Download document - Greenpeace

Det ses, at en forøgelse af el-forbruget på 1 PJ i 2012 alt andet lige medfører en
forøgelse af brændselsforbruget på 2,33 PJ og af CO2-udslippet på 174,45 ktons,
mens disse tal i 2030 kun er 1,56 PJ og 107,08 ktons. En forøgelse af el-produktionen
i vindmøller medfører formindskelser af brændselsforbruget og CO2-udslippet, som
tilsvarende ændrer sig efterhånden som ombygningen af energisystemet skrider frem.
Nettovarmeforbruget er fordelt på mange forskellige opvarmningsformer (se tabel
7) ligesom varmeproduktionen i individuelle solfangere erstatter varmeproduktion i
mange forskellige opvarmningsanlæg. De kollektive solfangeres indflydelse på
brændselsforbruget og CO2-udslippet er beskrevet i afsnit 3.8 ovenfor.
At en marginal ændring af henholdsvis el-forbruget og el-produktionen i
vindmøller påvirker brændselsforbruget og CO2-udslippet stadigt mindre, skyldes at
den stadigt større el-produktion i vindmøller sammen med den varmebundne elproduktion
i kraftvarmeværker frembringer et el-overskud, hvis udnyttelse i
varmepumper og i anlæg til omsætning af elektrisk kraft til motorbrændstof (f.eks.
elektrolyseanlæg) er behæftet med tab. Når el-forbruget forøges, formindskes eloverskuddet
og dermed disse tab. Tilsvarende medfører en forøgelse af vindkraftproduktionen,
at disse tab forøges, dvs. at den ekstra vindkraft ikke giver den samme
brændselsbesparelse, som hvis den går direkte til el-apparater og el-maskiner.
Da ændringerne af brændselsforbruget og CO2-udslippet ved ændringer af
henholdsvis nettoenergiforbruget/endeligt forbrug og VE-bidragene således er
forskellige år for år, og da de forskellige energiforbrug og vedvarende energikilder
giver meget forskellige ændringer, er det klart, at en målrettet strategi for
nedtrapningen af forbruget af fossile brændsler og CO2-udslippet ikke kan formuleres
i form af målsætninger for nedtrapningen af nettoenergiforbruget/endeligt forbrug og
forøgelser af VE-procenten deraf.
De overordnede energipolitiske målsætninger skal udtrykkes som mål for
formindskelse af CO2-udslippet og/eller for formindskelser af kul-, olie- og
naturgasforbruget. Derpå skal disse mål søges opfyldt på den mest hensigtsmæssige
måde med hensyn til økologisk bæredygtighed, teknologi, samfundsøkonomi og
sociale forhold.
Desuagtet bruger politikere og embedsmænd i EU megen tid på at diskutere og
formulere VE-procent-målsætninger i stedet for at iværksætte objektive analyser af
de tekniske muligheder for at opfylde fysiske målsætninger for nedtrapningen af CO2udslippet
og de fossile brændselsforbrug. Således baseres klima- og energipolitikken
på irrelevante opsummeringer af indbyrdes inkommensurable størrelser og den ene
irrelevante sums procentvise andel af den andens. Hvis det på den måde skulle lykkes
at løse de virkelige, fysiske klima- og energiproblemer, vil det være et usandsynligt
held - ikke resultatet af rationelle beslutninger baseret på objektive, fysiske analyser
af de tekniske og økonomiske muligheder, der tegner sig.
33