3 - Grønt Miljø

3 

APRIL 2007 

Grønt Miljø 

4 Planteskolens fingeraftryk 

10 To sorter og en frøkilde af kalifornisk gedeblad 

12 Gennem haven 

22 Landskabets rolle i byudviklingen 

26 Blomstrende tro 

30 Skovudvikling i park og landskab 

36 Den interaktive legeplads 

38 Kalkstabilisering strækker gruset 

42 Naturstensflisernes rigtige tykkelse 

48 Landskabshaven uden grænser 

66 Værdifulde træer på database 

GRØNT MILJØ 3/2007 1

2 

Kongens Have og Rosenborg Slot 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

E-mail: birk-holm@internet.dk 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

100 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

A/S 

P. MALMOS 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

Etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

kontakt@skag.dk · www.skag.dk 

KVALITETSBEVIDST 

ANLÆGSGARTNERI 

- DET MAGTER VI 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 3/2007

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

GRUS I MASKINERIET 

Nogle produkter bruges altid i grønne anlæg. De er så almindelige 

og fastslåede i deres kvalitet og anvendelighed 

at de aldrig diskuteres. Man foreskriver og bruger dem 

bare til så at sige alt uden at overveje alternativer. Sådanne 

materialer er bundsikringsgrus og stabilt grus. Praktiske, 

billige, og da de skjules i det færdige anlæg, er æstetikken 

heller ikke noget der kan lokke lidt interesse frem. 

Det er nærmest som om materialerne har eksisteret altid. 

Det har de ikke. Og efter relativt få årtiers forbrug er de 

gode og let tilgængelige grusforekomster, der gør materialerne 

billige, nu snart ved at være tømt. Man skal grave 

mere efter det. Køre længere efter det. Trods et omfattende 

genbrug har de seneste års bygge- og anlægsboom 

skruet forbruget op til 11 tons pr. indbygger i 2005. Det 

medvirker ikke til at strække ressourcerne. Priserne er ved 

at stige, og de store entreprenører sender nervøst signaler 

til kommunerne som har overtaget råstofplanlægningen. 

Bør grønne fagfolk være nervøse? Næppe. Den grønne 

sektors forbrug er så begrænset at de grønne produkters 

fordyrelse vil være meget behersket. Desuden ansporer situationen 

til faglig udvikling og nytænkning. Vi kan få 

bedre alternativer. Stabilt grus er det mest rodfjendske 

man kan forestille sig inden for ubundne materialer. Det 

mister bæreevne når det bliver vådt og skal derfor helst 

have noget vandtæt over sig og noget porøst under sig 

hvis der er risiko for tung belastning. Og det matcher derfor 

dårligt med brolægning og grusbelægning. 

De foreløbige eksempler på nytænkning er dog foreløbig 

at gamle travere tages frem og pudses af. At stabilisere leret 

råjord med kalk er en af dem. Det sparer bundsikringsgrus 

og giver mere holdbare belægninger. Et andet eksempel 

er at bruge stenbærelag igen baseret på import fra 

bjerglande. Det er teknisk set et mere alsidigt materiale 

end stabilt grus. Vi venter spændt på flere bud. Anlægsprocessen 

bliver lidt mere kompliceret, men det er højst noget 

der kan ryste gør-det-selv-folk som derfor overlader arbejdet 

til professionelle. Problemet bliver nok mest at afkode 

fagfolks baghoveder, så de ikke pr. automatik vælger 

det der engang var det eneste. 

FORSIDEN 

Skovpartier spiller en afgørende rolle i mange parker som 

f.eks. Frederiksberg Have hvor de både afgrænser rum og 

definere sigtelinjer samt tilbyder en indre oplevelse af frodighed. 

Men skovpartier i park og landskab er svære at beskrive 

og forvalte. Med statsskovens omlægning til naturnær 

skovdrift er der imidlertid udviklet driftsprincipper og 

redskaber til dynamisk bevoksningsbeskrivelse og -drift 

som parkfolk med flere kan lade sig inspirere af. Læs mere 

fra side 30. Foto: Jens Balsby Nielsen. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.05-30.6.06: 4.221 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755. 


Planteskolens fingeraftryk 

Plantestandarden sikrer ikke ensartethed i planteskoletræers kronestruktur. Det viser 

undersøgelser af lind i fire planteskoler. Der er et behov for en anden standardisering. 

Af Ane Wille Lunde, Palle Kristoffersen og Oliver Bühler 

Der stilles høje krav til de 

planteskoletræer der skal 

indgå i urbane plantninger. 

Ensartetheden forventes at 

være høj og træerne skal have 

en udformning, så videre opbygning 

og senere opstamning 

kan gennemføres uproblematisk. 

Til at regulere handelen 

- og vel også sikre ensartetheden 

- findes Plantestandarden 

(Dansk Planteskoleejerforening 

2002). Den beskriver 

dog ikke kroneopbygningen 

og lader dermed meget være 

op til den enkelte planteskole. 

Hvor stor ensartethed sikrer 

Plantestandarden så egentlig? 

Hvor stor forskel er der i grenstrukturen 

fra planteskole til 

planteskole? Bestemmes forskellene 

hovedsagligt af planteskolen 

eller sorten? Disse 

spørgsmål er forsøgt besvaret i 

en bachelor-opgave på Skov & 

Landskab gennem en undersøgelse 

af arkitekturen hos planteskoletræet 

lind. 

Undersøgelsen omfattede 

træer af fire lindesorter på fire 

planteskoler. De parametre 

der blev målt, var bl.a. totalhøjde, 

grenantal, stammerethed, 

grenhøjde, grendiameter, 

vinkel mellem gren og stamme 

og grenens kompasretning. Se 

i øvrigt faktaboksen. 

Træerne blev målt i tre forskellige 

handelsstørrelser. Fem 

salgbare træer blev tilfældigt 

udvalgt og målt for hvert par- 

Højde, cm 

4 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Planteskole 1 

Planteskole 2 

Planteskole 3 

Planteskole 4 

ti. Gennemsnitstræerne for de 

enkelte partier blev sammenlignet 

på tværs af planteskoler 

og sorter. De forskellige parametre 

blev målt op til 4 meters 

højde og i en radius af 0,5 meter 

fra stammen. Der er således 

kun kigget på den grovere 

grenstruktur. 

Træhøjde 

Træernes højde viste sig at være 

mere afhængig af hvilken 

planteskole de kom fra, end 

hvilken sort de tilhørte. Forskellene 

i højden mellem planteskolerne 

var ikke konstant 

fra størrelse til størrelse. De 

forskellige højder skyldes sandsynligvis 

forskellige planteafstande 

både mellem planteskolerne 

og mellem størrelserne 

og partierne på den enkelte 

planteskole, samt de enkelte 

års vækstbetingelser og 

eventuelle forskelle i jordbundsforhold 

Grenhøjder og -fordeling 

Antallet af sidegrene op til 4 

meters højde varierede meget 

alt efter planteskole og sort. 

Variationen var lige fra 29 grene 

til 3. Grenfordelingen blev 

for træer i størrelse 30-35 undersøgt 

for sidegrene afsat 

mellem 2 og 4 meter. For træer 

i størrelse 12-14 og 18-20 

blev grenfordelingen kun undersøgt 

for sidegrene afsat fra 

2 til 3 meter, fordi en stor del 

TRÆHØJDE 

Fordelt på stammediameter og planteskole. Gennemsnit. 

12-14 18-20 30-35 

Stammeomfang, cm 

af den øverste meter bestod af 

et grenløst topskud. 

Selv om få grene kan være 

ligeså jævnt fordelt i kronen 

som mange grene, kan man i 

grove træk sige at jo flere grene 

træet har, des bedre er 

grenfordelingen i kronen. Det 

skyldes dels at en dårlig grenfordeling 

i sig selv kan være 

årsag til de få grene, dels at 

flere grene giver bedre mulighed 

for at stamme op uden at 

det får betydning for kronens 

form og symmetri. 

To af de fire planteskoler 

havde væsentlig mere varierende 

afstande mellem grenene 

end de andre, og Tilia 

’Odin’ havde væsentlig mere 

varierende grenafstande end 

de andre sorter. 

For stor grenafstand giver 

problemer med opstamningen. 

Hvis planteskolen fjerner 

to bundgrene hos et træ og på 

grund af uregelmæssig grenfordeling 

derved hæver stammehøjden 

30-50 cm, kan de 

ikke blot få mindre flotte, 

asymmetriske kroner. De vil 

også få problemer med at 

holde Plantestandarden, da 

stammehøjden bliver for høj. 

Den uens grenfordeling op 

ad stammen vil ofte være affødt 

af en ændret vækstrytme 

som følge af omplantninger 

FAKTA OM DE ARKITEKTONISKE UNDERSØGELSER 

■ Undersøgelserne er udført på fire danske planteskoler på 154 

lindetræer fordelt på 33 partier. 

■ Træerne bestod af sorterne Tilia vulgaris ’Pallida’, T. cordata 

’Greenspire’, T. ’Odin’ og T. platyphyllos ’Ørebro’. 

■ Arkitektoniske parametre blev målt fra 0 til 4 meters højde og i 

en radius af 0,5 meter fra stammen 

■ Parametre på træniveau: Totalhøjde, grenantal, stammerethed 

og -afsmalning. 

■ Parametre på grenniveau: Grenhøjde, grendiameter, forgreninger, 

vinkel mellem gren og stamme og grenens kompasretning. 

■ Træerne blev målt i størrelse 12-14, 18-20 og 30-35 cm. 

■ For hver størrelse blev fem salgbare træer repræsentative for 

partiet valgt ud - for så vidt muligt hver sort på hver planteskole 

jævnfør skemaet herunder. 

12-14 

Pallida Greenspire Odin Ørebro 

18-20 

30-35 

12-14 

18-20 

30-35 

Planteskole 1 5 5 5 1 5 5 5 5 0 0 0 0 

Planteskole 2 5 5 5 5 5 0 5 5 0 0 0 0 

Planteskole 3 5 5 0 5 3 3 5 5 0 5 0 0 

Planteskole 4 5 5 5 5 5 5 5 0 0 5 5 2 

12-14 

18-20 

30-35 

12-14 

18-20 

30-35 


Antal grene 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

ANTAL GRENE 

Fordelt på stammediameter og planteskole. Gennemsnit. 

Planteskole 1 

Planteskole 2 

Planteskole 3 

Planteskole 4 

12-14 18-20 30-35 


En Tilia cordata ’Greenspire’ med 

to kraftige bundgrene afsat i 

samme højde og med et stort 

spring til de næste grene. 

som det må forventes at planteskolen 

korrigerer for i deres 

beskæring. 

Stammehøjde 

Ifølge Plantestandarden skal 

træer i størrelse 12-14 og 18-20 

have en stammehøjde mellem 

200 og 230 cm og i størrelse 

30-35 en stammehøjde mellem 

220 og 250 cm. Det levede ingen 

af de målte træer op til. 

Uanset planteskole, sort og 

størrelse oversteg den gennemsnitlige 

stammehøjde stort 

set ikke 200 cm, og mange enkelttræer 

havde stammehøjder 

ned til 1,8 meter. 

Det er problematisk at Plantestandarden 

ikke overholdes 

på et af de få konkrete punkter 

der er til at sikre træernes 

ensartethed. Det viser sig endvidere 

at når planteskolen én 

gang har fastsat kronebunden, 

hæves den ikke når træerne 

vokser i handelsstørrelsen. Det 

kan indikere at det er svært at 

øge opstamningshøjden. Hvis 

det er tilfældet, forklarer det 

måske hvorfor det også opfattes 

som problematisk at foretage 

opstamning efter træernes 

udplantning i anlæg. 

Stammens rethed 

Plantestandarden angiver at 

stammen op til kronen kun må 

have skævheder med højst 3 

cm afvigelse fra centerlinien. I 

denne undersøgelse blev stam- 

ANTAL GRENE 

Fordelt på stammediameter og sort. Gennemsnit. 

Pallida 

Odin 

Greenspire 

Ørebro 

12-14 18-20 30-35 


GRØNT MILJØ 3/2007 5 

Antal grene 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0

mens rethed beregnet ved 

hjælp af målinger i 50 cm intervaller 

af stammens diameter 

og afstanden fra stammen til 

en lodlinie. Afvigelser blev beregnet 

fra stammens centerlinie 

fra 0,5 til 2 meters højde. 

Stort set ingen træer afveg 

med mere end 3 cm fra denne 

linie. Plantestandarden holdes. 

I målingerne indgik dog ikke 

den nederste halve meter hvor 

podning ofte kan skabe et svaj 

på stammen. 

Grenvinkler 

Grenvinklerne blev målt som 

vinklen mellem stammen og 

hver sidegrens overside 50 cm 

fra stammen. Vinklerne varierede 

markant både mellem 

planteskoler og sorter. Variati- 

Stammens rethed måles ud fra en lodlinie. Grenenes kompasretning findes. 

Vinklen mellem gren og stamme 

måles. 

6 

GRENVINKLER 

for planteskoler og sorter 

Gennemsnit 

Planteskole 1 ...... 38 grader 




Pallida .................. 38 grader 

Greenspire........... 37 grader 

Odin ..................... 42 grader 

Ørebro ................. 19 grader 

onen hos planteskolerne kan 

som flere af de andre forhold 

skyldes forskellige planteafstande. 

Grenorientering 

Grenorienteringerne blev målt 

som grenenes kompasretninger 

inddelt i 16 retninger (N, 

NNØ, NØ, ØNØ osv.). Træerne 

på to af de fire planteskoler 

var tydeligvis mere ‘todimensionale’ 

end på de to andre 

planteskoler. Grenene pegede 

mere eller mindre kun i to retninger. 

Det kan skyldes forskelle 

i planteafstand mellem 

og inden for rækkerne. 

Gren-stamme-forhold 

Det er umådeholdent tidskrævende 

at beregne gren-stam- 

meforhold. Det blev derfor 

kun udført på én sort på én 

planteskole. Sorten var Tilia 

vulgaris ’Pallida’ hvor 15 træer 

blev målt. Disse træer blev 

valgt ud fordi de havde mange 

grene med en god fordeling i 

kronen. Gren-stamme-forholdet 

blev beregnet som grenens 

diameter ved stammen divideret 

med stammens diameter 

lige over det sted hvor grenen 

hæfter. 

Det viste sig at grenenes tykkelse 

udgjorde mellem 20% 

og 90% af stammetykkelsen. 

Jo mindre træet var, og jo højere 

grenen sad i kronen, des 

større procent-del udgjorde 

grenens tykkelse af stammens. 

Ifølge Dansk Træplejeforenings 

guide ‘Beskæring af træ- 

Tilia platyphyllos ’Ørebro’ med de ensartede grenvinkler. 

er’ må en grendiameter kun 

udgøre en tredjedel af stammens 

diameter for at den kan 

afskæres. Når selv de mest velformede 

planteskoletræer ikke 

kan leve op til denne regel, 

bør guidens anbefalinger måske 

revideres, så der gradueres 

efter træernes størrelse og grenenes 

placering i kronen. 

Variation mellem sorter 

På de fleste punkter var væksten 

og arkitekturen for Tilia 

vulgaris ’Pallida’ og T.cordata 

’Greenspire’ meget ensartet. 

Af den grund er det i mange 

landskabsarkitektoniske sammenhænge 

ikke afgørende, 

om man vælger den ene sort 

frem for den anden. Det er interessant 

i forhold til overre- 


præsentationen af ’Pallida’ i 

forhold til ’Greenspire’. Til eksempel 

er der i Københavns 

Kommune i perioden 1990 til 

2001 plantet 437 ’Pallida’ mod 

kun 12 ’Greenspire’. 

Tilia platyphyllos ’Ørebro’ 

havde en mere regelmæssig 

grenstruktur end de tre andre 

sorter med små ensartede 

grenvinkler der gjorde træerne 

smalle og tætkronende. 

Tilia ’Odin’ havde den groveste 

og mest varierende vækst 

med større grenvinkler der 

medfører bredere træer. Den 

grove grenstruktur syntes at 

være vanskeligere at styre end 

grenstrukturen hos de andre 

sorter. Det kan også senere 

give problemer i driften både 

på grund af få grene og fordi 

disse grene til gengæld er grove 

og tykke. 

Konklusion 

Både af hensyn til arkitekturen 

og træernes sundhed er det 

vigtigt at variere valget af sorter. 

Træernes form og størrelse 

bør passe til omgivelserne, og 

et varieret plantevalg mindsker 

risikoen for store angreb 

af skadedyr og sygdomme. 

Konkret set regulerer Plantestandarden 

kun to forhold, 

stammehøjde og stammens 

rethed op til kronen. På ingen 

af de fire planteskoler overholdes 

stammehøjden uanset sort 

og størrelse. Det giver anledning 

til at tro at stammehøjden 

hos mindre ensartede sorter 

heller ikke overholder stan- 

Tilia ’Odin’ med få kraftige grene og store blade (september 2006). 

darden. Tilias vækstform 

burde, modsat f.eks. acer og 

fraxinus, give bedre mulighed 

for at foretage en gradvis 

opstamning til den krævede 

stammehøjde. 

På baggrund af undersøgelsen 

er det vurderingen at træer 

fra forskellige planteskoler 

ikke umiddelbart kan sættes 

sammen med henblik på at 

skulle udgøre en homogen 

plantning. Forskellene mellem 

træer af samme sort fra forskellige 

planteskoler er ofte 

meget markant. 

Det betyder på den anden 

side at der heller ikke er sikkerhed 

for hvordan træer i en 

given sort og størrelse reelt vil 

se ud når de bestilles ubeset. 

Det kan give anledning til i 

større udstrækning at udvælge 

træerne på planteskolerne. 

Plantestandarden sikrer således 

ikke ensartethed hos planteskoletræerne 

hverken på de 

få parametre den konkret giver 

anvisninger på og slet ikke 

på grenniveau. Hvis planteskolesektoren 

ønsker at have mulighed 

for at sammensætte 

større partier af træer på tværs 

af planteskoler, er der således 

et behov for en anden form 

for standardisering end den 

nuværende. ❏ 

FORFATTERNE 

Ane Wille Lunde er landskabsarkitektstuderende. 

Oliver Bühler er ph.d.-studerende. 

Palle Kristoffersen er seniorrådgiver, 

ph.d. Alle er ansat på Skov & 

Landskab ved Københavns Universitet. 

Projektet er gennemført med velvillig assistance af: 

■ Birkholm Planteskole A/S 

■ HedeDanmark A/S Planteskolen Lillemark 

■ Joel Klerks Planteskole 

■ P. Kortegaards Planteskole A/S 

En bladløs Tilia vulgaris ’Pallida’ som følge af angreb af lindebladhveps. 

Bemærk den flade grenstruktur der er et resultat af Tilias skudsystem. 


8 

Golf, natur og friluftsliv 

Ny vejledning rettet mod lokalplanniveauet 

er sidste del af det politiske golfinitiativ 

Af Torben Kastrup Petersen og Bente Mortensen 

For at skabe de bedst mulige 

rammer for kommunernes 

arbejde med planlægning af 

golfbaner udgav Miljøministeriet 

i januar 2006 ‘Lokalisering 

af golfbaner’ der omhandlede 

golfbanernes forhold til den 

overordnede kommuneplanlægning. 

Den ny vejledning 

‘Golf, natur og friluftsliv’ er udarbejdet 

i forlængelse heraf 

og skal ses som et vigtigt supplement 

hertil. Vejledningen 

fokuserer på arbejdet med 

lokalplanlægningen frem til 

den endelige etablering og 

drift af banen. 

Formålet med ‘Golf, natur 

og friluftsliv’ er at give ideer til 

hvordan natur- og friluftsinteresser 

bedst varetages når der 

skal planlægges, etableres og 

plejes golfbaner. Vejledningen 

henvender sig derfor til: 

Myndigheder der ønsker information 

om hvordan man 

kan kombinere natur- og friluftsliv 

med golfbaner. 

Initiativtagere der står for at 

etablere en golfbane. 

Eksisterende golfklubber/baneejere 

der vil gøre noget mere 

for natur- og friluftsliv. 

Vejledningen er udarbejdet 

af Dansk Golf Union og retningslinierne 

for vejledningen 

har været drøftet i en følgegruppe 

bestående af Danske 

Regioner, Danmarks Idrætsforbund, 

Dansk Golf Union, 

Danmarks Naturfredningsforening, 

Friluftsrådet, Kommunernes 

Landsforening og Skovog 

Naturstyrelsen. 

Her følger et par smagsprøver 

på nogle af de idéer der 

præsenteres i vejledningen og 

som skal fungere som inspiration 

for nye og eksisterende 

golfklubber. 

■ BYNÆR GOLFBANE. Hedensted 

Kommune ønskede at få 

en så bynær og naturtilpasset 

golfbane som muligt. Banen 

skulle tiltrække gode skatteborgere 

og tilføre endnu et fritidstilbud 

til kommunens børn 

og unge. Golfbanen ligger 

som en afgrænsning mellem 

boligområder og naturområder, 

og der er etableret offentlige 

stier på tværs af banen for 

at skabe forbindelse mellem 

boligområderne i Tarup Bekker 

og Lille Dalby Bakker. 

■ LØVFRØPROJEKTET. Bornholm 

Regionskommune gravede 

seks nye søer da den nye 

Nordbornholm Golfbane skulle 

etableres. To af søerne indgår 

som forhindringer på banen 

og resten er anlagt uden for 

de spillede arealer. Etablering 

af søerne er en del af Bornholms 

løvfrøprojekt, og det er 

nu blevet muligt for frøbestandene 

at nå sammen, hvilket er 

vigtigt for artens fremtidige 

overlevelsesmuligheder. 

■ KORTLÆGNING AF FUGLE- 

ARTER. Fredensborg Golfklub 

har i samarbejde med Dansk 

Ornitologisk Forening kortlagt 

fuglearter og deres levevis på 

golfbanen. Der er registreret 

48 forskellige arter og fremstillet 

en stor plakat med disse 

fugle. Plakaten hænger i klubhuset 

og er solgt til mange 

golfspillere og beboere i 

lokalområdet. 

■ FORMIDLING AF NATUROP- 

LEVELSER. Vejle Golfklub har 

udarbejdet en naturguide der 

giver golfspillere og andre, der 

færdes på banen en større oplevelse 

af naturen. Guiden følger 

hullernes rækkefølge på 

banen, og naturelementerne 

er beskrevet sammen med 

smukke illustrationer. ❏ 

BESTILLING 

Vejledningen ‘Golf, natur og friluftsliv’ 

kan gratis rekvireres ved henvendelse 

til Dansk Golf Union. Den kan 

desuden hentes gratis på Dansk Golf 

Unions hjemmeside www.dgu.org på 

både dansk og engelsk. 

FORFATTERE 

Torben Kastrup Petersen er miljøkonsulent 

i Dansk Golf Union. Bente Mortensen 

er fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, 

men har før været ansat 

i Golf Union. 

Søer skal ikke bare være spillemæsige ‘hazards’, men rige biotoper. 

Kun støj fra nye 

veje erstattes 

Oplevelsen af udemiljøet forringes 

i støj. Hvordan værdsættes 

det i retssystemet? Det 

kan man få et indtryk af i de 

erstatninger der gives for vejstøj. 

De er ikke styret af præcis 

lovgivning, men en omfattende 

domspraksis fra de seneste 

år har alligevel givet ganske 

gode rammer for erstatningsbeløbene, 

skriver Hans Faarup, 

landinspektørfirmaet LE34, i 

Dansk Vejtidsskrift (3/07). 

Det ligger fast at der fortsat 

ikke gives erstatning for forøget 

trafik på eksisterende veje. 

Det kan der derimod gøre 

ved nye vejanlæg. To domme i 

højesteret slår dog fast at ejendomme 

skal acceptere en vis 

støjplage og værdinedsættelse 

uden at få erstatning. Kun når 

‘tålegrænsen’ overskrides, kan 

erstatning komme på tale. 

Tålegrænsen er som udgangspunkt 

det anbefalede 

udendørs støjniveau på 55 dB 

pr. årsmiddeldøgn fastsat efter 

den nordiske beregningsmodel. 

Er støjen mindre, skal der 

gerne indgå andre gener end 

støjen hvis der skal gives erstatning. 

Erstatningen bestemmes 

typisk til et beløb mellem 

halvdelen og en tredjedel af 

den skønnede værdinedgang. 

Seks domme fra Vestre Landsret 

i 2006 har bidraget til afklaringen. 

De vedrørte alle 

den nye motorvej mellem Hjallerup 

og Flauenskjold. En af 

sagerne angår en ejendom der 

før lå fredeligt, men nu ligger 

85 meter fra motorvejen med 

et støjniveau på 55 dB (se tegningen). 

Værditabet blev sat til 

150.000 kr. og erstatningen til 

70.000. En anden sag angår en 

ejendom 120 meter fra motorvejen 

med et 62 dB støj. Værditabet 

blev beregnet til 

200.000 kr., men erstatningen 

blev kun 75.000 kr. da motorvejen 

på dette stykke erstattede 

en motortrafikvej. 



To sorter og en frøkilde 

af kalifornisk gedeblad 

Lonicera ledebouri tåler både blæst, skygge og 

tørke. 40 års fremavl har resulteret i de to kloner 

‘Vian’ og ‘Belo’ og frøkilden Ledori 

Af Arne Kronborg 

Allerede i 1960’erne havde 

Lonicera ledebourii (kalifornisk 

gedeblad) vist sig velegnet 

til underplantning i læhegn 

og læbælter. Den tåler 

stærk vind på steder hvor 

mange andre buske lider skade, 

også ved vestkysten. Den 

tåler både skyggen og konkurrencen 

om vand og næring fra 

omkringstående træer. Den tåler 

tørke - og den vokser hurtigt 

og får dermed hurtigt effekt 

i et læhegn. 

Men der var ét problem: 

Planten var ikke altid lige 

hårdfør mod frost. Det betød 

at lævirkningen her og der forsvandt 

i et par år, når buskene 

frøs tilbage selv i normale danske 

vintre. 

I læplantningsforsøgene på 

Statens Forsøgsstation Studsgård 

havde man tidligere afprøvet 

kloner af L.involucrata 

(intet dansk navn) og L.i.forma 

serotina. Med samme resultat: 

gode buske til læplantningen 

bortset fra frostførheden som 

var svingende. 

Klonen ‘Vian’ 

Derfor blev der i 1969 ved Statens 

Forsøgsstation Hornum 

plantet 52 kloner af løvfældende 

buske af Lonicera, heriblandt 

fire kloner af L.ledebourii 

og en klon af L.involucrata 

forma serotina. Af de fire 

kloner fra L.ledebourii kom 

en fra Statens Forsøgsstation 

Studsgaard hvis materiale i sin 

tid var skaffet fra Arboretet i 

Hørsholm. To kloner kom fra 

planteskoler der også kendte 

til frost-problemet, og endnu 

en klon var fra Arboretet. 

Prøvedyrkningen afslørede 

store forskelle mellem klonerne 

på alle områder. Samlet set 

lå L.involucrata f.serotina højest, 

men da den havde den 

næstdårligste overvintring, 

valgte man i stedet den klon 

af L.ledebourii der havde den 

bedste overvintring og den 

10 

næsthøjeste samlede vurdering. 

