Kamilla Enevoldsen: Ansvarsfraskrivelsesklasuler ... - it-kontraktret.dk

således: ”Højesteret finder, at denne bestemmelse må forstås således, at alene
forsæt og ikke uagtsomhed, heller ikke grov uagtsomhed, afskærer speditøren fra
at påberåbe sig bl.a. ansvarsbegrænsningen i § 21, litra a”. Se også U 2006.362
H, hvor ansvarsbegrænsningen i NSAB 2000 § 5 således fandt anvendelse, da der
alene forelå grov uagtsomhed i modsætning til forsæt.
Det samme gør sig i øvrigt gældende i Norge, hvor det med afgørelsen i NRt
1994.626 NoH er slået fast, at alene forsæt kan medføre bortfald af ansvarsfra-
skrivelsesklausulen i NSAB 75 (nu NSAB 2000).
AB 92 § 35, stk. 2 indeholder ligeledes en ansvarsfraskrivelsesklausul. I AB 92 er
der imidlertid ikke en bestemmelse svarende til NSAB § 5, der fastslår, at alene
forsæt gennembryder ansvarsfraskrivelsen. Det er herefter spørgsmålet, om be-
grænsningen falder bort både ved forsæt og ved grov uagtsomhed. I afgørelser der
omhandler denne problemstilling procederer parterne ofte på, at der foreligger
misligholdelse af så grov karakter, at ansvarsfraskrivelsen skal bortfalde, men
domstolene vælger sjældent at tilsidesætte ansvarsfraskrivelsen 127 .
KFE 1992.44 VBA vedrørte udførelsen af en tagentreprise på en ny produktions-
bygning. Under udførelsen opstod der brand i tagdækningen. Bygherren krævede
herefter sit driftstab erstattet, og det var derfor spørgsmålet, om der forelå så ufor-
svarlige forhold fra entreprenørens side, at ansvarsfraskrivelsesklausulen i AB 72
§ 22, stk. 5 (nu AB 92 § 35, stk. 2) ikke fandt anvendelse. Bygherren procederede
på, at der forelå en betydelig eller grov uagtsomhed, som medførte, at ansvarsfra-
skrivelsesklausulen ikke kunne finde anvendelse. Voldgiftsretten for bygge- og
anlægsvirksomhed nåede frem til, at der ikke var udvist uforsvarlige forhold af en
sådan grovhed, at ansvarsfraskrivelsesklausulen skulle tilsidesættes.
Dommen er således udtryk for, at voldgiftsretten ikke fandt, at der forelå den til-
strækkelige grovhed til, at ansvarsbegrænsningen i AB 92 § 35, stk. 2 kunne falde
bort.
127 Hans Henrik Vagner: Entrepriseret, s. 192.
Side 56 af 72