Sikkerhedsforhold samt varetagelse af sikkerhedsmæssige aspekter ...

DGC-rapport 24
7.3 Instrumentering
7.3.1 Generelt
Instrumenteringen skal ligeledes følge kravene til isoleringsklasse i henhold til Stærkstrømsreglementet,
dvs. skal formentlig være eksplosionssikkert udført.
Instrumenteringen, herunder sensorer og disses tætninger skal være anvendelig til brint.
Den del af instrumenteringen, der indgår i sikkerhedssystemet, bør være redundant opbygget.
Se også afsnittet om styresystem for køretøj.
7.3.2 Detektering af brintudslip
Som tidligere nævnt kan man hverken se eller lugte brint. Tilsætning af odorant som til
naturgas er udelukket, såfremt brint anvendes i brændselsceller. Man kan heller ikke se
brint brænde i dagslys. Derfor bør der fortages løbende brintdetektering i risikoområder.
Brintdetekteringssystemet bør være hurtigt virkende. Det betyder bl.a., at der bør placeres
flere detektorer på anlægget, ud fra hvor lækager mest sandsynligt vil opstå.
Detekteringssystemet kan ud over at være koblet til alarmer også være koblet til processtyringen,
således at der lukkes ned for brinttilførslen ved lækager.
Der kan indlægges flere alarmniveauer, således at indsatsen ved lækager kan tilpasses den
aktuelle risiko. Den amerikanske standard 29 CFR 1910.146 foreskriver, at der skal være
alarm ved 20% af nedre tændgrænse svarende til 0,8 %-vol. brint i luften.
Detektorerne bør jævnligt kalibreres.
Detektorerne bør som den øvrige instrumentering ikke være en mulig antændelseskilde
under normale driftsforhold.
Fast monterede detektorer bør suppleres med bærbare, der i øvrigt har vist sig særdeles
nyttige ved læksøgning.
Der findes mange forskellige detektortyper ud over sæbevand, der jo ikke er egnet til kontinuerlig
overvågning. Der kan nævnes:
• Katalytisk forbrænding
• Termisk ledningsevne
• Elektrokemisk
• Halvleder-oxid
• Massespektrometer
• Gaskromatograf
• Ultralyd
• CMOS