Download document - Greenpeace

ene eller den anden type kraftmaskine eller opvarmningsanlæg blev valgt, var kun et
spørgsmål om de aktuelle priser på anlæg og brændsler.
Først med oliekriserne 1973 - 1981, der afslørede de vestlige industrilandes
afhængighed af importeret olie, blev energiforsyningen et politisk emne. Her i landet
blev energiplanlægning en særlig planlægningssektor, der varetog planlægningen af
kraftvarmeudbygningen og udlægningen af naturgasnet. Siden har el-markedet og
privatiseringen af el-forsyningen sat bom for den kollektive, nationale
energiplanlægning.
Nu hvor problemerne tårner sig op - klimaproblemet og udsigten til nedgang i
olieforsyningen - italesættes de løsninger, man kan forestille sig med ordene
‘energibesparelser’, ‘energieffektivitet’, ‘vedvarende energi’ og ‘integrerede
energisystemer’.
At der er store energibesparelses- og energieffektivitets-potentialer betyder, at der
i mange år er blevet ødslet med de fossile brændsler med forværring af
klimaproblemet til følge. Fordi priserne på fossile brændsler har været og stadigt er
lave, har det ikke kunnet betale sig at investere i maskiner, bygninger og
transportmidler, der udnytter brændslerne effektivt i et integreret energisystem. Der
er nu en kæmperegning at betale for de kortsigtede fejlinvesteringer.
Ordene‘vedvarende energi’ - som er en fællesbetegnelse for alle klimasystemets
og biosfærens forskelligt artede energikilder - og ‘integrerede energisystemer’ er
udtryk for forestillingen om, at den fossile energiforsynings samlinger af utallige
indbyrdes uafhængige anlæg kan udskiftes med et energisystem, der er konstrueret,
sådan at alle dets energikilde- og energiomsætningsanlæg spiller sammen på en sådan
måde, at energiressourcerne udnyttes effektivt. Figur 2 og 3 illustrerer et sådant
system. Der er således tale om at udnytte de teknologier, der i dag er til rådighed, og
de nye, der er under udvikling, til at konstruere nye energisystemer, der ligesom de
præ-fossile er indpassede i de naturlige økosystemer.
Formålet med den nærværende analyse er at bidrage til belysningen af Danmarks
muligheder for at nedtrappe forbruget af fossile brændsler og dermed at bidrage til
nedtrapningen af det globale CO2-udslip på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig
måde. Men det, der sker i Danmark, er uløseligt forbundet til det, der sker i vores
omverden, i EU og i den øvrige verden. Det CO2-udslip, vi danskere forårsager er
ikke kun udslippet fra danske skorstene og udstødningsrør, og vores tekniske
muligheder på energiforsynings- og transportområdet afhænger af, hvad der sker i
vores omverden.
Men selvom vi tænker globalt, er vi nødt til at handle lokalt. Analyser af
fremtidens muligheder baseret på modelberegninger af det danske eller et hvilket som
helst andet lands energisystem er ufuldstændige, fordi de lader en række reelt
væsentlige forhold angående internationale reguleringer og teknologiske
infrastrukturkoblinger landene imellem ude af betragtning. De internationale
relationer er imidlertid så modsætningsfyldte, at de ikke lader sig inddrage i objektive
analyser af de enkelte nationalstaters teknologiske råderum for nedtrapning af deres
fossile brændselsforbrug og CO2-udslip:
• Kyoto-protokollen og dens mulige efterfølger er aftaler indgået mellem
nationalstater om de enkelte staters forpligtelser til at formindske deres udslip af
drivhusgasser. Men bortset fra Japan, Australien, de sydøstasiatiske østater og
12