26.07.2013 Views

Projekt Brugerindflydelse - Sygehus Vendsyssel

Projekt Brugerindflydelse - Sygehus Vendsyssel

Projekt Brugerindflydelse - Sygehus Vendsyssel

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Projekt</strong><br />

Evaluering af Rygambulatoriet · <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

To patientspørgeskema-undersøgelser ét år efter første besøg<br />

<strong>Brugerindflydelse</strong>


<strong>Projekt</strong><br />

Evaluering af Rygambulatoriet, <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

To patientspørgeskema-undersøgelser ét år efter første besøg<br />

Ekstra eksemplarer og originale spørgeskemaer kan rekvireres:<br />

Tlf. 9964 3513 eller sve.iss@nja.dk. Kan også hentes fra sygehuset<br />

hjemmeside www.sygehus-vendsyssel.dk.<br />

1<br />

<strong>Brugerindflydelse</strong>


Indholdsfortegnelse<br />

Baggrund ...................................................................................................... 3<br />

Formål .......................................................................................................... 3<br />

Rygambulatoriet ............................................................................................ 4<br />

Første spørgeskemaundersøgelse: Fokus på patienters kvalitetsvurdering af<br />

Rygambulatoriet<br />

1) Resumé af første undersøgelse ..................................................................... 5<br />

2) Spørgeskemaet ........................................................................................... 5<br />

3) Baggrundsdata........................................................................................... 6<br />

4) Resultater.................................................................................................. 6<br />

Anden spørgeskemaundersøgelse: Fokus på rygpatienters personlige erfaringer med og<br />

forslag til behandling<br />

1) Resumé af anden undersøgelse ....................................................................15<br />

2) Spørgeskemaet ..........................................................................................15<br />

3) Baggrundsdata..........................................................................................16<br />

4) Resultater.................................................................................................17<br />

Resultatet af de to undersøgelser: Ti vigtigste anbefalinger og de ti mest sigende<br />

patientudsagn .............................................................................................34<br />

Ordforklaringer..............................................................................................37<br />

Bilag 1: ”Spørgeskema om kvaliteten af patientforløbet i Rygambulatoriet” ..........39<br />

Bilag 2: ”Patientskema ca. 1 år efter undersøgelse (lænd) –<br />

Kvalitetssikringsskema efter behandling i Rygambulatoriet, Hjørring <strong>Sygehus</strong>” ......40<br />

2


Baggrund<br />

I denne rapport præsenteres resultaterne af en brugerundersøgelse foretaget blandt<br />

patienter, der er undersøgt og behandlet på Rygambulatoriet, reumatologisk afdeling<br />

ved <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>. Undersøgelsen er finansieret af Nordjyllands Amt, puljen<br />

”<strong>Projekt</strong> <strong>Brugerindflydelse</strong>”, og bygger på ryg-patienters meningstilkendegivelser<br />

anført på 237 spørgeskemaer, der af fagpersoner er blevet indsamlet og tastet ind<br />

i en database. Databasen indeholder oplysninger om i alt 1243 ryg-patienter fra<br />

både Hjørring og Aalborg rygambulatorier. De to spørgeskemaer, hvis besvarelser<br />

her præsenteres, er to såkaldte tilfredsheds-skemaer, som patienterne har udfyldt<br />

et år efter deres første undersøgelse i Hjørring Rygambulatorium: ”Spørgeskema om<br />

kvaliteten af patientforløbet i Rygambulatoriet” har primært et kvantitativt indhold,<br />

hvoraf er taget en stikprøve på 90 patienter. På ”Patientskema ca. 1 år efter<br />

undersøgelse (lænd) – Kvalitetssikringsskema efter behandling i Rygambulatoriet, Hjørring<br />

<strong>Sygehus</strong>” blev patienterne bedt om kvalitativt og altså med egne ord at kommentere<br />

behandlingsforløbet, hvilket 147 patienter valgte at gøre. På disse skemaer har<br />

patienterne vurderet, kommenteret og kritiseret behandlingen, Rygambulatoriets<br />

personale og serviceniveau samt andre ting, der er skønnet væsentlige i forløbet.<br />

Rapporten er udarbejdet af bachelor og stud.mag. Randi Damstedt Rasmussen, der har<br />

flere års erfaring med databaser til forenings- og forskningsbrug, sidstnævnte bl.a.<br />

finansieret af Gigtforeningen. Overlæge Claus Rasmussen har bidraget med praktiske<br />

og lægefaglige oplysninger og har også udarbejdet listen med ordforklaringer.<br />

Formål<br />

Undersøgelsens formål er at evaluere og sammenfatte Rygambulatoriets patienters<br />

erfaringer og meningstilkendegivelser, så der af de 237 patientspørgeskemaer kan<br />

uddrages retningslinier og anbefalinger med henblik på at forbedre rygbehandlingen<br />

på de nordjyske rygambulatorier. Med andre ord er undersøgelsens formål: At lære af<br />

patienternes erfaringer.<br />

Undersøgelsens formelle formålsbeskrivelse lyder: At ”opsamle og præsentere ambulante<br />

rygpatienters erfaringer, idéer og gode råd til sygehusejerne i Nordjyllands Amt” med<br />

henblik på at ”medinddrage patienters synspunkter i en igangværende evaluering af<br />

rygbehandlingen på de nordjyske sygehuse”. (citater fra den godkendte ansøgning til<br />

”<strong>Projekt</strong> <strong>Brugerindflydelse</strong>” forfattet af overlæge Claus Rasmussen, Reumatologisk<br />

afd., <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong> og sendt til Nordjyllands Amts Sundhedssekretariat, dateret<br />

9. feb. 2001).<br />

3


Rygambulatoriet<br />

Nordjyllands Amt har to rygambulatorier: Rygambulatoriet ved <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong><br />

(fysisk placeret i Hjørring) og Diskusambulatoriet ved Aalborg <strong>Sygehus</strong>, begge<br />

ambulatorier er integrerede dele af de respektive sygehuses reumatologiske afdelinger.<br />

Størstedelen af rygambulatoriernes patienter er henvist fra egen praktiserende læge.<br />

Henvisningskriterierne i Hjørring er: Nyopståede eller stærkt forværrede smerter i<br />

lænd eller nakke med eller uden udstråling af smerterne til ben eller arm. Varighed<br />

4-12 uger uden afgørende bedring.<br />

Den behandling af ryglidelser, som tilbydes på ambulatorierne, er tværfaglig. Således<br />

medvirker personalegrupperne: Læger, sygeplejesker, fysioterapeuter, ergoterapeuter<br />

samt, når der er behov, også en socialrådgiver. Efter lægelig visitation indkalder<br />

sekretæren patienten med brev, hvori er vedlagt primært patientskema. Ventetid fra<br />

henvisning modtaget fra egen læge til første undersøgelse på Rygambulatoriet er<br />

1-13 dage med en median på 7 dage. Behandlingen på ambulatoriet indledes med<br />

en lægekonsultation på ca. en time, hvor lægen hører patientens sygehistorie og<br />

undersøger patienten. På baggrund af dette informerer lægen om formodede årsager<br />

til patientens ryglidelse, oftest illustreret med rygmodeller- og tegninger, og lægen<br />

foreslår et behandlingsforløb til afhjælpning af rygproblemerne. Den behandling, som<br />

ambulatorierne forestår, består primært i vejledning og instruktion hos fysioterapeut<br />

efter McKenzies principper, evt. suppleret med aflastning og senere styrketræning,<br />

bl.a. på ambulatoriernes rygskoler. Hos nogle patienter foretages også røntgen<br />

og skanninger (15%). Nogle patienter (10%) henvises til kirurg med henblik på<br />

operation, når det i den enkelte patients tilfælde skønnes, at en operation vil være<br />

bedre end den behandling, som Rygambulatoriet kan tilbyde. En skanning kan være<br />

problematisk, fordi 30-70% af raske personer har forandringer, som ikke kan skelnes<br />

fra operationskrævende diskusprolaps. Det kan være svært for lægen at forklare<br />

hvorfor nogle, men ikke alle patienter, alligevel får udført en skanning. Lægen er<br />

bekymret for at påvise tilfældige abnormiteter, der kan medføre forkert behandling.<br />

4


Første spørgeskemaundersøgelse<br />

Fokus på patienters kvalitetsvurdering af Rygambulatoriet<br />

Resumé<br />

Denne undersøgelse er en brugerundersøgelse foretaget på spørgeskema blandt<br />

rygpatienter på Hjørring Rygambulatorium: ”Spørgeskema om kvaliteten af patientforløbet<br />

i Rygambulatoriet”. Spørgeskemaet blev sendt ud til alle patienter, der besøgte<br />

ambulatoriet for første gang i halvårsperioden 1. maj-31.okt. 1999, og udfyldt ét år<br />

efter deres første besøg, dvs. i perioden ca. 1. maj-31.okt. 2000. Af 127 patienter<br />

returnerede 90 spørgeskemaet (71%). Undersøgelsen gør status over patienternes<br />

vurdering af Rygambulatoriets serviceniveau, personale og behandlingstilbud for<br />

derved at være i stand til at medinddrage patienternes synspunkter i en igangværende<br />

evaluering af rygbehandlingen på de nordjyske sygehuse.<br />

Undersøgelsen viser, at serviceniveauet på Rygambulatoriet for 94%s vedkommende<br />

vurderes som bedre end eller som forventet, og for min. 87%s vedkommende er<br />

patienterne tilfredse med personalekontakten, personalets information/vejledning<br />

og deres egen indflydelse på behandlingen. Patienterne angiver alle at opfatte<br />

deres rygproblemer som alvorlige, førend de kom til Rygambulatoriet, der hæmmede<br />

både arbejde og dagligdags gøremål. Ved siden af de praktiske problemer oplevede<br />

et stort antal patienter faktoren uvished som en følelsesmæssig belastning. Det er<br />

væsentlig at fremhæve, at behandlingen bygger på patienternes aktive indsats, og da<br />

behandlingsforløbet ofte er langt, kræves tålmodighed og tro på, at man kan blive<br />

rask igen. Det kan til tider være svært for patienterne at holde modet oppe. 62% af<br />

patienterne følte sig efter et års behandling raske, og 65% af patienterne bedømte,<br />

at deres livskvalitet var blevet bedre, dvs. ca. 1/3 af patienterne må formodes efter et<br />

års behandling stadig at have generende rygproblemer.<br />

Spørgeskemaet<br />

”Spørgeskema om kvaliteten af patientforløbet i Rygambulatoriet” blev sendt ud til alle<br />

de patienter, der i halvårsperioden 1. maj-31. okt. 1999 for første gang blev undersøgt<br />

for deres ryglidelse på Rygambulatoriet i Hjørring. Skemaet blev sendt ud ét år efter<br />

undersøgelsen. I alt drejer det sig om 127 patienter. Af de 127 patienter returnerede<br />

90 patienter (71%) spørgeskemaet. Det er disse 90 returnerede skemaer, der danner<br />

grundlag for denne undersøgelses første del.<br />

Patienterne stilles ti spørgsmål plus underspørgsmål om, hvordan de oplevede og<br />

5


vurderede Rygambulatoriets serviceniveau, personale og behandling. Her har de<br />

forskellige valgmuligheder, de kan krydse af. Yderligere bedes patienterne anføre,<br />

hvad de personligt har oplevet som den største belastning/det største problem under<br />

behandlingsforløbet.<br />

Baggrundsdata<br />

Aldersfordeling fordelt på kvinder og mænd.<br />

Kønsfordelingen er ligelig fordelt<br />

I alt 90 patienter<br />

blandt de 90 patienter: 47 (52%)<br />

af patienterne er mænd, mens 43<br />

(48%) er kvinder. Svarprocenten<br />

er således en anelse højere blandt<br />

kvinder: Af de 127 patienter, der<br />

havde modtaget spørgeskemaet<br />

var 57% mænd og 43% kvinder.<br />

Over halvdelen af patienterne<br />

var ved deres første besøg på<br />

Rygambulatoriet i alderen 41-60<br />

år. Den yngste var 20 år, den<br />

ældste 78 år. Andelen af kvinder er væsentlig større blandt de yngre patienter, og<br />

andelen af mænd væsentlig større blandt de midaldrende. Kønsforskellen er udlignet<br />

i gruppen af ældre.<br />

Af de 90 patienter var 56 (62%) beskæftiget på arbejdsmarkedsvilkår, mens 27 (30%)<br />

patienter ikke var beskæftiget på arbejdsmarkedsvilkår (pensioneret, arbejdsløs, under<br />

revalidering m.v.). For de resterende syv patienter (8%) er dette uoplyst.<br />

Resultater<br />

Spørgsmål 1: Patienterne blev spurgt om, hvor mange minutter de måtte vente<br />

fra mødetidspunkt til lægesamtale eller undersøgelse. Over halvdelen af patienterne<br />

ventede max. 10 min.. Fem patienter (9%) ventede over 20 min., hvoraf fire patienter<br />

ventede 30 min. og én 45 min..<br />

N= 61 patienter (67% af de 90 patienter).<br />

Dernæst blev patienterne spurgt, om de var blevet informeret om ventetiden. 42<br />

patienter (67%) opgiver at være blevet informeret om ventetiden, 7 patienter (11%)<br />

svarer, at de ikke blev informeret, og 14 patienter (22%) husker det ikke, hvilket tyder<br />

