You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Udemiljøet skal også miljøcertificeres<br />
Kommende bygningsceritificering om bæredygtighed vil også påvirke det udendørs<br />
Af Vibeke S. Vendena<br />
Det er ikke kun virksomheder<br />
og deres produktion<br />
der kan miljøcertificeres. Det<br />
kan bygninger, deres omgivelser<br />
og hele bebyggelser snart<br />
også. Det vil de kunne gennem<br />
Green Building Council<br />
Denmark (DK-GBC) der arbejder<br />
med at etablere en dansk<br />
certificeringsordning inden for<br />
bæredygtighed. Ordningen<br />
skal benyttes både på eksisterende<br />
bygninger og nybyggeri.<br />
Certificeringen er i første<br />
fase målrettet erhvervsejendomme,<br />
men senere skal andre<br />
bygningstyper med.<br />
DK-GBC er en nonprofit organisation<br />
som blev dannet i<br />
april 2010 for at skabe en<br />
dansk certificering for bæredygtige<br />
bygninger og deres<br />
omgivelser. De evaluerede realiserede<br />
projekter vil modtage<br />
guld-, sølv- eller bronceplatte<br />
afhængigt af projektets bæredygtighedsniveau.<br />
En auditor<br />
beregner point, og det tjekkes<br />
af en konsulent fra DK-GBC.<br />
Certificeringsordningen er<br />
frivillig, og målet er bl.a. at<br />
den med tiden skal fremme<br />
byggelovene og resultere i et<br />
mere bæredygtigt miljø i Danmark.<br />
Definitionen af bæredygtighedsbegrebet<br />
i certificeringsarbejdet<br />
tager udgangspunkt<br />
i Brundtlandrapporten,<br />
54<br />
1987: „...en udvikling som opfylder<br />
de nuværende behov,<br />
uden at bringe fremtidige generationers<br />
muligheder for at<br />
opfylde deres behov i fare.“<br />
Hele byggebranchen med<br />
Mikael Koch, bæredygtighedskonsulent<br />
ved Danske<br />
ArkitektVirksomheder og uddannet<br />
auditør ved DK-GBC,<br />
beretter: „Initiativet begyndte<br />
mindre idealistisk og var ikke<br />
miljødrevet, men kommercielt<br />
drevet ved Byggesocietetet, et<br />
miljøudvalg bestående af private<br />
entreprenører. Danske<br />
ArkitektVirksomheder trådte<br />
ind og insiterede i 11. time på<br />
at certificeringsordningen<br />
skulle have deltagelse af Erhvervs-<br />
og Byggestyrelsen så<br />
der kunne blive en sammenhæng<br />
mellem byggelov og<br />
certificering. Det lykkedes at<br />
indkalde alle parter og få Erhvervs-<br />
og Byggestyrelsen med<br />
som tovholder.“<br />
Bagefter udfoldede processen<br />
sig til et samarbejde med<br />
repræsentanter fra flere dele<br />
af byggebranchen, ikke kun<br />
entreprenører, men også landskabsarkitekter,<br />
arkitekter, ingeniører<br />
og forskere. I bestyrelsen<br />
i DK-GBC er der i dag<br />
folk fra Erhvervs-og Byggestyrelsen,<br />
Statens Byggeforsk-<br />
ningsinstitut, entreprenører,<br />
arkitekter og miljøgrupper.<br />
Tysk certificeringsordning<br />
Statens Byggeforskningsinstitut<br />
har evalueret de eksisterende<br />
certificeringsordninger<br />
fra andre lande. Evalueringen<br />
førte til at man valgte den tyske<br />
ordning DGNB fordi den er<br />
skrappest og let kan tilpasses<br />
danske forhold. Desuden indeholder<br />
DGNB’en en LCA (Life<br />
Cycle Analysis) og LCC (Life<br />
Costing Analysis) som vurderer<br />
bygningens bæredygtighed<br />
over 50 år. Ordningen afvejer<br />
sociale, miljømæssige og økonomiske<br />
forhold ligeligt. Desuden<br />
er teknisk kvalitet og<br />
proces med i pointgivningen.<br />
Christina Burgos Nittegaard,<br />
Cowi, er med i evalueringsgruppen.<br />
Hun mener at ordningen<br />
er med til „at skabe et<br />
fælles mål for bæredygtighed<br />
i bebyggelser i Danmark. En<br />
certificeringsordning vil endvidere<br />
sikre at alle aspekter ved<br />
en bæredygtighed inkluderes<br />
under planlægning af bæredygtige<br />
bebyggelser.“<br />
Specifikke kriterier<br />
Certificeringen udføres efter<br />
en sæt kriterier der er specifikke<br />
for hver bebyggelsestype. I<br />
første omgang har man taget<br />
3D computermodel af Bryggersvejkvarteret i Århus. Kvarteret er en af de tre danske grønne boligbebyggelser<br />
som den tyske DGNB certificeringsordning i bæredygtig planlægning skal testes på. Illustration fra Planlægning<br />
og Byggeri, Århus Kommune.<br />
fat på erhvervsbyggerier. Da<br />
man valgte DGNB var det også<br />
efter at have testet den tyske<br />
ordning på to erhvervsbygninger.<br />
Senere udvides ordningen<br />
med andre bebyggelsestyper,<br />
først eksisterende skoler og institutioner<br />
samt boligbebyggelser.<br />
Tre boligbebyggelser er<br />
allerede udvalgt til test.<br />
Kriterierne er ikke de samme<br />
for hver bebyggelsestype,<br />
men vægtningen af miljø, det<br />
sociale, proces og teknisk kvalitet<br />
er den samme. Samtidig<br />
skal kriterierne overføres fra<br />
tyske til danske forhold. Derfor<br />
er der nedsat kriteriegrupper<br />
inden for områderne:<br />
materialer og LCA<br />
energi og vand<br />
indeklima<br />
økonomi<br />
proces<br />
omgivelser<br />
design og disponering.<br />
Hver gruppe er netop blevet<br />
færdige med de første tilpasningningsforslag<br />
for erhvervsbyggeri.<br />
Forslagene er sendt til<br />
Tyskland og tilbagemelding<br />
ventes senere på året. Først da<br />
kan man komme i gang med<br />
at teste den danske ordning<br />
på et dansk erhvervsbyggeri.<br />
Omgivelser godt med<br />
Umiddelbart kan man få opfattelsen<br />
af at bygningen optager<br />
en stor del af pointgivningen,<br />
mens udearealerne og<br />
grunden blot er dækket af<br />
kriteriegruppen ‘omgivelser’.<br />
Ser man nærmere på de andre<br />
gruppers kriterier, er de dog i<br />
høj grad baseret på at integrere<br />
bygning og omgivelser.<br />
F.eks. er omgivelserne også<br />
med i beregningerne under<br />
gruppen ‘energi og vand’.<br />
Kigger vi f.eks. nærmere på<br />
kriterium 14 ‘Drinking water<br />
demand and volume of waste<br />
water’ handler kriteriet ifølge<br />
Harpa Birgisdottir, forsker ved<br />
Statens Byggeforskningsinstitut,<br />
om at reducere brugen af<br />
drikkevand. Det kan f.eks. ske<br />
ved at opsamle regnvand fra<br />
taget som bruges i toiletterne<br />
og til vanding. Man får i kriterium<br />
14 ligeledes point når<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2011</strong>
Change language