Den fik navnet ’Vian’. 

Det er en kraftigtvoksende 

sort der kan blive tre-fire meter 

høj og bred på seks år, efter 

ti år ikke meget større. Den 

har store blade, 8-12 cm lange. 

Det mørkegrønne løv er tæt 

og fyldigt. Blomsterne er gullige, 

rørformede og ikke særligt 

prangende. Bærrene er sorte. 

Klonen ‘Lebo’ 

Hermed var problemet med 

frosten løst tilfredsstillende, 

men det viste sig snart at busken 

blev lige stor nok til formålet. 

Man ønskede sig en lidt 

mindre plante som gerne måtte 

få flere blomster og dermed 

flere bær. 

En ny udvælgelse resulterede 

i sorten ’Lebo’ som vokser 

knapt så kraftigt og kun sjældent 

bliver mere end tre meter 

høj og bred. Grenene er grove 

og stive, og busken har en tæt 

forgrening. Blomsterne er lange, 

rørformede, gule til svagt 

rødlige. Blomstringen begynder 

i juni og varer cirka otte 

uger. Hen mod afblomstring 

udvikles bægerbladene der bliver 

store og kraftigt røde - 

som en flot baggrund for de 

modne sorte, glinsende bær. 

Frugter og bægerblade bliver 

på busken til omkring 1. oktober. 

Hvad angår hård- og vindførhed 

har ’Lebo’ egenskaber 

som ’Vian’. 

Frøkilden Ledori 

Så var vel alle glade? Ikke helt. 

I begyndelsen af 1990’erne 

kom kravet om en større variation 

i plantematerialet til 

landskabsformål, og det blev 

besluttet at etablere en frøavl. 

Det skete på trods af at californisk 

gedeblad oprinder i det 

vestlige USA, og dyrket materiale 

derfor ikke anses for naturvenligt 

i Danmark. På dyrkede 

arealer er der dog registreret 

selvsåning. 

Lonicera ledebourii ’Lebo’ har et tæt forgrening, som dækker jorden 

godt og giver et godt læ. Frugterne er bær der bliver sorte når de er 

modne og er omgivet af røde højblade. Fotos: DJF, Årslev. 

Der blev udvalgt yderligere 

13 kloner - væsentligst fra det 

samme grundmateriale som de 

tidligere udvælgelser - samt 

tre kloner fra frøplanter der 

var fremkommet med selvsåning 

i klonsamlingen. 

De er således alle forskellige: 

nogle fra Arboretet, nogle fra 

planteskoler, nogle fra naturindsamlinger 

samt spontane 

frøplanter fra forsøgsstationerne 

i Hornum og Årslev. Ud fra 

dette materiale er der etableret 

en frøkilde der har fået 

navnet Ledori. 

Planterne fra frøkilden er 

oprette buske med kraftig 

vækst. Højden varierer fra 2,5 

til 4 meter, sjældent højere, og 

ofte næsten samme brede. Buskene 

har en tæt forgrening, 

der giver et effektivt dække af 

jorden. Bladene er store, 8-12 

cm lange, ret grove, fra lys- til 

mørkegrønne. Blomsterne er 

gulligt røde, rørformede. 

Blomstringen sker i en lang 

periode fra juni til hen i august. 

Bestøvningen sker ved insekter, 

væsentligst bier. Frugterne 

modner fra august til 

hen i oktober. Frugterne er 

store bær der ved modning er 

sorte. De er omgivet af højblade, 

der ofte farves røde, når 

frugterne modner. Frugterne 

sidder kun kort tid på busken 

efter modenhed. 

Meget normalt 

De første forsøg med Lonicera 

ledebourii fandt som nævnt 

sted i 1960’erne, og nu - cirka 

40 år senere, foreligger to sorter 

og en frøkilde. 

Er det et tilfredsstillende resultat 

af så mange års forskning? 

„Det er fuldt tilfredsstillende 

og nok meget normalt for den 

slags arbejde. Det er derfor vi - 

f.eks. i Grønt Miljø 1, 2007 side 

6 - beder om at faget har forståelse 

for at dette arbejde tager 

tid,“ forklarer Poul Erik 

Brander, tidligere forskergruppeleder 

ved Danmarks Jordbrugsforskning, 

nu Det jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet 

ved Aarhus Universitet. 

Brander påpeger at flere opgaver 

er løst i perioden: „Første 

opgave var frostførheden. 

Da dette problem var løst, ønskede 

man en mindre busk - 

og det fik man. Derefter ønskede 

man en bredere genetik, 

og den har man fået med 

frøkilden. Så tiden er gået, 

men vi har løst de opgaver der 

er stillet undervejs.“ ❏ 

KILDER 

Meddelelse nr. 1581, Statens Planteavlsforsøg, 

1981. 

Interview med Poul Erik Brander, januar-februar 

2007. 

FORFATTER 

Arne Kronborg er freelance journalist 

med speciale i det grønne område. 



GENNEM HAVEN 

Den private have er blevet et stort marked. Kim Tang Jørgensen tager på havevandring 

med generelle kommentarer og konkrete eksempler fra ‘Hokus-krokus’-haverne 

Havens indretning afhænger 

af beboernes ønsker. 

Men som fagmand kan man 

give ønskerne en fysisk form 

og en frodighed som beboerne 

ikke selv kunne forestille 

sig, og som rummer nogle muligheder 

beboerne slet ikke 

havde tænkt på. F.eks. kan en 

have også tilføre vejen og 

kvarteret nye værdier. Det er 

en spændende opgave at være 

med til, men kræver også at 

fagligheden er i orden. 

Ordene er fra Kim Tang, 

landskabsarkitekt og fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere. 

Og af og til med efternavnet 

Jørgensen. Gennem sin 

alsidige faglige karriere har 

han også fået stor erfaring i 

både at tegne og anlægge haver. 

Derfor var han et naturlig 

valg som ankermand i tv-programmet 

‘Hokus Krokus’ hvor 

en have anlægges mens modtageren 

er lokket væk et par 

dage. Har har tegnet haverne 

og er med til at anlægge dem. 

For havearkitekter og an- 

12 

lægsgartnere er de private haver 

blevet et stort marked ligesom 

de var det i gamle dage. 

Det hænger ikke kun sammen 

med friværdier, men også med 

en stigende haveinteresse ansporet 

af livsstilsstof i tv og magasiner. 

Grønt Miljø har derfor 

bedt Kim Tang til at fortælle 

generelt om at planlægge haver. 

Og at illustrere det med 

konkrete eksempler fra de otte 

Hokus-Krokus-udsendelser 

der blev sendt i tv sidste år. 

Åben og lukket forhave 

„Forhaven præsenterer huset 

udadtil. Den er et visitkort. 

Men forhaven kan også bidrage 

positivt til kvarteret, socialt 

og fysisk. I Danmark er forhaven 

som regel lukket. Den åbne 

kendes fra amerikanske byer. 

Den udvider gaderummet 

og lader husene stå tydeligere 

frem. Den kan blive et mere 

venligt og attraktivt rum også 

for børn,“ forklarer Kim Tang. 

„Åbne forhaver har en stor 

social fordel. Man skal være 

synlig for at invitere. Når der 

er åbent er legen ikke skjult 

bag en hæk. Andre børn inviteres 

til at være med. Når man 

f.eks. vasker bil på gaden eller 

i en indkørsel, standser folk, 

og man falder i snak. Åbne 

forhaver vil i det hele taget 

fremme sammenholdet i kvarteret 

og det sociale liv i kvarteret. 

Det er den velkendte og 

dokumenterede historie om 

de halvprivate zoner hvor det 

private og det offentlige blandes. 

Både derfor - og fordi 

man lettere kan overskue naboernes 

huse - er åbne forhaver 

også en kriminalpræventiv 

fordel,“ siger han. 

„Forhaven er også det oplagte 

sted til store træer fordi 

man normalt ikke dyrker sol i 

forhaven. Det betyder utroligt 

meget for et kvarter at der er 

store træer der rager ud over 

fortovet og vejen. Mange af 

de mest attraktive kvarterer 

har en markant beplantning 

der gør dem frodige og nogle 

gange skovagtige. Og det sker 

Have i Sunds. Haven er japansk inspireret af hensyn til ejerne der har en særlig interesse for japanske haver. 

Haven er planlagt så den opleves optimalt set inde fra stuens store vinduer. Kontakten til naturarealet i 

baggrunden er midlertidig. Der skal bygges, og skellet skal markeres af en hæk. 

uden at ødelægge mulighederne 

for lys og sol som man 

kan nyde i baghaverne.“ 

Åbenheden og frodigheden 

kan man opnå hver for sig, 

men de kan også kombineres 

hvis frodigheden præges af 

opstammede træer, forklarer 

Kim Tang: „Så bliver vejen en 

parkvej med rekreativ betydning. 

Den er mere tillokkende 

at gå tur i eller lege i end hvis 

vejen rammes ind som en tunnel 

af høje hække.“ 

„Den mest konsekvente løsning 

er at der slet ingen hegn 

er. Forhaven bliver i den grad 

en del af gaderummet at f.eks. 

børn kan bruge den til boldspil. 

Med et stakit markeres 

privatheden, men man bevarer 

den visuelle kontakt. Den mest 

konsekvente løsning kræver 

dog at alle er med, og det er 

nok nemmest at opnå i nye 

udstykninger hvor lokalplanen 

f.eks. stiller krav om at skure 

og carporte skulle ligge mindst 

fem meter fra vejen, og at der 

ikke må være hegn mellem 

have og fortov.“ 

I de tilfælde hvor haverne 

roder eller forfalder, er det 

ikke et plus at de er åbne. Og 

alligevel. Ifølge Kim Tang kan 

også andet end det skønne 

være interessant: „Legehuse, 

havenisser og møller kan for 

nogle være hæslige, men kan 

for andre være en oplevelse 

og give anledning til snak og 

diskussion.“ 

Desuden skal man huske også 

at se den anden vej. Forhaven 

skal også tænkes i forhold 

til huset. „Nye huse er som regel 

vendt så køkken og bryggers 

er vendt mod gaden. Her 

er åbenheden ikke et problem. 

Det er kun rart at kunne følge 

gadens liv fra køkkenvinduet. 

Det kan godt kombineres med 

et flot sceneri med blomster 

og løv der bl.a. giver en fornemmelse 

for årstiden. Hvis 

stuer og værelser vender mod 

gaden, vil de fleste undgå indblik. 

Det kan man opnå med 


eplantningen så man f.eks. 

opnår en kun delvist åben forhave.“ 

Gold parkeringsplads 

Det er ellers ikke det grønne 

der er i centrum i de mange 

forhaver der i disse år laves 

om. Kim Tang: „Man ser meget 

tit i disse år at haven fyldes 

med parkeringspladser, dobbelte 

carporte og betonsten. 

Ofte er carport og skur en integreret 

del af huset så bygningsmassen 

bliver meget stor. 

Der er tendens til at bruge hus 

og have til at sætte sig i scene 

og vise ens økonomiske formåen. 

Det er dog sjældent 

særligt smukt, og forhaven virker 

tit gold og øde. Og når de 

parkerede biler flyttes fra gaden 

og ind i haven, bliver trafikken 

samtidig hurtigere på 

vejen.“ 

„Jeg synes derfor at parkeringen 

eller en del af den burde 

ske på vejen. Men det er 

også muligt at gøre forhaven 

grøn og frodig selv om den er 

en parkeringsplads. Man kan 

parkere under opstammede 

træer og mellem hække. Hvis 

Have i Seest, Kolding. På grund af den åbne forhave præsenterer huset sig godt i forhold til gaden. Der er 

samtidig blevet plads til træer, heraf ét stort, nemlig vintereg. 

der er flere parkeringspladser, 

kan de mindre brugte være 

befæstet med græsarmering. 

Indkørsel og parkeringsareal 

behøver heller ikke nødvendigvis 

være én stor belægning. 

To rækker fliser i køresporene 

kan gøre det, sådan som man 

ofte så det førhen. Så slipper 

man også for de uundgåelige 

kørespor, men man får selvfølgelig 

heller ikke den samme 

fleksible anvendelse som en 

stor belægningsflade giver.“ 

Havens vand 

De store parkeringspladser i 

forhaverne understreger ifølge 

Kim Tang også problemet med 

afvanding ud over fortovet. 

„Der må ikke afvandes ud over 

skel, men det er der så vidt jeg 

ved ikke mange kommuner 

der håndhæver. Mærkeligt i 

relation til de aktuelle problemer 

med overbelastningen af 

kloakkerne.“ 

„I det hele taget bør den 

regn der falder på grundens 

tage og belægninger aldrig 

forlade grunden. Er regnen 

først ledt ud i kloakken eller 

på vejen bliver vandet et problem. 

Vandet skal ledes ned på 

egen grund i faskiner eller i 

plæner og bede. Så støtter 


Have i Borup. Havedam og blomsterbede ligger klos op af hus og 

terrasse. Dammen er lille, men netop stor nok (6 m 2 ) til at der kan være 

fisk i den. Haven er opdelt i rum til henholdsvis bålplads, tørrestativ og 

ophold. Diagonalt i haven er der et langt kig fra hjørne til hjørne. 

14 

man også grundvandsdannelsen. 

Hvis kommunerne var mere 

offensive kunne de slippe 

for at udvide kloakkerne. Og 

villaejerne skal vide at de selv 

kan gøre noget for forebygge 

kælderoversvømmelser.“ 

„Regnvandet kan også tænkes 

ind i haven som en ressource, 

ikke kun ved at samle vandet 

sammen til vanding, men 

også til at skabe variation og 

spænding, f.eks. i form af render, 

bassiner, vandsten, kar eller 

blot fordybninger i fliserne 

hvor vandet kan stå og glimte. 

Alle er fascineret af vand. Det 

er helt unødvendigt at det gøres 

til et problem.“ 

Huset tæt ved vejen 

Når man skal bygge på en helt 

ny grund, er der en særlig mulighed 

for at sikre en god have 

ved at placere huset fornuftigt. 

„Jeg vil grundlæggende 

altid lægge et hus ret tæt ved 

vejen. Så skal man ikke bruge 

mere plads end nødvendigt til 

indkørsel og belægning, der er 

kort adgang til huset, og man 

får en stor, afskærmet baghave. 

Det optimale er naturligvis 

at have vejen mod nord eller 

øst så man får baghaven mod 

syd eller vest. Men også hvis 

grunden vender modsat er det 

bedst med huset nær vejen. 

Ofte er grunden bred nok til at 

få en solvendt have på siden. 

Ellers kan man få det ved at 

vende gavlen er mod vejen,“ 

siger Kim Tang. 

„At lægge huset midt på 

grunden er den dårligste løsning. 

Arealet er spildt. Det er 

mig en gåde at man alligevel 

kan se huse placeret sådan. En 

mulig årsag kan være at husene 

ofte bliver meget store når 

de skal være i ét plan med indbygget 

carport. Hvis grunden 

ikke er så stor, kan huset måske 

ikke rykkes så meget når 

man samtidig skal overholde 

byggelinierne. Men jo mere 

huset fylder, desto vigtigere er 

det at få skubbet det så meget 

som muligt til kanten, så man 

alligevel får noget der ligner 

en have,“ siger Kim Tang. 

Han peger samtidig på at 

små grunde med store huse 

nær vejen kan gøre vejen meget 

bygningsdomineret. Det 

kan det grønne være med til 

at bløde op på. Et andet problem 

er 60’ernes parcelhuse på 

sydvendte grunde. Her er husene 

ofte trukket langt tilbage 

og forsynet med en meget 

lang indkørsel. „Så havde man 

stadig en solvendt have selv 

om den vendte mod vejen. 

Den slags haver kan eventuelt 

deles op af beplantning så 

man både får en åben forhave 

og en lukket have bagved.“ 

De gode terrænspring 

„At grunden skråner kan være 

en medvirkende årsag til at 

huse af og til places midt på 

grunden. Så har man maksimal 

plads til at afvikle terrænet og 

få et jævnt skrånende terræn,“ 

siger Kim Tang der konstaterer 

at de fleste haveejere 

ser terrænspring som et problem, 

ikke som en mulighed: 

„De tænker på plæne og 

terrasse som skal være lige til 

boldspil og udemøbler. Derfor 

klares terrænspring tit med 

støttemure i skel. Ofte spiller 

det også en rolle at man skal 

have brugt noget overskudsjord. 

Men beplantning kan 

sagtens stå på skrånende terræn, 

og terrænspring tilfører 

også en æstetisk dimension. 

Terrænspring bør ses som en 

kvalitet, og man burde faktisk 

bruge overskudsjord til at øge 

terrænspringene frem for at 

udligne dem.“ 

Haven tæt ved huset 

„Tidens typehuse er generelt 

gode set med haveøjne fordi 


Have i Odder. Den lange smalle sti fra terrassen til arbejdspladsen ved skuret bagerst i haven giver et langt 

perspektiv der får haven til at virke større end den egentlig er. 

de typisk har en klar havefacade 

med store vinduer og en 

vejside præget af birum og 

små vinduer. Koblingen til haven 

er dog ikke altid udnyttet 

godt nok. Problemet er gerne 

at man har de nøgne belægninger 

klos op af huset. Hvis 

man derimod har beplantning 

og bassiner tæt op af vinduerne, 

får man haven og dens 

plante- og dyreliv meget tættere 

på. Belægningerne skubber 

oplevelsen på afstand. Ofte 

hører man at der ikke gror 

planter under tagudhænget. 

Ærlig talt. Det er højst den første 

halve meter,“ fastslår Kim 

Tang der gerne udfordrer haeejernes 

umiddelbare ønsker. 

„Det er også et hyppigt ønske 

at have belægning hele 

vejen rundt om huset, bl.a. 

med den begrundelse at børnene 

kan cykle rundt om huset. 

Det tager ikke mere end 

en god meter og behøver altså 

ikke at forringe oplevelsen af 

haven. Men der bliver mere 

sus om hjørnerne, og netop læ 

er et afgørende krav for at opholde 

sig i haven. Hvis man vil 

give børnene gode muligheder 

for at cykle, skal man hellere 

lægge stier ud i haven 

hvor man kan lave spændende 

ruter med beplantning og små 

bakker. Så kan forældrene 

også holde øje med dem hele 

tiden fra terrassen.“ 

Terrassen op af huset 

Terrassen er havens centrale 

sted hvor man opholder sig 

mest. Tang Jørgensen: „Terrassen 

skal være en forlængelse 

af køkken og stue. Jo tættere 

forbindelser, desto mere bruger 

man terrassen. Der skal 

selvfølgelig også helst være sol 

og læ, men det skal ikke betyde 

at terrassen trækkes væk 

fra husets opholdsrum. Her 

skal der altid være en terrasse 

uanset hvordan huset vender. 

Selv mod nord kan man ofte få 

aftensolen ind og det er altid 

rart at have ryggen mod huset 

når man ser ud over haven. 

Vender terrassen dårligt i forhold 

til verdenshjørnerne kan 

man supplere med en solterrasse 

et andet sted i haven.“ 

„Terrassen skal ikke være for 

stor. Man behøver ikke at tage 

højde for at der kan være 40 

gæster. Hvis der en sjælden 

gang kommer så mange, kan 

man tage plænen med. Jeg 

bruger gerne 5 m 2 pr. person 

som tommelfingerregel. Hvis 

man vil have meget terrasse, 

vil jeg hellere anbefale at dele 

den op i flere rum så man ikke 

skubber oplevelsen af haven 

væk bag en gold stenterrasse.“ 

„Men skal også holde fast i 

at man ikke behøver en terrasse 

for at kunne opholde sig i 

haven. Havemøblerne kan stå i 

græsset og flyttes rundt. Det er 

der i det meste af havesæsonen 

intet problem i bortset fra 

at man skal flytte dem når 

græsset skal slås. Vi behøver 

altså ikke belægninger til alt.“ 

Baghavens kig og rum 

Haver skal ifølge Kim Tang 

planlægges ud fra deres særlige 

muligheder og begrænsninger 

og de funktioner ejernes 

ønsker. Når han planlægger en 

have tænker han hele tiden i 

kik og rum. 

„Når der er rum til forskellige 

funktioner og aktiviteter, 

kan haven rumme meget mere 

end en stor åben have. Man 

må ikke kunne overskue hele 

haven fra én placering. Uoverskueligheden 

får haven til at 

føles større og man inviteres til 

at gå ud i den. Men rummene 

bør suppleres med lange kik - 

uden dermed at afsløre hele 

haven. Kikkene bør være så 

lange som muligt. Man kan 

her snyde lidt ved at indlægge 

falske perspektiver og spejle 

ved en sti eller spejlbassin. Ligesom 

med forhaven skal også 

baghaven planlægges set fra 

huset, både hvad angår de 

lange kig og beplantningen. 

Så kan ethvert vindue næsten 

opleves som et smukt havenaturbillede.“ 

„Ellers bør haven som udgangspunkt 

tilrettelægges 

vedligeholdelsesøkonomisk så 

de mest ressourcekrævende 

elementer er tæt på opholdsstederne. 

Roser, stauder, krukker 

og bassiner tæt på terrasser 

og vinduerne hvor man ser 

dem. De større blomstrende 

buske lidt længere væk. Træerne 

på størst afstand sammen 

med hønsehus, drivhus og 

brændeplads. Her hører urtehaven 

normalt også hjemme, 

men miniurtehaver med krydderurter 

og tomater kan også 

placeres helt op ad huset.“ 

Når folk selv anlægger haven, 

er der altid meget plæne. 

Måske fordi de tror at det er 

det letteste at holde. Eller i 

hvert fald det fagligt mindst 

krævende. „I virkeligheden er 

græsset noget af det mest 

vedligeholdelseskrævende. 25 

årlige klipninger. En lukket 

etableret beplantning er langt 

hurtigere at holde, og selv 

blomsterbede skal kun skal 

holdes få gange om året, men 

til gengæld i længere tid hver 

gang,“ forklarer han. 


„Der er dog også den forskel 

at græsklipning er en velkendt 

og simpel opgave. Det kan være 

lidt mere krævende at holde 

et bed. Måske der derfor er 

en tendens til at udskyde vedligeholdelsen 

så det gror fra 

én. Man burde vænne sig til at 

tage en lille del ad gangen - tiere. 

Min mor har sagt at hun 

aldrig har brugt tid i sin store 

have. Nej, men hun bruger et 

kvarter hver dag når hun alligevel 

går gennem den.“ 

Grænsen til naboen 

Baghaven skal normalt være 

afskærmet. Privat. Og solrig 

uden forhavens store skyggende 

træer. Grænsen til naboerne 

kan have forskellige udtryk, 

men er ikke afgørende 

for selve brugen af haven. Mur 

eller plankeværk levner mest 

plads og er som regel også 

tættere end hækken, især om 

vinteren. Haven bliver mere 

privat. Når mange i dag foretrækker 

plankeværker, er det 

dog nok mest fordi den er på 

plads med det samme, ræsonnerer 

Kim Tang. 

16 

„Alligevel foretrækker jeg 

normalt hæk frem for plankeværk. 

Ikke kun fordi de giver 

et mere grønt og frodigt udtryk. 

Også fordi forskellige 

hække i et kvarter går bedre 

sammen end forskellige plankeværker 

med deres ofte meget 

varierende farver og strukturer. 

Hække giver en bedre 

helhed. Og så holder hækkene 

meget længere og er uden 

grafittiproblemer. Den årlige 

klipning tager heller ikke meget 

mere tid end den overfladebehandling 

som plankeværket 

kræver med mellemrum. 

Raftehegnet er i denne sammenhæng 

at foretrække. Det 

holder 15 år helt uden vedligeholdelse 

og træet er ubehandlet 

så det kan brændes eller 

komposteres bagefter.“ 

„For mig er den ideelle 

grænse til naboerne dog en 

anden, nemlig en fælles beplantning 

af buske og småtræer. 

Den tager meget plads, 

men gør også at haven føles 

større fordi man ikke fornemmer 

at der er et skel. Denne 

idé kan udvides hvis beplant- 

Have i Elev. Det naturprægede pilehegn er godt til at opdele en have 

og giver flotte kig.To mand kunne lave 30 meter hegn på en dag. 

Det vedligeholdelsesvenlige hegn har stolper af robinieflækker, mens 

fletværket er flerårige pilegrene med kogt afbarket pil øverst. 

ningen giver indkig på tværs 

af flere haver - samtidig med 

at man bevarer en afskærmet 

privat have. Det kan godt lade 

sig gøre. Man får en helt anden 

oplevelse med mere lys og 

luft og en følelse af ikke at befinde 

sig i et indelukke. Denne 

mulighed er også fremme i 

forbindelse med sommerhusområder, 

bl.a. med det sigte at 

genrejse sommerhusområdernes 

skjulte landskab.“ 

Når inde flytter ud 

En tendens i tiden er at flytte 

indendørsfunktioner ud i haven. 

Udeliv er blevet en større 

del af familiens liv. „De fleste 

arbejder indendørs og vil gerne 

ud så snart de har fri, og 

det er godt vejr. Den chance 

Have i Ishøj. I en lille rækkehushave som denne på 50 m 2 kan parcelhushavens principper kun tilnærmes. Haven er persisk inspireret både med 

hensyn til vand, belægningsmønster og beplantningen af bl.a. valmuer, vin og pærekvæde. Græs hører derimod ikke med til en persisk have. 


Det er resultatet som tæller. 

Næsten alle plæneklipper producenter 

taler kun om klippebredde, 

klippebredde og klippebredde. Vores 

maskiner har en stor klippebredde, 

men det taler vi sjældent om. 

Vi viser hellere det perfekte resultat, 

som takket være VIKING´s unikke 

klippe og opsamlingsteknologi gør 

din græsplæne lige så fl ot som en 

golfgreen. 

Designed gardening machines. 

En anden ting som vi syntes er vigtig 

er design. Design som virkelig giver 

merværdi. En innovativ designet 

plæne-klipper bliver funktionel, individuel 

og fl ot at se på. Ganske enkelt, 

maskinen har det hele. 

Men det vigtigste af alt er selvfølgelig 

hvad du mener. 

Kom ind til en af vores Servicerende 

faghandlere, køb en Viking 

plæneklipper, og prøv den hjemme 

hos dig selv en uge. Hvis du mod 

forventning ikke er tilfreds med din 

VIKING, kan du levere maskinen 

tilbage. Uden ekstra omkostninger 

selvfølgelig. 

Nærmeste forhandler oplyses 

på telefon 36860500 

www.stihl.dk 


Have i Odder. Ved et bevidst materiale- og farvevalg kan man danne en meget roligt og harmonisk belægning der passer til husets materialer. 

Belægningstypen er i dette tilfælde mest velegnet til et moderne hus. 

skal udnyttes så godt som muligt. 

En anden årsag kan være 

at den tætte kontakt med det 

grønne og naturen er afslappende. 

