Download document - Greenpeace

Nærværende rapport er et bidrag til pkt. 2, idet den i form af et overskueligt sæt
grafer og tabeller viser hovedtrækkene i et udviklingsforløb, der som resultat af et
realiseret investeringsprogram fører til opfyldelse af målsætningen pkt. 1:
CO2-udslippet fra danske skorstene og udstødningsrør formindskes med 46% frem
til 2020 og med 73% frem til 2030 i forhold til 1990. Selv hvis formindskelserne af
udslippet af drivhusgasser fra landbruget og andre kilder ikke fuldtud opfylder
40/70%-målsætningerne, vil disse målsætninger således kunne opfyldes for det
samlede danske udslip, idet udslippet fra olie- og naturgasudvinding vil falde,
efterhånden som olie- og gasfelterne i den danske del af Nordsøen udtømmes.
Greenpeace-rapporten En grøn energiøkonomi - Virkemidler: Incitamenter til at
gøre det nødvendige, oktober 2009, er et bidrag til diskussionen af pkt. 3. Rapporten
belyser de nuværende forbrugerudgifter til el, varme og transport og analyserer
virkningerne af en række afgiftsomlægninger under den forudsætning, at det forøgede
afgiftsprovenu bruges til statslige infrastrukturinvesteringer samt øgede tilskud til
kollektiv transport og private investeringer i energibesparende foranstaltninger.
Forbrugere, der reagerer økonomisk rationelt på sådanne afgiftsomlægninger og
tilskudsordninger, vil få del i de opnåede samfundsøkonomiske besparelser, idet de
vil undgå de fremtidige stigninger i deres udgifter til el, varme og transport, som
følger af voksende priser på fossile brændsler.
Der er tale om Danmarkshistoriens største investeringsprogram nogensinde: af
størrelsesordenen 1.000 milliarder kr over de næste 20 år. For at tilrettelægge en
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig investeringsstrategi, må man vide, hvor store
formindskelser af kul-, olie- og naturgasforbruget, der under givne antagelser om
2
udviklingen i de kvantitative vækstparametre vil kunne opnås ved at gennemføre
konkret specificerede investeringsprogrammer i vedvarende energikilder, i
energiomsætnings- og transmissionssystemet og i forbrugssystemet (se figur 2
nedenfor) under den forudsætning, at det samlede system indrettes og styres, sådan
at energiressourcerne hele tiden udnyttes effektivt (se figur 3 nedenfor).
Denne viden kan kun indhentes ved hjælp af et omfattende computerprogramsystem
med en tilhørende database, som indeholder specifikationer af det
nuværende energisystems fysiske elementer og strukturelle koblinger og
vekselvirkninger, samt specifikationer af mulige fremtidige ændringer af disse
størrelser og deres indbyrdes sammenhæng.
Et muligt fremtidigt forandringsforløb, specificeret ved kvantitative
vækstparametre, fysiske ændringer opnået som resultat af et specifikt
investeringsprogram samt adfærdsmæssige ændringer (især valg af transportmidler),
kaldes et scenarie. Med multi-scenariemodellen SESAM-DK (Sustainable Energy
Systems Analysis Model, Danmark), hvis database indeholder fysiske og strukturelle
data for landets 64 byer og byområder, landsbyerne og landdistrikterne, er der i de
senere år foretaget en lang række sammenlignende analyser af forskellige scenarier
for udviklingen i det danske energisystem i de kommende årtier.
2
d.e. udviklingen i el-apparatbestandene, bygningsarealer, transport- og trafikmængder samt
i de industrielle produktionsmængder. Landbrugsproduktionen er ikke indregnet i nærværende
analyse.
7