Download document - Greenpeace

forskellige døgnfordelinger af el-forbruget, varmeforbruget, vindkraften og
solindfaldet i de forskellige måneder. Den for et anlæg beregnede anlægskapacitet
(den udnyttede kapacitet) er den største af de el- eller varmeproduktionseffekter
anlægget skal præstere i disse 36 forskellige driftssituationer. De beregnede
anlægskapaciteter vil således være tilstrækkelige til, at der kan opnås el-effektbalance
i systemet som helhed og varme-effektbalance i de enkelte fjernvarmeområder i langt
de fleste driftssituationer.
• Tabel 15: Viser eksempler på resultater af el-effektberegningerne for systemet som
helhed i 3 af de 36 gennemregnede forskellige driftssituationer.
• Tabel 16: Viser de beregnede udnyttede el-produktionskapaciter i centrale,
decentrale og mini-kraftvarmeværker.
Det skal bemærkes, at kraft- og kraftvarmeværkernes benyttelsestider (beregnet som
værkernes el-produktion (MWh) divideret med de i værkerne udnyttede elproduktionseffekter
(MW)) bliver mindre, efterhånden som den varierende og
fluktuerende el-produktion i vindmøller og solceller forøges, så værkernes kapacitet
kun udnyttes i en mindre del af tiden. Derfor bliver anlægsinvesteringerne store i
forhold til værkernes årlige produktion, se figur 11.
3.5 Fjernvarme-temperaturer
Der er i det her betragtede LG-scenarie regnet med store investeringer i
efterisolering og andre varmebesparende foranstaltninger i bygninger, se figur 5,
sådan at der sker kraftige formindskelser af varmeforbruget i bygninger, se tabel 4,
6 og 7. Derved kan fjernvarme-temperaturerne formindskes, se tabel 9 og 10. Det
betyder, at el-produktionen per indfyret brændselsenhed i dampturbinekraftvarmeværkerne
forøges, at fjernvarme-ledningstabene formindskes og at
varmepumpernes effektfaktorer forøges.
3.6 Geotermiske varmereservoirer
I Jylland og på Sjælland findes områder, hvor der i 1.000 - 3.000 meters dybde er
lag af permeable, vandførende sedimenter med temperaturer på 30 - 90 grader.
Gennem boringer ned i disse lag kan det varme vand bringes i cirkulation op til
jordoverfladen, hvor det i varmevekslere kan afgive varme til
fjernvarmeforsyningsanlæg. Hvis temperaturen er højere end fjernvarmefremløbstemperaturen
kan varmen afgives direkte til fjernvarmenettet. Ellers kan det
varme vand bruges som varmereservoir for et absorptions- eller et kompressorvarmepumpeanlæg,
som med den høje fordamper-temperatur får en højere
virkningsgrad, end hvis varmereservoiret er udeluften eller havvand.
Det er endnu ikke nøjere kortlagt, hvor der i nærheden af større fjernvarmeområder
er geologisk, teknisk og økonomisk mulighed for at udnytte geotermisk varme.
I kraftvarmeområder er investeringer i geotermiske anlæg endvidere betinget af,
at kølevandet fra kraftmaskinerne ikke dækker fjernvarmebehovet. Hvis der i
fjernvarmeormråderne gennemføres omfattende efterisolering af bygninger, så
fjernvarmebehovene bliver mindre, og samtidigt sker en sænkning af temperaturerne
i fjernvarmenettene, vil der blive overskud af varme fra kraftmaskinernes
kølekredsløb - med mindre el-forbruget formindskes og/eller el-produktionen i
vindmøller og solceller forøges så meget, at el-produktionen i kraftvarmeværkerne
ikke afkaster tilstrækkelig varme til at dække fjernvarmebehovene.
24