Det er blevet et legitimt 

motiv, især efter at sammenhængen 

er videnskabeligt 

påvist. Derfor trækker vi stue, 

køkken og sågar badeværelse 

ud i haven og supplerer med 

overdækning, lys, parasoller 

og varmeapparater. Det er kun 

godt at havelivet udvides, men 

jeg mener dog også at denne 

tendens rummer et element af 

selviscenesættelse. Det giver 

status og prestige at fortælle 

sin omverden at man er med 

på de nye trends og har det 

hele i sin have. Leverandørerne 

har kronede dage,“ forklarer 

Kim Tang. 

At huset flyttes ud i haven 

falder sammen med en tendens 

til at haven helst skal være 

færdig nu og her. Ligesom 

man forventer det med huset. 

„Man vil ikke vente på naturens 

gang, men køber færdighæk, 

færdiggræs og store træer. 

Det er der selvfølgelig ikke 

noget galt i, bare man er opmærksom 

på at de hurtige løsninger 

ikke nødvendigvis er de 

18 

bedste og slet ikke de billigste. 

F.eks. etablerer store træer sig 

langsommere og mere usikkert 

end små, og færdiggræsset 

skal tilpasse sig lokaliteten som 

ofte er mere skygget end 

græsset er beregnet til.“ 

Et varieret plantevalg 

„I plantevalget er det væsentligt 

at bruge hele paletten af 

beplantningstyper så man både 

har træer, hække, buske, 

bede, bassiner mv. Det skaber 

frodighed og variation,“ fastslår 

Kim Tang. 

„Beplantningen må også 

gerne sammensættes så den 

bidrager med noget på forskellige 

årstider. Det fjerner 

ikke årstidsvariationen, men 

gør den mere spændende og 

nuanceret. F.eks. må der gerne 

være noget der blomstrer næsten 

hele tiden. Et spændende 

indslag kan være vinterblomstrende 

arter som jasmin, vinterblomstrende 

kirsebær og 

kejserbusk. Stedsegrønt bør 

der altid være i en have hvor 

der ellers kan blive meget bart 

om vinteren. Om foråret er det 

selvfølgeligt med løgvækster 

og om efteråret bør der være 

Samme have som ovenover, men før omlægningen. 

sentblomstrende stauder og 

træer med stærke efterårsfarver 

som ildløn og rødeg.“ 

„Og så skal man have duftene 

med. Det er en vigtig dimension 

i haven. Og det behøver 

ikke kun at være roser, kaprifolier, 

hyld og syren, men 

også mere usædvanlge dufte 

som f.eks. kejserkronens stikkende 

odeur.“ 

„En varieret frodig bevoksning 

er også med til at tiltrække 

sommerfugle, insekter og 

fugle. Her er hjemmehørende 

arter bedst, men en varieret 

have er i alle tilfælde en af de 

rigeste biotoper der findes, 

også selv om der er mange 

eksoter imellem. Det er en tendens 

at gøre mere ud af det 

unikke, også i plantevalget. 

Det er helt i orden, især hvis 

eksoterne er nær huset og de 

hjemmehørende og mere veltilpassede 

arter dominerer 

længere ude i haven. Ønsket 

om det unikke mærkes også i 

form af særinteresser for specielle 

og formede planter.“ 

Belægningsmaterialet 

Der er et kolosalt mange belægningsmaterialer 

at vælge 


Have i Borup. Belægningsvalget er præget af husets alder og består af 

pigsten og store fliser. 

imellem. Kim Tang lægger selv 

stor vægt på at finde belægninger 

der passer til husets 

byggestil og historie: „Til et 

gammelt stråtækt hus hører 

f.eks. pigsten, brosten og rustikke 

klinker. Til et hus fra 

1920’erne kommer simple fliser 

med, mens pigstenene går 

ud. Ikke at jeg kun bruger materialer 

der fandtes da huset 

blev bygget, men former, proportioner 

og dimensioner skal 

passe. Moderne belægningssystemer 

i specielle former mener 

jeg hører nye huse til.“ 

„Inden for den kulturhistoriske 

ramme spiller farver og 

overfladestruktur også en stor 

rolle. Belægningens farve skal 

passe til huset. Det duer f.eks. 

ikke med en kold rød betonsten 

til et hus i varme røde 

mursten. Her bør farvevalget 

snarere være over i det grå, 

sorte eller beige. Måske gult 

hvis der ikke er for meget drøn 

på. Mønstre med farvekombinationer 

er naturligvis også 

muligt, enten i samme materiale 

eller ved at bruge forskellige 

materialer hvor man samtidig 

opnår en strukturforskel.“ 

„Det handler også om prisen 

selvfølgelig, men jeg mener ikke 

at det altid er bedre, jo dyrere 

det er. Slidte brosten og 

naturstensfliser er ikke altid 

bedre end betonbelægningssten. 

Men når det er sagt, mener 

jeg også at valget af belægning 

til haver generelt er 

meget fokuseret på pris. Betonbrosten 

er det almindelige 

valg der bruges til alt. De er 

billige og forsøger at ligne 

gammeldags belægninger af 

store brosten. Det har vist sig 

at være en stensikker succes.“ 

„Løse materialer som grus, 

stenmel og perlesten kan bruges 

til de fleste huse, men man 

skal tage højde for at der kan 

være vejrlig hvor de ikke fungerer 

optimalt. Til de belægninger 

der skal bruges meget 

og konstant, vil jeg foretrække 

en fast belægning.“ 

Haver uden ideologi 

Kim Tang slår fast at udgangspunktet 

altid skal være beboernes 

ønsker: „Mit udgangspunkt 

for at planlægge en 

have er at haven skal afspejle 

behovene hos dem der bor 

der. Mange unge mennesker 

vil have meget enkle haver, 

bare en terrasse til de voksne, 

mens resten skal være legeplads 

for børnene. Så er der 

nogle der har specialinteresser, 

f.eks. med blomster og natur 

og måske foretrækker en romantisk 

have. Status og prestige 

kan også spille ind. Oven 

i kommer den moderne tendens 

med at flytte boligen ud i 

haven.“ 

„Det er udgangspunktet 

hvad enten man bryder sig om 

det eller ej. Fagmandens arbejde 

er nu at give ønskerne en 

smuk og frodig ramme, men 

man skal også at udfordre beboernes 

ønsker. De kender jo 

ikke alle mulighederne. Her synes 

jeg bare at man skal gøre 

det uden en særlig stilistisk 

skabelon. Jeg har på den måde 

ingen ideologi og ser mig 

f.eks. hverken som modernisten 

der tegner funktionalistiske, 

enkle haver eller postmodernisten 

der dekorerer og 

fylder haven med alt muligt. 

Alt er tilladt, men det afhænger 

af beboerne.“ sh 

PERFEKT KLIPPERESULTAT, 

HURTIG, ROBUST. 

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det 

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til 

en almindelig havetraktor. 

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af 

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og 

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion. 

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration. 

Maskindag for fagfolk 

Snup en fridag og tag til Maskindag med udstillinger, 

demonstrationer og konkurrencer: 

Torsdag den 26. april kl. 7.00 - 15.00 

Se nyheder inden for maskiner, beklædning, værktøj m.v. 

og få en snak med forhandlere og andre fagfolk. Vi har 

morgenkaffe og rundstykker. Til frokost tændes grillen. 

KompetenceCenter for 

Det grønne område – Sandmosen 

- en del af AMU Nordjylland 

Se mere på www.walkereu.com. 

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, 

Hansen & Kiilsholm, 

Skibhusvej 51, 5000 Odense, 

Tlf. 66117532. 

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk 

BAY & SIVERTSEN 

www.baysivertsen.dk 

Roskilde (Hovedafd.) 

Københavnsvej 282 . 4000 Roskilde 

Tlf. 46 75 55 22 . Fax 46 75 61 50 

Vel 

mødt! 

Bay & Sivertsen A/S 

har maskinerne til alle opgaver 

- køb ikke uden at spørge os....... 

Giant minilæsser 

fra 1100 - 4100 kg 

Superskub Toro 3280 motorbør 

med 

2wd 

og uden 

eller 

El-start 

4wd 

28hk 3 cyl diesel 

Toro Z-Master 

Gør arbejdet let med 

en maskine fra 

Bay & Sivertsen A/S 

New Holland/Kobelco 

minigraver fra 900 kg 

Hillerød (Filial) 

Høgevej 4 . 3400 Hillerød 

Tlf. 48 24 04 11 . Fax 48 24 25 70 


Gamle racer plejer natur 

Bevaring af kvæg og natur kan støtte hinanden 

Gamle danske husdyrracer 

skal bevares for at sikre 

deres genetiske ressource. Og 

så kan dyrene jo lige så godt 

gøre nytte i naturforvaltningen 

hvor bestandene samtidig 

kan opformeres og synliggøre 

deres kulturhistorie, skriver 

Rita Buttenschøn og Lisbeth 

Nielsen i Skov & Landskabs videnblad 

‘Gamle danske kvægracer 

som naturplejere’. 

De gamle kvægracer er gode 

naturplejere. Jo mindre 

fremavlet kvæget er, desto 

mere robust er det og jo bedre 

er det til at finde føden på naturgræsgangene 

som ofte er 

ret næringsfattige og derfor 

skal plejes ekstensivt. Undersøgelser 

viser at gamle racer kan 

æde en større andel af planter 

med lavt næringsindhold end 

mere forædlede racer. 

At få dyrene ud i naturen og 

eksponere deres kulturhistorie 

i offentligheden indgår i handlingsplanen 

for bevaring af 

20 

Have & 

Landskab 

2007 

Slagelse 

29.-31. august 2007 

www.hl5.dk 

FAGETS FAGUDSTILLING 

gamle husdyrracer. Ansvaret 

er hos Fødevareministeriet via 

‘Udvalget til Bevarelse af Genressourcer 

hos Danske Husdyr’ 

der koordinerer, udfører avlsplaner 

og tildeler tilskud. 

Der er optaget fem danske 

racer på udvalgets lister over 

tilskudsberettigede gamle racer. 

De to stammer fra to oprindelige 

landracer, jysk kvæg 

og økvæg. De var både kødog 

mælkeproducenter, men 

ved indkrydsninger med tysk 

og hollandsk kvæg blev der 

udviklet rene malkeracer, sortbroget 

dansk malkerace og 

rød dansk malkerace, der også 

er på listen over gamle kvægracer. 

Yderligere fremavl har 

skabt nutidens malkekvæg der 

er væsentligt større end deres 

aner. På listen er desuden 

dansk korthorn der blev indført 

fra England omkring 1850. 

Rød dansk malkerace udgjorde 

i 1950’erne 70% af landets 

kvægbestand, mens der i 

Vedplanters hårdførhed mod frost kan nu måles 

Med en ny, enkel metode kan man måle vedplanters 

hårdførhed over for frost. Metoden 

udvikles af Forskningscenter Årslev ved Det 

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet som led i 

projektet ‘Kvalitet af prydplanter på friland’. 

Er planteskoleplanten ikke hårdfør, kan den 

fryse tilbage så den må starte med nye skud 

nede fra rodhalsen. Derfor er hårdførhed en 

egenskab forbrugerne prioriterer højt. 

Metoden går ud på at stængelstykker af 

testplanter placeres i små beholdere med fugtigt 

filtrérpapir eller køkkenrulle. Derefter 

lukkes beholderne lidt til (så der stadig er 

luftskifte) og fryses ned. Derefter stilles stængelstykkerne 

fugtigt og mørkt ved 20-25 grader 

i 1-2 uger. Hvis planten er hårdfør nok, vil 

der nu - afhængig af frostens styrke - være 

vokset en kallus frem for enden af hver stængel. 

Weigela danner kallus indtil -12 grader. 

Metoden er også prøvet med eg, spidsløn, 

fjeldribs og kornel. Metoden afslører også in- 

Jysk kvæg på himmerlandsk heder. Det jyske kvæg er relativt små dyr 

der vejer 350-450 kg for en udvokset ko. Foto gengivet fra videnbladet. 

2005 kun var registreret 204 

voksne hundyr. Og det er den 

af de fem racer der nu flest af. 

Økvæget er helt borte, men 

eksisterer måske i form af 

Agersøkvæget. Bl.a. på grund 

af de små antal, er der endnu 

kun lavet få aftaler om naturpleje 

med gamle kvægracer. 

Der er dog indledt et forsøg 

med at få gamle kvægraver til 

at lære andre kvægracer at 

græsse i naturen. På himmerlandske 

heder er der samtidig 

sat et demonstrationsprojekt i 

værk der skal sammenligne 

jysk kvæg med Hereford og 

jerseykvæg. Projektet afsluttes 

i løbet af 2007, men viser allerede 

at jysk kvæg klarer sig 

godt på den karrige hede. 

Dyrene skal dog vænnes til 

at udnytte græsgangens planter 

og til at undgå de giftige 

planter. Derfor er det bedst at 

de vokser op på arealerne. 

Den bedste græsning opnås 

når en flok med erfaring sættes 

ud på samme græsgang 

flere år i træk, eller når flokken 

er sammensat af både erfarne 

og uerfarne individer. ❏ 

KILDE 

Rita Merete Buttenschøn; Lisbeth Nielsen 

(2006): Gamle danske kvægracer 

som naturplejere. Videnblad Park & 

Landskab 6.0-22. Skov & Landskab. 

fektioner med svamp. De vil nemlig vokse 

hurtigt frem og hæmme kallusdannelsen. 

Planter dør hvis der dannes is inde i cellerne. 

Cellerne sprænges. Is mellem cellerne er 

mindre fatalt, men kan også skade planterne. 

Planterne forebygger problemet ved hjælp af 

opløste sukkerarter, aminosyrer, proteiner og 

alkoholer der sænker plantevæskens frysepunkt. 

Det hjælper dog kun mod let frost. 

Frosthårdføre planter trækker også vand 

ud af cellerne så risikoen for frostsprængninger 

mindskes. Planten udsætter dog samtidig 

sig selv for tørkestress, og mild påført tørkestress 

kan derfor også gøre visse planter mere 

hårdføre. Det er samlet set en kompliceret 

proces der sættes i gang af en kombination 

af faldende daglængde og temperaturer. sh 

KILDE. Pagter, Majken; Karen Koefoed Petersen; Lilie 

Andersen (2007): Hvad er hårdførhed og hvordan bliver 

planter hårdføre? Kan vi måle hårdførhed? Gartnertidende 

5/2007. 

20 o C -4 o C -6 o C -8 o C -12 o C -17 o C -22 o C -27 o C 

Stængelstykker fra Weigela. Kallusdannelsen er tydelig ind til en frysning på -12 grader. Foto: DJF. 


Belægningstænger 

fra Hunklinger 

Belægningstænger og kantstenstænger 

fra Hunklinger i 

Tyskland tages nu hjem af JMS 

Maskinservice. Der er tænger 

til forskellige maskintyper og 

maskinstørrelser - ned til 2 tons 

minigravere. Kantstenstangen 

kan også anvendes til sten, palisader, 

træstammer mv. 

www.jms-maskinservice.dk. 

En lille vendbar 

McCormick 

McCormick G31R er en ny lille 

kompakttraktor med vendbar 

førerplads der skaber en fleksibel 

anvendelse med redskaber 

både for og bag. Der er et 

stort redskabsprogram til traktoren 

der er 96 cm bred, yder 

26 hk og trækker på alle fire 

hjul. Import: Stenderup Maskiner. 

www.sm-maskiner.dk. 

Dyrk en grøn 

fremtid! 

Landbrugsskolen 

& Gartnerskolen tilbyder 

Ungdomsuddannelser 

• Anlægsgartner 

• Anlægsplejer 

• Greenkeeperassistent 

• Jordbrugsassistent 

• Jordbrugsmaskinfører 

• Dyrepasser 

• Dyrepasserassistent 

• Væksthus- og 

produktionsgartner* 

• Skov- og landskabsfagtekniker* 

*Selandia samarbejder med andre 

erhvervsskoler 

Få mere at vide hos 

Helle Hjort: 

5856 7303 

Det er altid en fornøjelse med Honda... 

Vælg kvalitet - vælg en Honda, bedre kan det ikke gøres! 

Plæneklipper IZY 465C SDE 

Robust, selvkørende kvalitetsplæneklipper, 

som klipper rigtig fl ot. 

Kraftig topventilet 4-takt motor på 4,5 hk. 

Klippebredde 46 cm - 6 klippehøjder. 

Stærkt stålchassis og bagudkast. 

Græs/løvsamler på 60 liter. 

Automatisk motor - og knivstop. 

3 i 1: Klipning med opsamling, 

bagudkast og bio*. 

SPAR 500,- 

Kampagnepris 3.990,- 

(Vejl. pris 4.490,-) 

*Bio-klippesæt kan 

leveres som ekstraudstyr. 

Golf i herregårdens 

smukke landskab 

Golfbanerne breder i herregårdslandskabet. 

Det kan ses 

på Gyldensteen ved Bogense, 

på Ledreborg ved Lejre og på 

Lyngbygaard ved Århus. Nu er 

der også en bane på vej på 

Steensballegaard Gods ved 

Horsens. Og som med de andre 

herregårdsbaner er der tale 

om en eksklusiv landskabelig 

beliggenhed. Banen omgives 

af fjord og skov, og da der 

er afsat 134 ha til de 27 huller 

bliver roughen tilmed - efter 

danske forhold - meget bred. 

Området er på alle måder beskyttet 

(kulturhistorie, fuglebeskyttelse, 

Ramsar, habitat, 

kystzone, strandbeskyttelse). 

Derfor blev projektet først 

stoppet, men har nu fået grønt 

lys med bl.a. det krav at kunstig 

terrænregulering ikke må 

ødelægge landskabet. Et stort 

jordarbejde venter alligevel, 

især for at genskabe gamle søer. 

Bag initiativet står den 

golfspillende godsejerfamilie 

Ahlefeldt-Laurvig. Banen tegnes 

af det amerikanske golffirma 

Hagge, Smelek & Baril. 

Opkvalifi cering 

og efteruddannelse 

Landbrug 

• Sprøjtecertifi kat 

• Presserkurser 

Gartneri 

• Etablering 

• Anlæg 

• Beskæring 

Naturpleje 

• Åmandskurser 

• Motorsav 

Få mere at vide hos 

Marianne Lindblom: 

5856 7302 

www.selandia-ceu.dk 

Med en Honda er du altid sikret et velfungerende kvalitetsprodukt, 

som du vil få glæde af i rigtig mange år. 

En Honda starter altid let, er støjsvag og miljøvenlig. 

Her ser du nogle af de mange gode tilbud til have og park, 

som du kan opleve hos din Honda-forhandler, hvor du naturligvis 

også kan få en demonstration. 

Have og park programmet omfatter: plæneklippere, rider og 

plænetraktorer, græstrimmere og buskryddere, hækkeklippere, 

løvblæser, rygsprøjte, havefræsere og 2-hjuls trak to rer. 

Plænetraktor HF 2417 HME 

Velkørende, kraftig kvalitetsplænetraktor 

- der gør det til en nydelse at slå græs. 

Kraftfuld luftkølet V-Twin 4-takt motor på 17,0 hk. 

Trinløs hydrostatisk transmission. 

Klippebredde 102 cm - 7 klippehøjder, 2 knive. 

Græs/løvsamler på 300 liter der let 

tømmes fra førerpladsen. 

3 i 1: Klipning med opsamling, 

bagudkast og bio*. 

Fejemaskine og sneskraber 

kan leveres som 

ekstra udstyr. 

Vejl. pris 32.900,- 

Havefræser FG 110 DET 

Lille handy kvalitetshavefræser. 

Lydsvag 4-takt motor på 0,86 hk. 

Fræsebredde 23 cm. 

Vejer kun 13,9 kg. 

Mosfjerner, plænelufter, 

kant skærer og græs-/jordskærer 

kan leveres som ekstra udstyr. 

SPAR 700,- 

Kampagnepris 3.990,- 

(Vejl. pris 4.690,-) 

Alle priser er inkl. moms. 

Honda forhandles over hele landet. 

Oplysninger om nærmeste forhandlere hos importør: 

Selandia – Center for 

Erhvervsrettet Uddanelse 

er ét af Danmarks største 

uddannelsescentre med 

mere end 50 uddannelser. 

Fordelen ved et 

stort center er bredden 

i uddannelserne, der 

giver dig mulighed for 

at vælge det forløb, der 

passer til dig. Samtidig 

prioriterer vi det nære 

faglige miljø højt. Du vil 

altid føle dig hjemme på 

Selandia, hvor du er med 

til at præge dagligdagen 

på enten Erhvervsskolen, 

ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet 

eller Erhvervskursuscentret. 

C.A. Olesensvej 2 

4200 Slagelse 

5856 7303 

TIMA PRODUCTS A/S 

Tel. 36 34 25 50 

www.tima.dk 


12503 · www.bjornoglist.dk

Landskabets rolle i byudviklingen 

Have & Landskabsrådets ‘Grønne Fags Dag’ mindede om landskabets betydning 

Hvilken rolle spiller landskabet 

efter kommunalreformen 

hvor kommunerne har fået 

amternes ansvar for det åbne 

land, og midt i byggeboomet 

hvor byggeri og anlæg 

breder sig ud over landet? Måske 

ikke helt den rolle landskabet 

burde have, fremgik det af 

Have & Landskabsrådets ‘Grønne 

Fags Dag’ den 2. marts hvor 

emnet var landskabets rolle i 

den urbane udvikling. 

Generelt er der behov for at 

minde om landskabets betydning 

i økologisk, æstetisk og 

rekreativ henseende, lød det i 

oplægget til konferencen der 

på den ene side pegede på begrænsedestyringsmuligheder 

og ofte svag politisk interesse, 

men også tendens til at 

landskabets kvaliteter får stigende 

betydning i planlægningen. 

Ifølge rådets formand 

Ib Asger Olsen giver reformen 

ny mulighed for at forvalte 

landskabet som en helhed: 

„Men det kræver vilje og ressourcestærke 

afdelinger i de 

nye kommuner, og det er også 

nødvendigt at arbejde tvær- 

Byudvkling i Ullerød. Herover tegninger fra 

konkurrencevinderen, SLA Landskabsarkitekter. 

Til højre plan fra Hillerød Kommunes lokalplan. 

22 

kommunalt, f.eks. i vandplanlægningen.“ 

Kommunerne udfordres 

Kommunernes nye udfordringer 

ligger ikke mindst i forvaltningen 

af det åbne land hvor 

kommunerne er uerfarne. Det 

er de trods alt ikke med mange 

andre opgaver som de har 

fået fra amterne, bl.a. veje, 

vandløb og miljøtilsyn, oplyste 

kontorchef i Kommunernes 

Landsforening Eske Groes. 

I det åbne land prioriteres 

først miljøregistrering af husdyrbrug, 

naturbeskyttelse efter 

naturbeskyttelseslovens §3 og 

miljømålsloven der tager sig af 

EU-direktiverne om vand, habitat- 

og fuglebeskyttelsesområder. 

Allerede i år skal der foreligge 

oplæg til en vandplan. 

Det er en udfordring bl.a. fordi 

EU’s vandrammedirektiv skærper 

kravene til åer og søer for 

at beskytte sårbar flora og fauna. 

Samtidig skal kommunerne 

vænne sig til mange interessenter 

i det åbne land, f.eks. 

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. 

Når der byudvikles ud i landskabet 

kan kommunerne regulere 

meget - så længe de selv 

ejer jorden. Så kan de nemlig 

stille krav når jorden sælges. 

Men byudviklingen foregår 

mest på privat jord hvor styringsmulighederne 

er meget 

mere begrænsede. Kommunerne 

har derfor efterlyst nye 

redskaber, hvilket ifølge Groes 

også er rimeligt da private 

grundejere tjener på de værdistigninger 

byudviklingen skaber. 

Men her siger justitsministeren 

nej fordi den private 

ejendomsret ikke må krænkes. 

Det var en undtagelse da Esbjerg 

Kommune i en udstykningssag 

på et privatejet arealstillede 

det krav at der højst 

var to grunde til hver. Dermed 

ville man undgå at parcelhusfirmaer 

købte en hel udstykning 

og dermed den ensformighed 

der nok ville følge 

med. En entreprenør klagede, 

men statsamtet endte med at 

give kommunen medhold. 

For at komme til at eje arealerne 

- og dermed styre dem - 

kan man ekspropriere, men 

hvor grænsen går er meget 

politisk, advarede Groes. Til 

gengæld har kommunalreformen 

sat mange muligheder i 

spil. Det prøver Kommunernes 

Landsforening at udnytte gennem 

vejledning og idéer til 

bl.a. samspil mellem vand- og 

naturplanlægning og samspil 

mellem landskab og frilufts-, 

kultur- og arkitekturpolitik. 

Samspillet omfatter også staten 

som med kommunalreformen 

er blevet en kompliceret 

struktur med regionale vejcentre, 

politidistrikter, miljøcentre 

og statsskovdistrikter med hver 

sine grænser. „Alle disse geografiske 

inddelinger skal man 

kunne rumme i sit arbejde. 

Staten har bestemt hvordan 

kommunerne skal se ud, men 

ikke hvordan staten selv skal 

se ud,“ beklagede Groes. Systemets 

begrænsning kan 

f.eks. ses når miljøcentrene får 

myndigheden over vand- og 

miljøplaner, mens statsskovdistrikterne 

har kompetencen. 

Blande funktionerne 

Vores samfund er enormt rigt 

med voksende velfærd, men 

samtidig skal der spares, f.eks. i 

park- og naturforvaltningen. 

Paradokset kædede professor 

Steen Høyer, Kunstakademiets 

Arkitektskole, sammen med et 

overforbrug som vi i virkeligheden 

ikke har råd til. 

Høyer: „Det lyder måske naivt, 

men kunne vi ikke spare 

op i stedet for at overmaksimere 

forbruget? Vi bør skabe 

forbilleder for noget der rækker 

ud over det man selv får 

glæde af i dag eller i morgen.“ 

Det kunne ske som en opsparing, 

f.eks. en grøn byggemodning 

der skaber nye landskabskvaliteter. 

Baggrunden er bl.a. den nye 

planlov der ifølge Høyer vil 

sprede bebyggelsen mere i 

landskabet. Hertil kommer de 

fortsat aktuelle skovrejsningsplaner 

og bekæmpelse af forurening 

og klimaændringer. 

„Kan vi ikke blande funktionerne 

på en anden måde end 

vi er vant til, f.eks. ved at be- 


ygge i en del af den nye 

skov,“ spurgte Høyer. Med en 

koncentreret bebyggelse er 

det samtidig muligt at spare 

sammen til naturområder som 

kan ligge lige uden for døren. 

Hele planlægningen skal ses i 

forhold til landskabets større 

naturområder og træk i stedet 

for tilfældigt at placere endnu 

20 parcelhuse ad gangen. I 

denne planlægning bør også 

indgå havstigninger og de 

store mængder deponeringsjord 

som byudviklingen skaber. 

Måske til nye dæmninger? 

Og hvordan skal det se ud? 

Her er der plads til at planlæggeren 

kan udtrykke sin kunstneriske 

opfattelse, så f.eks. en 

kunstig bakke ikke kun er en 

bakke, men har sit eget udtryk. 

Overblik og klarhed er de 

konstante pejlemærker man 

kan gå efter. 