6


Ventetid i minutter. N=61<br />

Vurdering af personalets information/vejledning.<br />

N=80/56/78<br />

på, at de ikke husker ventetiden som<br />

et problem.<br />

N= 63 patienter (70% af de 90<br />

patienter).<br />

Spørgsmål 2: Patienterne blev bedt<br />

om at vurdere den information/<br />

vejledning, de havde fået om deres<br />

sygdom og behandling hos<br />

Rygambulatoriets tre personalegrupper:<br />

Læger, sygeplejersker og<br />

fysioterapeuter. Patienterne giver<br />

udtryk for en høj grad af<br />

tilfredshed.<br />

For lægernes vedkommende vurderer<br />

72 patienter (90%), at lægens<br />

information/vejledning var ”meget<br />

god” eller ”god”. Fire patienter<br />

(5%) finder lægens information/<br />

vejledning ”mindre god”, samme<br />

antal (5%) finder den ”dårlig”.<br />

N= 80 patienter (89% af de 90<br />

patienter).<br />

For sygeplejeskernes vedkommende<br />

vurderer 54 patienter (96%), at<br />

deres information/vejledning er ”meget god” eller ”god”. Èn patient (2%) vurderer<br />

sygeplejeskens information/vejledning som ”mindre god”, ligeledes én (2%) vurderer<br />

den som ”dårlig”.<br />

N= 56 patienter (62% af de 90 patienter).<br />

Dertil kommer 10 patienter, der svarer, at de ikke blev modtaget af sygeplejeske.<br />

Årsagen til, at svarprocenten for sygeplejerskernes vedkommende er ca. 25% lavere<br />

end for læger og fysioterapeuter, kan meget vel være, at sygeplejerskerne som eneste<br />

personalegruppe ikke har et rum til rådighed forbeholdt information/vejledning af<br />

patienterne og i højere grad end øvrige personalegrupper har telefonopkald.<br />

For fysioterapeuternes vedkommende vurderer 75 patienter (96%), at fysioterapeuternes<br />

information/ vejledning har været ”meget god” eller ”god”. Tre patienter (4%) vurderer<br />

7


den som ”mindre god”, mens ingen vurderer fysioterapeutens information/vejledning<br />

som ”dårlig”.<br />

N= 78 patienter (87% af de 90 patienter).<br />

Der er en tendens til, at de patienter, der vurderer lægernes information/vejledning<br />

som ”mindre god” eller ”dårlig”, også vurderer de andre faggruppers information/<br />

vejledning som mindre god, end gør patienterne som helhed.<br />

Antal faglige personer, som patienten har været i kontakt med. N=70<br />

Antal faglige personer, som patienten har været<br />

i kontakt med. N=70<br />

Spørgsmål 3: Patienterne blev spurgt<br />

om, hvor mange faglige personer de<br />

havde haft kontakt med ved deres besøg<br />

i Rygambulatoriet. 73% af patienterne<br />

angav, at de havde været i kontakt med<br />

to eller tre faglige personer . Tre patienter<br />

(4%) havde været i kontakt med kun<br />

én faglig person. 9 patienter (13%)<br />

havde været i kontakt med fire faglige<br />

personer. De resterende otte patienter<br />

(11%) havde haft kontakt med fem til otte<br />

fagpersoner.<br />

N=70 patienter (78 % af de 90 patienter).<br />

Oplevelse af kontakt med personalet. N=81<br />

Spørgsmål 4: Dernæst blev patienterne<br />

spurgt om, hvordan de havde oplevet<br />

deres kontakt med Rygambulatoriets<br />

personale. Hele 76 patienter (94%) havde<br />

oplevet kontakten som ”meget positiv”<br />

eller ”positiv”, heraf over halvdelen<br />

som ”meget positiv”. Kun fem patienter<br />

(6%) tilkendegiver, at de var mindre<br />

tilfredse: Fire patienter (5%) havde oplevet<br />

kontakten som ”nogenlunde”, mens én<br />

patient (1%) havde oplevet kontakten som ”dårlig”. Ingen havde oplevet den som<br />

”meget dårlig”. De fem mindre tilfredse patienter er alle mænd i alderen 30-55 år.<br />

N= 81 patienter (90% af de 90 patienter).<br />

8


Spørgsmål 5: Spurgt om hvorvidt, patienterne havde kontaktet Rygambulatoriet efter<br />

afsluttet behandling for at få yderligere oplysninger, svarer 64 patienter (84%), at<br />

de efter afsluttet behandling ikke havde kontaktet Rygambulatoriet for yderligere<br />

oplysninger. 12 patienter (16%) havde kontaktet Rygambulatoriet for yderligere<br />

oplysninger.<br />

N= 76 patienter (84% af de 90 patienter).<br />

Vurdering af serviceniveauet i Rygambulatoriet. N=78<br />

Vurdering af serviceniveauet i<br />

Rygambulatoriet. N=78<br />

Opfattelse af egne rygproblemer, før patienten kom<br />

til Rygambulatoriet. N=81<br />

9<br />

Spørgsmål 6: Patienterne blev spurgt om,<br />

hvordan de vurderede Rygambulatoriets<br />

serviceniveau (information, ventetid,<br />

modtagelse m.v.). Halvdelen vurderede<br />

serviceniveauet som ”bedre end forventet”,<br />

knap så mange ”som forventet”, mens 5<br />

patienter (6%) opfattede serviceniveauet<br />

som ”dårligere end forventet”.<br />

N= 78 patienter (87% af de 90 patienter).<br />

Spørgsmål 7: Patienterne blev spurgt om,<br />

hvordan de opfattede deres rygproblemer,<br />

førend de kom til Rygambulatoriet. Næsten<br />

alle patienter angiver, at de opfattede<br />

deres rygproblemer som ”alvorlige” eller<br />

”meget alvorlige”, før de kom. Fire patienter<br />

(5%) angiver, at de opfattede deres<br />

rygproblemer som ”mindre alvorlige”, før de<br />

kom til Rygambulatoriet. Ingen opfattede<br />

deres rygproblemer som ”ubetydelige”, da<br />

de kom.<br />

N= 81 patienter (90% af de 90 patienter).


Hvorvidt indflydelse på egen behandling. N=81<br />

Hvorvidt dette er tilfredsstillende. N=72<br />

Spørgsmål 8: Patienterne blev bedt<br />

om at svare på, om de følte, at de<br />

havde indflydelse på deres behandling. 69<br />

patienter (85%) svarede ja til spørgsmålet,<br />

mens imidlertid 12 patienter (15%) svarede,<br />

at de følte ”nej ingen” indflydelse at have<br />

på deres egen behandling.<br />

N= 81 patienter (90% af de 90 patienter)<br />

Derefter blev patienter spurgt om, de<br />

synes dette var ”tilfredsstillende” eller<br />

”utilfredsstillende”. Størstedelen af<br />

patienterne fandt graden af indflydelse<br />

”tilfredsstillende”, 9 patienter (13%)<br />

”utilfredsstillende”.<br />

N= 72 patienter (80% af de 90 patienter)<br />

Af de 9 patienter, som fandt graden af deres<br />

indflydelse ”utilfredsstillende”, havde 3<br />

patienter svaret, at de følte at have<br />

”ja nogen” indflydelse på behandlingen,<br />

mens 6 patienter havde svaret, at de<br />

følte at have ”nej ingen” indflydelse på<br />

behandlingen.<br />

De 12 patienter, som svarede, at de<br />

følte at have ”nej ingen” indflydelse<br />

på behandlingen, fandt for halvdelens<br />

vedkommende dette ”utilfredsstillende”,<br />

mens en fjerdel fandt det ”tilfredsstillende”. Den sidste fjerdedel havde valgt ikke<br />

at besvare spørgsmålet. Det er bemærkelsesværdigt, at en lille gruppe patienter<br />

finder det ”tilfredsstillende” at være i en passiv patientrolle overladt til personalets<br />

ekspertise. Langt de fleste patienter ønsker en vis/høj grad af indflydelse på<br />

behandlingen.<br />

Spørgsmål 9: Patienterne blev spurgt, om de følte sig raske. Kun 11 patienter (14%)<br />

svarede ”ja helt” til, at de følte sig raske. 39 patienter (48%) svarede, at de ”næsten”<br />

følte sig raske. 31 patienter (38%) følte sig ”slet ikke” raske.<br />

10


Føler du dig rask? N=81<br />

N= 81 patienter (90% af de 90 patienter)<br />

Alder er ikke afgørende for, om patienten<br />

føler sig rask.<br />

De 31 patienter, der ”slet ikke” følte sig<br />

raske, havde i spørgsmål 8 angivet, at<br />

de – sammenlignet med gennemsnittet<br />

– følte at have mindre indflydelse på<br />

behandlingen: Kun 4 patienter (13% mod<br />

gennemsnit 30%) havde svaret, at de følte<br />

at have ”ja meget” indflydelse, 20 patienter (64% mod gennemsnit 56%) følte,<br />

at de havde ”ja nogen” indflydelse, og 7 patienter (23% mod gennemsnit 15%)<br />

følte at de "slet ikke" havde haft indflydelse. Af de 31 patienter havde 26<br />

patienter svaret på, hvorvidt de fandt graden af deres indflydelse på behandlingen<br />

tilfredsstillende: 18 patienter (69% mod gennemsnit 87%) fandt deres grad af<br />

indflydelse ”tilfredsstillende”, mens 8 patienter (31% mod gennemsnit 13%) fandt<br />

deres grad af indflydelse ”utilfredsstillende”.<br />

Det er en bemærkelsesværdig ensartethed i andelen af opererede/ikke-opererede i de<br />

tre besvarelsesgrupper: Ved alle tre besvarelser var ca. 25% rygopererede og ca. 75%<br />

ikke-rygopererede. Af de 11 patienter, der svarede, at de følte sig ”ja helt” raske,<br />

var 27% opereret og 73% ikke opereret. Af de 39 patienter, der svarede, at de følte<br />

sig ”næsten” raske, var 23% opereret og 77% ikke opereret. Af de 31 patienter, der<br />

svarede, at de følte sig ”slet ikke” raske, var 29% opereret, 71% ikke opereret.<br />

Spørgsmål 10: Patienterne blev bedt om at give deres personlige svar på spørgsmålet:<br />

”Når du ser bort fra dine rygsmerter, hvad har så for dig været den største<br />

belastning/det største problem under dit behandlingsforløb?” Besvarelserne er<br />

selvsagt individuelle, men de kan alligevel til en vis grad kategoriseres, som det<br />

er gjort nedenfor. Kategorierne blev udarbejdet på den vis, at udsagnene først<br />

læstes igennem, hvorefter nogle foreløbige kategorier formuleredes. Udsagnene læstes<br />

igen, kategorierne redigeredes, nye tilføjedes og så fremdeles indtil efter adskillige<br />

gennemlæsninger og redigeringer nedstående fremkom.<br />

N= 67 patienter (74% af de 90 patienter)<br />

Uvished: Det problem/den belastning, der hyppigst peges på, er uvished<br />

mht. rygproblemernes årsag (diagnosticering) og endnu mere udpræget mht.<br />

fremtidsudsigterne. Et udpluk af patienternes svar, der er at henregne til denne<br />

