende områder, der kan fungere som pejlemærker og hjælpe med orienteringen. Der er også en rimelig grad af overskuelighed over området mellem træernes stammer eller fremad langs stien, som kan være med til, at give en følelse af overblik og tryghed ved situationen. Men samtidig kan man ikke overskue hele området på en gang, og det er spændende at undersøge, hvad der ligger på den anden side af et ltret buskads, oppe på toppen af bakken eller ovre på den anden side af vandløbet, og heri ligger mystikken. Alt i alt kan skovenes popularitet udmærket forklares ud fra en god sammensætning af overblik og mulighed for at udforske, samtidig med at der både er sammenhæng og dog masser af detaljer at opleve. Fordelen ved at placere en begravelsesplads i omgivelser der tiltaler mennesker er dels, at de besøgende forhåbentligt vil tilskyndes til, at tilbringe mere tid ved gravstedet, og i den forbindelse kan de arbejde med deres sorg, eller føle nærhed til den afdøde. Det er også vigtigt, at de føler sig godt tilpas på stedet og ikke forstyrres af forhold, der gør dem utrygge eller utilpasse. Desuden er det vigtigt, at folk har mulighed for at vælge et gravsted i omgivelser de synes om af personlige årsager. De e erladte skal kunne føle glæde eller tryghed ved at vide, at den afdøde hviler på et, til netop denne person, særligt udvalgt sted. Det er en tanke, der kan virke betryggende for de efterladte. Man kan igen spørge, om ikke den traditionelle kirkegård i lige så høj grad kan siges at indeholde de elementer, der ifølge Kaplan et al. gør et sted a raktivt for mennesker. A ængig af den enkelte kirkegårds udformning, kan der i nogle tilfælde være mangel på mystik, idet hele arealet stort set kan overskues på en gang. I andre tilfælde vil det være muligt ”at gå på opdagelse” på kirkegårdens område, og hvis det er tilfældet vil forskellen på den traditionelle kirkegård og skoven kny e sig til mere personlige præferencer. Der kan ikke tales om at skoven som rum generelt er ”bedre” end kirkegården, men den er et bud på et andet ”godt” rum som ramme om gravstederne. 2.5.3 Skovens symbolik Ud over den måde vi sansemæssigt opfa er skovens landskab eller struktur på, har vi også en forudgående symbolsk opfa else af skoven. Skove kan påvirke os med deres fysiske fremtoning, men ud fra vores tidligere erfaringer med skov (i form af f.eks. historier eller lm om skov, samt den kulturarv og traditioner vi hver især bærer med os) har vi et symbolsk billede af skoven, der er dannet allerede inden vi besøger et skovareal. Det enkelte træ står for de este som et symbol på styrke og nærmest som noget helligt. Foreningen Løvfald (2006) henviser til træet som et symbol på livets cyklus; opståen og forgængelighed. Inger Berglund konkluderer, at der skal være store træer i forbindelse med en mindeslund, da de for mange står som et symbol på livet, og en stræben mod lyset (Berglund 1994). Skoven kan altså bidrage med en form for hellig følelse, som Michael Hviid Jacobsen (2001) mener er en af de tre nødvendige funktioner på en begravelsesplads (jævnfør afsnit 2.1). Skoven som helhed kan opfa es som 35
36 Træet er for mange er stærkt symbol for bl.a. livet. et eventyrligt sted, men både med positivt og negativt fortegn: Som et sted med gode, spændende oplevelser, eller som et farligt sted, hvor man kan fare vild, og hvor ukendte farer lurer. Men symbolikken i skoven som helhed kan også ndes i det kredsløb og den balance, der er til stede i skoven mellem planter og dyr, fra dag til dag eller år til år. Ligesom det enkelte træ, kan også hele skoven tolkes som et symbol på styrke eller liv, og (i højere grad end det enkelte træ) også som et symbol på evighed eller uforanderlighed. Overordnet set rummer skoven ere positive end negative symbolikker, og vil for de este mennesker give mange gode associationer. 