SEPTEMBER 2011 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Iben Margrete Thomsen (til venstre) og Venche Talgø (i midten) leder efter spor af Phytophthora ramorum og finder dem alt for hurtigt. Store områder med lærk som er blevet smittet i foråret, er døde senere på sommeren.“ Første spor af Phytophthora ramorum i England var i 2002 i et havecenter i West Sussex. I 2009 blev ramorum fundet i lærk i det sydlige England. I 2010 blev sygdommen konstateret i Wales, i Nordirland, i Irland og i Skotland. Da Venche Talgø var i England, så hun andre smittede træarter i nærheden af syge japansk lærk. Det var kæmpe ædelgran (Abies grandis), douglasgran (Pseudotsuga menzesii), vestamerikansk skarntydegran (Tsuga heterophylla), kastanie (Castanea sativa) og bøg (Fagus sylvatica). Typiske symptomer på stammerne er udflåd fra infektionsstedet, med misfarvninger under barken. I vækstsæsonen flyder det med plantesaft som et blødende sår fra skadede områder. Se skotske sitkaskove I Nordirland er Phytophthora ramorum - for første gang nogen sinde på verdensplan - konstateret på en sitkagran. Med de enorme arealer med sitka der er i Skotland, har det fået skotterne til at hæve øjenbrynene. Direktør Norman O’Neill fra det skotske Forestry Commissi- 70 on nedtoner dog risikoen. Han betoner at den angrebne sitka, et cirka to meter højt træ, skulle have stået under en veritabel paraply af syge rododendron. Andre sitka i nærheden er blevet undersøgt og har vist sig sygdomsfrie. Han oplyser at laboratorieforsøg har påvist at sitka er modstandsdygtig over for ramorum. Kun hvor barken på et træ har lidt skade, så der er et åbent sår, kan der være en risiko for infektion. Men han understreger i en mail til en dansk ejer af skov i Skotland at emnet naturligvis har de engelske og skotske myndigheders fulde opmærksomhed. De norske blåbær I Norge blev Phytophthora ramorum første gang konstateret i 2002 ved Bergen. I et forsøg på at stoppe sygdommen blev mange store rododendron fjernet, men også de nye unge og raske planter blev hurtigt smittet. Kalmia, pieris og kvalkved har vist sig også at være meget følsomme. „I Norge frygter vi rigtigt meget for hvad der vil ske med blåbær. I England har Phytophthora ramorum, sammen med Ph. kernoviae, vist sig at være særlig aggressiv over for blåbær som i stor stil er blevet angrebet. Hvis det samme sker i Norge, vil det være en katastrofe idet det vil spille en måske afgørende, negativ rolle for vore bestande af elg, kronvildt og ren som alle fouragerer i vid udstrækning på blåbær i det nordlige Norge,“ forklarer Venche Talgø. Luftbåren Tilbage i Herning og Søndre Anlæg får Cecilie Rosenberg flere fakta om den veritable rododendrondræber der hærger i parken. Venche Talgø oplyser bl.a. at en af årsagerne til Phytophthora ramorum at sygdommen er så frygtet er at den er luftbåren. Phytophthora ramorum kan som en af de få fra sin familie spredes gennem luften. Det normale er via jord samt gennem vand i åer og floder. Det er derfor at f.eks. lærk bliver syge fra toppen af. Sporene blæser gennem luften, og angriber træer langt væk. Derfor kan man ikke håbe på at rododendron længere væk i Søndre Anlæg går fri af sygdommen. Iben Margrete Thomsen mener at det ikke løser problemet kun at fjerne rododendronbuskene, for under dem ligger et tykt lag materiale som af smittemæssige årsager naturligvis også skal fjernes. „Det bedste vil nok være at fælde buskene, flå stødene op, fjerne så meget som muligt i bunden, lægge et fem til ti cm tykt muldlag oven på som man dernæst f.eks. sår græs på,“ mener Iben Margrethe Thomsen som også peger på at det gælder om at passe på træerne som står spredt mellem de store rododendronbuske. De skal være den fremtidige beplantning på stedet. Det blev en mørk dag for alle andre som sætter pris på de statelige rododendroner i Søndre Anlæg. Men de ser desværre kun ud til at være starten på et problem som vil ramme resten af Danmark. ❏ MULIGE LINKS www.suddenoakdeath.org www.pdir.fvm.dk www.bioforsk.no SKRIBENT Max Steinar er journalist med speciale i jagt, natur, skov og landskab. ■ Phytophthora ramorum blev første gang opdaget i Europa i 1993 i Tyskland. I flere år troede man at problemet begrænsede sig til rododendron. ■ Tidligere blev Phytophthora-slægten kategoriseret som svamp på grund af formering med sporer. Nu placeres mikroorganismerne i deres helt eget