Elektronisk udgave

Transfedt-syrer i kosten og sygdom
dyreforsøg har høje indtag af transfedtsyrer vist sig at hæmme dannelsen
af langkædede flerumættede fedtsyrer (LCPUFA) fra deres
forstadier (24). Teoretisk set kan lignende gøre sig gældende hos
mennesker (25). LCPUFA har betydning for både vækst og udvikling
af syn og centralnervesystemet tidligt i livet. Den mængde transfedtsyrer,
der skal til, før syntesen af LCPUFA påvirkes, er dog ukendt.
I 1992 blev der publiceret en undersøgelse af for tidligt fødte børn,
hvor man fandt en negativ sammenhæng mellem fødselsvægt og
transfedtsyreindholdet i plasma 4 dage efter fødslen (25). Der er ikke
siden 1992 kommet yderligere undersøgelser, der støtter denne sammenhæng.
Ovennævnte resultater er resumeret i et arbejde af Hornstra fra 2000,
der konkluderer, at da moderens indtag af transfedtsyrer er negativt
associeret med indholdet af flerumættede fedtsyrer i det nyfødte
barn, er det tilrådeligt at minimere indtaget af transfedtsyrer under
graviditeten (26), da en række forhold taler for, at flerumættede fedtsyrer
er væsentlige for vækst og udvikling.
En overraskende observation fra 1998 er fundet af en sammenhæng
mellem højt indtag af transfedtsyrer og risikoen for svangerskabsforgiftning
(præeklampsi) (27). I nævnte undersøgelse blev transfedtsyreindtaget
estimeret ved hjælp af indholdet i de røde blodlegemers
cellevægge. Kvinder, som udviklede præeklampsi, havde ca. 30% højere
transfedtsyreindhold i de røde blodlegemer end kvinder, der ikke
udviklede denne lidelse.
Samlet set er det stadig usikkert, om transfedtsyrer har negative konsekvenser
tidligt i livet, men der er begrundet mistanke om, at det
kan være tilfældet.
1.3 Transfedtsyrer og kræft
I den såkaldte EURAMIC-undersøgelse fra 1997 er sammenhængen
mellem transfedtsyreindholdet i fedtvæv og forekomsten af bryst-,
blærehalskirtel- og tyktarmskræft undersøgt i europæiske befolkninger
med stor forskel på kostens indhold af transfedtsyrer. Der fandtes
en positiv association mellem transfedtsyreindtaget og forekomsten
af bryst- og tyktarmskræft (28, 29).
23