2.5.4 Skoven som parkkarakter Den svenske professor Patrik Grahn har arbejdet med at karakterisere parker og andre rekreative grønne områder ud fra o e forskellige ”basiskarakterer” (se gur 2.6). I hans forskning var skov tidligere en af disse karakterer (Grahn 1991). Siden hen er modellens o e karakterer blevet modi ceret, og skov er ikke længere en konkret beskrevet karakter, men indgår i stedet som mulig forløser af karaktererne ”wild”, ”rich in species” eller ”space”. Stigsdo er og Grahn (2002) peger på, at især karaktererne serene, space, rich in species og til en vis grad culture virker tiltrækkende på mange mennesker: ”It is of particular interest that they also appeal to the most ill and vulnerable persons; those who strive to nd balance with themselves.” (Stigsdo er og Grahn 2002, p.66). Mennesker i sorg må siges at høre til den omtalte type. Såvel den traditionelle kirkegård som skovbegravelsespladsen kan have karakteren space (en anden verden). De kan også begge bære karakteren rich in species. Skovbegravelsespladsen har dog, i modsætning til den traditionelle kirkegård, Karakter Beskrivelse 1. Serene (rolig, uforstyrrelig, klar) svært ved at indeholde karaktererne serene og culture. For at disse karakterer kan være til stede, må skoven kultiveres i højere grad, og vil hurtigt komme til at fremstå mere som en park end som skov. Af anbefalingen af bestemte parkkarakterer kan der omvendt tolkes, at de øvrige karakterer, som f.eks. “wild”, ikke appellerer til mentalt svage personer. Det bør muligvis indtænkes i designet af skovbegravelsespladser. På den anden side peger Stigsdo er og Grahn på, at den enkeltes behov ændrer sig. På et tidspunkt vil den e erladte være kommet så langt i sorgprocessen, at vild natur ikke længere vil være en problematisk karakter. Man kunne ønske sig, at gravsteder- Fred, ro og synlige tegn på pleje. Lyde af vind, vand, fugle og insekter. Der ligger ikke a ald og yder, der er ikke noget ukrudt og ingen forstyrrende personer. 2. Wild (vild) Fascination af den vilde natur. Planter syner selvgroede. Gamle stier, mosgroede sten. 3. Rich in Species (artsrig) Stor artsrigdom af planter og dyr. 4. Space (en anden verden) Et rum der giver en beroligende følelse af at træde ind i ”en anden verden”. En sammenhængende helhed, f.eks. en birkeskov. 5. The Common (fælled) Et grønt åbent areal med mulighed for ophold og vistaer. 6. The Pleasure Garden (lysthave) Et indelukket, sikkert og afsondret sted, hvor man kan slappe af og være sig selv med plads til at eksperimentere og lege. 7. Festive (festlig) Et mødested med plads til festligheder og underholdning. 8. Culture (kulturhistorie) Et sted af historisk betydning hvor man kan opleve historiens vingesus. Figur 2.6 De o e parkkarakterer (frit oversat e er Stigsdo er & Grahn (2002).
Page 1 and 2: Skovkirkegård i Herfølge Ny tende
Page 3 and 4: 2 RESUME I de seneste år har der v
Page 6: FORORD Denne opgave er udarbejdet s
Page 10 and 11: 1 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Probl
Page 12: Bisæ else er en betegnelse for cer
Page 15 and 16: 14 2.1 Kirkegården og de alternati
Page 17 and 18: 16 er der. Og når vi skal forholde
Page 19 and 20: 22 skov, hvis den indeholder træar
Page 21 and 22: 24 af skovtræer, således løvtræ
Page 23 and 24: 26 2.4 Hvorfor skovbegravelse nu? D
Page 25 and 26: 28 bæredygtighed i alle tænkelige
Page 27 and 28: man o ere end i dag døde i hjemmet
Page 29 and 30: 32 2.5 Skovkirkegårdens kvaliteter
Page 31: 34 stemt også kan bidrage til den
Page 35: 40 2.7 Konklusion Kirkegården dann

Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?