Stavgang - 270269.dk

3.3 EMG
EMG er en hyppigt anvendt metode, hvormed musklens aktivitet, herunder aktive perioder og
disses størrelse, kan identificeres. Dette kan ske ved overfladiske eller invasive målinger med
henholdsvis overfladeelektroder eller intramuskulær wire.(39) I dette projekt anvendes
overflade EMG på de fire udvalgte muskler.
Elektroderne afleder de elektriske signaler fra musklen, som kaldes et interferens signal. Det
består af aktionspotentialer, der dannes, når musklen depolariseres.(20) EMG kan betragtes
som en elektrisk manifestation af den neuromuskulære aktivitet forbundet med
muskelkontraktion.(40) Den optimale elektrodeplacering er hvor muskelbugen er tykkest og
vinkelret på fiberretningen med en centerafstand på 2 cm.(41,42)
EMG signalet kan være påvirket af forskellige former for støj, bl.a. aktiviteten fra andre
muskler end den der måles på, hvilket kaldes ”cross talk”. Anden form for støj kan komme fra
bevægeartefakter, som ledningernes bevægelse, samt fra måling på venstre side af
overkroppen fra elektrokardiogram (EKG). Ledningerne tapes fast for at nedsætte
støjen.(42,43)
Forsøg viser, at overfladeelektroder måler 10-12 mm i dybden uafhængigt af elektrodens
størrelse. Aktionspotentialet mindskes progressivt med øget afstand til elektroden, hvorfor
tykkelsen af subcutis har betydning for opsamlingen af signaler.(43)
Rådata kan filtreres for at fjerne støj samt ensrettes, for at give en linear envelope, dvs. en glat
kurve. En linear envelope er tilnærmelsesvist proportional med musklens aktiveringsgrad. Der
skelnes ikke mellem kontraktionsformer.(41) EMG amplituder kan ikke uden videre
sammenlignes fra muskel til muskel eller fra person til person pga. forskellig hudmodstand,
som kan variere fra dag til dag. EMG kan kvantificeres som procent af maximal voluntary
contraction (MVC).(20)
I analyser af EMG er det vigtigt at tage højde for den tidsmæssige forskydning mellem EMG
signal og ydre kraftudvikling, kaldet et elektromekanisk delay. Tiden der går, fra der
registreres EMG aktivitet til der ses bevægelse, kaldes latenstid. Dette skyldes, at der først
bruges energi til at udspænde de elastiske komponenter i musklen, efterfulgt af en
spændingsudvikling i de kontraktile filamenter, som overføres til knoglen. Dermed udvikles
bevægelse. Forsinkelsen kan være 50-100 msek. Relaksationstid er tiden fra EMG signalet
stopper til der ikke længere kan ses bevægelse pga. den tilbageværende spænding i musklen.
Det kan tage 200 msek.(20,41,42,44)
17