11


kategori:<br />

· ”om man nogensinde blev rask igen”<br />

· ”kronisk smerter uden at kende årsag. Svært at forklare for andre, da det er<br />

skjult”<br />

· ”uvisheden om, hvad der skal gøres og hvornår. Om fremtiden – værre eller<br />

bedre. Familien”<br />

· ”hvor godt vil resultatet af behandlingen blive (fremtidens bekymring)”<br />

· ”usikkerhed om fremtidens aktivitetsniveau, økonomi. Ikke passe<br />

hobbylandbrug”<br />

· ”tanken om måske aldrig at blive rask, måske endda ende med operation var<br />

det værste”<br />

· ”hvordan det ville gå med operationen og hvad så bagefter”<br />

· ”usikkerhed om fremtiden”<br />

Arbejde: Dernæst peger patienterne typisk på problemer i forbindelse med<br />

arbejdspladsen eller arbejdsevnen. Et udpluk af deres besvarelser i denne kategori:<br />

· ”at passe sit arbejde pga. smerter”<br />

· ”at være sygemeldt”<br />

· ”ikke at kunne gå på arbejde”<br />

· ”at være afskåret fra de daglige gøremål/arbejde”<br />

· ”om man kunne genoptage arbejdet”<br />

· ”arbejdspladsen – chefer”<br />

· ”mistet arbejdsevne som tømrer og sommetider mit humør og livsmod”<br />

Dagligdags gøremål: Ligeså typisk som problemerne på arbejdspladsen var mange<br />

patienters problemer med at overkomme rutinemæssige dagligdags gøremål, f.eks.<br />

husholdning og hobby, der før blev betragtet som en selvfølge at kunne tage<br />

sig af. Udover at være et praktisk problem, oplever mange, at det er et problem<br />

overhovedet følelsesmæssigt at acceptere, at éns funktionsevne er reduceret. Et<br />

udpluk af besvarelserne i denne kategori:<br />

· ”tage hensyn til eget funktionsniveau, acceptere andre skulle tage over!”<br />

· ”det psykiske aspekt i ikke at kunne gøre ting, som plejer at være en selvfølge”<br />

· ”var og er stadig manglende evne til at klare selv simple ting i hverdagen som før””<br />

· ”at man intet kunne lave”<br />

· ”at gøre noget med min familie”<br />

· ” at man ikke bare kan gøre de ting som før, lege med børn, fodbold”<br />

Indenfor de tre nævnte kategorier falder lidt over en tredjedel af patienternes<br />

besvarelser. Af andre belastninger/problemer under behandlingsforløbet peger<br />

patienterne på praktiske problemer direkte forbundet med behandlingen såsom<br />

transportproblemer til og fra Rygambulatoriet, ventetid og problemer med at afse tid<br />

12


til behandlingen. Et udpluk:<br />

· ”transportproblem fra hjemmet til fysioterapi - kunne ikke blive kørt liggende,<br />

trods Falck-abonnement”<br />

· ”ventetider ved 1. tid + scanning”<br />

· ”ventetid i forhold til Aalborg <strong>Sygehus</strong> - svar på scanning”<br />

· ”indlæggelsen på Hjørring <strong>Sygehus</strong>, ventetid for samtale med lægen fra Aalborg”<br />

· ”at finde tiden til det”<br />

· ”at skaffe tid til behandlingen. Jeg var i fuldt arbejde under behandlingen”<br />

Af andre belastninger/problemer under behandlingsforløbet peger patienterne på<br />

følelsesmæssige problemer såsom svigtende humør, ubehag ved at blive mødt med<br />

mistro fra omgivelserne eller ikke at blive taget alvorligt samt tvivl om hvorvidt, man<br />

skulle sige ja eller nej til en eventuel operation. Et udpluk:<br />

· ”når man har smerter hele tiden går det ud over det gode humør, det går så<br />

ud over familie og venner”<br />

· ”af og til humøret”<br />

· ”at få folk til at tro på en”<br />

· ”ikke at blive taget alvorlig”<br />

· ”spekulation over hvorvidt jeg skulle sige ja eller nej til operation”<br />

Andre problemer/belastninger, som patienterne har anført, er: Gangbesvær, problemer<br />

med de sociale myndigheder, børnepasning og det lange behandlingsforløb. Et udpluk<br />

af patienternes besvarelser:<br />

· ”mine ben”<br />

· ”hæmmet bevægelse hele kroppen. Dårlig balance, tiltagende migræne”<br />

· ”sociale system er et helvede. Man kan ikke få samtale med socialrådgiver ang.<br />

økonomiske forhold”<br />

· ”problemer med det sociale system”<br />

· ”børnepasning”<br />

· ”den lange tid der gik inden behandlingen begyndte at hjælpe”<br />

En ganske ung patient angiver<br />

· ”at acceptere at man ikke kunne det man ville” – en anden patient angiver<br />

· ”lægelig interesse for behandlingen” som det største problem/den største<br />

belastning.<br />

To angiver<br />

· ”frygt” uden at det imidlertid fremgår, hvad frygten er forbundet med.<br />

Syv patienter (8%) svarer, at de slet ingen problemer har haft under behandlingsforløbet.<br />

13


Nuværende livskvalitet i sammenligning med lige før<br />

henvisning til Rygambulatoriet. N=81<br />

14<br />

Spørgsmål 11: Slutteligt blev patienterne<br />

bedt om at bedømme deres aktuelle<br />

livskvalitet sammenlignet med deres<br />

livskvalitet umiddelbart forud for<br />

henvisningen til Rygambulatoriet. 2/3<br />

bedømte, at deres livskvalitet var blevet<br />

”meget bedre” eller ”bedre”. 8% angav deres<br />

livskvalitet som være blevet ”værre”.<br />

N= 76 patienter (84% af de 90 patienter)


Anden spørgeskemaundersøgelse<br />

Fokus på rygpatienters personlige erfaringer og forslag til behandling<br />

Resumé<br />

Denne undersøgelse er en brugerundersøgelse foretaget på spørgeskema blandt<br />

rygpatienter på Hjørring Rygambulatorium: ”Patientskema ca. 1 år efter undersøgelse<br />

(lænd) – Kvalitetssikringsskema efter behandling i Rygambulatoriet, Hjørring <strong>Sygehus</strong>”.<br />

Spørgeskemaet blev sendt ud til alle patienter, der besøgte ambulatoriet for første<br />

gang i perioden 1. apr. 1998-31. okt. 1999, og udfyldt ét år efter dette besøg,<br />

dvs. i perioden ca. 1. apr. 1999-31. okt. 2000. Af 409 patienter returnerede<br />

292 spørgeskemaet, og af disse ytrede 147 patienter sig i egne ord om deres<br />

behandlingsforløb og kom med forslag til forbedringer af behandlingen. Undersøgelsen<br />

har til hensigt at sammenfatte de 147 patienters kommentarer, kritik og forslag for<br />

derved at være i stand til at medinddrage patienternes synspunkter i en igangværende<br />

evaluering af rygbehandlingen på de nordjyske sygehuse.<br />

Undersøgelsen er delt i fem dele: Kritik af personale, kritik af behandling, forslag<br />

til hvad Rygambulatoriet kan gøre bedre, oplysninger fra patienterne om hvad der<br />

har hjulpet dem i behandlingen af ryggen og diverse. Der er megen ros til personale<br />

og behandling, imidlertid efterlyser flere patienter at blive lyttet mere til, og nogle<br />

patienter opfatter, at de er blevet afsluttet for tidligt. Markant mange patienter<br />

efterlyser flere kontrolindkaldelser og mere opfølgende behandling (fysisk træning af<br />

ryggen). Det er tydeligt, at Rygambulatoriets McKenzie-øvelser har en god effekt på<br />

mange patienter, men ikke på alle. De fleste patienter har udover McKenzie-øvelserne<br />

supplerende egne måder at styrke ryggen på. Således kan der ikke opstilles kun<br />

én behandlingsmåde, men der må tages hensyn til den enkelte patient. Netop det<br />

at blive talt med og behandlet som et individ fremfor ’et nummer i rækken’ er<br />

vigtigt i behandlingen og i kontakten mellem patient og personale. Der synes blandt<br />

nogle patienter at være en tendens til at fokusere mere på årsag, diagnose og/eller<br />

skanning end på behandling, måske som udtryk for uvished om deres rygproblemer og<br />

fremtidsudsigter.<br />

Spørgeskemaet<br />

”Patientskema ca. 1 år efter undersøgelse (lænd) – Kvalitetssikringsskema efter<br />

behandling i Rygambulatoriet, Hjørring <strong>Sygehus</strong>” blev sendt ud til alle de patienter,<br />

der fra 1. apr. 1998-31. okt. 1999 for første gang blev undersøgt for deres ryglidelse<br />

15


på Rygambulatoriet i Hjørring. Skemaet blev sendt ud ét år efter undersøgelsen. I<br />

alt drejer det sig om 409 patienter. Af de 409 patienter returnerede 292 patienter<br />

(71%) spørgeskemaet. Af de 292 returnerede skemaer havde 147 patienter besvaret og<br />

kommenteret punkt F), der her er det centrale, nemlig:<br />

”Kommentarer, ris og ros: Hvad synes du Rygambulatoriet kan gøre bedre? Har du måske<br />

en god idé, som du mener, vi kan bruge? Nedenfor kan du skrive alt, hvad du føler er<br />

væsentligt og relevant”.<br />

Det er disse 147 patienters personlige besvarelser og kommentarer, der danner<br />

grundlag for denne undersøgelse. Undersøgelsen er således kvalitativ, kun til en<br />

vis grad kan de personlige besvarelser og kommentarer kategoriseres. Kategorierne<br />

blev udarbejdet på den vis, at udsagnene først læstes igennem, hvorefter nogle<br />

foreløbige kategorier formuleredes. Udsagnene læstes igen, kategorierne redigeredes,<br />

nye tilføjedes og så fremdeles indtil efter adskillige gennemlæsninger og redigeringer<br />

nedstående fremkom.<br />

Aldersfordeling fordelt på kvinder og mænd.<br />

I alt 147 patienter.<br />

Baggrundsdata<br />

16<br />

Flere kvindelige end mandlige patienter<br />

har besvaret og skrevet kommentarer i<br />

spørgeskemaets punkt F: 79 kvinder (54%)<br />

og 68 mænd (46%), i alt 147 patienter. Især<br />

blandt de unge og midaldrende er kvinder<br />

overrepræsenterede. Den yngste var ved sit<br />

første besøg på Rygambulatoriet 20 år, den<br />

ældste 78 år. Medianen er 48 år. Af de<br />

samlede 409 patienter, der havde modtaget<br />

spørgeskemaet var 57% mænd og kun 43%<br />

kvinder.


