Download document - Greenpeace

2. Energisystemets nationale afgrænsning
Klimasystemet er det globale energisystem. Der er en fint afstemt energibalance
mellem den højfrekvente stråling fra solen (minus den del, der reflekteres af skyer og
sne- og isdækkede arealer) og den lavfrekvente (infrarøde) varmestråling til universet.
Indstrålingen til stratosfæren varierer svagt med de relativt små periodiske variationer
i Jordens afstand til Solen og med energiudladningerne på Solen (pertuberancer).
Varmestrålingen fra Jorden er bestemt af land- og havområdernes
overfladetemperaturer og af atmosfærens indhold af vanddamp, CO2 , andre såkaldte
klimagasser og skyer, der absorberer den infrarøde udstråling og derved opretholder
den temperatur (indre energi) i atmosfæren, som skaber balance mellem
solindstrålingen og varmeudstrålingen. Temperaturforskellene og -variationerne i
dette overordentligt komplekse globale energisystem giver drivkraft til
havstrømmene, vindene, fordampningen og regnen, og den spektrale forskel mellem
den ultraviolette solindstråling og den infrarøde varmeudstråling muliggør
algevæksten i havene og plantevæksten på jorden og dermed livet op igennem
fødekæderne.
De menneskelige samfund har frem til det 19. århundrede udviklet sig i kraft af
menneskets evne til at udnytte energiressourcerne i de forskellige dele af det globale
klimasystems atmosfære, landområder og havområder. Primært i landbrugene,
sekundært i kraft af det fysiske arbejde, trækdyr og mennesker kunne præstere og
opfindsomheden i konstruktionen af redskaber, bygninger og skibe. Kun når man
fældede træerne hurtigere, end nye voksede op, eller man udpinte landbrugsjorden,
var der tale om et ressourceforbrug. Ellers var der tale om indpasning af
menneskelige aktiviteter i klimasystemets naturlige kredsløb. Under de
omstændigheder kan man ikke udskille energisystemer som systemer, der er adskilt
fra andre livsprocesser.
Med de billige fossile brændsler blev samfundsudviklingen uafhængig af de lokale
og regionale naturressourcer, og med internationalt forbundne nationale
højspændingsnet fik hver af de industrialiserede regioner et fælles elektrisk
krafttransmissionssystem. Da det - med billig kul og olie - er billigt at transportere
kul og olie til utallige forbrugssteder (kraftværker, industrier, bygninger og
transportmidler) kunne alle de forskellige forbrugssektorer udvikle sig uafhængigt
af hinanden. Kun bygasforsyningen og senere naturgasforsyningen og
fjernvarmeforsyningen krævede en planlagt udbygning af ledningsnet. Således frigjort
fra de begrænsninger, afhængigheden af de lokale og regionale naturressourcer udstak
for samfundsudviklingen, har de industrialiserede samfund oplevet en økonomisk
vækst til et aldrig tidligere set forbrugsniveau.
Klimasystemets og de deri indpassede præ-fossile menneskelige samfunds relative
stabilitet er en egenskab ved systemer, der er blevet til i evolutionerne op gennem
klodens og menneskehedens historie. Med de fossile brændsler har mennesker på kort
tid destabiliseret klimasystemet og afstedkommet en ikke-bæredygtig eksponentiel
vækst i klodens befolkning og dens ressourceforbrug. Ikke ved evolution af nye
økologisk stabile energisystemer integreret i klimasystemet, men ved en uhæmmet
afbrænding af fossile brændsler i maskiner og i bål i kul-, olie og gasfyr, der ikke
udgør et energisystem, men kun fremmedlegemer i de økologiske systemer. Om den
11