Hollandske erfaringer 

Steen Høyers opfattelse blev 

imødekommet af de hollandske 

erfaringer som landskabsarkitekt 

Lodewik Wiegersma 

gjorde rede for. Som følge af 

bl.a. 1970’ernes landsplan og 

en grøn strukturplan i 90’erne 

danner Utrecht, Amsterdam, 

Haag , Rotterdam med flere 

bycirklen Randstadt hvor bycirklens 

‘grønne hjerte’ friholdes 

for bebyggelse. Nu begynder 

hjertet bare at skrumpe. 

Det hænger ifølge Wiegersma 

sammen med at der er lagt 

mere kompetence ud til kommunerne, 

og at lovgivningen 

muliggør udbygningen. 

Samtidig ser man i Holland 

eksempler på byudvikling hvor 

skov og landskab har stærk 

indflydelse. Et eksempel er en 

ny by lagt på grænsen mellem 

skov og åbent land, og som 

fletter sig ind i begge. 

Nye udvekslingspunkter 

Grønne områder kan være 

med til at sikre byens sammenhængskraft. 

De fungerer nemlig 

lige som f.eks. sportsarealer 

og butikscentre som udvekslingspunkter 

uden social kodning. 

Dermed opblødes de fysiske 

grænser og sociale netværk 

hvor ligesindede ophobes 

og forskanser sig. 

Denne indgangsvinkel blev 

præsenteret af professor ved 

Kunstakademiets Arkitektskole 

Jens Kvorning. Han ser byen 

som en konstruktion der i sin 

oprindelse er defineret af sin 

grænse mod landskabet. Den 

betød sikkerhed og tryghed, 

men var også en begrænsning 

som man ville åbne. Helt til horisonten 

sådan som barokkens 

alléer var et billede på. Senere 

advokerede den franske arkitekt 

le Corbusier for at opløse 

grænsen og blande landskab 

og bebyggelse i et kontinuum. 

Dette kontinuum findes kun 

delvist i dag. De fysiske grænser 

er nemlig også en attraktion. 

Vi går til grænserne for at 

opleve noget. På andre måder 

er grænserne mere eller mere 

opløst, f.eks. trafikalt. Bymennesket 

bebor hele regionen. 

På den måde er der ingen ydre 

grænser. Derimod er byens indre 

grænser ved at blive uddybet, 

fysisk som socialt. 

„De ydre grænser er blevet 

indre. Det skal behandles på 

en eller anden måde. Vi må 

finde nogle nye udvekslingspunkter,“ 

siger Kvorning. Et 

eksempel fra Berlin er at der 

Amager Strandpark er et af de socialt set mest blandede 

uderum der bl.a. også bruges meget af indvandrere. 

Det er ifølge Jens Kvorning et socialt ukodet 

udvekslingspunkt mellem lukkede netværk. 

på grænsen mellem to forskellige 

kvarterer er anlagt et 

svømmeanlæg med en park på 

taget. Det tiltrækker mange 

mennesker med mulighed for 

møder og udveksling. 

Svært at få igennem 

Ude i kommunerne kæmpes 

der under hårde odds. Landskabsarkitekt 

Eva Sara Rasmussen, 

der har arbejdet i Næstved 

Kommune, konstaterede 

at der ikke er stor imødekommenhed 

over byudviklingens 

grønne dimension. Man må 

slås for at sætte sine fingeraftryk 

på projekterne. „Det er 

uhyre svært at få idéerne igennem. 

En af mulighederne er at 

vise referencer så billederne 

også kan blive andres,“ sagde 

hun. Desuden kræves kreativ 

tænkning og tværfagligt samarbejde 

hvor man ser sagen fra 

andet end sin egen side. 

I en udbygningsplan med 

parcelhuse foreslog parkforvaltningen 

bl.a. at etablere udsigtslinier. 

Som også blev til 

noget. Den foreslåede terrænbehandlingen 

blev derimod 

kun delvist udført, vejtræerne 

blev udskudt og forsøg på at 

bevare og forny lunde og åbne 

rørlagte vandløb led skibbrud. 

En ny sommerhusudstykning 

fik afslag i Miljøministeriet. 

I stedet besluttede kommunen 

at bygge parcelhuse samme 

sted, bare på et større areal. 

Det lod sig godt gøre. 

Næstved Kommune er dog 

også et eksempel på at landskabet 

ikke kun ses som en ressource 

for byudvikling. Det ses 

bl.a. i et projekt der beskrev 

landskabskorridorer og stier 

og i et vejprojekt der behand- 

lede de oplevelser man får når 

man kommer ind mod byen. 

Projekterne havde konkrete 

mål, men også det mål at skabe 

større politisk interesse. 

Den har senest udmøntet sig i 

planer om nye skove der knyttes 

til en ny omfartsvej. 

Ullerødbyens landskab 

Ullerødbyen i Hillerød er et eksempel 

på byudvikling hvor 

landskabet spiller en stor rolle,. 

Det cirka 2x1 km store område 

er nu ved at blive bebygget 

med parcelhuse og rækkehuse 

efter et princip hvor der friholdes 

et centralt grønt områder 

med grønne tunge der rækker 

ind i bebyggelsen. 

Arkitekt Jens Ulrik Råmose, 

Hillerød Kommune forklarede 

at det grønne område skal 

være naturområde med biotoper 

som ellesumpe, egekrat og 

en ny sø, men også med plads 

til aktiviteter som boldbaner 

og bålplads. At det prioriteres 

højt, afspejles bl.a. i at boligvejene 

er gjort smallere (4-4½ 

meter) end normalt for at spare 

areal. Mod motorvejen mod 

vest er der støjvolde og skovplantninger 

i et forstbotanisk 

inspireret system. 

Planen tager afsæt i en konkurrence 

som SLA Landskabsarkitekter 

vandt. De grønne 

tunger er dog tyndere i den 

endelige plan og de utraditionelle 

bebyggelser, bl.a. med 

huse på pæle, er der ikke udsigt 

til. Kommunens indflydelse 

blev begrænset af at den 

ikke ejede jorden. Ifølge Råmose 

er man alligevel nået 

langt i det partnerskab der er 

indgået med entreprenørerne 

Skanska og NCC. sh 


Bøgen er skåret ned - men har fået nyt liv i det døde ved. 

24 

 

 

 

 

 

 

 

 

Weyses gamle bøg blev en skulptur 

Midt i Roskilde ligger den 

parkagtige Gråbrødre Kirkegård. 

Et af dens store træer var 

indtil sidste år Weyses bøg. 

Den er nu blevet stor træskulptur 

inspireret af komponisten 

C.E.F. Weyse der nu mest er 

kendt for sine melodier til salmer 

og sange. Han blev i 1842 

begravet ved det dengang 80 

år gamle bøgetræ - Weyses 

bøg. Sidste år var det nu 244årige 

træ blevet 28 meter højt 

med en stammediameter på 

210 cm. Men det var også blevet 

farligt og svækket på 

Allan Bo Jensens idé. 

grund af tøndersvamp. I januar 

2006 blev det fældet. Og alligevel 

ikke. De nederste otte 

meter blev tilbage til træskulptør 

Allan Bo Jensen der forvandlede 

grenene til en komposition 

af noder, G-nøgler og 

strygere. Så Weyse har stadig 

sin bøg. Ja han har to, for på 

150 årsdagen for hans død i 

1992 blev der plantet et nyt 

bøgetræ nær gravstedet. sh 

KILDE. Jørn Skov, Allan Bo Jensen 

(2007): Weyses bøg måtte fældes - 

men har fået nyt liv. Skoven 2/07. 

Fotos: Henning Lektonen. 

Weyses bøg sommeren 2002. 

 

 

 


Kampagne mod 

mink indledt 

Skov- og Naturstyrelsen og 

Danmarks Jægerforbund har 

indledt en kampagne mod de 

tusindvis af mink der lever i 

naturen og truer ynglende 

fugle, padder og små pattedyr. 

Først skal der samles viden og 

erfaringer bl.a. om minkens 

levesteder og fældetyper. Siden 

skal der opstilles en handlingsplan. 

Den landsdækkende 

kampagne varer 2008 med og 

har Bornholm, Læsø, Vejlerne i 

Thy og ved Ringkøbing Fjord 

som indsatsområder. 

www.minkbekaempelse.dk. 

Planterne formidles over intetnettet 

Planteskoleplanter sælges også 

over internettet. I hvert fald 

til private kunder. Ikke så meget 

til erhvervskunder der sætter 

krav der er svære at indfri 

via nettet. Det er erfaringen 

fra Bjarne Schou Andersen der 

i 2003 begyndte det internetbaserede 

‘Plantetorvet’ der 

formidler salg fra leverandører 

til kunder, skriver Gartnertidende 

5/07. Ifølge Andersen er 

salget steget år for år i takt 

FORÅRET ER OVER OS... 

– og der skal skæres, såes og slåes 

Vejl.pris fra 11.696,incl. 

moms 14.620,- 


moms 82.995,- 

Eliet Combi 

græssåmaskiner 

Maskinen med mange muligheder og stor flexibilitet. 

Meget stabil og stærk. 

Fåes i bredder fra 75 cm - 100 cm. 

Cyclone rotorklippere 

Stort udvalg af rotorklippere med bagudkast og frontrulle. 

Kraftig trækramme med bl.a. flydende bærearme. 

Arbejdsbredde fra 1,2 m - 6,0 m 

Lærkebarkbiller 

breder sig vestpå 

Lærkebarkbillen breder sig i 

Danmark. Angreb af stor lærkebarkbille 

blev i november 

set i lærketræer i Rold Skov. 

Hidtil er den slags kun set i 

Nordøstsjælland, skriver Hans 

Peter Ravn, Skov & Landskab, i 

Skoven (3/07). Lærkebarkbillen 

angriber dog ikke kun lærk, 

men også andre nåletræsarter. 

Den ligner til forveksling typografen 

der er skovejeres frygt i 

rødgran. I begge tilfælde ødelægger 

billerne træernes evne 

til at optage vand. Nålene visner 

og til sidst dør træerne. 

med at folk er blevet mere 

trygge ved e-handel. Han understreger 

at e-handel ikke er 

lig med dårligere planter. Selv 

om Plantetorvet ligger i Tilst 

ved Århus er der de fleste ekunder 

foreløbig fra Nordsjælland, 

men ofte sendes planterne 

direkte fra producent til 

kunde. I dag sælger 5-6 firmaer 

planter over nettet. De omfatter 

kun en lille brøkdel af 

det samlede planteskolesalg. 

Kantskærer 

Pro E240 

Kraftig og enkelt konstruktion 

for en høj driftsikkerhed 

og lang levetid. 

Honda GC160 OHV, 5,0 HK 

Vejl.pris 6.896,incl. 

moms 8.620,- 

Green Tecnology 

- bunker edger 

Vedligehold golfbanens 

bunkers op til 8 timer hurtigere 

med denne kvalitetsskærer. 


moms 10.495,- 

’’Professionelle maskiner til professionelle brugere’’ 

SKS Maskiner 

www.sks-martek.dk tlf. 65 34 19 73 

www. .dk 

- specialist i vedligehold af grønne områder · Tlf. 75 55 36 44 

Hærværkssikre 

affaldsbeholdere 

Panser affaldsbeholderne er 

udført i kraftigt strækmetal og 

er ifølge leverandøren G9 

umulige at ødelægge. De er 

også nemme at tømme og bekvemme 

at benytte, bl.a. fordi 

man kan komme af med affaldet 

med én hånd. Flere størrelser 

(Mini, Midi og Maxi), udførelser 

og farver. www.g9.dk. 

Kantskærer 

Pro E400 

En sideliggende kantskærer 

som er bygget til at klare 

krævende arbejdsopgaver. 


moms 20.870,- 

Hvidemøllevej 9-11· 8900 Randers · Tlf 89 14 14 89 · Fax 89 14 14 90 salg@flextrading.dk · www.flextrading.dk 

Færdigbed med 

rhododendron 

Færdige haveelementer er en 

af tidens tendenser. Nu kan 

man også få færdige rhododendronbede. 

Det er surbundsspecialisten 

Planteskolen 

Grinderslev.dk ved Viborg der 

tilbyder denne ny løsning. På 

www.faerdigbed.dk vælger 

man mellem forskellige bede 

som der i øjeblikket er 14 af. 

Man udfylder en bestillingsseddel, 

prenter den ud og leverer 

den til sin lokale planteskole 

hvor man også betaler. 

Senere får man beddet leveret 

som pakkeløsning på en palle 

inklusiv planter, tegning, vejledning, 

jord og gødning. 

KLIPPO 

vertikalskærer 

PRO V 400 – udstyret med 

kratig teknologi, 40 cm arbejdsbredde 

og rulleleje i alle hjul. 

Hårdmetalbelægning som bevirker, 

at knivene holder en permanent 

spids igennem hele 

levetiden. Leveres 

med 2,5 mm faste 

knive. 


moms 8.995,- 

Mere info på 

www.flextrading.dk 


Blomstrende tro 

Bibelen bugner af blomster og planter. 

De kan mødes i Bibilska Trädgården ved 

Store Hammars kirke ved Malmø 

Af Lars Christoffersen 

Man behøver hverken være 

speciel plantekyndig, 

klog på bibelens sprog eller 

have en religiøs overbevisning. 

En blomstervandring i Bibliska 

Trädgården giver i alle tilfælde 

et charmende indblik i en kulturarv 

af plantenavne. 

Bibilska Trädgården ved Store 

Hammars kirke i Høllviken 

blev anlagt i 1996 af Sussann 

Person, guide, gartner og missionsassistent 

samt Birgitta 

Cervin, præst i sognet. Efter ti 

år er haven i dag vokset op, og 

der kommer besøgende langvejs 

fra. Både planteinteresserede 

og mennesker der er virksomme 

inden for den svenske 

folkekirke. Bibliska Trädgården 

er et sted hvor mange 

kommer for en stund; for meditation 

og for stilhed. 

I haven møder man planter 

som gennem tiderne har fået 

religiøst indhold: madonnalilje 

(Lilium candidum) som symboliserer 

jomfru Maria, Kristi tornekrone 

(Euphorbia milii) og 

jobståre (Coix lacryma-jobi). 

Madonnalilje. 

26 

Nøjagtig hvilken plante soldaterne 

brugte til tornekronen 

ved man ikke, for der vokser 

adskillig stikkende vækster i Israel. 

Ifølge legenden var blomsterne 

oprindeligt hvide, men 

blev farvet røde af Kristi blod. 

Jobs tårer, som også kaldes 

trekantblomst, har knopper 

som minder om tårer. 

I maj-juni plejer haven at 

være smukkest. Mange medicin- 

og krydderurter med tilknytning 

til bibelen kulminerer 

under forsommeren. Det er 

også ved denne tid, i pinsen, at 

der holdes andagt i haven. 

Manna fra himlen 

Nær indgangen finder man 

kundskabens træ. Det står 

midt i det lille cirkelformede 

anlæg der er indrammet af 

avnbøgehæk. Kundskabens 

træ med sin forbudne frugt 

som Adam og Eva spiste af, 

kan have været æble eller 

abrikos. Som mange andre 

planter fra bibelen har kundskabens 

træ fået mange tolkninger 

gennem tiderne. 

Lige ved siden af står en 

busk med skyer af lyserøde 

blomster. Det er tamarisk (Tamarix). 

Det kan have været fra 

tamariskbusken det regnede 

med manna som gav føde til 

Moses og hans folk. Er der så 

en naturlig forklaring på mannaen? 

På tamariskbusken lever 

mannalusen. Når lusen stikker 

hul på barken, kommer små 

hvide dråber af saft frem og 

falder til jorden. Nogle har 

ment at der er tale om en slags 

honningsaft som solens stråler 

presser ud af Tamarisken når 

lusene bider i planten. Når saften 

drypper ned på jorden, 

størkner den om natten og bliver 

til en lille ‘kage’ (manna). 

Af den kan man bage brød. 

Derfor er ‘manna fra himlen’ 

blevet en talemåde for en 

guds gave der uventet kommer 

fra oven. 

Små skilte i rabatterne med 

plantenavne giver oplysning 

om hvilken betydning planten 

har haft i kristen tro og som 

nytteplante. Tag f.eks. den 

brændende tornebusk. Moses 

brændende busk indeholder 

olier der let antændes. Unde- 

Kristi tornekrone. Jobståre. Jomfru Marias sengehalm. 

Tamarisk skaber den ‘manna’ som man bage brød af. 

ret bestod ikke i at der gik ild i 

den. I den brændende sol kan 

der i visse egne gå ild i en busk 

hvis den har olieholdige blade. 

Af jomfru Marias sengehalm 

(gul snerre, Galium verum) forberedte 

Maria krybben til Jesusbarnet. 

Kreaturerne i stalden 

havde nemlig vægret sig 

mod at æde planten. 

Maria kom med munkene 

Hos mange planter indgår navnet 

Maria. Den katolske Mariadyrkelse 

kom til Norden med 

nonner og munke i middelalderen. 

Planter der før var knyttet 

til frugtbarhedsgudinden 

Freja, blev i stedet tilknyttet 

Maria. Siden kom oplysningstiden 

og Sveriges egen Carl von 

Linné. De religiøse hentydninger 

forsvandt, og planterne fik 

latinske navne. 

Et eksempel er Marie blomster 

der blev til almindelig tusindfryd 

(Bellis perennis L.). De 

symboliserer jomfruens blufærdighed. 

Et andet eksempel 

er Mariatidsel som blev til almindelig 

svinemælk (Sonchus 

oleraceus L.). Bladets hvide 

tegning er ifølge folketroen 

dråber af Marias brystmælk 

der faldt ned på planten da 

hun rev Jesus væk fra brystet, 

opskræmt af soldater under 

sin flugt til Ægypten. 

Også mynte (Mentha) er forbundet 

med jomfru Maria. På 


Marieblomster. 

fransk er navnet Menthe de 

Notre Dame (vor frues mynte), 

på italiensk Erba Santa Maria 

(santa Marias urt). Mynte 

stammer fra Middelhavslandene 

og har været anvendt siden 

oldtiden. Der findes 25 forskellige 

slags mynte. Nogle af dem 

findes i Bibilska Trädgården. 

Planter som mynte, med 

kraftig duftende olier, beskyttes 

i de katolske lande af den 

hellige jomfru. På Jesu tid strøede 

man mynte på synagogens 

gulv. Mynte indgik i den duftende 

krydderkvast som kvinder 

før havde med sig i kirke 

som beskyttelse mod ‘onde 

øjne’ og for at holde sig vågne 

under de lange prædikener. 

Renhedens handsker 

Akeleje, Aquilegia vulgaris, er 

en af de mange planter der 

Mynte. 

Almindelig svinemælk hed oprindelig mariatidsel. 

også her et Marianavn, nemlig 

vor frues handsker. Det symboliserer 

renhed og på middelalderens 

malerier bærer de som 

røre ved Jesus, ofte handsker. 

Bortset fra Maria. 

I Bibliska Trädgården findes 

der naturligvis også vinranker. 

I sensommeren modner druerne 

og Sussann Persons drøm 

er at man engang vil kunne 

lave vin af druehøsten: „Tænk 

hvis vi engang her kunne servere 

vores egen vin. Men det 

kræver en herrens masse tilladelser 

- hvis det i det hele taget 

er muligt,“ bemærker hun 

med et gran svensk selvironi. 

På vej ud af haven møder 

man flere kendte planter: Kristi 

bloddråbe (Fuchsia). Og den 

plante hvis løv Adam og Eva 

skjulte sig bag, figen (Ficus). 

Og judaspenge (Lunnaria an- 

Vor frues handsker (sort: Heidi). 

nua) - de blodpenge som Judas 

tog imod symboliseres af de 

sølvskinnende skaller med 

frøet. ❏ 

Er man i København, er der ikke langt 

til haven. Man kører over Øresundsbroen, 

sydpå ad E6/E22 og kører af 

ved Vellinge mod Skanör-Falsterbo. 

Ved indkørsel i Höllviken drejes til 

venstre i rundkørslen og straks derefter 

nordpå mod Stora Hammars kyrka, 

der ligger lidt længere fremme. 

FORFATTER 

Lars Christoffersen er driftskonsulent i 

Kommune Teknik København. 

Judaspenge (Lunnaria annua). 


Figen. 

Kristi bloddråbe. 

BELU 

Udluftnings- & vandingssystem 

Se mere på sitas.dk 

Metaldæksel 

Plastrist + standard element 

Konus element 

T-stykke 

SITAS • 44 65 05 65

28 

Steen – et strejf af evighed 

– Se butikken på www.steenjensen.dk 

Håndhuggede: 

• Granitlamper 

• Vandkunst 

• Skulpturer 

• Fuglebade 

• Bænke 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde 

Køgevej 131 • 4000 Roskilde 

Telefon 46 300 400 

Antik: 

• Stentrug 

• Småfigurer 

Sten- & billedhugger 

Steen Jensen · Tlf. 97 72 28 17 

N. A. Christensensvej 41 · 7900 Nykøbing Mors 

Vilvorde 

Vilvorde 

− for for en en grøn grøn fremtid fremtid 

Vi har uddannelser for både hoved og hænder f. eks.: 

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper 

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker 

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne område. 

Aktuelle kurser: 

• Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg 

• Vandingsteknik i idrætsanlæg og på golfbaner 

• Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 

• Anvendelse af stauder i grønne anlæg 

• Etablering vedligehold og rådg. om havebassiner 

• Anlæg i natursten træ og vand 

• Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg 

• Pleje af grønne områder 

Hvis du vil vide mere kontakt: 

Uddannelses- og erhvervsvejlederne på 

telefon 46 333 233 eller besøg os på 

www.rts.dk. 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 

www.jensengrafik.dk 

Nyt stort skred på 

Møns Klint 

Efter det meget voldsomme 

skred den 27. januar opstod 

der natten til den 2. marts et 

nyt, stort skred på Møns Klint, 

men dog væsentligt mindre 

end sidst. Denne gang gik det 

ud over et større parti af klinten 

lige syd for Freuchens Pynt, 

stort set dér hvor et tilsvarende 

skred fandt sted i 1998. Det 

nedstyrtede materiale, der næsten 

er ren kridt, danner en 

cirka 100 meter bred halvø der 

strækker sig cirka 150 meter 

ud i Østersøen. Skredet vurderes 

til at være sket efter den 

sidste tids store nedbør. Skovog 

Naturstyrelsen opfordrer 

folk til at vente med at besøge 

Møns Klint til senere på foråret 

og har midlertidigt opsat 

nye afspærringer og lukket 

alle trapper. 

Stennedlægning op 

til 4 meters bredde 

Stennedlægningsfræsere kan 

nu fås i bredder op til 4 meter. 

Det er muligt med en ny SMserie 

fra Ortolan der omfatter 

fire fræsere med arbejdebredder 

fra 250 til 400 cm. De bearbejder 

jorden i 25-30 cm dybde 

så sten, stubbe, klumper mv. 

havner nederst. Der kan vælges 

mellem tand- eller trådpakkervalse. 

Fra Ortolan fås i 

forvejen mindre stennedlægningsfræsere 

ned til 90 cm arbejdebredde. 

Import: Præstbro 

Maskiner, www.prastbro.dk. 

Handicapvenlige 

strandstier fra G9 

Strandstier, der giver adgang 

til stranden for kørestole og 

gangbesværede, kan også udføres 

i genbrugsplast. G9 leverer 

nøglefærdige stier der ligner 

traditionelle badebroer og 

kan føres helt ud i vandet. Stierne 

fås i flere varianter tilpasset 

det konkrete miljø og underlag. 

Strandstierne er vedligeholdelsesfrie 

og kan i øvrigt 

let fjernes om vinteren. 

www.udventar.dk 

Ekspropriation skal 

måske indskrænkes 

Kommuner skal ikke mere 

kunne ekspropriere jord til 

golfbaner og sommerhusområder 

- og måske heller ikke til 

erhvervsbyggerier. Ikke hvis 

det står til Venstres miljøordfører 

Ejvind Vesselbo oplyser 

Industriens Dagblad 6. februar 

hvor det også anføres at regeringen 

faktisk vil indskrænke 

reglerne for ekspropriation. De 

skal fremover kun give lov til 

at inddrage privat jord hvis det 

er til klart almennyttige formål 

som f.eks. veje og jernbaner. 

Vesselbo lægger ikke skjul på 

at initiativet er et forsøg på at 

sikre borgerne mod overgreb 

på ejendomsretten i en situation 

hvor begrebet ‘almenvældet’ 

er blevet udvandet til bl.a. 

at omfatte golfbaner. 

Bænke fra Milford i stål og hårdt træ 

Nye bænke fra Milford. Den nye model PB7020 (billedet) er udført 

i FSC-mærket hårdt træ med rustfrit stålstel. Længden er 2 

meter. En anden ny model (nederst) er PB 5300 udført i samme 

materialer, men kun i 1,8 meters længde. Modellen findes også i 

en udgave uden ryglæn. Tlf. 4497 1099. 


13 grønne konventioner 

Beskyttelse af natur- og kulturværdier har fået et 

stærkt internationalt præg. Det sker tit i form af 

konventioner - folkeretligt bindende aftaler mellem 

lande eller internationale organisationer. I et nyt 

hæfte fra Nordisk Ministerråd gennemgås de 13 

mest omfattende aftaler som berører det nordiske 

område inden for natur og kulturmiljø. 

Flere konventioner gælder for hele verden mens 

andre er begrænset, f.eks. til Europa eller enkelte 

lande. Medlemslandene mødes regelmæssigt og diskuterer 

de forpligtelser der er forbundet med en 

konvention. Sigtet er at landene derefter indfører 

konventionerne gennem strategier og handlingsplaner. 

De har ofte stor betydning for planlægning 

og forvaltning af landskabet, ikke mindst biodiversitetskonventionen 

og Ramsarkonventionen. 

Danmark har tilsluttet sig alle mens Færøerne og 

Grønland kun er med i nogle. Konventionerne er 

ofte opkaldt efter den by de er indgået i. Her er 

smilets by minsandten med. sh 

KILDE. En rigere fremtid. 13 konventioner om natur og kulturmiljø. 

TemaNord 2006:559. Nordisk Ministerråd. 

www.norden.org. 

Biodiversitetskonventionen (Rio de Janeiro 1992). Formålet er at 

beskytte den biologiske mangfoldighed samt sikre en bæredygtig og 

velfordelt anvendelse af de biologiske ressourcer. 

CITES-konventionen (Washington 1973). Formålet er at beskytte 

plante- og dyrearter der er truede som følge af international handel. 

Ramsarkonventionen (Ramsar 1971). Formålet er at beskytte vådområder 

som levesteder for især vandfugle. 

Bernkonventionen (Bern 1979). Formålet er at beskytte truede dyr 

og planter og deres levesteder. 

Bonnkonventionen. (Bonn 1979). Formålet er at beskytte vilde 

dyrearter som regelmæssigt krydser landegrænser. 

Hvalfangstkonventionen (Washington 1946). Formålet er at forvalte 

og bevare bestandene af store hvaler. 

Helsingforskonventionen (Helsinki 1992). Formålet er at standse 

al forurening af Østersøen. 

OSPAR-konventionen (Paris 1992). Formålet er at stoppe udledning 

og dumpning af affald i Nordøstatlanten af hensyn til havets 

biologiske mangfoldighed. 