Resultater<br />

Som allerede nævnt blev patienterne bedt om at besvare og kommentere: ”Kommentarer,<br />

ris og ros: Hvad synes du Rygambulatoriet kan gøre bedre? Har du måske en god idé,<br />

som du mener, vi kan bruge? Nedenfor kan du skrive alt, hvad du føler er væsentligt og<br />

relevant”.<br />

De 147 patienter, der her havde givet deres mening til kende, pegede naturligvis<br />

på forskellige aspekter og ofte pegede samme patient på mere end et aspekt. Ved<br />

gennemgangen af de enkelte kategorier vil være anført patienternes egne udsagn, dvs.<br />

direkte citater, hvorefter er anført køn (M=mand, K=kvinde) og deres alder ved første<br />

besøg på Rygambulatoriet.<br />

Først og fremmest ytrede patienterne sig om kontakten med personalet og om<br />

behandlingen, hvor den positive kritik betydelig dominerende over den negative. Nogle<br />

patienter havde forslag til, hvad man på Rygambulatoriet kunne gøre bedre. Mange<br />

patienter anførte hvad, der personligt havde hjulpet dem, f.eks. fysiske øvelser og<br />

ændret adfærd i det daglige. Udenfor disse kategorier er mange patienters beskrivelser<br />

af stadig smerte, medicinforbrug, problemer i det daglige, arbejdssituation m.v., som<br />

vil der vil blive redegjort for i en ”rodekasse”. Følgelig vil udsagnene blive præsenteret<br />

sådan:<br />

Rygambulatoriets personale:<br />

a. Positiv kritik<br />

b. Negativ kritik<br />

Rygambulatoriets behandling<br />

a. Positiv kritik<br />

a. Negativ kritik<br />

Forslag til hvad Rygambulatoriet kan gøre bedre<br />

Personlige erfaringer med forebyggelse og effektiv behandling<br />

Diverse udsagn<br />

a. Udsagn om stadige smerter/gener<br />

b. Udsagn fra patienter med uændrede/forværrede rygproblemer<br />

c. Udsagn om medicinforbrug<br />

d. Udsagn fra patienter i problematisk arbejdsmæssig situation<br />

e. Udsagn fra patienter i problematisk social situation<br />

f. Udsagn om konsekvenser, når man ignorerer sin ryg<br />

g. Udsagn om frygt for tilbagefald<br />

h. Udsagn fra kvindelige patienter ang. graviditet<br />

i. Udenfor kategori<br />

17


Rygambulatoriets personale<br />

a. Positiv kritik<br />

Personlige egenskaber hos personalet, der i særlig grad fremhæves af patienterne:<br />

imødekommende, venlige, engagerede samt lytter til patienten.<br />

Professionelle egenskaber hos personalet, der i særlig grad fremhæves af<br />

patienterne:<br />

effektive, kvalificerede, kompetente.<br />

Personalet opleves i høj grad som et team.<br />

Her er en oversigt over patienters udsagn, der er at henregne til kategorien:<br />

· ”jeg har fået en god støtte fra ambulatoriet og er meget taknemmelig” (Kvinde<br />

56 år)<br />

· ”oplevelsen både hos læger og sygeplejersker har været overordentlig positiv”<br />

(Mand 54 år)<br />

· ”jeg fik en meget god behandling og har kun ros til alle, især fysioterapeuten,<br />

der kunne hive humøret op, når det gik dårligt, og synes derfor at min<br />

behandling var til UG” (K 21)<br />

· ”jeg synes, jeg har fået en god behandling på Hjørring <strong>Sygehus</strong>. Jeg føler også,<br />

at man har taget mine smerter alvorligt (og alt er effektivt)” (K 46)<br />

· ”jeg vil sige mange tak for jeres tro på, at jeg havde viljen til at forsøge. Mit liv<br />

er blevet meget bedre ’trods alt’ ” (K 41)<br />

· ”jeg synes, rygambulatoriet har været et særdeles positivt møde for mig.<br />

Et samlet personale er fantastisk til at lytte og handle ud fra den enkeltes<br />

problemer. Alt i alt megen ros til Rygambulatoriet!” (K 47)<br />

· ”ros til Rygambulatoriet, jeg har altid fået en god behandling af alle” (K 46)<br />

· ”jeg har fået en god behandling i Rygambulatoriet og af fysioterapeuten” (K<br />

54)<br />

· ”jeg har intet negativt at sige om læger, sygeplejersker og sygemedhjælpere<br />

og optræningsfolk i Hjørring. Jeg har fået en behandling over al forventning”<br />

(K 65)<br />

· ”jeg synes, at Rygambulatoriet er blevet mere professionelle og mere venlige<br />

med årene. Bliv ved med det” (K 47)<br />

· ”jeg er altid blevet meget godt behandlet i Rygambulatoriet. Man er altid blevet<br />

tilbudt en seng eller en stol. Det synes jeg, er en god service” (M 23)<br />

· ”ingen kritik, jeg fik en god behandling lige fra sekretærer, sygeplejerske til<br />

læge” (M 50)<br />

· ”I gør jeres arbejde godt, det er som det skal være. Tak” (K 34)<br />

· ”meget venligt og imødekommende personale ’hele vejen rundt’ ” (M 48)<br />

· ”I er altid så søde og rare” (K 30)<br />

· ”jeg synes personligt I fortjener al den ros, jeg kan give jer” (K 40)<br />

18


· ”en ros til alle, også portører” (K 57)<br />

· ”tak for en god behandling” (M 38)<br />

· ”tak for en god og professionel behandling” (M 43)<br />

· ”jeg har altid følt mig godt behandlet i jeres ambulatorium, dette gælder hele<br />

personalet” (K 42)<br />

· ”jeg har været godt tilfreds” (M 60)<br />

· ”jeg er tilfreds med behandling både fra reumatologisk og fysioterapi. Jeg siger<br />

mange tak” (K 27)<br />

· ”masser af ros” (M 63)<br />

b. Negativ kritik<br />

Her er en oversigt over patienters forskelligartede udsagn, der er at henregne til<br />

kategorien ’negativ kritik’:<br />

Ønske om at blive lyttet mere til og/eller blive taget mere tid til:<br />

· ”mit humør var faktisk helt i bund, havde f.eks. en sygeplejerske spurgt til det,<br />

tror jeg gerne, jeg ville have talt om det – med god effekt” (M 41)<br />

· ”gå noget mere i dybden. Lyt mere til patienterne. Jeg føler mange gange, at jeg<br />

kun er et nummer, der skal køres igennem hurtigst muligt” (M 24)<br />

· ”lytte mere til patienten ang. hvad grunden er til rygproblemerne, f.eks.<br />

arbejde” (K 54)<br />

· ”lytte mere til hvad patienten fortæller, blive bedre til at gennemskue hvad den<br />

enkelte patient har brug for” (M 34)<br />

Følelse af manglende interesse eller af mistro, ønske om at blive taget alvorligt<br />

eller troet på:<br />

· ”at blive taget seriøst, når man som jeg kommer med billeder af en selvbetalt<br />

MR-skanning. Hvorfor sender lægen mig ikke til en røntgenlæge, som kan læse<br />

de billeder. Kunne end ikke fordele rækkefølgen af billederne” (M 42)<br />

· ”jeg har været undersøgt af tre forskellige læger hos jer og den første viste<br />

en smule interesse i, hvad man fortalte, men siden har jeg været meget ked<br />

af det, for det føles som om, at man ikke rigtig tog det alvorligt. Jeg er godt<br />

nok blevet skannet, men man kunne ikke se noget umiddelbart dengang, men<br />

når det så bliver værre og værre havde jeg håbet på at blive sendt evt. til en<br />

specialist i rygsygdomme” (K 32)<br />

· ”tro på og lytte til patienten” (K 32)<br />

Ønske om personalets indleven i patientens smerter:<br />

· ”bedre forstå patienternes smerter” (K 38)<br />

19


Ønske om bedre kommunikation mellem involverede behandlere:<br />

· ”jeg oplever ikke, at fysioterapeut, ryglæge og neurolog sammen vurderede mit<br />

problem og som team var med i beslutningerne” (M 54)<br />

Specifikt vedr. fysioterapien:<br />

· ”første besøg hos fysioterapeut ikke optimalt mht. instruktion” (M 77)<br />

Rygambulatoriets behandling<br />

Positiv kritik<br />

Der er blandt patienterne en udbredt tilfredshed, hvor patienterne fremhæver, at<br />

behandlingen er effektiv, og information/vejledning god. Flere fremhæver desuden<br />

vigtigheden af den korte ventetid.<br />

Oversigt over udsagn, der er at henregne til kategorien:<br />

· ” jeg har fået den behandling, jeg skulle have, så jeg kunne genoptage mit<br />

arbejde. Hvis ikke jeg var kommet i behandling så hurtigt, ved jeg ikke, hvordan<br />

jeg skulle have klaret det uden jeres hjælp” (K 40)<br />

· ”jeg har haft stor glæde af det, jeg har fået vejledning om på Rygambulatoriet<br />

og bruger det så godt som dagligt, så mine tanker går tit til det dejlige<br />

personale der. Tak” (K 57)<br />

· ”jeg er Rygambulatoriet taknemmelig for at have instrueret mig i et<br />

øvelsesprogram, som er effektivt. Hvis jeg har sjusket med at lave daglige<br />

øvelser, og det så begynder ’at mudre’, har jeg nu lært, hvad jeg skal gøre.<br />

Mange tak” (K 56)<br />

· ”jeg har alene ros til Rygambulatoriet for den McKenzie-behandling, som jeg<br />

gennemgik” (M 57)<br />

· ”jeg føler, jeg fik en god behandling og blev godt informeret” (M 62)<br />

· ”jeg var meget heldig, kom til med det samme, jeg havde ingen ventetid, jeg<br />

kom lige fra min egen læge, det betød utrolig meget ”(K 59)<br />

· ”ambulatoriets rådgivning, behandling og instruktion var meget kvalificeret og<br />

virkningsfuld” (M 61)<br />

· ”jeg har kun ros til Rygambulatoriet. Jeg kan ikke komme i tanke om nogle ting,<br />

som kan gøres anderledes. Det hele fungerede bare perfekt” (K 36)<br />

· ”jeg er meget tilfreds med behandlingen, jeg fik – og de personer, jeg var i<br />

kontakt med” (M 46)<br />

· ”yderst tilfreds med den behandling, jeg har fået” (M 55)<br />

· ”yderst tilfreds med behandlingsforløbet” (M 52)<br />

· ”fuldt ud tilfreds med behandlingen på Rygambulatoriet” (M 30)<br />

· ”kan ikke gøres bedre” (K 55)<br />

20


· ”god, hurtigt og effektiv behandling, inkl. vejledning i forebyggelse. Helt ok”<br />

(K 31)<br />

· ”alt var ok” (K 46)<br />

· ”tilfreds” (M 53)<br />

· ”jeg synes, jeg fik en meget god behandling både på Hjørring og Aalborg<br />

<strong>Sygehus</strong>” (M 61)<br />

· ”jeg fik en ualmindelig fin behandling” (M 65)<br />

· ”jeg er godt tilfreds” (K 58)<br />

· ”jeg fik en god behandling” (K 69)<br />

· ”har fået en god behandling” (K 49)<br />

· ”har fået en god behandling” (M 41)<br />

· ”synes, det foregår perfekt, god modtagelse, kort ventetid” (M 52)<br />

· ”yderst tilfreds med den behandling, jeg har fået” (M 53)<br />

· ”har altid fået en god behandling” (M 40)<br />

· ”det har været en god behandling” (M 26)<br />

· ”behandlingen er god og virkende over al forventning” (M 53)<br />

Negativ kritik<br />

Her er en oversigt over patienters forskelligartede udsagn, der er at henregne til<br />

kategorien ’negativ kritik’:<br />

Ønske om skanning eller røntgen og/eller en klar og entydig diagnose:<br />

· ”starte med skanning evt. inden behandling (ved godt det er et<br />

ressourcespørgsmål)” (K 44)<br />

· ”der vil kunne spares mange ressourcer, hvis man sprang nogle af<br />

undersøgelserne over, og skannede noget før” (M 38)<br />

· ”først efter 4 1/2 måneds behandling kom jeg – efter eget ønske – til skanning.<br />

Det var alt for længe” (M 54)<br />

· ”jeg ville personligt gerne have røntgen-undersøgt ryggen, så jeg uden frygt<br />

måske igen kunne belaste ryggen/arbejde mere end jeg gør uden tilbagefald”<br />

(M 64)<br />

· ”prøve noget mere på, så man kan få en diagnose” (K 38)<br />

· ”skuffet over, at jeg ikke fik en lægelig vurdering af, hvad der stadig er<br />

årsag til smerterne. Jeg er modstander af alle de smertestillende midler, jeg<br />

nødvendigvis må tage” (K 69)<br />

· ”finde ud af hvad der evt. kan være årsag til smerterne, i stedet for man går<br />

derfra med uforrettet sag” (K 38)<br />

21


Opfattelse af at behandlingen/patienten afsluttes for tidligt:<br />

· ”jeg kan ikke forstå, at man ikke forfølger de muligheder, man har. I mit tilfælde<br />

blev jeg lovet den ene og den anden mulighed for undersøgelse, hvorefter man<br />

sendte et brev: ’jeg var hermed afsluttet på ambulatoriet’. Her er det trods alt<br />

et menneskes fremtid, det drejer sig om. Jeg synes det er lidt uanstændigt at<br />

behandle mennesker på den måde” (M 34)<br />

· ”Mener at afslutningen på behandlingen var dårlig. Selvom jeg stadig havde<br />

smerter, blev min sag vurderet afsluttet. Jeg tror selv, det var pga. lægen,<br />

som havde fået andet arbejde og synes derfor ikke, at jeg skulle behandles<br />

mere” (K 26)<br />

· ”jeg synes jeg blev (opgivet) afsluttet for tidligt” (K 52)<br />

· ”da undersøgelse viste, at jeg havde kraftig slidgigt blev jeg droppet af<br />

rygcenteret [rygambulatoriet]. Jeg forventede at have fået lindrende træning og<br />

moralsk/psykisk opbakning” (M 54)<br />

Erfaringer med at behandlingen ikke virker:<br />

· ”de øvelser, jeg laver, er sikkert gode for nogen, men ikke for mig. Jeg har<br />

fået information om, at hvis jeg fortsatte med at lave de forskellige øvelser,<br />

ville problemerne forsvinde. Men det er måske kun for dem, der ikke arbejder”<br />

