Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter ...

More documents

Recommendations

Info

DGC-rapport 19 • Der bør ikke være fri adgang mellem tankningsstuds og motorrum, hvor der kan være antændelseskilder. • Køretøjet bør jordes, før tankning kan påbegyndes for at hindre gnistdannelse fra statisk elektricitet For tankningsforbindelsen: • Brint må kun kunne strømme gennem forbindelsen, når tilslutningen er helt i orden. • Der bør være dobbeltsikring mellem brint og omgivelserne, dvs. både en automatisk og en manuelt virkende stopventil. • Stopventilen skal være fail-safe, således at hvis tilslutningen er defekt, afbrydes brintstrømmen. • Brud på forbindelsen må kun medføre et beskedent gasudslip. • Afbrydelse af forbindelsen bør kun være mulig, når denne er gjort trykløs. For fyldeanlægget: • Der bør være indbygget en volumenstrømsbegrænser. • Anlægget bør forsynes med en måler, der løbende angiver den påfyldte mængde. • Anlægget bør sikres mod ledningsbrud • Anlægget skal være sikret mod påkørsel. Det er en betingelse for godkendelse af brandmyndighederne. 6.3.4 Installation og placering af brændstofkomponenter på køretøj Generelt: Alle komponenter skal placeres og fastgøres således, at komponenterne så vidt muligt efter en kollision fastholder deres placering og i øvrigt er intakte. Fx gælder ifølge /12/ for brintkøretøjer, at fx brændstoftanke skal fastgøres, så de kan modstå 20/10/6,6 g i køretøjets længderetning og 8/5/5 g horisontalt på tværs af kørselsretning, afhængigt af om køretøjet er af kategori M1/M2/M3 eller N1/N2/N3. Hele brændstofsystemet bør placeres, hvor der er effektiv ventilation. Brændstofforbindelser: Alle forbindelser skal have en vis fleksibilitet. Det har vist sig, at stive rørforbindelser bliver utætte væsentligt hyppigere end slangeforbindelser. Det skyldes, at et køretøjs chassis under drift flexer en del, mens der samtidig er vibrationer. Brændstofledninger bør som kollisionsbeskyttelse placeres ”i dækning af” bærende dele om muligt. Brændstoftanke: Bør placeres hensigtsmæssigt som tidligere nævnt. Udluftning fra sikkerhedsventil: Denne skal vende i en retning, så personer ikke rammes, eller brint samles under køretøj, dvs. opad. 6.3.5 Sikkerhedsudrustning Det vurderes, at ved at følge kravene i /12/ opnås fundamentet for en acceptabel sikkerhed. Dette indebærer bl.a., at systemet forsynes med: • Sikkerhedsventiler på brændstoftanken • Overstrømsventil
DGC-rapport 20 • Automatiske lukkeventiler Herudover bør køretøjet forsynes med gasalarmer. Et simplificeret eksempel på et ”sikkert” brændstofsystem er vist på Figur 5. Eksemplet stammer fra Ford Motor Company i USA /4/ og opfylder ikke fuldt ud kravene i /12/. Figur 5 Eksempel på ”sikkert” brændstofsystem. Der er kun åbnet for brinttilførslen, når tænding er slået til, påfyldningsstuds er lukket og inertikontakten ikke er aktiveret. Denne aktiveres ved kollision og forudindstilles til aktivering ved cirka 10 g. Helt afgørende for at al sikkerhedsudrustning fungerer efter hensigten, er et korrekt fungerende styresystem, se nedenfor. 6.3.6 Styresystem for køretøj Det er af afgørende betydning for sikkerheden, at styresystemet (eller mere korrekt styrings-, regulerings-, overvågningssystemet, forkortet SRO-anlægget) opfylder en række krav: • Skal være fail-safe, således at mulige enkeltfejl i automatikken, evt. i kombination med passive fejl (ikke detekterede fejl), ikke fører til en kritisk situation, men derimod bringer bussen i en sikker tilstand. • Fejlalarmer skal være yderst sjældent forekommende. Redundansopbygning kan reducere problemet.
Page 1 and 2: Sikkerhedsforhold samt varetagelse
Page 3 and 4: Titel : Sikkerhedsforhold samt vare
Page 5 and 6: DGC-rapport 2 1 Indledning I forbin
Page 7 and 8: DGC-rapport 4 2.3 Slutrapport Slutr
Page 9 and 10: DGC-rapport 6 3 Sikkerhedsforhold o
Page 11 and 12: DGC-rapport 8 Nettene har i de fles
Page 13 and 14: DGC-rapport 10 3. Brints karakteris
Page 15 and 16: DGC-rapport 12 Figur 3 Tændenergi
Page 17 and 18: DGC-rapport 14 4. Materialevalg 4.1
Page 19 and 20: DGC-rapport 16 5. Basale sikkerheds
Page 21: DGC-rapport 18 Især svigt af tryka
Page 25 and 26: DGC-rapport 22 Figur 6 Detaljeret s
Page 27 and 28: DGC-rapport 24 7.3 Instrumentering
Page 29 and 30: DGC-rapport 26 8. Nødplaner og pro
Page 31 and 32: DGC-rapport 28 Generelt gælder, at
Page 33 and 34: DGC-rapport 30 samme systematik og
Page 35 and 36: DGC-rapport 32 NFPA 50A: Gaseous Hy
Page 37 and 38: DGC-rapport 34 Eksempel på risikoa
Page 39 and 40: DGC-rapport 36
Page 45 and 46: DGC-rapport 42 4 Sikkerhedsforhold

Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?