Verdensarvskonventionen (Paris 1972). Formålet er at udpege og 

bevare kultur- og naturarv af betydning for menneskeheden. Udpegede 

steder optages på UNESCO’s Verdensarvliste. 

Den europæiske landskabskonvention (Firenze 2000). Formålet 

er at sikre landskaber af høj kvalitet i Europa via beskyttelse, forvaltning 

og udbedring. 

Granadakonventionen (Granada 1985). Formålet er at styrke beskyttelsen 

af den europæiske bygningskulturarv og at fremme et 

fælles samarbejde om denne opgave. 

Maltakonventionen (Valetta 1992). Formålet er at værne om arkæologisk 

kulturarv som en kilde for historie, identitet og videnskab. 

Århuskonventionen (Århus 1998). Formålet er at sikre borgerne ret 

til at indhente oplysninger, deltage i beslutningsprocesser og klage 

over afgørelser om aktiviteter der kan skade miljøet. 

 


Skovudvikling i park og landskab 

Skovbrugets skovudviklingstyper kan inspirere parkfolk til at lave tilsvarende 

målbeskrivelser for skovpartier uden for skovgærdet 

Af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen 

Driftsmål for skovpartier i 

park og landskab er svære 

at beskrive og forvalte. Det er 

en erfaring mange fagfolk har 

gjort sig i forbindelse med kvalitetsbeskrivelse, 

driftsstyring 

og udbud. Med statsskovens 

omlægning til naturnær skovdrift 

er der imidlertid udviklet 

driftsprincipper og specielt 

redskaber til dynamisk bevoksningsbeskrivelse 

og -drift som 

parkfolk med flere kan lade 

sig inspirere af til målbeskrivelser 

for skovpartier i park og 

landskab. Et centralt redskab 

er her beskrivelsen af skovudviklingstyper. 

30 

I disse år omlægges skovdriften 

i mange europæiske lande 

fra klassisk aldersklassevis drift 

til mere naturnære dyrkningsprincipper. 

Forventningen er 

at der med naturnær skovdrift 

kan udvikles skove der er mere 

stabile, og som lever op til 

samfundets ønsker om et bæredygtigt 

skovbrug der varetager 

økologiske, sociale og økonomiske 

hensyn og interesser. 

De danske statsskove har 

også sadlet om til en naturnær 

drift der med tiden ændrer 

skovbilledet i forhold til det vi 

er vant til. Det klassiske skovbillede 

med parceller med hver 

sin art og alder afløses gradvist 

af varierede skovstrukturer baseret 

på økologisk tilpassede 

blandingsbevoksninger med 

træer i forskellige aldre afvekslende 

med åbne arealer. Formålet 

er at gøre skovene mere 

varierede og herved forbedre 

deres naturindhold og oplevelsesværdi 

og ikke mindst deres 

robusthed over for storm. 

Ny værktøjskasse 

Naturnær skovdrift er ikke et 

fastdefineret dyrkningssystem, 

men en værktøjskasse med såvel 

nyudviklede driftsprincipper 

som genopdagelse af gam- 

le driftsformer der har det til 

fælles at de vil føre i retning af 

et skovbrug tættere på naturens 

vilkår. Et centralt element 

er mulighederne for biologisk 

rationalisering ved at udnytte 

skovens naturlige processer. 

Udnyttelse af den naturlige 

foryngelse og naturlig udskillelse 

blandt træerne i opvækstfasen 

er centrale komponenter. 

Herved opnås aldersvarierede 

bevoksninger bestående 

af forskellige træarter i blanding, 

hvor fladedrift (renafdrift) 

afløses af enkelttrædrift 

(plukhugst af enkelttræer eller 

trægrupper). Omdriftsalder for 

Skovpartier spiller en afgørende rolle i mange parker som f.eks. Frederiksberg have, hvor de både afgrænser rum og definere sigtelinjer samt tilbyde 

en indre oplevelse af frodighed. Foto: Jens Balsby Nielsen. 


Bussen i skoven 

Artiklen er baseret på Skovog 

Naturstyrelsens arbejde 

med skovudviklingstyper 

hvor begge forfattere, J. 

Bo Larsen og Anders Busse 

Nielsen, har været med. 

For Anders Busse Nielsens 

vedkommende er det bl.a. 

sket som led i hans ph.d.uddannelse 

der blev sluttet 

i maj 2006 med rapporten 

‘Understanding and Communicating 

Forest Stand 

Structures - Lifing Barriers 

for Nature-based Forest 

Management’. Anders Bussen 

Nielsen er selv landskabsarkitekt 

fra 2003. 

Ph.d.-arbejdet handler i 

høj grad om naturskoven 

Suserup Skov der behandles 

i en senere artikel. Her er 

det skovudviklingstypernes 

anvendelse i park og landskab 

der er fokus på. 

Skovudviklingstypernes 

SYSTEMATIK 

For en given lokalitet beskriver 

skovudviklingstypen den ønskede 

bevoksningstype i forhold til: 

■ Skovstruktur 

Skovopbygningen beskrives i form af 

hovedtræarter og rumlig struktur. Beskrivelsen 

understøttes af en tegnet 

profil af skovtypen som den kan se ud 

når den er fuldt udviklet. 

■ Træartsfordeling 

Den langsigtede, ønskede fordeling af 

de vigtigste træarter samt de ‘mindre’ 

arter der kan/bør forekomme i skovudviklingstypen, 

angives. Mængde og 

sammensætning af busklaget indgår i 

fordelingen. 

■ Bevoksningsdynamik 

Skovudviklingstypens forventede dynamik, 

herunder det naturlige successionsforløb 

samt beskrivelse af foryngelsesdynamik. 

Selvforyngelse er et centralt element i naturnær drift. Her gruppevis foryngelse af bøg. Foto: J. Bo Larsen. 

bevoksningen bliver erstattet 

med en måldiameter for det 

enkelte træ med plukhugstlignende 

indgreb der bidrager 

til strukturudviklingen. 

Det lokalitetstilpassede træartsvalg 

er et andet styrende 

element for den naturnære 

skovdrift. Indgangen til valg af 

bevoksningstype på den enkelte 

lokalitet er jordbundens 

vandforsyning og næringsstofniveau, 

da disse dyrkningsfak- 

torer har størst betydning for 

træers vækst. 

Skovudviklingstyper 

I det aldersklassevise driftssystem 

har skovens folk gennem 

årene udviklet og forsimplet 

redskaber til at beskrive driftsmål 

og oparbejdet en fælles 

forståelse af både mål og måden 

at beskrive dem på. Groft 

sagt er oplysninger om træart, 

alder, tyndingsprincip og 

■ Skovudviklingsmål 

De langsigtede skovudviklingsmål beskrives 

med fokus på hvilke ydelser skovudviklingstypen 

kan levere i forhold til 

bæredygtighedsidealets tre hovedelementer: 

1. VEDPRODUKTION. Der angives maksimale 

måldiameter for de enkelte arter 

fastlagt ud fra økonomiske hensyn, 

f.eks. når hugstprisen er bedst og inden 

kvaliteten forringes i form af rødmarv 

hos bøg og sortkerne hos ask. 

2. BIOLOGISKE VÆRDIER. De særlige biologiske 

værdier som den pågældende 

skovudviklingstype indeholder eller skaber 

mulighed for. Det er ikke hensigten 

at beskrive almindelige biologiske værdier 

skoven tilbyder som f.eks. sikring af 

dødt ved. 

3. REKREATIVE VÆRDIER. Muligheder 

for friluftsliv og oplevelser som den pågældende 

skovudviklingstype er i stand 

til at levere, angives. Det skal understreges 

at især rekreative værdier opstår i et 

samspil mellem flere skovudviklingstyper 

og landskabet. 

vækstbetingelser (bonitet) tilstrækkelig 

for den erfarne 

skovmand til at danne sig det 

‘rigtige’ billede på nethinden 

af bevoksningens tilstand og 

udviklingspotentiale. 

Med den naturnære skovdrift 

tilstræbes en markant anderledes 

skovopbygning og 

karakter. Det kræver helt andre 

redskaber til at beskrive 

driftsmålene. For at fastholde 

målsætningerne igennem de 

■ Forekomst 

Skovudviklingstypens tilstræbte forekomst 

beskrives i forhold til lokaliteter 

med en bestemt type af vækstbetingelser 

og funktion. Jordbundens vandforsyning 

og næringsstofniveau beskrives. 

Vandforsyningen nævnes først. Jordbundskoderne 

refererer til det almindelige 

jordbundsklassificeringssystem. 

SKALAEN for vandforsyning går fra 1 til 

9, hvor 1-6 er veldrænede jorde med 1 

som dårligste og 6 som bedste vandforsyning. 

7-9 repræsenterer de dårligt 

drænede jorde med vandstuvning, 

pseudogley eller højt grundvandsspejl. 

NÆRINGSSTOFNIVEAUET inddeles tilsvarende 

på en skala fra 1 til 6, hvor 1 

repræsenterer de næringsfattigste jorde 

(f.eks. groft smeltevandssand) og 6 de 

næringsrigeste jorde (f.eks. kalkholdig 

ungmoræne). 


mange år det vil tage at omlægge 

til naturnære skove, har 

Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde 

med erhvervets øvrige 

parter og forskere fra Skov & 

Landskab udviklet 19 skovudviklingstyper 

som retningspile 

for de fremtidige skove. De beskriver 

en sandsynlig og ønskelig 

udvikling af et skovparti på 

lang sigt. 

Tre af skovudviklingstyperne 

er de kulturhistoriske driftsformer 

stævningsskov, græsningsskov 

og skoveng. En fjerde 

skovudviklingstype er urørt 

skov. De øvrige 15 er defineret 

i forhold til de forskellige typer 

af vækstbetingelser, der findes 

i Danmark. Skovudviklingstypen 

beskriver den ønskede bevoksningstype 

for en given lokalitet 

i forhold til en række 

faktorer - se boksen. 

Det er imidlertid kun sjældent 

muligt at afgøre entydigt 

hvad der er dyrkningsmæssigt 

muligt på den enkelte lokaliteter. 

Derfor er skovudviklingstyperne 

formuleret bredt og skal 

fortolkes fleksibelt, ligesom 

den enkelte skovudviklingstype 

skal ses som et dynamisk 

redskab der kan videreudvik- 

32 

les, f.eks. i lyset af nye behov 

og lokal viden. 

Alternative typer 

For den samme type af vækstbetingelser 

kan driftsmålet variere 

fra lokalitet til lokalitet. 

Derfor er der opstillet en række 

alternative skovudviklingstyper 

svarende til forskellige 

driftsformål. Skovudviklingstypen 

kan herefter udvælges 

ud fra en vurdering af det aktuelle 

driftsmål. 

I nogle områder vil produktionshensyn 

veje forholdsvis 

tungt. Derfor er der f.eks. på 

lettere jorde opstillet skovudviklingstyper 

med et relativt 

stort indslag af nåletræ. På 

arealer med særlige friluftsinteresser 

kan løvtræ være dominerende. 

På andre arealer vil 

naturhensyn være tungtvejende. 

Her kan målet være at skabe 

skov tæt på naturlige (oprindelige) 

skovtyper. 

For at tilgodese forskellige 

driftsmål og en helhedsorienteret 

planlægning er fastlæggelse 

af skovudviklingstype for 

den enkelte lokalitet kun et af 

elementerne i den naturnære 

driftsplanlægning. Den lang- 

sigtede planlægning omfatter 

også en overordnet landskabsmæssig 

behandling af den enkelte 

skov. Den fastlægger 

hvilke områder der f.eks. skal 

være åbne naturtyper, hvilke 

områder der skal domineres af 

løvskov eller nåleskov mv. Her 

er variation i jordbunds- og 

terrænforhold samt landskabelige 

værdier nogle af de vigtige 

designparametre. 

Systematisk tjekliste 

Ligesom fremtidens naturnære 

skove er skovpartier i park og 

landskab ofte anlagt som mere 

eller mindre artsrige blandingsbevoksninger. 

Også mange 

blandingsbevoksninger fra 

de sidste årtiers skovrejsning i 

bynær sammenhæng er i dag 

ved at nå en alder hvor man 

skal til at vælge mellem udviklingsmulighederne. 

Desværre er der i mange tilfælde 

ikke formuleret en målbeskrivelse 

eller driftplan for 

sådanne bevoksninger. Derfor 

er der risiko for at miste muligheder 

og tabe kontinuiteten 

fra indgreb til indgreb. Udfordringen 

for mange kommunale 

forvaltninger mm. er der- 

for at komme i gang med at 

udvikle og beskrive langsigtede 

driftsmål for blandingsbevoksningers 

udviklingsforløb 

som udgangspunkt for langsigtede 

driftsplaner. 

Her tilbyder skovudviklingstypen 

en anskuelsesvinkel der 

har fokus på udviklingen frem 

for en bestemt tilstand. Skovudviklingstypernes 

systematik 

fungerer som en tjekliste der 

sikrer at man får forholdt sig til 

alle væsentlige aspekter der 

påvirker bevoksningers fremtræden 

og drift. Med sit systematiske 

og dynamiske perspektiv 

på struktur, arter, dynamik, 

mål og værdier, kan 

skovudviklingstyper derfor 

være et relevant redskab for 

parkfolk til at gennemtænke 

og beskrive driftsmål for skovpartier 

i park og landskab. 

Profildiagrammer 

Som noget helt nyt for skovbruget 

understøttes beskrivelsen 

af driftsmålet med en tegnet 

profil af skovudviklingstypen 

som den kan se ud når 

den er fuldt udviklet. Tanken 

er at illustrationerne kan være 

med til at sikre en fælles for- 

Der er ofte knyttet park- og naturstrøg med skovpartier til større åløb som f.eks. Odense Å hvor det lineære forløb kan stille specielle krav til 

skovpartiernes udformning og drift. Foto: Jasper Schipperijn. 


DOMINERET AF LØVTRÆ 

Bøg Bøg med ask og ær 

Bøg med douglasgran og lærk 

Bøg med gran Eg med ask og avnbøg Eg med lind og bøg 

Eg med skovfyr og lærk Ask og rødel Birk med skovfyr og gran 

DOMINERET AF NÅLETRÆ 

Gran med bøg og ær Sitkagran og fyr med løvtræ 

Douglasgran, rødgran og bøg 

Skovfyr, birk og rødgran 

DE 19 SKOVUDVIKLINGSTYPER 

jævnfør Skov- og Naturstyrelsen 

Skovstruktur 

Bøg og ædelgran i gruppevis eller plukhugststruktur 

med mosaikagtig indblanding 

af douglasgran, lærk og/eller rødgran/ 

sitkagran samt ær. Ædelgranen kan erstattes 

henholdsvis suppleres af grandis, især 

på lokaliteter med lav nedbør. Rødgran vil 

ikke forekomme i områder i klitten påvirket 

af saltnedslag. 

Træartsfordeling 

Ædelgran/grandis: 40-55%. Bøg: 20-40%. 

Rødgran/sitkagran, douglas og lærk: samlet 

20-30%. Ledsagearter (ær, birk, skovfyr, 

vintereg): samlet ca. 10%. 

Bevoksningsdynamik 

Bøg, ædelgran og grandis forynges i smågrupper 

hvorimod de andre arter fremkommer 

i større grupper (rødgran og 

douglasgran) eller mindre flader (lærk), 

især hvor bøgen forynger sig dårligt. 

Ledsagearterne indfinder sig hvor deres 

foryngelseskrav er opfyldt. Ær kommer ind 

i mindre lysninger og lystræarterne efter 

afdrifter eller stormfald. 

Meget fattig 

Fattig 

Moderat fattig 

Middel 

Rig 

Meget rig 

Bjergfyr 

Ædelgran og bøg 

Næringsniveau 

Eksempel på 

beskrivelse 

Meget ringe 

Ringe 

Moderat ringe 

Moderat god 

God 

Meget god 

Grundvand 80-160 cm 

Grundvand 40-80 cm 

Grundvand

ståelse af de langsigtede mål 

for naturnære skoves opbygning 

blandt skovens folk. Det 

er desuden tanken at illustrationerne 

kan være med til at 

formidle de skovdyrkningsmæssige 

mål til politikere og 

befolkningen. 

På lignende vis er det oplagt 

at illustrere driftsmål for skovpartier 

i park og landskab hvor 

rekreative og æstetiske værdier 

er centrale. Det skyldes ikke 

mindst at driftsmålene i bymæssig 

sammenhæng i høj 

grad er bestemte ‘skovbilleder’ 

og udtryk. 

Det er dog ikke lige meget 

hvilken illustrationsform man 

vælger. En afprøvning af fotografier, 

en tilvækstmodel med 

tilhørende visualisering (Silva 

DK) og tegnede profildiagrammer 

viste at fotografier er velegnede 

til at formidle skovbilledet 

og stemningsindtryk 

mens de kun vanskeligt kan 

vise skovens strukturelle opbygning. 

Omvendt er computer 

tegninger velegnede til at 

illustrere strukturen, men giver 

kun et ringe indtryk af skovbilledet. 

Det gør det sværere at 

danne sig en konkret forestilling 

om driftsmålet. 

Et tegnet snit (profildiagram) 

illustrerer strukturen og 

giver samtidig mulighed for at 

illustrere de forskellige træarters 

opbygning og form. Denne 

egenskab ved tegnede profildiagrammer 

er bekræftet i 

interviews med fagfolk med 

forskellige baggrund og erfaring. 

De viste at evnen til at 

tænke i billeder er ligeså vigtig 

for deres forståelse af driftsmål 

og bevoksningsudvikling som 

den faglige indsigt. 

Aktiv brug af illustrationer 

og skitsering ved driftsplanlægning 

kan derfor bidrage til 

såvel udviklingen som forståelsen 

af driftsmål. Det kan sammenlignes 

med arkitekters anvendelse 

af snit og plantegning 

til både at skitsere sig 

frem til den optimale udformning 

af et hus og til at formidle 

husets opbygning til håndværkerne. 

Videnskabelige undersøgelser 

og erfaringer fra brugergruppemøder 

på Klosterheden 

og Fyns Statsskovdistrikter har 

desuden vist at lægfolk udmærket 

kan forstå skovudviklingstyperne 

og forestille sig 

driftsmålene når de er illustre- 

34 

120 meter 

Profildiagram, fotografier (20 mm linse) og Silva DK visualisering fra et 10x120 meter udsnit i Suserup Skov 

Ved Sorø. Suserup Skov har siden fredskovsforordningen udviklet sig naturligt uden forstlige indgreb og er i 

dag en af de bedste lokaliteter i Danmark for studier af naturskovens struktur og dynamik. Træer med en 

brysthøjdediameter på mindre end 5 cm er ikke vist på profildiagrammet og Silva DK visualiseringen. De stiplede 

linjer angiver enkelttræers placering på de forskellige illustrationsformer. 

Den naturnære skovdrift udnytter den naturlig foryngelse som etableres i lysbrønde efter hugst af enkelttræer 

og mindre trægrupper. Suserup Skov. Foto: Jens Emborg. 

GRØNT MILJØ 3/2007 

35 meter

Grupper af træer nær huse og mindre skove i beboelsesområder, som f.eks. skovbælterne i Gullestrup ved Herning, bruges primært af børn som 

legearealer, mens vokse personers brug er mere passiv i form af påskønnelse af de æstetiske værdier ved at have udsigt til træer fra hjemmet. 

ret med profildiagrammer. Illustrationer 

af driftsmål kan således 

være et brugbart redskab 

til at føre dialog med andre 

myndigheder, politikere og 

forskellige brugergrupper. 

Strategier for kommuner 

En af de store udfordringer i 

forlængelse af kommunalreformen 

er at udarbejde grønne 

strategier og politikker for 

de nye storkommuner. Dels 

skal park- og naturområdet 

sammentænkes, dels er det 

samlede areal der skal forvaltes, 

blevet markant større. 

F.eks. har Ny Herning Kommune 

1166 ha skov og 650 ha 

parkområder for hvilke der 

skal udvikles strategier på 

tværs af tidligere kommuneog 

amtsgrænser i samarbejde 

med relevante parter samt ved 

inddragelse af borgerne. 

Her kan skovudviklingstyperne 

være relevante som redskab 

til at udvikle, systematisere 

og beskrive driftsmål for 

den enkelte lokalitet og til at 

systematisere de forskellige 

driftsmål på tværs af det samlede 

skovareal. 

I byens landskab 

Skal skovudviklingstyperne 

bruges i en bymæssig sammenhæng, 

må indgangen til valg 

af bevoksningstype dog i højere 

grad ske ud fra andre forhold 

end variationer i jordbundsforhold. 

I bymæssig sammenhæng 

er rekreative, æste- 

tiske og landskabelige værdier 

ofte de primære driftsmål. Bevoksningerne 

og det park- og 

skovlandskab de indgår i, skal 

være spændende varieret og 

rumme naturoplevelser. Det er 

derfor sandsynligt at der som 

supplement til de 15 naturnære 

og 4 kulturhistoriske skovudviklingstyper 

skal udvikles 

nye skovudviklingstyper for 

bymæssige omgivelser og den 

rekreative brug. Det kunne 

f.eks. være ‘legeskov’, ‘kantskov’ 

og ‘lund’. 

Sådan kan man kort sammenfatte 

de fem eksamensprojekter 

fra kurset i bynær 

skovdrift (Urban Woodland 

Silviculture) der en del af det 

internationale master program 

i parkforvaltning (Urban Forestry 

& Urban Greening) som 

udbydes i samarbejde mellem 

Skov & Landskab og Sveriges 

Lantbruksuniversitet i Alnarp. 

Her har studerende fra 13 forskellige 

lande arbejdet med at 

udvikle en helhedsplan for en 

del af Vestskoven med driftsmål 

for skovbevoksningernes 

langsigtede udvikling. 

Gennemgående i projekterne 

er en kreativ brug af skovudviklingstyper 

og profildiagrammer 

som redskab til at 

udvikle og beskrive bevoksningstyper 

til leg, visuel afskærmning 

af Vestskovens 

landskab fra omkringliggende 

veje og introduktion af trægrupper 

og lunde som bindeled 

mellem de store åbne slet- 

ter og de omgivende skovplantninger. 

Andre brugsmønstre 

I bymæssig sammenhæng er 

der også en lang tradition for 

at anvende eksotiske træ- og 

buskarter på grund af deres 

æstetiske kvaliteter; arter som 

ikke er indarbejdet i de naturnære 

skovudviklingstyper. Desuden 

varierer brugen af skovagtige 

bevoksninger i forhold 

til hvordan de indgår i grønne 

områder og i forhold til deres 

placering i byen: 

Grupper af træer nær huse 

og mindre skove i beboelsesområder, 

som f.eks. skovbælterne 

i Gullestrup ved Herning, 

bruges primært af børn som 

legearealer mens voksne personers 

brug er mere passiv i 

form af påskønnelse af de æstetiske 

værdier ved at have udsigt 

til træer fra hjemmet. 

Mellemstore park- og skovområder, 

som f.eks. Frederiksberg 

Have og Ryvangen naturpark 

i København, er generelt 

de mest almindelige i voksne 

byboers hverdag. De krydses 

ofte til fods eller på cykel på 

vej til og fra arbejde eller andre 

aktiviteter og benyttes til 

korte ture med hunden eller 

barnevognen mm. 

Større skovarealer i udkanten 

af byen, som f.eks. Brøndbyskoven 

og Vestskoven på 

Københavns vestegn eller skovene 

ved Vejle søger folk primært 

til for at opleve naturen, 

motionere eller tilbringe tid 

sammen med familien. 

Endelig er der ofte knyttet 

park og naturstrøg med skovpartier 

til større åløb som f.eks. 

Odense Å hvor det lineære for 

løb kan stille specielle krav til 

skovpartiernes udformning og 

drift. 

Selv om ovenstående fremstilling 

af forskelle i brugsmønstre 

og funktion på tværs af 

byens park- og skovtyper er 

forsimplet, er det disse forhold 

der er relevante at inddrage 

på lige fod med jordbundsforhold 

og landskabelige hensyn 

ved fastlæggelse af driftsmål 

og for udarbejdelse af strategier 

for skovpartiers udvikling i 

bymæssig sammenhæng. ❏ 

FORFATTERNE 

Anders Busse Nielsen er landskabsarkitekt 

og ph.d. J. Bo Larsen er forstkandidat 

og professor i skovdyrkning. 

Begge er ansat på Skov & Landskab, 

Københavns Universitet. ❏ 

KILDER 

Larsen, J. Bo (2005): Naturnær skovdrift. 

Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90, 

1-400. Kan ses på www.skovognatur. 

dk. Se under udgivelser 2005. 

Nielsen, A.B. (2006): Understanding 

and Communicating Forest Stand 

Structures. Lifting Barriers for Naturebased 

Forest Management. Forest & 

Landscape Research, No. 36-2006. 

Skov & Landskab, KVL. Ph.d.-afhandling. 

Kan ses på: www.sl.kvl.dk. Se under 

‘Om Skov og Landskab, medarbejdere, 

Anders Busse Nielsen. 

Nielsen, A.B.; Olsen, S.B.; Lundhede, T.; 

(2006) An Economic Valuation of the 

Recreational Benefits Associated with 

Nature-based Forest Management 

Practices. Landscape and Urban Planning, 

doi:10.1016 

j.landurbplan.2006.06.003. 


Den interaktive legeplads 

Et udendørs og fysisk supplement til 

playstation-generationen 

Computerlegepladser eller 

digitale legepladser kaldes 

de også. ‘Interaktiv legeplads’ 

er et bedre begreb fordi det 

afgørende er at børnenes leg 

og bevægelser sættes i gang 

af virkemidler kendt fra computer 

og playstation. Computerspillene 

flyttes fra skærmen 

til legepladsen. Børnene får 

motivation til motion. 

Sådan understreges det i 

martsnummeret af Dansk Legeplads 

Selskabs blad ‘Legepladsen’ 

der har interaktive legepladser 

som tema og hvor 

den ny legepladstype ses som 

et led i en nødvendig nytænkning 

af legepladsernes rolle. 

Princippet er at kombinere 

traditionelle udendørs redskaber 

med computerteknologi. 

Redskaberne fungerer med 

indbyggede sensorer, lys og 

lyd og kan programmeres til 

forskellige lege. I stedet for at 

flytte curseren til et bestemt 

punkt for at aktivere det, lø- 

36 

ber, kravler eller hopper barnet 

selv derhen. 

Få børnene ud igen 

Den første danske interaktive 

legeplads åbnede på Petersmindeskolen 

i Vejle i 2005. Leverandøren 

er Noles Alive. Direktør 

Freddy Mouritzen forklarer 

at sigtet er at få børn ud 

at lege igen: „Den alder hvor 

børn holder op med at komme 

på legepladsen bliver lavere 

og lavere. Og det med selv at 

opbygge regler for legene er 

for nedadgående. Så når nu 

børn har den her store fascination 

af computere, mobiltelefoner 

osv., så kan vi flytte noget 

af den aktivitet ud på legepladsen.“ 

Da børnene selv kan vælge 

spil og sværhedsgrad, kan legen 

varieres meget på det 

samme legeredskab. Dermed 

bliver legepladsen mere fleksibel 

og brugbar for flere aldersgrupper, 

forklarer Mouritzen. 