(M 30)<br />

· ”vedr. den behandling, jeg fik på sygehuset, må jeg her oplyse, at behandlingen<br />

desværre ikke hjalp mig” (K 78)<br />

· ”orker ikke at udfylde dette skema, da Hjørring <strong>Sygehus</strong> Rygambulatorium ikke<br />

har hjulpet mig. Jeg har måttet søge hjælp på Aalborg <strong>Sygehus</strong> og der har<br />

jeg fået hjælp. Men pga. den hjælp jeg har fået i Hjørring føler jeg, at de<br />

har været med til at Brønderslev Kommune har taget mine sygedagpenge. Jeg<br />

har nu advokat på min sag, men når man er syg, er det svært at kæmpe med<br />

systemet” (K 42)<br />

Specifikt vedr. fysioterapien:<br />

· ”fysioterapeuterne skulle give massage på ryggen, da man jo får en vis stivhed i<br />

muskulaturen, bl.a. ved øvelserne” (M 47)<br />

· ”jeg følte mig generet af ’forhæng’ hos fysio.” (K 54)<br />

Diverse:<br />

· ”jeg har haft en del dårlige erfaringer hos jer, men heldigvis har der været flest<br />

gode oplevelser” (K 29)<br />

· ”gøre bedre? At gøre mig smertefri!” (M 51)<br />

· ”jeg var der kun to gange. Det var, da jeg havde været sygemeldt lang tid. Jeg<br />

ville gerne have konstateret lidt nærmere, hvad det er” (K 56)<br />

· ”jeg er blevet indstillet til undersøgelse og behandling igen, men ventetiden er<br />

22


al for lang. I stedet for at kunne få behandlet sin lidelse, skal man vente, mens<br />

man stopper sig med smertestillende medicin. Det er ikke ok” (K 29)<br />

· ”jeg kunne godt tænke mig, at man var mere villig til at registrere skaden som<br />

arbejdsskade, når patienten mener, at arbejdet er grunden til skaden” (K 54)<br />

Forslag til hvad Rygambulatoriet kan gøre bedre<br />

De fleste udsagn om forslag til, hvad Rygambulatoriet kan gøre bedre, er forslag<br />

om mere opfølgende behandling. Et stort antal patienter udtrykker ønske om, at<br />

Rygambulatoriet tilbyder mere behandling i form af fysisk træning og instruktion<br />

samt flere kontrolundersøgelser, end det aktuelt er tilfældet. Dertil kommer en række<br />

forskelligartede forslag om udarbejdelse af informationsmateriale (pjece, video),<br />

konkrete forbedringer af rumfaciliteterne i Rygambulatoriet m.v..<br />

Forslag om mere behandling og/eller kontrolundersøgelser:<br />

· ”flere informationer før og efter behandling” (M 30)<br />

· ”indkalde til kontrol en eller to gange årligt” (K 57)<br />

· ”bedre opfølgning med træning” (K 36)<br />

· ”følge op” (K 56)<br />

· ”at patienten efter endt behandling kan bruge motionsrum til f.eks.<br />

styrketræning, eller anden efterbehandling med gode råd fra fysioterapeut” (K<br />

40)<br />

· ”tilbyde ryggymnastik efter afsluttet behandling” (K 54)<br />

· ”opfølgelse af behandling” (K 41)<br />

· ”bedre fysisk genoptræning” (M 36)<br />

· ”bedre og mere træning, bedre instruktion. Fastholde patienter på Rygcentret<br />

[rygambulatoriet] i længere tid” (M 54)<br />

· ”vejledning og opfølgning af patientens egen indsats hjemme vil spare tid, både<br />

for patient og personale” (M 53)<br />

· ”at man kunne få lov til at opsøge ambulatoriet, når man har behov for<br />

hjælp/støtte vedr. ryggen. Det er hårdt at stå alene med sine smerter, når man<br />

skal lære at leve med dem” (K42)<br />

· ”det ville være rart at kunne kontakte og henvende sig direkte til<br />

Rygambulatoriet – og muligvis få nogle behandlinger – samtidig med at man<br />

kunne passe sit job” (K 55)<br />

· ”undersøge bedre samt bedre diagnose, mere opfølgning af læge, ikke stoppe<br />

behandling uden opfølgning eller videresend patient. Aldrig stoppe behandling<br />

uden lægevurdering” (M 45)<br />

· ”lad sådanne patienter som mig fortsætte med at træne på Amts/kommunale<br />

træningscentre, måske bare én gang ugentligt” (K 47)<br />

23


· ”fortsætte kontrol/efterbehandling mindst et år efter operation” (M 45)<br />

· ”lave en længerevarende optræning på rygskolen, da de få dage kan virke meget<br />

hårde og belastende for en nyopereret patient, og så lav noget opfølgende<br />

genoptræning med fysioterapi. Lyt mere til hver enkelt person, da man ikke<br />

kan behandle alle ens, også lav et optræningsprogram efter hver enkelt behov”<br />

(K 29)<br />

· ”integrering af ryg- og bentræning (fys og styrketræning) i kontinuerlig<br />

forlængelse af behandlingen via Rygambulatoriet, især efter operation for<br />

diskusprolaps” (M 50)<br />

Forslag om trykt informations-/vejledningsmateriale til at tage med hjem:<br />

· ”i tilfælde af tilbagevendende rygproblemer ville det være rart med en<br />

lille pjece, der beskriver de vigtigste øvelser i McKenzie-behandlingen: hvilke<br />

øvelser, antal gange, hvor ofte” (M 52)<br />

· ”gerne udsende oplysninger om nye øvelser m.m., hvis sådanne forekommer (ny<br />

viden)” (K 57)<br />

· ”da det er svært at koncentrere sig pga. smerter og hele situationen, syntes jeg,<br />

at man kunne lave en folder, hvor der er oplysninger om rygskole og andre ting,<br />

som kan komme på tale, når man er færdig hos jer” (K 36)<br />

Ønske om kortere ventetid:<br />

· ”kortere ventetid til første behandling” (M 51)<br />

· ”ingen ventetid” (M 59)<br />

· ” der skulle være hurtigere svar på prøver og billeder i stedet for en hel<br />

uge” (M 36)<br />

Forslag til fysiske forbedringer i venteværelset og baderum:<br />

· ”at det er muligt at ligge ned i venteværelset, da vi har det dårligt med at<br />

sidde på en stol” (M 51)<br />

· ”opsæt et eller andet møbel, man kan læne sig op ad/læse ved, når man ikke er i<br />

stand til at sidde, mens man venter (pult-barre)” (K 44)<br />

· ”lidt kaffe i ventetiden i stedet for al det vand” (M 23)<br />

· ”manglende støtte (f.eks. en bøjle på væggen) i baderum v. bassin” (M 48)<br />

Forslag om bedre transportmuligheder:<br />

· ”at man kan køre helt hen til døren, at man kan komme til at ligge på en seng<br />

med det samme” (K 59)<br />

· ”hjemkørsel i gamle ambulancer er en parodi, brug taxa. Man triller rundt”<br />

(M 56)<br />

· ”hvis det er muligt at hjælpe patienterne med at komme frem og tilbage til/fra<br />

behandling. Det var mit største problem. Jeg kunne ikke sidde i en bil, men pga.<br />

24


systemet (politisk bestemt!!!) var jeg ikke berettiget til liggende transport –<br />

trods jeg har Falck-abonnement med sygetransport” (M 46)<br />

Forslag om samarbejde med alternative behandlere:<br />

· ”evt. arbejde sammen med alternative behandlere” (K 32)<br />

· ”måske samarbejde med alternative behandlere!” (M 60)<br />

· ”nåle (måske)” (K 30) [der må formodes at mene akupunktur]<br />

Forslag om at skabe muligheder for træning eller øvelser udenfor<br />

Rygambulatoriet:<br />

· ”samarbejde mellem behandlere og motionscentre” (K 41)<br />

· ”da jeg mener, at varmtvandsbassin har hjulpet mig utrolig meget, kunne jeg<br />

tænke mig, at man måske kunne få udleveret et ’kort’ el.lign., der kunne give<br />

adgang til bassin på tidspunkter, hvor det ikke bliver brugt af sygehuset” (K<br />

62)<br />

Ønske om en klar og entydig diagnose:<br />

· ”henvise til andre speciallæger, når man ikke selv er i stand til at finde årsagen<br />

til patientens problemer” (M 53)<br />

· ”bedre til at finde en diagnose” (M 60)<br />

Forslag om tilknytning af psykolog og/eller socialrådgiver:<br />

· ”det er svært at pege på noget, der kan gøres anderledes. Måske kunne man<br />

tilknytte en psykolog, da man som menneske, der kommer fra arbejdsmarkedet<br />

og kan alt, pludselig ikke kan ret meget. Jeg synes, der er (var) svært, at man<br />

ingenting kan, når man normalt konstant er i gang fysisk” (M 33)<br />

· ”følge patientens behandling noget mere op i stedet for at sende dem hjem<br />

med det råd ’at man skal være god ved sig selv’. Acceptere at behandlingen ikke<br />

altid virker og acceptere/respektere, at patienten stadig har ondt og skal leve<br />

med det uden at man kan finde en årsag! Det ville være en god idé at tilknytte<br />

en socialrådgiver til de patienter, hvor man ikke kan finde en fysisk grund til<br />

rygproblemerne. Det er jo ikke alle ting, man kan se på en røntgen/skanning,<br />

og kan patienten ikke bevise årsagen til rygproblemerne, kan det blive et<br />

problem” (K 43)<br />

· ”ansætte en fast socialrådgiver til at varetage de dumme og uforskammede<br />

skemaer fra det offentlige system” (M 54)<br />

Diverse:<br />

· ”om muligt samme læge, hvis patient kommer retur” (M 32)<br />

· ”at læge og fysioterapeut taler sammen på samme tid med patienten” (M 42)<br />

· ”anbefale andet end McKenzie-rygøvelser. Inddrage MTT (medicinsk<br />

25


træningsterapi) i genoptræningen” (K 35)<br />

· ”spare på spørgeskemaer. Spørg kun, om der er sket ændringer siden sidst”<br />

(M 57)<br />

· ”når man har været indlagt, ville det være en god idé, at man kunne fortsætte<br />

sin behandling hos jer, når det nu går galt igen. Det er meget besværligt at<br />

skulle starte helt forfra igen med at forklare, hvad der er galt med én, når man<br />

ikke selv ved det” (K 41)<br />

· ”at man ved konsultation snakker med fysioterapeut, der måske kan ændre på<br />

øvelser, der kan gøre gavn i ens hverdag; at der er mulighed for, at man hen ad<br />

vejen kan få bedømt sin arbejdsmæssige situation ved en speciallæge” (K 57)<br />

· ”et lokale, hvor der er rekvisitter, man kan se, f.eks. en rigtig stol at sidde<br />

i, støttepuder og alt, hvad der findes til brug, når man har dårlig ryg. Lav<br />

en videofilm om, hvordan man skal være god ved sin ryg. Fortæl og vis,<br />

hvilken betydning fodtøj har betydning for ryggen. Forebyggelse af skader på<br />

arbejdspladsen: Arbejdsgiver og fagforening skal sørge for afspændingsøvelser,<br />

når man har akkordarbejde” (M 52)<br />

Personlige erfaringer med forebyggelse og effektiv behandling<br />

I denne kategori er samlet patienternes udsagn om hvilken behandling og forebyggelse,<br />

der for dem personligt har haft en god effekt på deres ryg. Det fremgår, at for mange<br />

patienter har McKenzie-øvelserne været en god behandling. Men det fremgår også, at<br />

patienterne – alt efter rygproblem, personlighed, evt. arbejde osv. – har benyttet sig<br />

af forskellige behandlinger og forholdsregler: Hvad, der for én har en god effekt, har<br />

det nødvendigvis ikke for alle.<br />

Regelmæssig brug af øvelser lært på Rygambulatoriet (især McKenzie-øvelserne),<br />

evt. suppleret med motion og/eller bevidsthed om arbejds- og løftestillinger:<br />

