Download document - Greenpeace

3.3 Beregningsforudsætninger og specifikke forandringsforløb
Med henblik på den nøjere diskussion af datagrundlaget for og forandringsforløbet
i det her betragtede LG-scenarie vises i bilaget Dokumentation bagest i denne rapport
en række tabeller, som specificerer beregningsforudsætninger og resultater:
• Tabel 2: El-apparater, bestandsudvikling; eksempel.
• Tabel 3: El-forbrugets fordeling på anvendelsesområder.
• Tabel 4: Bygningers varmebalance; eksempler.
• Tabel 5: Opvarmede etagearealer fordelt på bygnings/anvendelsestyper
• Tabel 6: Nettovarmeforbruget og dets fordeling på forbrugssektorer.
• Tabel 7: Nettovarmeforbruget i bygninger fordelt på opvarmningsformer og
forsyningsområder.
• Tabel 8: Vindkraft og solceller; installeret kapacitet og el-produktion.
• Tabel 9: El- og fjernvarmeproduktion ialt i kraft- og kraftvarmeværker, samt
tekniske parametre i gennemsnit for alle værker.
• Tabel 10: Tekniske data for de enkelte forsyningsanlægstyper; eksempler.
• Tabel 11: Brændselsforbruget i stationære anlæg og dets fordeling på anlægstyper.
• Tabel 12: Transportmidler. Udvikling i transportmængder og fremdriftmidler.
• Tabel 13: Årlige og månedlige energibalanceregnskaber for systemet som helhed;
eksempel.
• Tabel 14: Årlige og månedlige energibalanceregnskaber for de enkelte
forsyningsområder; eksempel.
Note 1: Energiværdier og CO2-udslipsværdier er i de fleste tabeller udskrevet med 3
decimaler. Grunden til, at talværdierne ikke er afrundet til færre decimaler eller heltal,
er, at mindre afvigelser i energibalance-opgørelser eller mindre forskelle mellem værdier
af samme størrelser udskrevet i forskellige tabeller kan indikere fejl i beregningerne.
Note 2: I tabeludskrifterne bruges ‘Motor’ som fællesbetegnelse for alle typer
kraftmaskiner, d.e. maskiner som omsætter kemisk energi (brændsler, brændstoffer) til
mekanisk eller elektrisk effekt.
‘Kedler’ er fællesbetegnelsen for individuelle, kollektive og industrielle brændselsfyrede
kedler: Olie-, naturgas-, biogas-, biomasse- eller affaldsfyrede kedler i bygninger,
industrier og fjernvarmeværker. (Kedler i dampturbine-kraft/kraftvarmeværker indgår i
værkerne [‘Motorerne’] og medregnes derfor ikke som ‘Kedler’).
3.4 Anlægskapaciteter og benyttelsestider
De nødvendige investeringer i forsyningsanlæg (kraftmaskiner (motorer),
varmepumpeanlæg, kedler og varmelagre, se tabel 9 og 16) er bestemt af de
effektbelastninger, de enkelte anlæg skal kunne klare under forskellige el- og
fjernvarmeforbrugsforhold og og varierende el-produktion i vindmøller og solceller.
Der skal til enhver tid kunne opnås balance mellem 1) den samlede el-produktion og
det samlede el-forbrug +/- el-eksport/import i systemet som helhed, samtidigt med at
der 2) i hvert fjernvarmeområde døgn for døgn opnås balance mellem
fjernvarmeproduktionen og fjernvarmeforbruget +/- tømning af/lagring i buffertanke
og eventuelle sæsonlagre. År for år skal effektbalance-beregningerne derfor i en
række forskellige driftssituationer gennemføres med korte tidsintervaller (15 eller 30
minutter) for systemet som helhed og for hvert enkelt fjernvarmeforsyningsområde.
Beregningsmetoden er beskrevet i notatet SESAM: Simulering af driftsregulering og
beregning af anlægskapaciteter, www.klausillum.dk .
I hvert af årets tolv måneder gennemregnes tre driftssituationer: ét døgn med svag
vind og sol, ét med middel og ét med stærk vind og sol i hver måned. Der regnes med
23