Download document - Greenpeace

Hvis benzin- og dieselbiler i stort omfang bliver udskiftet med plug-in hybridbiler
og el-biler vil der opstå en større reguleringskapacitet i disse bilers ladeaggregater.
Hvis 500.000 biler hver med et ladeaggregat på 2,0 kW oplader samtidigt, vil de
optage en effekt på 1.000 MW. Det svarer i LG-scenariet i 2030 til omkring 20% af
vindkrafteffekten på en dag med stærk vind, se tabel15. Med en gennemsnitlig
batterikapacitet på 10 kWh (mindre i plug-in hybridbiler end i el-biler) vil opladning
af samtlige batterier i en bilbestand på 2.000.000 biler strække sig over ca. ét døgn,
hvis omkring 500.000 biler oplader samtidigt med en ladeeffekt på 2 kW.
I et vinterdøgn (se eksempel i tabel 15: et februardøgn) med stærk vind og sol vil
opladning af samtlige batterier i en plug-in hybrid/el-bilpark på 2.000.000 biler
således kunne formindske el-eksporten med noget i retning af 50%. Men hvis blæsten
fortsætter, vil el-eksporten i det næste døgn blive forøget, fordi ingen biler skal have
opladet deres batterier.
Dette lille regneeksempel viser, at i fremtiden vil kun elektrolyse-anlæggene i
praksis kunne give et væsentligt bidrag til at formindske den i nogle døgn
forekommende betydelige el-eksport/import ved at forskyde el-forbrug til tidspunkter,
hvor der bliver el-overskud.
Med hensyn til CO2-udslip vil udvekslingen af elektrisk kraft med andre lande
ikke være et problem, forudsat at de europæiske el-transmissionsnetværk udbygges
tilstrækkeligt til, at et el-overskud i Danmark kan udnyttes i andre lande.
Efter at el-produktions-reguleringsmulighederne ved igangsætning af
varmepumper i kraftvarmeværkerne og el-forbrugs-reguleringsmulighederne i
elektrolyseanlæg eller andre anlæg til omsætning af elektrisk kraft til kemisk energi
er udnyttet (se tabel 15), er løsningen på det resterende effekt-tilpasningsproblem
således 1) at udvide det el-system, Danmark indgår til i at omfatte de nordiske lande 5
og efterhånden hele EU, og 2) at etablere et el-marked, hvor el-prisen bestemmes af
de marginale produktionspriser på kraftværker fyret med fossile brændsler inklusive
en CO2-afgift, der er høj nok til at fremme en hurtig nedtrapning af CO2-udslippet.
3.11 Tilbage til en decentral, kommunal energiforsyningsstruktur
Frem til årene efter 2. verdenskrig var den danske el-forsyning decentral. Hver by
havde sit eget el-værk, ejet af kommunen eller et andelsselskab. De fleste drevet af
dieselmotorer. I løbet af 1950erne blev jævnstrømsforsyningen fra de under krigen
nedslidte lokale kraftværker erstattet med vekselstrøm fra nye store oliefyrede
centrale kraftværksenheder i eller ved havnene i de store kystbyer og andre steder,
hvor de store olietankskibe kunne losses. Udbygningen og driften af de nye store
kraftværks- og højspændingsforbindelser blev varetaget af (med enkelte undtagelser)
forbrugerejede non-profit andelsselskaber, som vest for Storebælt samarbejdede i
ELSAM, øst for Storebælt i Elkraft. Med billig olie og uden CO2-bekymringer gav
denne tekniske og organisatoriske el-forsynings-infrastruktur stordriftfordele, og de
danske kraftværksingeniører udviklede gennem årene og efter skiftet til kulfyring i
slutningen af 1970erne verdens mest effektive kraftværker.
Med et formål at udnytte den gratis kølevarme fra kraftmaskiner til opvarmning
af huse, blev en del af el-produktionen i slutningen af 1980erne og den første del af
5
Rapporten A Viable Energy Strategy for the Nordic Countries 2006 - 2030 (Greenpeace,
2006) http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/nordicenergiscenarie.pdf
viser, at når det danske energisystem integreres i det nordiske, bliver effektreguleringsproblemet
løst ved regulering af vandkraftproduktionen.
29