· ”jeg er ikke så nervøs længere i dagligdagen, da jeg har fået de øvelser, som<br />

jeg har lært (McKenzie), og de hjælper utrolig godt (bedre end smertestillende<br />

medicin)” (M 41)<br />

· ”jeg føler absolut, at min ryg er blevet stærkere, siden jeg er begyndt med<br />

træningen i fysioterapien, men jeg er samtidig meget bevidst om, at min ryg<br />

ikke er, hvad den har været. Når jeg løfter tunge ting, tænker jeg på min ryg<br />

hver gang” (M 55)<br />

· ”holdningsændring: jeg troede før, at jeg brugte min krop rigtigt. Øvelserne har<br />

dog bevidstheden på dette område + jeg passer mere på. Men det er flere år<br />

siden, jeg har haft det så godt i ryggen som nu – selv efter hårdt arbejde med<br />

mange tunge løft er jeg ikke efterfølgende træt/stiv i ryggen” (M 41)<br />

· ”jeg er glad for de øvelser, jeg lærte hos fysioterapeuten. Af og til har jeg ’hold i<br />

26


yggen’, men øvelser, varme og ro hjælper. Skulle mine smerter vende tilbage, vil<br />

jeg med stor fortrøstning vende tilbage til Rygambulatoriet” (K 62)<br />

· ”huske at lave daglige øvelser for ryggen, da man jo aldrig bliver 100% rask<br />

igen. Man kan måske forebygge. Det fysioterapi, jeg fik på sygehuset, hjalp<br />

mig meget” (K 37)<br />

· ”hver gang der er optræk til smerter i ryggen, udøver jeg selv dele af McKenzieøvelserne.<br />

Dette har indtil nu hjulpet hver gang, således at næste dag er smerter<br />

stort set væk. Ellers er jeg opmærksom på alm. stole, hæve/sænke-skrivebord<br />

og kontorstol med indstilleligt sæde på arbejdspladsen. Bruger løfteteknik efter<br />

tidligere undervisning på Hjørring <strong>Sygehus</strong> (1992)” (M 57)<br />

· ”jeg bruger dagligt det øvelsesprogram, som jeg fik med hjem efter endt<br />

behandling, suppleret med cykling” (K 57)<br />

· ”laver rygøvelser og gymnastik næsten hver dag. Cykler meget og ror kajak for<br />

at styrke ryggen” (M 55)<br />

· ”jeg bruger stadigvæk McKenzie-øvelserne ved rygsmerter eller inden belastende<br />

løft og arbejdsstillinger. Jeg går til styrketræning. Jeg tror dog ikke, at min ryg<br />

bliver som før skaden, tør f.eks. ikke løbetræne mere” (K 54)<br />

· ”har det godt lige efter én behandling! Laver selv McKenzie-øvelser hver dag!”<br />

(M 52)<br />

· ”det bedste, der er sket mig, er min fysiske formåen efter den hårde og<br />

langvarige træning, som jeg har fået via fysioterapeut og motionscenters<br />

samarbejde” (K 41)<br />

· ”forbedringen skyldes nok en kombination af behandling med øvelser –<br />

varmtvandsbassin, kom i formcenter og øvelser hjemme. Plus at jeg er kommet i<br />

gang med at arbejde på kontor (arbejdsprøvning)” (K 49)<br />

· ”generelt har jeg det godt og tænker ikke en hel masse på ryggen. Handler selv,<br />

bærer ølkasser og foldekasser med varer ind. Kravler på stiger og laver, hvad<br />

man nu kan. Men mærker jeg det mindste, så bruger jeg de øvelser, jeg har<br />

lært. Og det er godt” (K 46)<br />

Sport/motion/gymnastik/kiropraktor udenfor Rygambulatoriets regi:<br />

· ”jeg har aldrig haft effekt af McKenzie, men tilgengæld af diverse ryg/mave/VEøvelser:<br />

styrke, bevægelighed og udholdenhed, almindelige traditionelle øvelser<br />

og masser af MTT (medicinsk træningsterapi). Kombineret med øvelser i vand<br />

og gåture” (K 35)<br />

· ”varmtvandsbassin” (K 62)<br />

· ”jeg er lige startet på bassin-træning på sygehuset hver tirsdag eftermiddag ( 1/2<br />

time). Det er jeg glad for” (K 55)<br />

· ”jeg går mange ture, fordi jeg føler, at det er godt for min ryg” (K 59)<br />

· ”jeg begyndte Mensendieck. Siden er det gået fremad, således at jeg i dag ikke<br />

behøver lægebesøg eller medicin” (K 55)<br />

27


· ”styrketræning i et sportscenter” (M 23)<br />

· ”der skete først rigtig noget, efter jeg begyndte på behandling hos kiropraktor”<br />

(M 51)<br />

Bevidsthed om løft, bevægelser og belastning af ryg:<br />

· ”jeg overvejer mine løft” (M 56)<br />

· ”tænker altid over, hvordan jeg løfter og arbejder” (M 55)<br />

· ”altid være opmærksom og passe på ved overbelastning og ved éns bevægelser,<br />

ikke for hurtige” (M 57)<br />

At tage forholdsregler, således at man undgår at fremprovokere velkendte<br />

smerter:<br />

· ”jeg får stadig smerter i ryg ved længere varende bilkørsel (kan undgås) og har<br />

lært, at en spisestuestol er bedre end en lænestol” (M 61)<br />

· ”ved bilkørsel har jeg altid lændestøtte og kan have lidt ondt i benene efter<br />

1-1 1/2 times kørsel. Det klares ved at holde passende pauser med lidt øvelser”<br />

(K 46)<br />

· ” ved tungt arbejde, f.eks. ’haven’, får jeg tit smerter i benet. Disse kommer dog<br />

først efter en dag eller to. Derfor har jeg efterhånden indlært en metode, hvor<br />

tungt arbejde fordeles over en længere periode end før jeg fik diskusprolaps”<br />

(M 53)<br />

· ”jeg har haft det fantastisk godt i et år. Arbejdet med haveomlægning, lagt<br />

to terrasser osv. og har overhovedet ikke haft ondt i ryggen. For en uge siden<br />

skulle georginerne lige graves op (3 m 2), og da fik jeg meget ondt i hoften. Det<br />

er i bedring, men jeg har haft store problemer med at tage strømper og sko på –<br />

ja i det hele taget med alt. Ærgerligt” (M 58)<br />

· ”så længe man undlader de tunge løft, har jeg ikke videre problemer med<br />

ryggen, men de er der lige så snart jeg gør noget, som overbelaster” (K 33)<br />

· ”såfremt jeg tager følgende forholdsregler har jeg det godt rimelig godt/meget<br />

bedre livskvalitet: Minus vask af alle husets gulve samme dag, minus større<br />

tungt indkøb, ved arbejde skiftevis at stå, sidde og gå” (K 40)<br />

Om hvad, der har været en hjælp på arbejdspladsen:<br />

· ”jeg har fået hæve/sænke-skrivebord, er virkelig en god hjælp i hverdagen, når<br />

ryggen værker” (M 51)<br />

· ”har fået monteret motor på skrivebordet” (K 45)<br />

· ”fik mange gode råd af fysioterapeut om kørestilling i bil og øvelser til<br />

hjemmebrug. Har fået ny bil hjemme og på arbejde med bedre kørestilling/sæde<br />

for at undgå tilbagefald” (M 51)<br />

· ”OBS! Det, jeg personligt er kommet til, er, at man ikke skal sygemeldes<br />

øjeblikkelig. ’Da det kan være svært at gå hjemme og være syg, bliver man måske<br />

28


mere syg’. Men man kan måske snakke med arbejdsgiveren om at undgå de svære<br />

løft m.m., hvilket har hjulpet mig meget” (K 37)<br />

Akupunktur:<br />

· ”jeg har fået akupunktur, som jeg mener er meget godt” (K 59)<br />

· ”akupunktur, som dog ikke har taget alle smerter, men er sådan, at jeg kan<br />

leve med det” (K 78)<br />

· ”akupunktur har hjulpet meget. Brugt personligt ca. 10.000 kr.” (K 45)<br />

Diverse:<br />

· ”har fået det bedre efter at have skiftet til flade sko – altid” (K 59)<br />

· ”jeg har solgt min lejlighed på 3. sal og er flyttet i et parcelhus uden trapper.<br />

Her har jeg kunnet mærke en væsentlig forbedring” (K 25)<br />

Diverse udsagn<br />

a. Udsagn om stadige smerter/gener<br />

· ”jeg har et følelsesløst område på forsiden af højre lår, kan af og til have<br />

brændene fornemmelse i begge fødder” (K 59)<br />

· ”operationen har hjulpet mig ved, at jeg ikke har tilbagefald med stærke<br />

smerter. Jeg har gradvist fået det bedre indenfor det sidste år, men mangler<br />

bevægelse i lænden – hver gang jeg bruger lænden mærkes smerter” (K 29)<br />

· ”smerter hindrer mig en del i at styrke ryggen ordentlig, og jeg må tit sige<br />

fra” (K 42)<br />

· ”jeg kan oplyse, at jeg fortsat har følelsesforstyrrelser i mit venstre ben og fod,<br />

og jeg er ikke i stand til at klippe negle på mine fødder” (K 59)<br />

· ”jeg har ondt sommetider omkring halebenet, men ellers har jeg det fint” (K<br />

38)<br />

· ”jeg har af og til en sovende fornemmelse på ydersiden af venstre fod” (M 51)<br />

· ”jeg har gået til vandgymnastik, men måtte stoppe, da det gjorde det værre”<br />

(K 48)<br />

· ”jeg kunne desværre ikke bruge øvelserne fra rygskolen, da de gav for mange<br />

smerter. Jeg har i stedet modtaget neurofysiurgisk terapi på Mølholt centeret i<br />

Vrå med et godt resultat. Smerterne er desværre kommet igen, men ikke så slemt<br />

som i sidste periode” (M 42)<br />

· ”ved fysisk arbejder (2-3 timer) låser min lænd, og det stråler ud i benet,<br />

samtidig får jeg rystelser og koldsved og nogle gange kramper. Følgende nat har<br />

jeg meget uro i mit ben, som kan give søvnløshed, og om morgenen kan der gå<br />

flere kvarter, inden jeg kan bøje mig ned for at få f.eks. sko på” (M 46)<br />

· ”der er nogle ting, jeg ikke mere kan gøre uden at have smerter i lang tid efter<br />

29


(eks. strygning)” (K 26)<br />

· ”ved festlige lejligheder, hvor jeg placeres på en træstol, mærker jeg smerter<br />

efter 1 / 2 time” (K 40)<br />

b. Udsagn fra patienter med uændrede/forværrede rygproblemer<br />

· ”siden sidste besøg på ambulatoriet, er jeg blevet hofteopereret i venstre side.<br />

