Download document - Greenpeace

Figur 3. Et fremtidigt energisystem med hele tiden varierende inputs fra ‘el-siden’ (foroven) og
over året skiftende behov for varme (forneden) skal indrettes sådan, at dets forskellige
energiomsætningsanlæg kan udnytte ressourcerne effektivt. Varierende elektrisk kraft fra
kraftvarmeværker, vindmøller, solceller og vandkraftværker, der transmitteres og distribueres
gennem de fælles højspændingsnet og lokale distributionsnet, skal dække det i en anden takt
varierende forbrug i bygninger og industrier. Varmepumper i kraftvarmeværkerne skal regulere
forholdet mellem værkernes el-produktion til el-nettet og deres varmeproduktion til de
fjernvarmenet, de hver især skal forsyne, sådan at deres el-produktion så vidt muligt ikke bliver
større end nødvendigt eller ønskeligt.
Når den elektriske kraft, der fra kraftvarmeværker, vindmøller og solceller tilføres elnettet,
overstiger forbruget i bygninger, industrier og elektriske tog, trolleybusser og sporvogne, skal
den overskydende kraft omsættes til elektrokemisk energi eller kemisk energi til brug i busser og
biler: ved opladning af batterier i hybridbiler og el-biler eller ved produktion af brint. I afsnit 3.9
diskuteres den mulighed, at brint bruges som brændstof i tunge transportmidler: busser, lastbiler og
skibe - ikke i personbiler, sådan som vist i figuren.
“Elektrolyseanlæg” er i anførselstegn for at markere, at der kan blive tale om flere
forskellige teknikker til elektrokemisk energilagring, ikke kun elektrolyse.
Et energisystem som det danske, der omfatter 64 større byer og byområder og mange flere
småbyer og landsbyer, der skal have hvert sit kraftvarmeværk, og hvor mange bygninger skal
udstyres med hvert sit mini-kraftvarmeværk og/eller med solceller og solfangere, er en kompleks
struktur. At konstruere et sådant system på en sådan måde, at ressourcerne i form af brændsler og
elektrisk kraft fra vindmøller og solceller hele tiden udnyttes effektivt, er en ingeniørmæssig
udfordring. Opgavens løsning forudsætter viden om, hvordan forskellige mulige
systemsammensætninger vil kunne fungere i praksis.
(Figuren stammer fra udredningen Energipolitikkens teknologiske råderum - Nedtrapning
af CO2-emissionen. Af Klaus Illum og Bernd Møller, Institut for Samfundsudvikling og
Planlægning, Aalborg Universitet, 1998.)
9