rige. Noget af det særlige ved dem er at de laver sporer som selv svømmer i vand. Det ser man ikke hos ægte svampe. ■ Der findes mange arter af Phytophthora, og en del af dem ses også i naturen i Danmark. Men ingen har vist samme potentiale for spredning, har haft så omfattende et værtsplanteregister eller har givet lige så frygtindgydende skader som Phytophthora ramorum og Ph. kernoviae. ■ Phytophthora ramorum kræver høj luftfugtighed for at trives. Det går alt for godt i spænd med de større mængder nedbør og varmere klima som er på vej i disse år. ■ Enhver mistanke om angreb af Phytophthora ramorum skal straks meldes til Plantedirektoratet. GRØNT MILJØ 7/2011
KALENDER KURSER & KONFERENCER SEPTEMBER Regler for parkering. Nyborg 19/9. VEU. Arbejdsmiljøuddannelse. Odense 26/9, 27/9 og 24/10. DAG. Danske Parkdage. Den grønne sunde by. København 28-30/9. SL. KPN. OKTOBER Temadag om lys og liv i fremtidens byrum. Frederici 5/10. DL. Vinduer til verden. Det 61. Danske Byplanmøde. Ålborg 6- 7/10. DB. Landskabet som besøgssted. 6/ 10. SL. Trafiksikkerhedsrevision. Middelfart 26/10. VEU. Driftskvalitet på veje og grønne områder. Nyborg. SL. NOVEMBER Etablering af cykel- og vandreruter. Vejle 1/11. VEU. Rural innovation and entrepreneurship – theory and practise. Nødebo 4/11. SL. Den 2. Nationale Natur & Sundhedskonference 2011. Nordsjælland 7-8/11. SL. Trafiksanering i byer. Odense 8/ 11. VEU. Omdannelse af almene boligområder. Herning 8-9/11. DB. Bytræseminar 2011. Frederiksberg 17/11. SL og Dansk Træplejeforening. Positive psykiske processer i naturen. Nødebo 29-39/11. SL. DECEMBER Urban Open Spaces - Quality Provision and Assessment. 1/12. SL. Planloven i praksis. Ballerup 13- 14/12. DB. MARTS Jord, bundsikring og stabilgrus. Hvidovre 6/3. VEU. AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud i det grønne’. www.gront3fpunkt.dk. UDSTILLINGER Agromek. Herning 27-30/11. www.agromek.dk. DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860 DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 DL Dansk Landskabsarkitektforening. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354 SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623 KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168 GRØNT MILJØ 7/2011 71
Page 1 and 2:
4 Find byens naturkvaliteter 10 Cit
Page 3 and 4:
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6:
Her er efterladt en lille stribe bl
Page 7 and 8:
GRØNT MILJØ 7/2011 7
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
alle tilfælde svækkes de, og de a
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Produkter & tendenser På de følge
Page 17 and 18:
Praktisk kvadrat tåler engangsgril
Page 19 and 20: GRØNT MILJØ 7/2011 19
Page 21 and 22: Storesøsteren har da også dogbone
Page 23 and 24: Bambus står på menuen igen Danske
Page 25 and 26: Vandtæt fleece og en kasket man ka
Page 27 and 28: VROOM Design: Espen Voll Tore Borge
Page 29 and 30: Trillebør med elmotor som på en e
Page 31 and 32: Rødt kinesertræ og tibetansk kirs
Page 33 and 34: Find det rigtige fald med rotorlase
Page 35 and 36: Resultatet af DM i minigraver 3.18,
Page 37 and 38: Hele det elektroniske overblik Det
Page 39 and 40: Sådan håndteres fremtidens vejvan
Page 41 and 42: Fleksibel, armeret og permeabel Det
Page 43 and 44: Første klipper med lithium-ion-bat
Page 45 and 46: På Lithos’ stand kunne man gå p
Page 47 and 48: Biobrændstoffet i tanken Fra 1. ju
Page 49 and 50: det sig at man fik nedbragt vedlige
Page 51 and 52: Der er også plads til farver, f.ek
Page 53 and 54: Arbejde i miljøer inficeret med kl
Page 55 and 56: Kriteriegruppen ‘omgivelser’ fo
Page 57 and 58: En ny lav hyldebladet røn til have
Page 59 and 60: år har vi fundet to poser med rest
Page 61 and 62: Find risikotræerne og pas på de b
Page 63 and 64: Branchevejledning om arbejde med fo
Page 65 and 66: Anlægsgartnere skar ned og tjente
Page 67 and 68: Alle haveejerne kan skabe en rigere
Page 69: liver nidkært undersøgt, og domme
Page 73 and 74: Søerne svælger i alger En voldsom
Page 75 and 76: uundgåelige regnvand valgte Le Man
Page 77 and 78: Når afløbet fra altanen og tagter
Page 79 and 80: Regnorme graver ud til pesticider N
Page 81 and 82: GAMLE NYHEDER 75 år siden STØTTEM
Page 83 and 84: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk
show all

SEPTEMBER 2011 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?