Mine rygsmerter med udstråling til venstre underben og fod er uforandret efter<br />

dette. Jeg ville være glad for en ny konsultation med læge” (M 54)<br />

· ”har haft det udmærket indtil for ca. tre måneder siden, inden for de sidste tre<br />

måneder er min ryg blevet væsentlig dårligere” (M 40)<br />

· ”jeg synes, at mit ophold på Rygambulatoriet var utrolig positivt, med<br />

nedsættelse af smerterne, som dog senere vendte tilbage med fornyet kraft.<br />

Jeg er for tiden i et forløb på Farsø Rygcenter, og det forventer jeg mig en<br />

del positive ting af” (K 47)<br />

· ”jeg blev i januar 1988 opereret for en diskusprolaps og har haft det tåleligt. Nu<br />

er det knæet, jeg døjer med, men efter sidste besøg i ambulatoriet 1999 fik jeg<br />

den besked, at det lignede en minisk-skade, og at det ville gå op og ned. Jeg<br />

blev ikke undersøgt. Det var et udsagn fra et tidl. røntgenbillede” (K 71)<br />

· ”min situation pga. ryggen er blevet værre. Ellers mener jeg, at personalet og<br />

behandlingen er meget god” (K 34)<br />

· ”jeg var selv skyld i, at behandlingerne ophørte, da jeg på det tidspunkt ikke<br />

fik opbakning hjemmefra. Selve behandling/personale var i top. Mine rygsmerter er<br />

forværret, og det kan nemt påvirke éns livskvalitet. Men i mit eksempel har jeg<br />

bestemt, at smerterne ikke skal styre mit liv fuldstændig” (K 41)<br />

c. Udsagn om medicinforbrug<br />

· ”mine daglige iskias-smerter påvirker min hverdag meget. Jeg ved ikke hvad jeg<br />

skal gøre. Jeg er meget bekymret over mit pilleforbrug, og hvordan det påvirker<br />

min krop. Jeg synes også det påvirker min afføring” (M 61)<br />

· ”efter samtale med egen læge mente han, at jeg prøver langsomt at trappe ned<br />

med pillerne, så vi ser tiden an” (K 64)<br />

· ”det er strengt hver dag og nat at skulle tage smertestillende piller for at holde<br />

hverdagen i gang” (K 55)<br />

· ”det væsentlige for mig ville være at blive smertefri og af piller, tilbage til et<br />

normalt job og tilværelse igen” (K 53)<br />

· ”hvis jeg ikke tog Saroten dagligt, tror jeg, jeg ville have besvær med at klare<br />

dagligdagens gøremål” (K 47)<br />

· ”vil meget gerne være fri for at tage medicin, ’ved ikke hvordan min krop har<br />

det’. Jeg har prøvet, men fik så mange smerter igen” (K 62)<br />

30


d. Udsagn fra patienter i problematisk arbejdsmæssig situation<br />

· ”jeg passer mit arbejde med hjælp af Pinex og så et godt humør. Så skulle det<br />

aldrig blive bedre, så lærer jeg at leve med det. Det er jo ikke en livsfarlig<br />

smerte” (M 43)<br />

· ”går på arbejde hver dag trods stærke smerter for at komme fra det hele, men<br />

ellers bliver det ikke til meget derhjemme. Venter på at komme på smerteklinik<br />

i det nye år” (K 51)<br />

· ”det er og bliver svært at finde nyt arbejde pga. alder. Som fabriksarbejder ved<br />

fast maskine vil det komme til at give ryg/ben-smerte” (M 54)<br />

· ”jeg føler, at ryggen er så nedslidt, at den (medmindre jeg finder lettere<br />

arbejde) ikke ’holder’ til pensionsalderen” (M 50)<br />

· ”jeg har haft rygsmerter i 2 år og min tilstand er uændret – nærmere forværret,<br />

idet jeg ikke kan stå opret i 2 min. eller gå 50 m. uden begyndende smerter.<br />

Jeg frygter for, at jeg, såfremt man ikke finder årsagen, bliver fyret fra mit<br />

arbejde” (M 53)<br />

· ”mine rygproblemer betyder, at jeg har svært ved at være på arbejde. Jeg<br />

overvejer, om jeg skal blive omskolet, men det handler også om økonomi, da<br />

jeg ikke kan klare mig med dagpenge i den periode, som en ny uddannelse<br />

vil vare” (M 47)<br />

e. Udsagn fra patienter i problematisk social situation<br />

· ”jeg står i stampe netop nu, men jeg skal jo videre i min hverdag med evt.<br />

arbejde. Det hæmmer mig voldsomt hele dagen, da jeg har skide ondt i kroppen<br />

og lider meget af migræne, så lige nu er det faktisk så slemt som det kan<br />

blive ” (K 32)<br />

· ”efter jeg er begyndt på et 18-ugers afklaringskursus, er mine rygsmerter blevet<br />

værre. Jeg har igen problemer med at styre mine toiletbesøg, og mine ben er<br />

igen begyndt at sove. Så jeg ved lige nu ikke, hvor jeg står” (K 34)<br />

· ”for mit eget vedkommende har jeg selv til sidst bedt om at blive afsluttet i<br />

jeres ambulatorium, da jeg de sidste 2-3 gange ikke kunne få noget hjælp. Jeg<br />

har den dag i dag måttet lære at leve med mine ryg/ben-smerte for at få en<br />

nogenlunde normal hverdag med min familie. Arbejdsmæssigt er det svært at se<br />

nogen udvej, da jeg for anden gang er i arbejdsprøvning indenfor kontorfaget.<br />

Det, der vælter mig, er, at jeg gang på gang får at vide, at jeg ikke er så gammel.<br />

Hvad nytter det, hvis kroppen ikke følger med. Har det rimelig godt og har lært<br />

at beherske mine smerter, da jeg ikke er den helt store pillesluger” (K 29)<br />

· ”har været under behandling i 13 måneder, hvoraf 67 dage indlagt på sygehus.<br />

Skal nu prøve revalidering i ca. 2 måneder. Derefter afgøres min fremtid” (M<br />

47)<br />

· ”jeg hæver min understøttelse og står til rådighed for arbejdsmarkedet, men jeg<br />

ved virkelig ikke, hvordan jeg skal holde ud at sidde på en kontorstol en hel<br />

31


dag eller stå eller gå hele dagen. Jeg kan ikke holde ud at være i den samme<br />

stilling ret længe af gangen. Hvis jeg skal op om natten, kan jeg opleve, at jeg<br />

næsten ikke kan komme op. Heldigvis er der dage, hvor det ikke er så galt, og<br />

så stiger humøret lidt igen. Men jeg skal passe utrolig meget på hvad, jeg laver,<br />

ellers svier det til mig selv” (K 41)<br />

f. Udsagn om konsekvenser, når man ignorerer sin ryg<br />

· ”min forværrede ryg- og bensmerter skyldes måske mangel på træning. Jeg er<br />

klar over, at mine ryg- og bensmerter er en del af min dagligdag, men at ændre<br />

livsstil, så jeg også tager hensyn til disse, det er svært …. og ikke noget,<br />

man bare lige gør” (K 42)<br />

· ”for fuldstændighedens skyld skal nævnes, at jeg i det daglige ikke tager hensyn<br />

til min ryg, selv om det sommetider hævner sig bagefter” (M 51)<br />

· ”i det daglige har jeg ingen problemer med ryggen, men laver jeg tungere<br />

arbejde end normalt, kan jeg altid mærke et ømt punkt” (K 46)<br />

g. Udsagn om frygt for tilbagefald<br />

· ”I var dygtige til at berolige. Da jeg kom til jer, var jeg skrækslagen. Var<br />

begyndt at tro, at mit liv aldrig blev normalt igen. Alle mine drømme var<br />

af min kiropraktor blevet tilintetgjort. Så I gav mig håbet tilbage, og min<br />

helbredstilstand blev med det samme bedre. Min frygt blev langsomt mindre, og<br />

selvom jeg i dag stadig frygter et tilbagefald, lever jeg alligevel mine drømme<br />

ud” (K 20)<br />

· ”frygten for tilbagefald er stor” (M 64)<br />

h. Udsagn fra kvindelige patienter ang. graviditet<br />

· ”jeg er i øjeblikket i 18. uge gravid og meget spændt på, hvordan min ryg vil<br />

forholde sig til en graviditet” (K 29)<br />

· ”min mand og undertegnede overvejer endnu en graviditet, men er nervøse for<br />

graviditetens virkning på min ryg” (K 25)<br />

i. Udenfor kategori<br />

· ”er særdeles tilfreds med at have undgået operation og støtter derfor den<br />

ændrede politik med såvidt muligt at undgå dette” (M 36)<br />

· ”efter fire operationer var min tro og tiltro til mit helbred og<br />

behandlingskyndige meget lille. Men jeg er positivt overrasket. Jeg ved, at<br />

jeg selv har indflydelse på min daglige tilstand. Jeg har også lært at tænke<br />

mere over, hvad jeg kan. Jeg bliver aldrig god, men accepterer min nuværende<br />

tilstand” (K 47)<br />

· ”jeg lever stort set et normalt liv, hvor jeg skubber mine problemer i<br />

baggrunden” (K 56)<br />

32


· ”jeg føler konstant træthed” (K 30)<br />

· ”har for nylig været hos min læge og fået binyrebark-stik i hoften, hjalp<br />

desværre kun i en uge” (K 67)<br />

· ”der en grænse for, hvor meget jeg kan belaste ryggen. Det er svært at finde<br />

grænsen” (M 70)<br />

· ”jeg synes, der mangler spørgsmål, som omhandler, hvorfor rygproblemerne får<br />

indflydelse på ens liv” (K 33)<br />

· ”meget svært at besvare: Er en diskusprolaps en sygdom eller rygproblemer?”<br />

(K 46)<br />

· ”håbet – troen på bedring – har for mig været væsentlig. Det var slemt, når<br />

håbet var i bund” (M 41)<br />

Hvorvidt samme behandling igen. N=86<br />

33<br />

Spørgsmål E2) På spørgeskemaerne udsendt<br />

til patienterne fra 1. okt. 2000 blev der<br />

tilføjet et nyt spørgsmål, nemlig: ”Nu<br />

kender du resultatet af behandlingen. Hvis<br />

du med dette kendskab kunne skrue tiden<br />

tilbage, til da behandlingen startede, ville<br />

du da sige ”ja” til behandlingen?”<br />

86 patienter af de 94 patienter, der blev<br />

stillet spørgsmålet, havde svaret på: 76<br />

patienter (88%) ville med bagklogskabens<br />

viden sige ”ja” til at få behandlingen igen,<br />

mens 10 patienter (12%) ville sige ”nej” til<br />

at få behandlingen igen.<br />

N=86 (91% af de 94 patienter)


Resultatet af de to undersøgelser<br />

Ti vigtigste anbefalinger og de ti mest sigende patientudsagn<br />

Ti vigtigste anbefalinger til Rygambulatoriet (i prioriteret rækkefølge):<br />

At lade følgende forblive høje prioriteter: Det gode serviceniveau, den korte ventetid<br />

fra henvisning til første besøg i Rygambulatoriet (ideelt slet ingen ventetid),<br />

personalets gode egenskaber (imødekommende, engagerede, effektive, kompetente<br />

mv.) og ikke mindst det forhold at der er tid nok til den enkelte patient.<br />

At give patienterne tilbud om information/vejledning, fysisk træning og kontrolundersøgelser<br />

i eksempelvis et år efter afsluttet behandling i Rygambulatoriet.<br />

Supervision og træning af personalet i kommunikation, bl.a. med henblik på at skærpe<br />

dets opmærksomhed hvad angår: Patientens behov for at blive lyttet til, patientens<br />

behov for at blive taget alvorligt, patientens følelse af at blive misforstået eller at<br />

blive mistroet, forståelse for patientens ønske om en klar diagnose/årsagsforklaring.<br />

Læger skal blive bedre til at forklare patienterne, at selvom årsagen til rygsmerterne<br />

oftest er ukendt, så er tilstanden velkendt (ligesom det er tilfældet med f.eks. forhøjet<br />

blodtryk, ledegigt og sukkersyge, hvis årsager lægevidenskaben heller ikke kender).<br />

Styrke kvalitetssikring og forskning for på den vis at sikre sig, at Rygambulatoriets<br />

ressourcer bruges rationelt og hensigtsmæssigt (der er sparsom forskningsbaseret<br />

viden i forhold til rygproblemernes størrelse).<br />

At personalet også spørger til humøret, når man har rygsmerter.<br />

Mere/bedre informationsmateriale, f.eks. pjece, video, modeller. Pjecen gerne til at<br />

tage med hjem.<br />

At sikre sig at sygeplejerskerne har tid og rum til rådighed til information/vejledning<br />

af patienten.<br />

Forbedre informationen om skanning, evt. at tilbyde den oftere.<br />

Etablere et samarbejde med socialsektoren, så patienten oplever en koordineret<br />

indsats.<br />

34


De ti mest sigende patientudsagn (i vilkårlig rækkefølge):<br />

· ”jeg er ikke så nervøs længere i dagligdagen, da jeg har fået de øvelser, som<br />

jeg har lært (McKenzie), og de hjælper utrolig godt (bedre end smertestillende<br />

medicin)” (Mand 41 år)<br />

· ”jeg har fået den behandling, jeg skulle have, så jeg kunne genoptage mit<br />

arbejde. Hvis ikke jeg var kommet i behandling så hurtigt, ved jeg ikke, hvordan<br />

jeg skulle have klaret det uden jeres hjælp” (Kvinde 40 år)<br />

· ”OBS! Det, jeg personligt er kommet til, er, at man ikke skal sygemeldes<br />

øjeblikkelig. ’Da det kan være svært at gå hjemme og være syg, bliver man måske<br />

mere syg’. Men man kan måske snakke med arbejdsgiveren om at undgå de svære<br />

løft m.m., hvilket har hjulpet mig meget” (Kvinde 37 år)<br />

· ”jeg passer mit arbejde med hjælp af Pinex og så et godt humør. Så skulle det<br />

aldrig blive bedre, så lærer jeg at leve med det. Det er jo ikke en livsfarlig<br />

smerte” (Mand 43 år)<br />

· ”jeg har intet negativt at sige om læger, sygeplejersker og sygemedhjælpere<br />

og optræningsfolk i Hjørring. Jeg har fået en behandling over al forventning”<br />