Ørstedparkens nye interaktive legeplads ved indvielsen 16.10.2006. 

Installerede elektroniske sensorer registrerer de legende børns bevægelser. 

Et eksempel er alfabetspillet, hvor børnene hopper mellem plader 

med bogstaver - og holde balancen, mens de skal finde bogstaverne i 

en bestemt rækkefølge. Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto. 

Den anden danske interaktive 

legeplads blev åbnet i Ørstedsparken, 

København, i 

2006. „Og den er blevet modtaget 

med begejstring. Børn 

fra nær og fjern valfarter til 

den for at prøve de nye spændende 

ting af,“ skriver Lissen 

Jacobsen. Leverandøren af legepladsen 

i Ørstedsparken er 

Lappset hvis danske direktør 

Kenneth Lyngsøe understreger 

at legepladsen er en platform 

for aktiv leg, langt fra de forestillinger 

om stillesiddende 

børn som ‘computerlegeplads’ 

kan fremkalde: „Konceptet er 

at kombinere traditionelle 

legeelementer med teknologi 

som inspirerer børn til at lege. 

For spillene stimulerer jo intellektuelt 

samtidig med at bør- 


nene springer rundt for at opfylde 

kravene i spillet. Det kan 

være noget med tal eller bogstaver. 

Eller geografi - og alt 

muligt andet.“ 

Ikke uden risiko 

Interaktive legepladser rummer 

dog også en risiko, understreger 

Carsten Jessen og Henrik 

Hautop Lund fra Syddansk 

Universitet: „Teknologi gør 

det ikke i sig selv, og uden en 

grundig viden om legen og 

ikke mindst respekt for den 

frie leg kan resultatet blive kedelige 

og ligegyldige redskaber 

til en høj pris. Tilsvarende 

er der en risiko for at vi gør 

udendørs leg til udendørs læring, 

og derved fjerner vi det 

frirum som legepladser traditionelt 

har været.“ 

På den anden side fremhæver 

de at der er brug for den 

nye type legeplads. Teknologien 

kan skabe inspiration til 

mere fysisk leg, og der er brug 

for at modgå de stigende problemer 

med overvægt og fedme 

blandt børn og unge. 

Desuden antyder Jessen og 

Lund at de digitale legepladser 

kan være med til at bringe for- 

Fodboldlandsholdets 

træningsbane - Vedbæk Stadion 

vertikalskæres med 

ParkLand Combi-Trailer 

„Vedbæk Idrætsplads har gennem en årrække været vært for 

fodboldlandsholdets træninger. Combi-Traileren blev først og 

fremmest indkøbt for at vertikalskære banen på en rationel måde, 

men også de øvrige anvendelsesmuligheder var væsentlige årsager 

til at anskaffe netop denne maskine. 

Vi valgte ParkLand Combi-Traileren på grund af det effektive 

arbejde den udfører, vognens store rumindhold på 8 m 3 og vertikalskærerens 

store arbejdsbredde på 1,80 m. De regelmæssige vertikalskæringer 

er den væsentligste årsag til at ukrudtet er kommet så 

meget under kontrol, at vi kan drive banen uden sprøjtning med 

pesticider - faktisk har vi ikke sprøjtet siden 1988. 

Combi-Traileren anvendes desuden til løvsugning i parkerne, 

slåning og opsamling af græs på ekstensivt drevne arealer, ligesom 

højtipvognen i vinterperioden er monteret med en TP-flishugger i 

stedet for høsteren. - Vi kan absolut anbefale ParkLand Combi- 

Traileren som en meget alsidig og effektiv maskine.“ 

Overgartner Flemming Larsen 

Vej og Park Drift, Søllerød Kommune 

skellige aldre sammen igen. 

For 40-50 år siden legede store 

og små børn sammen, og de 

små lærte af de store. Det sker 

næsten ikke mere. 

Samtidig advarer de dog 

mod at tro at børnene uden videre 

vælter ud på legepladserne 

fordi de er digitale. At 

børn sidder stille skyldes nemlig 

ikke kun computerne, understreger 

Jessen og Lund. Trafik, 

angst for pædofile og en 

mere beskyttende forælderattitude 

spiller også en rolle. 

De nuværende interaktive 

legepladser er dog kun begyndelsen. 

Med robotteknologi 

og ‘kunstig intelligens’ åbnes 

ifølge Jessen og Lund for nye 

typer af legeredskaber hvor 

legeinspiration og legeregler 

er indbygget nogenlunde som 

i et computerspil. Kan man 

samtidig opbygge et system af 

frit bevægelige elementer, får 

børnene rig mulighed for selv 

at tilpasse legepladsen som de 

vil. Den interaktive legeplads 

får derved samme karakteristika 

som byggelegepladsen 

og naturlegepladsen. sh 

KILDE 

Legepladsen, marts 2007. 

PileByg 

RUL HÆKKEN UD! 

TÆT, GRØN HÆK, 

KUN TO MÅNEDER EFTER PLANTNING 

Færdigfl ettet hegn på rulle fra 169 kr./lbd m ex. moms 

Grav rende, rul ud og plant. 

Overgartner Flemming Larsen 

Park 

Land 

Maskinfabrik A/S 

Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle 

Tlf. 57 64 21 05 Fax 57 64 21 16 

www.parkland.dk 

Bestil brochure: 

Tlf. 98962071 

www.pilebyg.dk 


Kalkstabilisering strækker gruset 

Bundsikringslaget kan reduceres og i visse tilfælde helt undværes. 

Det kan også udnyttes i anlægsgartneres befæstelser. 

At stabilisere leret råjord 

med kalk er ved at vinde 

indpas i dansk vejbygning. Både 

af økonomiske, miljømæssige 

og tekniske grunde. Med 

kalkstabilisering kan man nøjes 

med mindre bundsikringsgrus 

end ellers. Det reducerer 

jordarbejdet og begrænser 

transportbehovet. Og strækker 

de gode naturlige grusressourcer 

der hastigt svinder og får 

gruspriserne til at stige. 

Metoden kan også være en 

del af fremtiden i anlægsgartneriet 

selv om kalkstabiliseringens 

fordel falder i tynde befæstelser. 

Metoden hører dog 

kun hjemme i lerjord. Effekten 

er kemisk knyttet til lermineralerne. 

Og på sandet jord behøves 

ingen bundsikring. 

I Danmark har kalkstabilisering 

været forsøgt i 70’erne, 

men vandt ikke indpas, nok 

fordi der da var store og let tilgængelige 

grusressourcer. Andre 

steder i Europa er metoden 

mere udbredt, og erfaringerne 

er gode. Vejdirektoratet 

har også gode erfaringer fra 

nye forsøg i danske veje. 

Tørrer og flokkulerer 

Kalk er kalcium. Begge ord er 

afledt af det latinske calx med 

genitivformen calcis. I naturen 

findes kalk hyppigst som kalciumkarbonat, 

CaCO 3 (=calcit) 

der optræder som hoveddel i 

kalksten, marmor og kridt. 

Den kalk man bruger til kalkstabilisering 

er brændt kalk eller 

læsket kalk. 

Brændt kalk, CaO, fremstilles 

ved at varme kalciumkarbonat 

(gerne knust kalksten) op i 

kalkovne til 1100-1300°C. Derved 

dannes CaO og kuldioxid, 

CO 2. Når der er vand til stede 

,optager brændt kalk vand og 

hydreres til kalciumhydroxid 

Ca(OH) 2 (=hydratkalk) under 

kraftig varmeudvikling. Man 

siger at kalken læskes - hvilket 

bl.a. sker når brændt kalk tilsættes 

våd jord. 

Kalken gør jorden meget 

basisk (høj pH over 12). Det får 

lermineralerne til at reagere 

38 

med silikater mv. så der dannes 

nåleformede cementmineraler. 

Styrken - og dermed jordens 

bæreevne - øges. Det 

sker gradvist lige så længe der 

er lermineraler og høj pH. 

Når brændt kalk tilføres jorden, 

optager kalken vand og 

afgiver varme. Begge dele er 

med til at tørre jorden hvilket i 

sig selv er en fordel i våd jord. 

Hvis jorden derimod er tør, 

kan man med fordel bruge læsket 

kalk der heller ikke støver 

og ætser lige så meget. 

Brændt kalk kan bruges som 

en genvej til at gøre en for våd 

jord klar til at blive komprimeret. 

Man tilsætter nogle procent 

kalk, og efter kort tid (10- 

30 minutter) kan jorden komprimeres 

på vanlig vis. Derved 

kan arbejdssæsonen for jordarbejde 

forlænges. 

Kalciumhydroxiden gør også 

jorden mere løs og porøs og 

derfor nem at bearbejde og 

komprimere. Det skyldes at 

kalcium-ionerne udskifter de 

natrium- og hydroxid-ioner 

der sidder på lermineralerne. 

Derved ‘flokkulererer’ de pladeformede 

lermineraler: De 

kommer til at stå på kryds og 

tværs i forhold til hinanden i 

stedet for at ligge fladt. 

Kun fordele 

Ifølge Vejdirektoratets forsøg 

er der kun fordele ved at kalk- 

stabilisere råjorden. Man sparer 

ikke kun råstoffer og penge, 

men får også veje der holder 

meget længere, understreges 

det fra Vejdirektoratet og 

COWI der som rådgivende ingeniør 

var med i forsøget. 

Det første forsøg fandt sted i 

2005 på den ny motorvej mellem 

Odense og Ringe. Da det 

tegnede godt, blev der indledt 

et større forsøg på 400 meter 

af motortrafikvejen mellem 

Ønslev og Sakskøbing som skal 

udvides til motorvej. 

Før kalkstabiliseringen lå råjordens 

bæreevne ikke over 10 

MPA (MegaPascal). Det er meget 

lavt og typisk for en meget 

leret og siltet jord. Efter kalkstabiliseringen 

var bæreevnen 

50-250 MPa hvor bundsikringsgrus 

ligger omkring 100 og 

stabiltgrus omkring 300. Derved 

kunne bundsikringslaget 

gøres 30 cm tyndere og hele 

overbygningen mindskes fra 

110 til 80 cm. 

Teoretiske beregninger for 

en motorvej viste at når råjordens 

bæreevne øges fra 20 til 

55 MPa kan bundsikringslagets 

tykkelse sænkes fra 715 til 285 

mm samtidig med at levetiden 

øges fra 19 til 26 år. Hæves 

bæreevnen til 80 MPa ser det 

endnu bedre ud: Bundsikringen 

kan nu sænkes til 155 mm, 

mens levetiden bliver 32 år. I 

begge tilfælde er laget af sta- 

bilt grus og asfalt næsten 

uændret. 

Efter dette forsøg blev hele 

den 9 km lange motorvejsudbygning 

anlagt på denne måde. 

Gevinsten blev 5 millioner 

kroner, især fordi man slap for 

at opgrave og bortkøre 40.000 

m 3 jord og erstatte den med 

bundsikringsgrus. 

Problemer med vandet 

Når Vejdirektoratet beholder 

et mindre bundsikringslag 

hænger det sammen med at 

den kalkstabiliserede jord kan 

have en forøget vandopsugning 

sammenlignet med fed 

lerjord. Det blev bekræftet i 

Lollandsprojektet. Følgen er at 

der lettere kan dannes frosthævninger 

i jorden, og at der 

lettere kan suges vand op i 

bærelaget. 

Det kan man gardere sig 

imod ved at beholde et relativt 

tyndt lag bundsikringsgrus, 

selv om det rent styrkemæssigt 

ikke er nødvendigt. Der efterlades 

stadig en stor nettofordel. 

Det gør der til gengæld 

ikke i små befæstelser hvor 

bundsikringslaget i forvejen er 

det tyndest mulige, nemlig 15 

eller 12 cm. 

En anden mulighed er at give 

kalkstabiliseringen en så 

stor indre styrke at der ikke 

kan opstå frosthævninger i 

den. Det betyder ifølge tyske 

Udlægning af kalk på lollandsk motorvej. Kalken fræses siden ned i 40 cm dybde. Foto: Knud Stokbæk. 


erfaringer at man skal op på 

mindst 3% kalk, og at arbejdet 

i øvrigt skal udføres optimalt. 

Stadig efterlades dog problemet 

med at der kan suges 

vand op i bærelaget. Det er et 

problem hvis bærelaget er det 

fugtfølsomme stabilgrus. Med 

asfaltbærelag eller stenbærelag 

er det derimod næppe noget 

problem. 

Proces i vejbyggeriet 

I de store vejbyggerier spredes 

kalken med en speciel spredevogn, 

og kalk og jord blandes 

med en stor fræsemaskine. Doseringen 

og blandingen bliver 

derved ganske præcis hvilket 

er forudsætningen for et optimalt 

resultat. Før i tiden var 

blandingen mere primitiv og 

blev bl.a. udført med tallerkenharver 

hvilket gjorde resultatet 

noget ringere. 

I forsøgene ved de danske 

motorveje blev kalken blandet 

40 cm ned i råjorden. Der blev 

brugt brændt kalk i en vægt 

der svarer til ca. 2% af jordens 

tørvægt. Pr. m 2 vej svarer det 

til 15-16 kg kalk. 

Arbejdet blev udført ved at 

en speciel vogn med automatisk 

afvejning spreder den 

brændte kalk på jorden. Herefter 

blandes kalk og jord med 

en stor fræsemaskine i den 

valgte dybde. Straks derefter 

komprimeres jorden med fårefodstromle, 

rettes af med grader 

og færdigkomprimeres 

med en glatvalsetromle. Area- 

let er herefter klar til pålægning 

af bundsikringsgrus. 

For anlægsgartneren 

Kalkstabilisering kan også 

praktiseres i mindre skala. Fordelen 

er mest åbenbar på de 

relativt kraftige befæstelser. 

På frostfølsom bund kan der 

på selv mindre befæstelser 

være bundsikringslag på 30-35 

cm i trafikklasse T1 (indkørsler 

m.v.) og 20 cm tykkere lag i 

trafikklasse T2 (mindre veje 

mv.). Her kan en stor del af 

bundsikringslaget spares væk 

hvis bunden kalkstabiliseres. 

Der er ikke forsøg der nærmere 

belyser hvilke tal man 

skal gå efter. Et udgangspunkt 

kan dog være at man bevarer 

15 cm bundsikringsgrus og tilsætter 

råjorden 2% kalk. Hvis 

man antager at kalken kun 

blandes 20-30 cm ned, skal doseringen 

være cirka 8 kg pr. 

m 2 . Det svarer til et lag på cirka 

9 mm. Den kalkede bund skal 

komprimeres godt. 

Hvor bundsikringslaget er 

for tyndt til at det kan reduceres 

i tykkelse, kan man satse på 

at kalkstabiliseringen overflødiggør 

bundsikringslaget. Det 

forudsætter dog formentligt 

at man ikke bruger stabilgrus 

som bærelag og at kalkstabiliseringen 

gøres stærkere. Her 

er 3% næppe nok hvis man 

antager at dosering og blanding, 

f.eks. med planérbom og 

fræser, ikke udføres lige så optimalt 

som på motorveje. Hvis 

man derfor går efter 4% kalk 

og igen antager at 20-30 cm 

dybde er nok, bliver doseringen 

16 kg pr. m 2 eller et lag på 

18 mm. Alle disse tal skal dog 

tages med store forbehold. 

Hvis man selv regner på tallene 

skal man vide at vægtfylden 

for brændt kalk er 0,9 g/ 

cm 3 i løs vægt. Procentforholdet 

skal regnes i forhold til jordens 

tørrumvægt der i naturlig 

lejring som regel er mindst 1,6 

g/cm 3 og tiltager nedefter. 

Begrænser støvet 

Et problem med brændt kalk 

er at det støver slemt når kalken 

spredes på jorden og fræ- 

STABILISERING I STØRRE DYBDER 

Kalken fræses ned. I dette motorvejsprojekt 

anvendes meget stort 

grej der blander kalk og jord omhyggeligt. 

I anlægsgartnerregi kan 

f.eks. planerbom og fræser være 

et alternativ. Foto: Knud Stokbæk. 

ses ned. Det kan være slemt 

for vejarbejderne, trafikanter 

og beboere i nærheden. Problemet 

kan dæmpes når man 

bruger en særlig slags brændt 

kalk hvor et tilsat additiv får 

de fineste partikler til at klumpe 

sig sammen. 

Et sådant kalkprodukt er 

Proviacal ® RD der i Danmark 

markedsføres af Faxe Kalk A/S. 

Herfra fremhæves det at additivet 

er ugiftigt og medfører at 

støvemissionen nedsættes 50- 

70% sammenlignet med den 

oprindelige brændte kalk. Vel 

at mærke uden at kalkens vejtekniske 

egenskaber forringes. 

I Europa er der solgt mere end 

300.000 tons af produktet til 

kalkstabilisering af jord siden 

1997. Produktet er lidt dyrere 

end almindelig brændt kalk og 

er derfor især relevant at bruge 

hvor der er særlige miljøforhold 

at tage hensyn til. sh 

KILDER 

Overgaard, Torben (2007): Brændt 

kalkprodukt med lav støv-emission. 

Dansk Vejtidsskrift 2/2007. 

Andersen, Tony Kobberø; Arne Blaabjerg 

Jensen (2007): Spar råstoffer og 

penge og få mere holdbare veje. 


Thagesen, Bent (1998): Veje og stier. 

Polyteknisk Forlag. 

Oplysninger fra Finn Thøgersen, 

Vejteknisk Institut, 7.3.07 og Torben 

Overgaard, Faxe Kalk, 21.3.07. 

Kalkstabilisering udført fra råjordsplanum løser ikke problemer 

med dybereliggende blød jord, f.eks. silt, gytje og tørv. 

Der er dog metoder til at dybdestabilisere lommer med blød 

bund så man slipper for den meget dyre opgravning og udskiftning 

af den bløde bund. Metoderne gør det desuden 

muligt at bruge dårligt bærende jord som fyldjord. 

Metoderne kendes som massestabilisering og pælestabilisering. 

Metoderne har dog endnu ikke været forsøgt i Danmark 

og er derfor kun et fremtidigt potientiale. 

■ Massestabilisering kan udføres ned til cirka 5 meters 

dybde. Jorden blandes med bindemiddel (cement og/eller 

brændt kalk). Arbejdet udføres af en gravemaskine der med 

en specielt fræseaggregat behandler hele profilet, mens der 

fra en tank samtidig tilføres bindemiddel under tryk. 

■ Pælestabilisering kan stabilisere jorden ned i 25 meters 

dybde. Der er tale om en massestabilisering i punkter, ikke 

pilotering. Med et mikserhoved løsnes jorden i ønsket dybde 

hvorefter der blæses bindemiddel (cement eller en kalk-cementblanding) 

ind i jorden uden omrøring. Derfor opstår 

der en slags pæle hvis diameter gerne er 50-90 cm. 


Alle klitterne, der siden krigen er dannet over på de gamle minefelter, gennemgraves. Foto: Orbicon A/S. 

Jordarbejde med 1½ million tons sand 

Minerydningen på Skallingen er et et helt usædvanligt jordarbejde 

Fra 2006 til 2009 bliver de 

sidste miner fra anden verdenskrig 

ryddet på den sydlige 

del Skallingen vest for Esbjerg. 

Det er et omfattende landskabsentreprenørarbejde 

hvor 

halvanden million kubikmeter 

sand endevendes og sies. Området 

skal efterlades i mindst 

lige så god stand som før rydningen, 

kræver Kystdirektoratet 

der forvalter stranden og 

rydningen for staten. 

Minerydningen indledes 

med at en mineplejle - en slags 

minemejetærsker - gennemsøger 

det øverste lag sand. Dernæst 

køres detektionsudstyr 

hen over stranden for at søge 

efter miner længere ned. Siden 

udgraves stranden med 

store gravemaskiner ned til to 

meters dybde. Sandet bliver 

siet og sandet lagt tilbage hvor 

det kom fra. Klitterne graves 

tilsvarende igennem. Det hele 

foregår under strikse sikkerhedsforanstaltninger 

og kvalitetskontrol 

som Orbicon A/S 

har stået for. 

Den dybe gennemgravning 

skyldes at de oprindelige minefelter 

kan være dækket af 

sand og derfor ligge længere 

nede end de typisk 10 cm som 

minerne oprindeligt blev lagt. 

Hvor klitter dækker minefel- 

40 

terne, kan minerne ligge op til 

flere meter nede og derfor 

uden for almindeligt detektionsudstyrs 

rækkevidde. Dybtliggende 

miner kan senere 

igen blive eksponeret, så derfor 

skal de helst findes. Arbejder 

vanskeliggøres også af 

problemer med kemisk spredning 

af opløst sprængstof. 

De fundne miner bliver enten 

kørt bort eller destrueret 

på stedet. I 2006 blev der ryddet 

18 ha og fundet 26 intakte 

miner, heraf 21 panserminer 

og 5 personelminer der mest 

er beregnet til at såre folk. 

Hertil kommer hundredvis af 

nedbrudte miner samt minedele, 

hegnspæle og pigtråd. 

Kystdirektoratet planlægger 

og leder rydningsarbejdet der i 

2006 blev udført af det engelske 

rydningsselskab ‘European 

Land Solutions’der havde 45 

mand på stedet. Fem firmaer 

byder på rydningen af de 46 

ha i fase 2. 

Minerydningen er en hilsen 

fra krigen. Som led i ‘Atlantvolden’ 

lagde tyskerne skønsmæssigt 

halvanden million miner 

ud langs den jyske vestkyst 

som værn mod de allieredes 

invasion. De 72.000 blev lagt 

på Skallingen. Efter krigen 

blev tyske soldater sat til at 

fjerne minerne. 149 omkom 

og 332 blev såret under det 

farlige arbejde der bl.a. omfattede 

kontrolmarcher gennem 

området hånd i hånd. 

På Skallingen blev arbejdet 

dog ikke gjort færdigt. Arbejdet 

var meget vanskeligt og da 

området samtidig var ret øde 

nøjedes myndighederne til 

sidst med at indhegne området. 

Med årene blev krigen 

glemt, hegnene forsvandt og 

der opstod stier gennem området 

mellem nye sommerhuse 

og stranden. 

Men minerne var der stadig. 

Det blev ejeren - Kystdirektoratet 

- igen opmærksom i 

2005 hvor den 8½ km lange 

hegning blev retableret. Samtidig 

blev det besluttet at få 

fjernet minerne som der efter 

Forsvarets vurdering i 2005 var 

10.000 af, hvoraf 5% kunne 

være intakte. Medvirkende til 

denne beslutning var Ottawakonventionen 

fra 1998, som 

Danmark har tilsluttet sig, forpligter 

landet til at destruere 

aller personelminer inden for 

ti år. Sagen har altså også en 

diplomatisk side. sh 

KILDER 

Kystdirektoratet,www.kyst.dk. 

Edsen, Anders (2007): Minerydning på 

Skallingen. Vækst 1/07. 

Stranden gennemgraves ned i to meters dybde. Der blev i 2006 fundet 26 intakte miner. Foto: Orbicon A/S. 



Naturstenflisernes rigtige tykkelse 

I en kompliceret afvejning af mange faktorer kommer 

Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejder til at skyde over mål 

Naturstensfliser er blevet 

populære i bymiljøet, ikke 

mindst hvor æstetiske ønsker 

skal forenes med krav om 

stor bæreevne der skal bære 

en lejlighedsvis tung trafik. 

F.eks. gågader og forpladser 

ved teatre, koncerthuse og erhvervsvirksomheder. 

Et af de tilsyneladende enkle 

tekniske krav er hvor tyk - og 

dermed hvor stærk - flisen skal 

være. Generelt er de mellem 4 

og 18 cm tykke. Men hvad skal 

man vælge set i forhold til trafikkens 

belastning, den geologiske 

stentype, flisens format 

og bærelagets karakter? 

Det er et kompliceret spørgsmål 

som ikke besvares ret godt 

i normer og standarder. Man 

er derfor nødt til at supplere 

med hvad leverandører byder 

på af generelle erfaringer og 

skele til projekter hvor der er 

udført ingeniørmæssige beregninger 

og alle nødvendige 

styrkeprøvninger. Eller selv få 

dette arbejde udført. I alle tilælde 

synes det dog som at kravene 

i ‘Normer og vejledning 

42 

for anlægsgartnerarbejde’ 

overdriver. De bør justeres ved 

kommende lejlighed. 

Normer skudt over mål 

Ifølge disse normer skal naturstensfliser 

være mindst 6 cm 

tykke til vejklasse T1 (indkørsler, 

stier mv.) og 8 cm tykke til 

trafikklasse T2 (mindre veje 

mv.). Det er krav der er overført 

fra betonfliser - som igen 

er baseret på vejreglernes krav 

til betonbelægningssten. 

Disse angivne tykkelser er 

dog stort set aldrig relevante. 

Det hedder nemlig at ‘fra trafikklasse 

1 og opefter skal flisers 

tykkelse være mindst 1/4 

af længden’. F.eks. en 60x30 

cm flise være mindst 15 cm tyk. 

Kravet er udslagsgivende bare 

fliserne er over 24 cm lange i 

trafikklasse 1 og over 32 cm 

lange i trafikklasse 2. 

For trafikklasse 0, hvor der 

aldrig er lastbiler og sjældent 

personbiler, siger normen 3 cm 

så man får de tynde haveskifre 

med. Man kan derfor let komme 

ud for at skulle tage et 

ØRESTAD. Ørestaden i København vrimler med naturstensfliser. På 

mange fortove er der brugt savede granitfliser, 7 cm tykke, 29 cm 

brede og 50 cm lange (billedet), på en bund af stabilt grus som 

vanligt under fortove. På sivearealer er der nogle steder også brugt 

brugt savede granitfliser, bl.a. i tykkelsen 10 cm og bredden 29 

cm, også med bund stabilt grus. Naturstenen er fra Kina. Rambøll 

har været rådgivende ingeniør. 

spring fra 3 til 15 cm tykkelse 

når man med en 60x30 cm fliser 

går fra trafikklasse 1 til 2. 

Det lyder upålideligt. 

Kravet om en tykkelse på 

mindst det kvarte af længden 

findes ikke i vejreglerne eller 

hos betonvareindustrien. I en 

anvisning fra 2001 anfører Belægningsfraktionen 

om betonfliser: 

„Generelt bør flisetykkelsen 

ikke være mindre end 

100 mm hvis der kører busser 

og lastbiler og endvidere bør 

der ikke benyttes meget lange 

fliser.“ Altså et relativt forsigtigt 

krav der tilmed skal ses i 

lyset af at både trykstyrke og 

bøjning-trækstyrke normalt er 

flere gange større for naturstensfliser 

end for betonfliser. 

Naturstenen kan bøje mere 

uden at knække. Den kan derfor 

være tyndere. 

En anden dansk norm er 

‘fugegruppens’ anbefalinger. 

Ifølge den skal naturstensfliser 

være 8-10 cm tykke når belastningen 

højst svarer til 200 lastbiler 

i døgnet, hvilket er over 

trafikklasse 2. Til meget tung 

trafik anbefales 18 cm tykke 

fliser, bl.a. på baggrund af tyske 

erfaringer. I begge tilfælde 

kræves beton i afretningslag 

og beton eller asfalt som 

bærelag. 

