Download document - Greenpeace

Udnyttelsen af geotermiske varmereservoirer er således betinget dels af de
geologiske forhold, dels af udviklingen i fjernvarme- og el-forbruget og den
fremtidige el-produktion i vindmøller og solceller. Der er således ikke tale om en
‘energikilde’, hvis potentielle varmeydelse kan opgøres uafhængigt af udviklingen i
systemet iøvrigt.
I det her betragtede LG-scenarie er det antaget, at der findes udnyttelige
geotermiske varmereservoirer i Københavnsområdet og ved Slagelse, Horsens,
Randers og Ålborg. Endvidere er det eksisterende anlæg ved Thisted indregnet.
Reservoir-temperaturerne er sat til 50 grader. Anlægsudbygningen sker i takt med
behovet for varmeproduktion i kraftvarmeværkernes varmepumper. Den starter i
årene 2014 - 2016. I 2030 udgør varmeproduktionen i varmepumper med geotermiske
geotermiske varmereservoirer:
København: 7,45 PJ
Slagelse: 0,28 PJ
Ålborg: 0,38 PJ
Thisted: 0,26 PJ
Randers: 0,96 PJ
Horsens: 0,40 PJ
3.7 Nyttevirkning og effektivitet
Nyttevirkningen af et naturgasfyr (= varmeproduktionen/øvre brændværdi af
indfyret gas) kan komme op på omkring 95%. Omtrent samme nytteværdi kan opnås
i et mini-kraftvarmeanlæg (el-produktion+varmeproduktion/øvre brændværdi af
indfyret gas). Men det betyder naturligvis ikke, at naturgasfyret udnytter brændslet
lige så effektivt som mini-kraftvarmeanlægget. Elektrisk kraft har jo en meget større
nytteværdi end lavtemperatur-varme. Den kan f.eks. bruges til at drive en
varmepumpe. Med et mini-kraftvarmeanlæg+varmepumpe kan man producere varme
med et naturgasforbrug, der er kun en ca. halvdelen af det, et naturgasfyr bruger til at
producere den samme varme.
Nyttevirkningstal beregnet udfra de kalorimetriske energiværdier siger således
ikke, hvor effektivt ressourcerne udnyttes. Effektiviteten skal angives som den
termodynamiske effektivitet .
4
Tabel 17 viser, at varmeproduktionen i kedler med lav effektivitet i LG-scenariet
delvist udskiftes med kølevarme fra kraftvarmeværker og varme fra varmepumper.
Endvidere sænkes temperaturerne i fjernvarmenettene. Derved opnås en forøgelse af
energiomsætningssystemets effektivitet, som dog delvist modsvares af
termodynamiske tab i de nye energiomsætningsanlæg, der indføres, især i
elektrolyseanlæg. Den resulterende effektivitetsforbedring, der opnås frem til 2030,
bliver derfor kun 12,7%.
3.8 Solvarme
Der er i LG-scenariet regnet med installation af individuelle solfangere på huse
udenfor fjernvarmeområder med en årlig varmeydelse, der stiger til i alt 3,48 PJ i
2030. Endvidere er der regnet med, at der i tilknytning til kraftvarmeværker i perioden
2020 til 2030 opføres kollektive solfangeranlæg med en varmeproduktion på i alt 3,32
PJ i 2030, se tabel 1. I tilknytning til disse anlæg er der regnet med etablering af
4
En nøjere forklaring findes i bogen I Drivhuset - Fortællinger om naturens energi og
samfundets energikrise (Illum, 2006, www.klausillum.dk ).
25