(Kvinde 65 år)<br />

· ”at man kunne få lov til at opsøge ambulatoriet, når man har behov for<br />

hjælp/støtte vedrørende ryggen. Det er hårdt at stå alene med sine smerter, når<br />

man skal lære at leve med dem” (Kvinde 42 år)<br />

· ”finde ud af hvad der evt. kan være årsag til smerterne, i stedet for man går<br />

derfra med uforrettet sag” (Kvinde 38 år)<br />

· ”efter fire operationer var min tro og tiltro til mit helbred og behandlingskyndige<br />

meget lille. Men jeg er positivt overrasket. Jeg ved, at jeg selv har<br />

indflydelse på min daglige tilstand. Jeg har også lært at tænke mere over,<br />

hvad jeg kan. Jeg bliver aldrig god, men accepterer min nuværende tilstand”<br />

(Kvinde 47 år)<br />

35


· ”I var dygtige til at berolige. Da jeg kom til jer, var jeg skrækslagen. Var<br />

begyndt at tro, at mit liv aldrig blev normalt igen. Alle mine drømme var<br />

af min kiropraktor blevet tilintetgjort. Så I gav mig håbet tilbage, og min<br />

helbredstilstand blev med det samme bedre. Min frygt blev langsomt mindre, og<br />

selvom jeg i dag stadig frygter et tilbagefald, lever jeg alligevel mine drømme<br />

ud” (Kvinde 20 år)<br />

· ”håbet – troen på bedring – har for mig været væsentlig. Det var slemt, når<br />

håbet var i bund” (Mand 41 år)<br />

36


Ordforklaringer<br />

Ambulatorium: <strong>Sygehus</strong>afsnit uden sengepladser til indlæggelse og er ofte en del af en<br />

sygehusafdeling. Betjenes ofte af de samme læger som varetager sygehusafdelingens<br />

sengeafsnit.<br />

Diagnose: En række symptomer og tegn på sygdom, som tilsammen karakteriserer en<br />

bestemt sygdom. Der er udarbejdet internationale lister over diagnoser med tilhørende<br />

kodenumre, fx DM 54.5 ”lændesmerter”.<br />

Diskusprolaps: Oprindelig forstås en udposning fra en båndskive (diskus) i rygsøjlen,<br />

som man tidligere antog for ensbetydende med sygdom. Efter fremkomst af skanninger<br />

vides nu, at diskusprolapser kan påvises hos 30 – 50% af raske mennesker, og at<br />

diskusprolapser kan forsvinde igen af sig selv. Når man derfor blandt behandlere<br />

taler om diskusprolaps, forstås at der er typiske symptomer og lægelige tegn på<br />

en diskusprolaps, selvom den ikke nødvendigvis er påvist ved en skanning. I mange<br />

tilfælde, især når operation overvejes, er der god overensstemmelse mellem patientens<br />

symptomer, de lægeligt påviste tegn og resultatet af en skanning.<br />

Iskias: Karakteristisk smerte strålende fra lænden ned på bagsiden af låret og<br />

måske længere ned i benet. Opfattes som tegn på irritation eller tryk på en gren af<br />

iskiasnerven i lænden, ofte forårsaget af en diskusprolaps.<br />

Kvalitetssikring: Løbende måling af bestemte egenskaber ved virksomhedens produkt.<br />

Ved måleresultater dårligere end det ønskede, iværksætter virksomheden tiltag til at<br />

forbedre produktets egenskaber. Nye målinger iværksættes for at sikre sig, at det<br />

ønskede resultat bliver opnået og fastholdt.<br />

Eksempel: Virksomheden er Rygambulatoriet, produktet er patientens tilstand et år<br />

efter afsluttet behandling. Egenskaberne kunne f.eks. være morfinbehandling eller<br />

fortsat sygemelding på grund af rygsmerter.<br />

McKenzie: Robin McKenzie er en New Zealandsk fysioterapeut, som har udviklet en<br />

særlig metode til undersøgelse og behandling af smerter i rygsøjlen med eller uden<br />

udstråling af smerter til ben eller arme.<br />

Mensendieck: Gymnastiksystem, der især tilstræber at rette holdningsfejl.<br />

Reumatologi: Lægeligt speciale, som omfatter de medicinske, godartede<br />

smertetilstande i bevægeapparatet. Hovedparten af patienterne har enten rygsmerter,<br />

diskusprolaps eller forskellige gigtsygdomme fx ledegigt.<br />

37


Skanning: En nyere billeddiagnostisk undersøgelse, hvor man udover knogler også kan<br />

se forskellige bløddele f.eks. nerver og diskus. Der er flere typer skanninger, men til<br />

rygproblemer anvendes fortrinsvis MR eller CT skanninger. Resultatet af skanninger<br />

har værdi for lægens forståelse af sygdommen, men kun under forudsætning af at<br />

relevante symptomer og lægelige fund begrunder en skanning. Årsagen til skanningers<br />

begrænsede værdi er de hyppigt forekommende forandringer som kan ses hos 30 –<br />

50% af raske mennesker fx diskusprolaps, og som selv efter flere års observation<br />

ikke udvikler sig til sygdom. Ved skanninger udført på uklart grundlag, risikerer<br />

patienten at han selv og lægen opfatter sygdommen forkert og måske iværksætter<br />

uhensigtsmæssig behandling.<br />

Supervision: Pædagogisk metode til udvikling af personales kundskaber i<br />

kommunikation. I praksis varetages supervision af kyndige i kommunikation fx<br />

psykologer, som ved regelmæssig dialog, rollespil og videooptagelser underviser en<br />

mindre arbejdsgruppe fx Rygambulatoriets team.<br />

Visitation: Overlægernes arbejde med at modtage henvendelser (henvisninger) fra<br />

praktiserende læger. Udfra henvisningen må det afgøres, hvornår, og af hvem,<br />

patienten skal undersøges. Der skal måske fremskaffes resultat af blodprøver eller<br />

røntgenundersøgelser. Visitationsarbejdet er vigtigt for at forebygge ventelister. På<br />

afdelingens hjemmeside er nærmere oplyst om visitationsarbejdet: www.hbs.nja.dk<br />

klik frem til Reumatologisk Afdeling.<br />

38


Bilag 1: Spørgeskema<br />

Bilag<br />

Vi håber, at du vil svare frit på spørgsmålene i skemaet. Kendskab til dine erfaringer og<br />

synspunkter er en vigtig forudsætning for, at vi løbende kan forbedre patientforløbet<br />

og serviceniveauet i Rygambulatoriet.<br />

Hvor intet andet er nævnt, bedes du blot sætte kryds ud for dine svar. Selv om nogle af<br />

spørgsmålene måske ikke passer helt i dit tilfælde, beder vi dig alligevel sætte kryds<br />

ud for det svar, der passer bedst til din mening.<br />

Hvor lang ventetid var der fra mødetidspunktet til lægesatale eller undersøgelse?<br />

Antal minutter: _________<br />

Blev du informeret om ventetiden?<br />

q Ja q Nej q Husker ikke<br />

Hvordan vurderer du den information/vejledning, du har fået om din sygdom og<br />

behandling hod ambulatoriets:<br />

Læge Sygeplejerske Fysioterapeut<br />

Meget god q q q<br />

God q q q<br />

Mindre god q q q<br />

Dårlig q q q<br />

Ikke modtaget q q q<br />

Hvor mange forskellige faglige personer har du været i kontakt med i forbindelse med<br />

dit/dine besøg i Rygambulatoriet?<br />

Antal: _________<br />

Hvordan har du oplevet din kontakt med ambulatoriets personale?<br />

q Meget positiv q Positiv q Nogenlunde<br />

q Dårlig q Meget dårlig<br />

Har du kontaktet Rygambulatoriet, efter at du er blevet afsluttet for at få yderligere<br />

oplysninger?<br />

q Ja q Nej q Husker ikke<br />

39


Hvordan vurderer du ambulatoriets serviceniveau? (information, ventetid, modtagelse<br />

m.v.)<br />

q Bedre end forventet q Dårligere end forventet<br />

q Som forventet q Ved ikke<br />

Hvordan opfatter du dine rygproblemer, før du kom til Rygambulatoriet?<br />

q Meget alvorlig q Alvorlig<br />

q Mindre alvorlig q Ubetydelig<br />

Føler du, at du har haft indflydelse på din behandling?<br />

q Ja meget q Ja nogen q Nej ingen<br />

Synes du dette er<br />

q Tilfredsstillende q Utilfredsstillende<br />

Føler du dig rask?<br />

q Ja helt q Næsten q Slet ikke<br />

Når du ser bort fra dine rygsmerter, hvad har så for dig været den største belastning/<br />

det største problem under dit behandlingsforløb?<br />

______________________________________________________________________<br />

______________________________________________________________________<br />

______________________________________________________________________<br />

Hvordan bedømmer du din livskvalitet sammenlignet med tiden umiddelbart forud for<br />

henvisningen til Rygambulatoriet?<br />

q Meget bedre q Bedre<br />

q Uændret q Værrre<br />

Bilag 2: Kommentarer, ris og ros<br />

Hvad synes du Rygambulatoriet kan gøre bedre?<br />

Har du måske en god idé, som du mener vi kan bruge?<br />

Nedenfor kan du skrive alt, hvad du føler er væsentligt og relevant.<br />

40


Emnet for denne rapport er rygpatienters erfaringer med behandling af deres<br />

ryglidelse på Rygambulatoriet ved <strong>Sygehus</strong> <strong>Vendsyssel</strong>: Hvordan de oplevede<br />

ambulatoriets serviceniveau, personale og behandling, hvilke problemer de har<br />

haft, hvad der har hjulpet dem i behandlingsforløbet og konkrete forslag til hvad<br />

Rygambulatoriet kan gøre bedre. Rapporten er finansieret af Nordjyllands Amts<br />

pulje ”<strong>Projekt</strong> <strong>Brugerindflydelse</strong>”, og dens formål er at sammenfatte brugernes dvs.<br />

patienternes meningstilkendegivelser om Rygambulatoriet og den behandling, som<br />

de dér har fået, så de nordjyske rygambulatorier kan blive bedre. Med andre ord er<br />

formålet: At lære af patienternes erfaringer.<br />

Rapporten er baseret på to spørgeskemaundersøgelser, i alt 237 spørgeskemaer, som<br />

rygpatienterne har udfyldt ét år efter deres første besøg i Rygambulatoriet. Første<br />

spørgekemaundersøgelse omhandler patienternes oplevelse af Rygambulatoriets<br />

serviceniveau, personale og behandling samt en vurdering af egen tilstand før<br />

og efter behandling. Denne undersøgelse er illustreret med diagrammer. Anden<br />

spørgeskemaundersøgelse er en gengivelse og kategorisering af patienters egne<br />

udsagn, der omhandler emnerne: Rygambulatoriets personale, Rygambulatoriets<br />

behandling, forslag til hvad Rygambulatoriet kan gøre bedre, personlige erfaringer<br />

med forebyggelse og behandling samt diverse udsagn om smerter, medicinforbrug,<br />

arbejdsmæssige problemer m.v.<br />

Randi Damstedt Rasmussen f. 1976, bachelor og stud.mag<br />

har i 1998-2002 arbejdet som studentermedhjælper med spørgeskemaer<br />

og kliniske databaser i flere forskningsprojekter<br />

vedrørende lænde- og nakkepatienter.<br />

0504

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!