Flækker man roden og rodhalsen kan man få syn for sagn. Når larverne laver så store gange i træet, forstår man godt de alvorlige følger det får for træet. Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet. arter kan overleve i Danmark, og hvilke forholdsregler der er bedst hvis de etablerer sig. Ifølge litteraturen skulle det ikke kunne lade sig gøre, og vi tvivler også på det,“ siger seniorforsker Steen Lykke Nielsen, Aarhus Universitet. „Man mente dog det samme i Holland hvor det ifølge litteraturen heller ikke skulle være muligt med overvintrende træbukke. Ikke desto mindre opdagede man for to år siden at der var nogle asiatiske citrustræbukke der havde etablerede sig i Holland, så man skal ikke vide sig sikker. Klimaforandringerne kan også give billen bedre chancer for at overvintre og etablere sig.“ Svært at opdage i tide Det er svært at opdage problemet i tide. Æggene lægges under barken, og larverne gnaver uset løs inde i træet. Når man finder udflyvningshullerne, er skaden sket, og de voksne træbukke er på vej til at lægge æg et andet sted. De mest tydelige symptomer er netop de store runde udgangshuller der sidder på stammen lige over eller under jordoverfladen når det er citrustræbukken der er på spil. Der kan være gnavspåner i hullet eller i små bunker ved foden af de angrebne træer. Hvis man vil opdage angre- 12 bet før, skal man have øje for de fugtige ar på barken efter æglægning, visne blade, spor efter gnav på yngre grene og kviste og indsunken bark. Har man mistanke, kan man kun få den bekræftet ved at destruere planten. Når man flækker roden og rodhalsen, kan man se om der er gange, larver og pupper af citrustræbukken. Plantedirektoratet har set efter træbukken siden 2007. Overvågningen foregår i vækstperioden april-oktober, især i forbindelse med avlskontrollen i planteskoler og plantehandler. Især er man op- mærksom i virksomheder der handler med træbukkens værtplanter, og mest blandt dem der handler med Acer fra Asien og de angrebne områder i Italien. Indtil og med 2010 fandt man intet. Hvis man finder noget, skal hele partiet formentligt destrueres. Eventuelt skal der også etableres en destruktionszone omkring det angrebne område hvor alle værtsplanter destrueres. I flere år skal man desuden overvåge området for at se om der er nye angreb. I forbindelse med fundene i Odense er de angrebne plan- ter destrueret, og der er etableret en overvågningszone på 100 meter rundt om fundene, men der er ikke indført nogen destruktionszone. Fortæl om opdagelsen Som led i sin overvågning vil Plantedirektoratet gerne høre fra bl.a. park- og landskabsforvaltere der ser de to asiatiske træbukke eller har mistanke om at de er på spil. Tag et billede af den og send det med kontaktoplysninger til Plantedirektoratet, Frø & Planter, fropla@pdir.dk, tlf. 4526 3600. Især skal man være opmærksom på unge træer af japansk løn der er købt og plantet de seneste tre år. Der er en risiko for at de er angrebet af asiatisk citrustræbuk som endnu ikke har gnavet sig ud. Træerne er via hollandske og tyske planteskoler indført fra Sydøstasien i 2010 og stammer ikke fra et større parti. Det gælder om at opdage angreb så tidligt som muligt for så kan det lettere slås ned. Større angreb betyder destruktionszoner hvor reelt de fleste træer og buske skal fældes, flises og og brændes inklusive rødderne der fræses op. Det er voldsomt. sh KILDER Skov & Landskab, KU (<strong>2011</strong>): Fund af asiatiske træbukke i Danmark. www.sl.life.ku.dk 24.06.<strong>2011</strong>. Plantedirektoratet (<strong>2011</strong>): Hold øje med Asistisk citrustræbuk. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. www.pdir.fvm.dk/plantesundhed. www.agrsci.au.dk. Samtale med Jørgen Misser, plantekontrollør i Plantedirektoratet. Ernæringsgnav fra voksne træbukke. Disse gnav på blade, bladstilke og ung bark er generelt ikke ret alvorlige sammenlignet med de skader larverne skaber. Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet. GRØNT MILJØ 7/<strong>2011</strong>
GRØNT MILJØ 7/<strong>2011</strong> 13