Styrke og bund 

Flisernes tykkelse kommer ikke 

kun an på belastningen. Denkommer 

også an på flisens dimension, 

materialets og bundens 

styrke. 

For betonvarer kan man gå 

ud fra at fliser af samme dimensioner 

er lige stærke. Det 

kan man ikke regne med når 

det drejer sig om natursten 

hvis naturlige oprindelse og 

variation medfører ofte vidt 

forskellige egenskaber, også 

med hensyn til styrke. Det kan 

anlægsgartnernormerne bruge 

som figenblad for sine voldsomme 

krav. 

Hvilken styrke - og dermed 

hvilken tykkelse - der er brug 

for afhænger desuden meget 

af bunden. Jo stivere bærelaget 

er, desto tyndere kan flisen 

være fordi den bøjer mindre. 


Er bunden meget stiv, kan flisen 

i teorien være meget tynd, 

men i praksis er det et risikabelt 

valg fordi selv små ujævnheder 

og bevægelser i underlaget 

kan betyde at fliserne alligevel 

udsættes for store belastninger. 

Beregning og erfaring 

Ingeniørmæssigt kan man beregne 

det hele forudsat der 

findes tal for flisens styrke. Og 

dem kan man i modsat fald få 

udført. Sådanne beregninger 

udføres til større projekter, 

f.eks. når hele gågader, skal 

have nye fliser. Projektet kan 

bagefter bruges som reference 

når man skal bruge fliser i andre 

tilfælde, men det forudsætter 

at man kender alle faktorer, 

bl.a. bunden. 

Nogle projekter er kort gennemgået 

i billedteksterne. De 

peger på mere beherskede flisetykkelser 

end de danske normer 

angiver. Det typiske synes 

at være 7-8 cm fliser på fortove 

med grusbærelag og 8-10 

cm fliser på sivegader mv. med 

bundet underlag og mindst 10 

cm på sivegader mv. med grusbærelag. 

Til rigtig tung belastning 

anvendes 18 cm tykke fliser 

på betonbund. 

Ifølge Peter Nygaard, Bent 

Vangsøe Natursten, er de meget 

generelle udgangspunkter 

4 cm tykkelse for gangarealer, 

8-10 cm for indkørsler og 12- 

16 cm for offentlige gader og 

pladser med tung trafik. Til gågader 

vælges typisk 12 cm. 

Han påpeger i øvrigt at dis- 

FORMEL MED 

BEGRÆNSNING 

En hjælp at beregne naturstensflisers 

tykkelse kunne være standarden 

DS/EN 1341 om naturstensfliser. 

Her er der opstillet vejledende 

trafikklasser med tilhørende 

brudstyrke og der er tilknyttet 

en formel hvor flisens 

længde, bredde, tykkelse, brudstyrke 

og bøjning-trækstyrke indgår. 

Der er altså taget højde for 

både belastning, fliseformat og 

for styrke - og dermed også for 

stentypen. 

VEJLE STATIONSPLADS 

Pladsen er udført i 2001 med 

naturstensfliser i 80 mm tykkelse. 

Størrelsen varierer fra 20x40 til 

50x60 cm. Der er seks typer, herunder 

kinesisk granit, skandinavisk 

gnejs og tyrkisk basalt. Fliserne 

hviler - via et afretningslag i knust 

granit - på en 15 cm tyk betonplade 

der lader vandet passere til 

gennem drænfuger til underlaget. 

Det består igen af 15 cm singelsmakadam 

og 15 cm bundsikringsgrus. 

Belægningen er primært beregnet 

til gangtrafik, men kan 

undtagelsesvist også belastes af 

tungere køretøjer. 

Foto: Lars Poulsen. 

ROSKILDE STATIONSFORPLADS 

I et ti meter bredt fodgængerfelt 

med tung trafik er der brugt 18 

cm tykke naturstensfliser. De er 

lagt i et afretningslag af 4 cm beton 

og et bærelag på 20 cm 

drænbeton. Fliserne er 50x50 cm 

granitfliser. Fugerne er tætnet 

med det hårde og tætte Densitop 

Basic. Da fugekrakelinger er uundgåelige, 

er bærelaget gjort drænende. 

På Klingenberg i Odense er 

der opført en lignende befæstelse 

bortset fra at bærelaget er drænasfalt. 

BEREGNINGSEKSEMPEL 

Fliser: 300x300 mm 

Bøjningstrækstyrken er 18 MPa. 

Trafikklasse 4, brudstyrke på 9 kN. 

Tykkelsen beregnes til 35 mm. 

Hvis flisens længde er 60 cm bliver tykkelsen 49 mm. 

Tykkelserne er små set i forhold til de praktiske anbefalinger 

og kravet i normerne. Formlen er desuden skruet 

sådan sammen at tykkelsen ikke ændres så længe flisens 

længde og bredde er ens. Store fliser og små fliser skal 

have samme tykkelse bare flisen er kvadratisk. 

Det lyder ikke tillidsvækkende. Desuden er der stadig 

ikke taget højde for bærelaget selv om noget kunne 

tyde på at der forudsættes et stift bærelag. At bruge 

formlen afhænger også af at man kender flisens bøjning-trækstyrke. 

Det er derfor begrænset hvad standardens 

formel kan bruges til. 

Brudstyrke 

(min.) kN Klasse / typisk anvendelse 

- 0. Dekorativ. 

0,75 1. Fliser/kantsten lagt i mørtel. Kun gangtrafik. 

3,5 2. Gang- og cykelareal. Haver og altaner. 

6,0 3. Lejlighedsvis kørsel m. bil/lettere køretøjer. Indkørsler. 

9,0 4. Gangareal, af og til transport- og udrykningsvogne. 

14,0 5. Gangareal, ofte tunge lastvogne. 

25,0 6. Veje og gader. Tankstationer. 


OPERAEN, KØBENHAVN. Foran Operaen i København er der anvendt fliser af kinesisk granit. Fliserne er 

120,6 cm lange og 517, 442, 367 og 292 mm brede. De ligger på 3 cm afretningsgrus, 20 cm stabilt grus og 

30 cm bundsikringsgrus. Belægningen belastes primært af gangtrafik, men også af tilkørselstrafik til operaen 

hovedindgang. Projekteringen er udført af Schønherr Landskab. 

kussionen om flisernes tykkelse 

ikke afspejler de problemer 

der ses i praksis: „Hvis fliserne 

ellers er lagt korrekt, ser vi så 

at sige aldrig knækkede fliser. 

Derimod ser vi ofte fugeproblemer 

og de afskalninger der 

følger med,“ siger han. 

Svenske målinger 

At naturstensfliser skal vurderes 

anderledes end betonfliser, 

er bekræftet i styrkeprøvninger 

som landskabsingeniør Jonas 

Hansson har udført i et eksamensarbejde 

fra Sveriges 

Lantbruksuniversitet. Prøvnin- 

AMAGERTORV, KØBENHAVN 

Den avancerede belægning på gågaden 

Strøget er udført med 8 cm 

tykke naturstensfliser af varierende 

størrelse. De hviler på et læggelag 

af 7 cm grusbeton der igen 

ligger på en eksisterende bund af 

20-25 cm beton. Naturstenen består 

af flere forskellige granittyper, 

bl.a. den lyse rødlige italienske 

Rosa Limbara, den gråsorte afrikanske 

Nero Africa og den brunrøde 

finske Balmoral. Der har stort 

set ingen problemer været med 

belægningen siden den blev anlagt. 

44 

gerne omfattede brudstyrke 

og bøjning-trækstyrke på to 

stentyper (Bjärlöv granit og 

Flivik granit) i ét format (350x 

350 mm) i tre tykkelser (40, 80, 

120 mm). Prøvningerne er udført 

efter to metoder der dels 

er beregnet på betonfliser, 

dels på naturstensfliser. 

Resultaterne viser generelt 

at større tykkelse skaber klart 

større styrke. Alt andet vil da 

også være mærkeligt. Det viste 

sig også at naturstensflisernes 

styrke er flere gange over de 

krav der i Sverige stilles til betonfliser 

i den stærkeste klasse. 

Ifølge Hansson er de prøvede 

naturstensfliser på 8 og 12 

cm tykkelse rigelige til trafikklasser 

der svarer nogenlunde 

til den danske T3 med op til 

600 lastbiler pr. døgn. Formentligt 

også til højere trafikklasser 

som der dog ikke er udført 

beregninger for, skriver 

han. En tykkelse på 40 mm 

rækker ifølge Hansson kun til 

gang- og cykelveje med enkelte 

lette køretøjer. 

Hanssons målinger og anbefalinger 

er i samklang med de 

danske ingeniørberegnede eksempler. 

Det skal dog påpeges 

at styrkekravet skal ses i forhold 

til flisernes størrelse. Fliser 

der er større end de testede 

30x30 cm fliser skal have relativ 

større bøjningstrækstyrke 

fordi de bøjer mere ned ved 

belastning midt på flisen. De 

skal derfor være tykkere. 

Bør justere normen 

Til mindre projekter er det urealistisk 

med laboratorieafprøvninger 

og ingeniørmæssige 

beregninger. Det er formentligt 

også urealistisk at tro på at 

alle producenter kan levere 

pålidelige styrkemålinger for 

hvert format og stentype. 

Et mere realistisk mål er at 

få indført bedre vejledende 

styrkegrænser og sat dem i relation 

til dimensioner, bund og 

trafik. Som grundlag for et sådant 

arbejde kan man bl.a. 

bruge styrkemålinger og registreringer 

af eksisterende belægninger. 

I normernes nuværende udgave 

tyder meget på at kravene 

om en tykkelse som mindst 

en fjerdedel af længden er 

overdrevne. Alternativt kunne 

man f.eks. fastsætte en mindstetykkelse 

på 8 cm til trafikklasse 

1 med grusbærelag og 

10 cm til trafikklasse 2 med 

betonbærelag. Og i øvrigt anføre 

at tallene altid tilsættesættes 

af nærmere beregninger. 

Hvis man vil minimere tykkelserne, 

må man beregne. 

Det bør tages op næste 

gang normerne revideres. Indtil 

da bør kravet om flisetykkelse 

henføres til kategorien 

‘under faglig diskussion’ med 

tilsvarende mindre juridisk 

vægt. sh 

KILDER 

Belægningsfraktionen, Dansk Beton 

Industriforening (2001): Betonbelægninger. 

Danske Anlægsgartnere (2006). Normer 

og vejledning for anlægsgartnerarbejde. 

DS/EN 1341 (2001): Fliser af natursten 

til udendørs belægning. Krav og prøvningsmetoder. 

Dansk Standard. 

Fugegruppe for brolægning (2004): 

Erfaringer med granitbelægninger. 

Fugerapport nr. 2. 

Hansson, Jonas (2006): Trafikklasser 

för markplattor av natursten - förslag 

till klassificeringstabell. Eksamensarbejde, 

Sverige Lantbruksuniversitet. 

Johansen, Preben Grønlund (2001): 

Specialfuger i granitbelægninger. 


Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2005): 

Dimensionering af befæstelser og forstærkningselementer. 

Oplysninger fra Peter Nygaard, Vangsøe 

Granit (9.3.2007), Søren Brøndum, 

Rambøll (2.3.2007), Rasmus Dragenberg, 

Schønherr Landskab (19.3.07) og 

Hans Dahl Petersen, Københavns 

Kommune (19.3.07). 


Ny indsats for færre trafikdræbte dyr 

Hvert år køres næsten en million 

pattedyr ned i trafikken, 

bl.a. katte, pindsvin, harer, ræve 

og hjorte. Den største risiko 

findes på vejstrækninger hvor 

der er store vildtbestande, og 

hvor skove grænser op til meget 

trafikerede veje. Det viser 

en undersøgelse som Skov- og 

Naturstyrelsen har gennemført 

2003-2006. I denne periode 

blev der via GPS indsamlet oplysninger 

om ca. 13.500 trafikdræbte 

dyr. De konkret farligste 

steder er ved Almindingen 

på Bornholm, ved Frederiks- 

havn i Nordjylland og ved Grib 

Skov i Nordsjælland. Formålet 

med undersøgelsen var at få 

præcise data så der kan gøres 

en målrettet indsats for at få 

tallet af dræbte dyr ned når 

man anlægger nye veje eller 

omlægger eksisterende veje. 

Hvad man kan gøre afhænger 

af de lokale forhold, men ved 

Almindingen er der gode erfaringer 

med at lave lysninger i 

skovbrynene ud mod vejene. 

Det giver både dyr og trafikanter 

bedre oversigt og dermed 

mindre risiko for påkørsel. 

Varevogne bygges om til sættevogn 

Når en 3500 kg varevogn bygges om til en mini-sættevognstrækker 

kan laddet gøres så meget desto større. Det kan udnyttes 

når man har brug for meget plads på laddet, og ikke har problemer 

med vægten. F.eks. når man som anlægsgartner skal 

have flere småmaskiner med, f.eks. minigraver og græsklipper. 

Transportløsningen er udviklet af PMV. www.pmv.dk. 


Fra forsøget på Apelsvoll med sorter af hundehvene og krybende hvene i maj 2005, tre måneder af is havde 

dækket arealet. Hundehvenen klarede vinteren bedst. Foto: Bjørn Molteberg. 

Den bedste sort på green 

Hundehvene og almindelig hvene kan under passende forhold 

være bedre end krybende hvene og rødsvingel 

Af Bente Mortensen 

Til golfgreens er der dem 

der foretrækker krybende 

hvene og dem der sværger til 

rødsvingel. De er også udmærkede, 

men almindelig hvene 

og især hundehvene byder sig 

også til, og hvad der er bedst 

kommer i sidste ende an på 

plejebudgettet og om man må 

bruge pesticider eller ej. 

Sådan ser det i hvert fald ud 

ifølge rapporten ‘Evaluation of 

Agrostis and Festuca varieties 

on Scandinavian Golf Greens’ 

fra Bioforsk i Norge. Resultaterne 

er baseret på tre års afprøvninger 

af 43 forskellige 

græssorter. 

Forsøgene fandt sted to steder 

i Norge: Apelsvoll og Landvik. 

Forholdene i Landvik kan 

anvendes i Danmark fordi de 

klimatiske forhold er sammenlignelige 

bortset fra at nedbørsmængden 

er cirka dobbelt 

så høj som herhjemme. 

Resultaterne viser at hundehvene 

overordnet set var bedre 

end alle de andre græsarter. 

I Landvik kunne man glæde 

sig over den gode skudtæthed 

og de fine blade. Og på Apelsvoll 

kunne man se at hundehvenen 

i løbet af vinteren 

2004/2005 overlevede tre måneders 

isdække bedre end alle 

46 

andre græsarter undtagen almindelig 

hvene. I forhold til 

krybende hvene blev hundehvene 

samtidig angrebet mindre 

af sneskimmel i både første 

og tredje vinter. 

Den største udfordring ved 

at bruge hundehvene på 

greens er at den akkumulerer 

større mængder filt end de an- 

FORSØGET 

dre græsarter. Det hænger 

sammen med den kraftige 

gødskning. Hvis filtproblemet 

kan løses, mener forskerne at 

mange greens med krybende 

hvene måske kan blive udskiftet 

til hundehvene. 

Krybende hvene kræver dog 

selv flere ressourcer til kontrol 

af filt, sygdomsbekæmpelse, 

TESTEDE ARTER OG SORTSANTAL 

■ Hundehvene (Agrostis canina), 3 sorter 

■ Krybende hvene (Agrostis stolonifera), 13 sorter 

■ Almindelig hvene (Agrostis capillaris), 9 sorter 

■ Rødsvingel med korte udløbere (Festuca var.trichofylla), 4 sorter 

■ Rødsvingel uden udløbere (Festuca var.commutata),13 sorter 

■ Enårig rapgræs (Poa annua var.reptans), 1 sort 

PLEJE EFTER ETABLERING 

■ Klipning: Hvener og enårig rapgræs blev klippet 3 gange om 

ugen i 3 mm højde og rødsvingel i 4,5-5,0 mm højde. 

■ Slid: Alle parceller blev udsat for jævnlig og kontrolleret slid. 

■ Gødskning: Der blev tilført 90 kg kvælstof pr. ha til parceller 

med rødsvingel og 180 kg kvælstof til hvene og enårig rapgræs. 

Ammoniumsulfat blev anvendt til at sænke pH og kontrollere 

goldfodsyge. 

■ Pesticider og vækstregulatorer: Blev ikke anvendt. 

■ Vanding: Udført 3-4 gange om ugen efter behov i løbet af de 

mere tørre perioder. 

REGISTRERING 

Den overordnede visuelle kvalitet blev vurderet jævnligt i løbet 

af vækstsæsonen med hensyn til skudtæthed, bladenes finhed, 

farve, vinterskader, tidspunkt for vækststart, plantedække, 

angreb af sygdomme, højdevækst og opbygning af filtlag. 

vanding, gødskning mv. end 

rødsvingelsorterne og almindelig 

hvene. 

Rødsvingel med korte udløbere 

blev vurderet højere end 

rødsvingel uden udløberere. 

Det skyldes dels den højere 

skudtæthed, dels at rødsvingel 

med udløbere var hurtigere 

om at etablere sig i etableringsåret 

og at den startede 

væksten tidligere om foråret. 

Der var stor forskel på sorternes 

evne til at overleve i løbet 

af vinteren. Intet indikerede 

dog at rødsvingel med korte 

udløbere er mindre vinterfast 

end rødsvingel uden udløbere. 

Forskerne fra Bioforsk har 

efter forsøget på Landvik følgende 

anbefalinger: 

■ På greens med højt plejebudget 

og mulighed for brug 

af pesticider anbefales hundehvene 

(Villa) og krybende hvene 

(Independence, Nordlys, 

Penn G1,Penn A-1, Penn G-2). 

■ På greens med moderat plejebudget 

og/eller ingen brug 

af pesticider anbefales rødsvingel 

med korte udløbere 

(Cezanne, Barxcrown), rødsvingel 

uden udløbere (Center, 

Calliope, Kiruna, Blenheim) 

samt almindelig hvene (Jorvik, 

Denso, Barking, Bardot). ❏ 

KILDE 

Aamlig, Trygve S. m.fk. (2006): Evaluation 

of Agrostis and Festuca Varieties 

on Scandinavian Golf. Bioforsk Report 

189. Kan ses på www.bioforsk.no. 

FORFATTER 

Bente Mortensen er cand.hort. og fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere 

med speciale i bl.a. græs og golf. 

BEKRÆFTES I 

DANSKE FORSØG 

At rødsvingel med korte 

udløbere klarer sig bedre 

end rødsvingen uden udløbere, 

er et resultat der bekræftes 

i forsøg udført på 

DLF-Trifoliums forædlingsstation 

på Stevns. Rødsvingel 

med korte udløbere 

kommer først i vækst i foråret, 

klarer tørken bedst 

om sommeren og kommer 

bedst gennem vinteren. 

Forventningen var ellers 

rødsvingen uden udløbere 

ville profitere af at den går 

tidligst i vinterdvale og derfor 

ville klare vintervejret 

bedst. Det skete bare ikke, 

hverken i de norske eller i 

de danske forsøg der i øvrigt 

fortsætter. 


Træerne sås som 

frø i briketter 

Såning af træer og buske med 

frøene indlejret i briketter er 

en ny etableringsmetode udviklet 

af Anders Landström fra 

Lappland Design. Den er dyrere 

end almindelig såning, men 

også mere sikker og stadig 

langt billigere end plantning. 

Briketterne består af komprimeret 

jord forsynet med to frø 

for at øge spiringssikkerheden. 

De runde briketter er pakket i 

et paprør som man har en hel 

stak af med på ryggen når 

man planter. Plantningen foretages 

med et planterør der lades 

med et paprør ad gangen. 

Kommet ned i jorden suger 

briketten fugt og svulmer op 

så frøene kan spire. Systemet 

er praktisk og billigt, men der 

er også ulemper, bl.a. med 

ukrudt som der er mere af i 

Danmark end i Lappland. En 

afprøvning under danske forhold 

efterlyses. Se mere på 

www.lapplanddesign.dk 

Affald er råstof for ny kunstgødning 

Kunstgødning bliver også produceret 

af affald. Kommunekemi 

tog sidste år et anlæg i 

brug der oparbejder 25.000 

tons halmaske fra kraftværker 

til gødningssalte. Og det er 

kun første led i en udvikling 

hvor andre restprodukter også 

kan udnyttes til gødning. I processen 

skiller man de farlige 

tungmetaller fra. De findes 

også i halmasken som derfor 

ikke er velkomment på markerne. 

Den rensede aske, der 

mest består af kaliumforbindelser, 

kan nu indgå som en 

bestanddel af gødningsblandinger. 

Det benytter bl.a. Dan- 

Gødning i Fredericia sig af til 

flydende gødninger. Kommunekemis 

indsats skyldes bl.a. at 

skrappere miljøkrav sender 

flere og flere restprodukter i 

deponi fremfor på mark. 

ROLD SKOV SAVVÆRK 

BARK TIL AFDÆKNING. Uforarbejdet eller som knust ( 0-200 mm) 

Hele læs ab værk eller leveret 

Ring og få et uforpligtende tilbud på tlf. 99 40 40 60 

Rold Skov Savværk 

ØSTERGADE 28 

9510 ARDEN 

Rold Skov Savværk 

VIBORGVEJ 930 

8471 SABRO 

Flishugning af træ op til ø 25 cm 

Udkørsel af effekter 

Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf. 59 18 50 77. www.ks-treecare.dk 


MEDIEHUSET WIEGAARDEN

Wentworth i Yorkshire. Landskabspartiet før Reptons forslag til ændring. Fra Humphry Reptons Red Book. 

Landskabshaven uden grænser 

Forne tiders geometriske haver afløses af romantik - og rastløshed 

Af Birgitte S. Ivertsen 

Landskabshaven er den dominerende 

haveform fra 

omkring 1730’erne og frem til 

midten af det 19. århundrede, 

især i England. Men egentlig 

er der noget paradoksalt over 

udtrykket ’en landskabshave’. 

For hvordan kan noget på en 

og samme tid være landskab 

og have, når landskabet er 

grænseløst og naturligt, mens 

haven er hegnet og kultiveret? 

For at forstå paradokset kan 

det være nyttigt at huske på 

udviklingen i havens historie 

der samtidig afspejler udviklingen 

i det omliggende samfund 

og i kunsten. Mange af de 

strømninger som præger perioden, 

sætter sine spor i den 

måde man projekterer og restaurerer 

haverne på. 

Haverevolution 

Landskabshavens opkomst er 

et resultat af det man kan kalde 

for en revolution i havens 

48 

historie. Den bestod kort fortalt 

i et opgør med den geometriske 

have der - med rod i 

middelalderens lukkede haveanlæg 

og dens praktiske inddeling 

i firkantede urtebede - 

havde udviklet sig til at blive 

mere og mere kunstfærdig. 

Først som det ses i renæssancens 

forkærlighed for buksbomindhegnede 

parterre i 

klassiske mønstre, og senere 

som det ses i barokhavens 

monstrøse haveanlæg. 

1700-tallets gartnere tog 

mere og mere afstand over for 

enevældens barokke haveideal 

der symbolsk forsøgte at understrege 

kongens magt. En 

magt der også gik over naturen 

ved at gøre den til genstand 

for gartnerens kunstneriske 

udførelse. 

Med oplysningstidens øgede 

fokus på den enkelte borgers 

liv og rettigheder følger også 

en udvikling hvor haven gerne 

må integrere det nære liv omkring 

huset med det liv der udfolder 

sig i landskabet, på markerne 

og i skovene. Hvor man i 

barokhaven så at sige skubber 

horisonten så langt væk som 

muligt fra den centrale akse i 

haven, der forsøger man i 

landskabshaven at udviske 

overgangen mellem have og 

landskab så det ser ud som om 

haven blot er en del af naturen, 

om end en noget idealiseret 

udgave af naturen. 

Engelsk påvirkning 

Landskabshaven har sin oprindelse 

i den engelske havekultur. 

At landskabshaven dukker 

op i England, er for så vidt ikke 

så underligt. Den engelske have 

var - og er - et sted man bevæger 

sig rundt i, enten i form 

af spadsereture eller i form af 

leg og spil. Vejret tillader heller 

ikke at bruge haven som 

uderum på samme måde som 

HUMPHRY REPTON 

om landskabshaven: 

■ Den skal afspejle naturens 

skønhed og skjule dens 

defekter. 

■ Den skal give indtryk af plads 

og frihed gennem omhyggeligt 

at fjerne grænser. 

■ Den skal skjule ethvert kunstnerisk 

indslag som forsøger 

at forbedre stedet. 

■ Alt der har til hensigt at 

skabe komfort skal indgå i det 

generelle udtryk, ellers skal 

det fjernes. 

de antikke filosoffer, renæssancens 

fyrster og politiske lakajer 

eller barokkens teateropsætninger 

gjorde. 

Barokken var i høj grad en 

udløber af modreformationen 

mod slutningen af 1500-tallet - 

den katolske kirkes svar til den 

lutherske reformation. Med et 

rigt billedsprog ønskede man 

at fastholde den kristne motivverden. 

Men da modreformationen 

ikke fik tag i den engelske 

kirke, slog barokken og 

barokhavens motiver ikke 

igennem på samme måde. 

På den baggrund var der 

skabt et miljø der kunne give 

plads til både det systematisk 

ordnede og det mere anelses- 


Wentworth i Yorkshire. Reptons forslag til ændringer. Vandet skaber opmærksomhed omkring landskabet og broen med huller giver en 

fornemmelse af at en flod fortsætter ud i det bagvedliggende landskab. Fra Humphry Reptons Red Book. 

fulde og storladne i havekunstudtrykket. 

Fra den mere 

formelle have går udviklingen 

mod romantiske indslag kendetegnet 

ved slyngede stier og 

kanaler, varieret beplantning 

og brug af stemningsskabende 

kulisser. Disse elementer er 

med digteren Alexander Popes 

fremhævelse af det antikke 

’genius loci’ med til at fremhæve 

et steds sjæl. 

Pope (1688-1744) havde et 

syn på naturen som et sted 

hvor den menneskelige sjæl og 

stedets sjæl på det nærmeste 

smelter sammen. Det udtrykkes 

i den romantiske haves stil 

med planlagte overraskelser i 

form af kildegrotter, kinesiske 

lysthuse, templer, eremithytter 

og vandfald som kunne hensætte 

den besøgende i skiftende 

sindsstemninger. Et opbud 

af elementer som også antyder 

at placeringen og beplantningen 

på ingen måde skete tilfældigt, 

men med henblik på 

at skabe rumlig fornemmelse. 

Humphry Repton 

Dette scenarie kunne dog kun 

etableres under kyndig vejled- 

ning. Og denne vejleder skulle 

ifølge den engelske landskabsgartner 

Humphry Repton 

(1752-1818) ikke være hvem 

som helst, for sund fornuft er 

ingen garanti for kvalitet: 

„Sund fornuft kan eksistere 

uden god smag (...) og ligesom 

kun ringe dannelse er farligt, 

er ingen smag betænkeligt.“ 

Repton er barn af oplysningen 

og hylder fagkundskaben, 

for som han gør opmærksom 

på, kan man uden studier, observationer 

og erfaring komme 

lige så galt af sted som patienten 

der ikke lytter til sin 

læge. I sine omkring 300 ’Red 

Books’ forklarer han i detaljer 

hvordan han mener at et anlæg 

skal ændres så det får det 

rette landskabelige præg. 

Hans beskrivelser er suppleret 

med tegninger af landskabet 

som han forestiller sig det efter 

bearbejdningen. 

Teknikken er ganske enkel: 

Han vedhæfter en flap der - 

når man lægger den henover 

tegningen - viser landskabet 

før omlægningen. På den 

måde levendegør han sin beskrivelse 

så det fremgår hvor- 

dan mennesker og dyr kan 

bruge naturen. 

I tilfældet med Wentworth i 

Yorkshire, England, har Repton 

anlagt en bro med huller i 

en af søens hjørner. Det skaber 

dybdefornemmelse, idet man 

får det indtryk at søen fortsætter 

bag broen, måske som en 

flod, og at søen er smallere 

end den er. Således skaber søen 

opmærksomhed omkring 

stedet og gør landskabet mindre 

kedeligt. Træerne indrammer 

landskabet, og deres skygger 

giver større rumlig fornemmelse. 

Modernistisk stræben 

I et sådant anlæg er man tæt 

på naturen og altid underholdt. 

Man er tæt på stedets 

sjæl, men også ens egen. Men 

kommer man også tættere på 

en indsigt i naturens væsen? 

Ikke nødvendigvis. Den romantiske 

bevægelse ud i naturen 

medfører derfor også et 

åndeligt vakuum som det det 

moderne menneske hvileløst 

bevæger sig rundt i. Det har 

den industrielle revolution op 

gennem 1800-tallet ikke æn- 

dret ved trods dens mange fordele 

i form af værktøj og havebrugsmaskiner. 

Gåden om 

forholdet mellem den naturlige 

natur og den menneskeskabte 

natur holder stadig 

ved. 

Det tyder også den modernistiske 

haves udformning op 

gennem det 20. århundrede 

på. Mange udtryk prøves af, 

mange æstetiske idealer forfølges. 

Det tætteste man kommer 

til en egentlig retning, er 

vel det at der i vores tid tænkes 

mere over naturen som en 

knap ressource, og at havekunsten 

lægger sig op ad idealer 

om miljørigtig arkitektur. ❏ 

FORFATTER 

Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. og 

skriver om fagets kunstneriske sider. 

KILDER 

Clifford, Derek (1966): A History of 

Garden Design. Faber and Faber. 

Repton, Humphry (1805): Observations 

on The Theory and Practice of 

Landscape Gardening. The Architectural 

Library, High Holborn. 

HAVENS MENING 

Artiklen er den fjerde i en artikelserie 

der fortæller om hvordan havernes 

form i historisk perspektiv hænger 

sammen med en periodes syn på natur, 

kunst og mennesker. 


Ny udbudsforskrift for 

jordarbejde ved veje 

Vejdirektoratet justerer sine gamle regler 

Vejdirektoratets serie af udbudsforskrifter 

omfatter 

også en om jordarbejder. Den 

udkom i 2006 i en revideret 

udgave der afløste den bedagede 

forgænger fra 1984. Forskriften 

bruges til vejarbejder, 

mens betydningen for de mindre 

befæstelser i park, have 

mv. er indirekte. Her er forskriftens 

rolle er være en del af 

grundlaget for Normer og vejledning 

for anlægsgartnerarbejde 

og for de projekterendes 

beskrivelser. 

Revisionen var ikke mindst 

nødvendig fordi der siden 

1984 er udkommet nye DS/ENstandarder 

og andre referencer 

som er en del af grundlaget 

for forskriften. Den tager 

også højde for den større betydning 

genbrugsmaterialer, 

geotekstiler og geoarmering 

har fået, og for at forbrændingsslagge 

og kulflyveaske 

kan bruges til jordindbygning. 

Desuden tages højde for at 

råstoffer nu er noget man skal 

spare på. Derfor satses der mere 

på at minimere gruslagene, 

bl.a. ved at indføre krav om 

måling af råjordens bæreevne 

(E-modul) med tilhørende 

De 125 cm høje, dobbelte vandpølser dæmmer stabilt vandet op. 

Digebrud og oversvømmelser 

hænder og bliver måske mere 

almindelige i takt med at havspejlet 

vil stige. Modforholdsreglen 

er tit at bruge sandsække, 

men det er langsomt og 

dyrt. Henning Gertz har derfor 

fundet på et system hvor en 

dobbeltpølse af kraftigt kunst- 

50 

komprimeringskrav. Dette krav 

bør også få betydning for befæstelser 

i grønne område. 

Komprimeringskravet kan 

varieres mellem de enkelte 

kontrolafsnit så det passer til 

arealanvendelsen og den senere 

belastning. Desuden kan 

man tage højde for at jordens 

varierende vandindhold påvirker 

komprimeringens effektivitet. 

Af samme grund indgår 

også vandafledning som en 

væsentlig del af jordarbejdet. 

I de nye forskrifter indgår nu 

også en udbudskontrolplan 

der bl.a. er rettet mod til- og 

frakørsel af jord, forurenet 

jord og komprimering. Denne 

plan skal udarbejdes af den 

projekterende, men viderebearbejdes 

af entreprenøren så 

den indgår direkte i hans arbejdsplan. 

Nu som før lægger forskrifterne 

vægt på at man får jordudligning, 

altså at afgravningsjord 

genindbygges. Skal jord 

føres ud af entrepriseområdet, 

anses det som udgangspunkt 

for forurenet med hvad dertil 

hører af test, dokumentation 

og myndighedskrav. 

Planum og skråninger skal 

VANDPØLSER ERSTATTER SANDSÆKKE 

stofmateriale rulles ud og 

pumpes op med vand. De bliver 

da 125 cm høje og kan 

klare et betydeligt vandtryk. 

Hydrema har - via den nyoprettede 

afdeling Hydrema 

Flood Defence - overtaget 

ACCEPTKRITERIER FOR KOMPRIMERING AF JORD 

Kohæsionsjord (ler): 95% af SP. 

Friktionsjord (sand/grus): 95% af VI. 

Kulflyveaske: 97% af SP. 

Forbrændingsslagge: 97% af VI. 

■ SP og VI står for henholdsvis standard Proctor og vibrationsindstampning. 

De er referenceværdier som komprimeringen i marken 

måles i forhold til. 

■ Komprimeringen måles ved hjælp af isotopsondemetoden. For 

aske og slagge anvendes dog sandefterfyldningsmetoden. 

■ Tallene gælder for jord ned til 2 meters dybde. Derunder lempes 

kontrollen 3-4 procentpoints. 

■ Kontrollen skal bestå af flere målinger fordelt jævnt i kontrolafsnittet. 

Kravene skal være overholdt for et gennemsnit af mindst 

5 målinger, og ingen måling må være over 3 procentpoint under. 

Den ny forskrift er primært rettet 

mod det tunge jordarbejde i 

vejanlæg. Foto: MT-Højgaard. 

Den mobile dæming lægges ud på Omø før de pumpes op med vand. 

både idéen og Gertz og udviklet 

er redskab der kan udlægge 

pølserne. Det monteres på 

Hydremas egen 900MPV redskabsbærer 

der samtidig bringer 

pumper og andet udstyr 

frem. Pølserne er 100 eller 200 

fortsat afleveres med en tolerance 

på ± 40 mm. Afvigelserne 

må ikke være ensidige, og 

der må ikke kunne opstå vandpytter. 

Skråninger må ikke afvige 

mere fra det forudsatte 

profil end 100 mm målt vinkelret 

på skråningsfladen. 

Udbudsforskrifterne er et system 

der for hver arbejdsdel 

indeholder vejledning, almindelig 

arbejdsbeskrivelse samt 

paradigmaer (idealbeskrivelser) 

for særlig arbejdsbeskrivelse, 

tilbuds- og beregningsgrundlag 

og tilbudsliste. Og nu 

også udbudskontrolplan. Systemet 

har visse ligheder med 

BIPS-systemet der også dækker 

grønne områder. sh 

KILDE 

Vejdirektoratet: Udbudsforskrift. Jordarbejde. 

Godkendt af Vejregelrådet 

7.6.2006. Ses på www.vejsektoren.dk. 

meter lange og samles med 

samlemuffer. Fem mand kan 

udlægge 5 km dæmning på 

blot fire timer. 300 meter af 

den mobile dæmning er lagt 

ud på Omø hvor den frem til 

foråret skal beskytte en truet 

kyst hvor flere huse før er blevet 

oversvømmet. 


Manøvredygtighed. Fleksibilitet. Kapacitet. 

John Deere 997 Zero Turn Pris kr. 141.500 

• 30 hk, 3-cyl. Yanmar dieselmotor 

• Vandkølet 

• Venderadius 0 cm 

• 152 cm rotorklipper med bagudkast 

• Kørehastighed 0-16,9 km/t 

John Deere 1565 Pris kr. 228.500 


• Hydrostatisk 2-pedal transmission 

• 4 WD 

• Kørehastighed 0-24 km/t 

• Differentialespærre 

• 183 cm rotorklipper med bagudkast 

John Deere 1600 WAM Turbo ll Pris kr. 419.000 


• Hydrostatisk 2-pedal transmission 

• 4 WD 

• Kørehastighed 0-24 km/t 

• Differentialespærre 

• 325 cm klippebredde 

Nellemann Agro AS 

Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand 

Telefon 43 73 64 00 

Telefax 43 73 71 62 

E-mail info@nellemannagro.dk 

www.nellemannagro.dk 


Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl. 

Billederne kan vise udstyr, der ikke er indeholdt i prisen.

gmPUBLIKATIONER 

Frodighed og livskraft 

Planteanvendelsen og projekterne er i fokus i 

Annemarie Lunds smukke og inspirerende bog 

om Jørn Palle Schmidt 

Det skal være frodigt, frugtbart 

og vitalt. Planterne 

skal gro kraftigt og hurtigt. 

Planteanvendelsen skal være 

robust, blomstrende, varieret 

og afspejle det lokale kulturlandskab. 

Derfor skal levevilkårene 

og især jorden være i orden. 

Derfor er træer i belægninger 

og enkelttræer i græs 

ikke rigtigt noget at samle på. 

Men om nødvendigt må man 

plante popler eller andet hurtigtvoksende 

for at få en hurtig 

effekt. Der skal gang i det 

grønne, men i en bevidst smuk 

og funktionel form der skaber 

et effektivt modspil til bygninger 

og veje. 

Hvem passer det på? Jørn 

Palle Schmidt naturligvis, landskabsarkitekt 

og forhenværende 

professor på Landbohøjskolen. 

Født 1923 er han af den 

generation hvor det hele begyndte 

med en praktisk gartneruddannelse, 

og hvor interessen 

og evnerne hurtigt førte 

ham til fagets projekterende 

side og siden til undervisning 

og forskning. 

Annemarie Lund har i sin 

bog med den velvalgte titel 

‘Jørn Palle Schmidt, grøn form, 

grønt modspil’ fortalt en del af 

52 

historien om Schmidt. Men 

den aktuelt vigtigste del, nemlig 

den måde som han bruger 

planter på i grønne anlæg. 

Hvordan han konsekvent og 

med stor viden altid tager afsæt 

i lokale forbilleder og 

dyrkningsgrundlaget. Noget 

mange moderne landskabsarkitekter 

kunne lære noget af. 

Som Annemarie Lund skriver: 

„En del af den nyeste 

landskabsarkitektur har løsrevet 

sig og helt uanfægtet låner 

plantningsforbilleder fra hele 

verden, forsøger at skabe 

plantebilleder uafhængigt af 

eller undertiden i direkte modstrid 

med det danske kulturlandskab 

og de bestemmende 

faktorer, klima, jord og vand 

samt planteegenskaber og 

plantesamfund.“ 

I kapitlet ‘Kompositoriske 

virkemidler’ beskrives tematisk 

hvordan Jørn Palle Schmidt udnytter 

kulturlandskabet som 

inspiration i sine projekter. Og 

i kapitlet ‘Tretten eksempler’ 

kan man se hvordan transskriberingen 

er foretaget. Inspirationen 

er i høj grad hentet fra 

G.N. Brandt og hans arvtager 

Aksel Andersen som Jørn Palle 

Schmidt havde et kortvarigt, 

Ulkerup 1973. Jørn Palle Schmidt til venstre. Foto: Agnete Muusfeldt. 

Det grønne modspil. Sorgenfrivang 1982. Foto: Agnete Muusfeldt. 

men meget betydningsfuldt 

samarbejde med som ung. 

Med vægten på de grønne 

former og det grønne modspil 

er det naturligt at billeder har 

stor vægt. Her trækker Annemarie 

Lund på de smukke fotografier 

som Agnete Muusfeldt 

- Jørn Palle Schmidts 

mangeårige partner - tog, især 

70’erne og 80’erne. Hun var en 

af fagets bedste fotografer. 

Bogens første kapitel handler 

om Schmidts egen have på 

husmandstedet i Ulkerup hvor 

han har boet siden 1965, udviklet 

haven og landskabet og 

udført forsøg, bl.a. i en ‘iagttagelsesskov’. 

Stedet og dets udvikling 

er ikke kun et godt eksempel 

på Schmidts principper, 

men afspejler også hans personlighed 

og arbejdsform. 

At bruge den private have 

for en personskildring er en 

metode som Lotte Möller bruger 

i sin ny bog om de de tre 

skånske landskabsarkiteker Per 

Friberg, Gunnar Martinsson og 

Sven-Ingvar Andersson, alle af 

Schmidts generation. Annemarie 

Lund går dog ikke ind i personskildringen, 

heller ikke selv 

om forlaget beskriver bogen 

som en biografi. Det er bogen 

ikke. Tilmed optræder Schmidt 

selv kun - diskret - på ét billede 

og aldrig med direkte citat. 

Bogen er mere en fagbog 

om planteanvendelse og en 

opsang i bedre planteskik set i 

en projektorienteret synsvinkel. 

En følge er at Schmidts 

arbejde med forskning i bl.a. 

frø- og klonkilder og Plant & 

Plej kun er sporadisk med, og 

at hele hans undervisningskarriere 

ikke er berørt. Desuden 

er kapitlet ‘Det landskabelige 

grundlag’ om bl.a. jordarbejdet 

overfladisk - men er måske 

af samme grund egnet for de 

arkitekter der læser bogen. 

Plantegningerne fylder ikke 

meget og er ofte blevet lovlig 

små. Ifølge Annemarie Lund 

bl.a. fordi tegnematerialet 

ikke havde det så godt længere. 

Med sit eksklusive præg har 

bogen heller ikke et layout der 

i mine øjne helt afspejler Jørn 

Palle Schmidts væsen. 

Det ændrer dog alt sammenikke 

ved at Annemarie Lunds 

bog er smuk og inspirerende, 

og at valget af den projekt- og 

plantemæssige indgangsvinkel 

er rigtig når man ikke vil skrive 

om det hele. Bogen er samtidig 

blevet et fagligt debatindlæg 

der går til forsvar for det 

frodige og frugtbare grønne 

miljø. Palles pointe. sh 

Annemarie Lund: Jørn Palle 

Schmidt. Grønt Form. Grønt modspil. 

Arkitektens Forlag 2007. 176 

sider. 24x29,7 cm. 375 kr. 

www.arkfo.dk. 


Store vindmøller i det åbne 

land - en vurdering af de 

landskabelige konsekvenser. 

Af Birk Nielsen Landskabsarkitekter, 

Planlæggere. Miljøministeriet, 

Skov- og Naturstyrelsen 

2007. 86 s. Kan ses på 

www.skovognatur. 

Baggrundsarbejde for et udvalgsarbejde 

om fremtidens 

vindmøller på land. Den fremlægger 

hvordan de store møller 

påvirker landskabet og prøver 

at fastlægge kriterier for 

møllernes placering. Der arbejdes 

bl.a. med landskabets egnethed, 

visuelle konsekvenszoner, 

forholdet mellem navhøjde 

og rotordiameter, opstillingsmønstre, 

forholdet mellem 

vindmølleområdet og forholdet 

til værdifulde landskaber 

og beskyttede områder. 

Golf, natur og friluftsliv. Af 

Bente Mortensen og Torben 

Kastrup Petersen. Dansk Golfunion 

2007. 44 s. Kan ses på 

www.dgu.org. 

Vejledning og ideer til hvordan 

natur- og friluftsinteresser 

bedst varetages når golfbaner 

planlægges, etableres og plejes. 

Vejledningen supplerer 

Miljøministeriets ‘Lokalisering 

af golfbaner’ der opererer på 

kommuneplanniveau. Den ny 

vejledning er på lokalplanniveau 

og henvender sig til myndigheder, 

folk der vil etablere 

golfbane og eksisterende golfklubber 

der vil gøre noget mere 

for natur- og friluftsliv. 

Byplanlægningens historie. 

Af Finn Kjærsdam. Aalborg 

Universitetsforlag 2006. 180 s. 

239 kr. www.auc.dk. 

Kjærsdams klassiker fra 1995 

i ny udgave med hårdt bind. 

Byplanlægningens udvikling 

gennmgås historisk på baggrund 

af den teknologiske, politiske, 

økonomiske og kulturelle 

udvikling. Derved forklares 

hvorfor byerne ser ud som 

de gør. Det kan ifølge bogen 

hjælpe os til at forstå vore byer 

bedre, give os en større oplevelse 

når vi færdes i byerne og 

give os en fornemmelse af 

hvad der bør værnes om. 

Bynære landbrugsområder 

i Hovedstadsregionen 2004. 

Af Jørgen Primdahl, Anne 

Gravsholt Busck, Casper Lindemann. 

Forest & Landscape Research 

Rapport nr: 37. Skov & 

Landskab, KU 2006. 93 s. 250 

kr. www.sl.kvl.dk. 

Belysning af den langsigtede 

udvikling i landbrug, landskab 

og bebyggelse i hovedstadsregionen. 

Baggrunden er interviews 

med 165 ejere i otte bynære 

områder i 2004 samt tilsvarende 

undersøgelser i 1984 

og 1994. Det konkluderes at 

planlovens landzonebestemmelser 

ikke er nok til at sikre 

åbne landbrugsområder op til 

regionens byer. Her ændres 

funktionerne markant fra 

landbrugs- til byrelaterede. De 

fysiske strukturer får også med 

tiden urban karakter. 

22 sikre spisesvampe. Af 

Torben Gang Rasmussen. Natur 

og Museum 1/2007. 36 s. 

www.nathist.dk. 

Skove, naturområder - og ind 

i mellem også parker - byder 

på spiselige fornøjelser, bl.a. i 

form af svampe. Natur og Museums 

nye hæfte beskriver 22 

nøje udvalgte og gode spisesvampe 

som ikke kan forveksles 

med giftige arter. 

Udbudsforskrifter for jordarbejder. 

Vejdirektoratet, 

Vejregelrådet 2006. 

Revision af forskrifterne fra 

1984 med opdateringer set i 

forhold til nye standarder og 

prøvningsmetoder. Desuden 

indgår en udbudskontrolplan, 

geoarmering er kommet med 

og der tages mere hensyn til at 

begrænse råstofforbruget, 

bl.a. via materialegenbrug og 

måling af råjordens bæreevne. 

Renhedscertificeret 

SANDKASSESAND 

med certifikat fra DTI 

Dansand har som første danske producent 

af sandkassesand certifikat for renhed. 

Samtidig er sandet certificeret som Faldsand ® . 

Kontakt Dansand A/S på 86 82 58 11 eller på 

www.dansand.dk 

MURATORI 

anlægger 

græs som en leg 

MURATORI 

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm 

Stor effekt 

Fra 64 til 92 HK 

Meget kompakt 

God kørerkomfort 

BCS VOLCAN 

klarer 

opgaverne 

SØNDERUP MASKINHANDEL 

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk 


A S

gmPUBLIKATIONER 

Fra venstre: Per Friberg, Gunnar Martinsson og Sven-Ingvar Andersson. 

Hven 2005. Foto gengivet fra bogen. 

Tre skånske mestre og 

deres haver 

Lotte Möller går tæt på personlighederne der 

afspejles i deres arbejder 

Per Friberg er fra 1920, Gunnar 

Martinsson fra 1924 og 

Sven-Ingvar Andersson fra 

1927. De tre ældre skånske 

herrer har alle været professorer 

i landskabsarkitektur med 

embeder i henholdsvis Alnarp, 

Karlsruhe og København. Og 

de har i snart en menneskealder 

præget landskabsarkitekturen 

både i Skandinavien og 

internationalt. De har fået anerkendelse 

for deres arbejde 

der er båret af både kunstnerisk 

sans, analytisk evne, godt 

materialekendskab og en humanistisk 

indgangsvinkel. 

I bogen ‘Tre mästare, tre 

trädgårdar‘ beskriver Lotte 

Möller de tre havearkitekters 

liv og værk. Det er ikke en metodisk 

beskrivelse eller forklaring 

af deres professionelle 

værk. Vægten ligger på deres 

forhold til de mindre privathaver, 

især deres egne, og de 

personligheder der står bag: 

Den reserverede og grundige 

Friberg der elsker de arkitektoniske 

grønne former og rum. 

Filosoffen og gartneren Andersson 

der elsker blomster og 

lynhurtigt fanger stedets potentiale. 

Æsteten og internati- 

54 

onalisten Martinsson med styr 

på både struktur og detaljer 

og ikke kan få hække nok. 

At haverne afspejler personligheden 

er en af Lotte Möllers 

pointer. Men haverne spejler 

også et fælles udgangspunkt i 

det skånske kulturlandskab og 

et ønske om at skabe spændende, 

varieret frodighed. Alligevel 

skal haverne ikke være 

natur. Havekunsten er forbindelsen 

mellem naturen og 

mennesket som Sven-Ingvar 

Andersson formulerer det. 

Det kan derfor heller ikke 

overraske at de tre professorhaver 

er fyldt med hække, 

formklip, eksoter og lysthuse 

og inviterer til besøg, selv 

Martinssons ganske lille have 

på Hven der spiller en særlig 

rolle i bogen. Et møde her den 

26. oktober 2004 mellem tre 

kollegaer og Lotte Möller er 

udgangspunktet for et af bogens 

kapitler. 

Skåningerne var i 50’erne 

opposition til den svenske ‘romantiske 

funktionalisme’ hvor 

landskabsarkitekturen skulle 

underordne sig den traditionelle 

svenske natur der ikke 

har alverden med Skåne at 

Havekunsten er forbindelsen mellem naturen og mennesket. 

Fra Sven-Ingvar Anderssons have. 

gøre. „Når nogen spørger til 

landskabsarkitekten bag værket, 

da ved man at det er mislykket.“ 

Sådan lyder en af de 

kendte citater fra stilens primus 

motor, Sven Hermelin. 

I 70’erne, hvor det smukke 

blev småborgerligt, kom Friberg, 

Martinsskov og Andersson 

selv under angreb fra de 

unge, men holdt fast i deres - 

uden at være de store ideologer. 

Martinsson, der anses for 

den bedste repræsentant for 

den internationale modernisme 

i svensk landskabsarkitektur, 

siger f.eks. selv at han ser 

sig som problemløser eller opfinder. 

Ikke som fortaler for en 

bestemt stil. Det er en holdning 

som Lotte Möller ikke deler. 

Og som de frodige og brugervenlige 

haver heller ikke 

helt afspejler. 

Bogen tegner billedet af meget 

dedikerede fagfolk en tid 

hvor der ikke fandtes målrettede 

uddannelser, og hvor der 

skulle særlig motivation til for 

at blive havearkitekt. De tre 

har alle gode minder fra og 

fine ord om 40’ernes og 50’ernes 

levende danske havearkitektmiljø. 

Det var især personi- 

ficeret i C.Th. Sørensen som 

Andersson endte med at efterfølge 

som professor på Kunstakademiets 

Arkitektskole. 

Også selv om han var forfærdet 

ved tanken og under sin 

prøveforelæsning besvimede 

tre gange. „Hele min krop 

sagde nej, og der skulle cognac 

til at at få mig på fødderne 

igen,“ siger Andersson til 

Lotte Möller der lakonisk skriver 

at C.Th. ‘hørte de mennesker 

som får det som de vil’. 

Forfatteren er bl.a. kendt for 

sin bog ‘Maryhill: en trädgård i 

Lund’ om sine forældres have. 

Hendes sprog er levende og 

præget af psykologisk indlevelse 

i de personer hun beskriver. 

Alt sammen støttet af en 

stærk billedside. Det gælder 

også den nye bog hvor fotografen 

Charlotte Gawells indsats 

spiller en stor rolle. Det er 

en meget læseværdig bog, og 

det svenske sprog er bestemt 

ingen hindring. sh 

Lotte Möller: Tre mästare, tre trädgårdar. 

Natur och Kultur 2006. 256 

s. 260 Skr. www.nok.se. Dansk bestilling: 

F.eks. www.plantarum.dk 

eller www.gad.dk. 


Luftbåren kvælstofforurening. 

Redigeret af Thomas 

Ellermann (red.). Danmarks 

miljøundersøgelser 2007. 86 

s.148 kr. Ses på www.dmu.dk. 

Mange næringsfattige naturområder 

og farvande har det 

dårligt på grund af det kvælstof 

der kommer fra luften. 

Bogen handler om hvordan 

kvælstoffet kommer op i luften, 

hvordan det transporteres 

rundt, og hvordan det atter 

falder ned på jorden. Den fortæller 

også at forureningen 

med luftbårent kvælstof er 

blevet mindre. 

Ecology and Management 

of Giant Hogweed. Af P. Pysek, 

M.J. W Cock, H.P. Ravn, 

W. Nentwig (red.). CABI Publishing 

2007. 352 s. 100 Euro. 

www.cabi.org. 

Resultater fra et tre-årigt EUprojekt 

med 40 forskere der 

giver deres samlede visdom videre 

om bjørneklo, herunder 

taxonomi, genetik, spredning 

og økologi, og om bekæmpelse 

af planten, mekanisk, kemisk 

og biologisk. Hans Peter 

Ravn fra Skov & Landskab har 

været medredaktør og flere af 

hans kollegaer har bidraget 

med indlæg. Det tidligere udgivne 

hæfte ‘Kæmpe-Bjørneklo 

- forebyggelse og bekæmpelse’ 

´refererer resultaterne 

fra projektet der også formidles 

på www.giant-alien.dk. 

AutoCAD 2007. Opdateret serie 

af lærebøger. Alle af Frede 

Uhrskov. Forlaget Uhrskov 

2006. www.bygnet.dk. Serien 

omfatter bl.a. 3D grundbog. 

(239 s.). 3D Øvelser til bygningstegning 

(56 s.). 2D Grundbog 

(524 s.). 2D Øvelser til bygningstegning 

(95 s.). 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

Ukrudt imellem fliserne? 

EnviroSAND udelukker uønskede vækster og hindrer myrernes hærgen 

Fra 1 mm 

fugebredde 

Natur & Stengrå 

se mere på www.lithomex.dk 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

EnviroSAND fejes ned i fugerne, 

- vandes derefter for at aktivere 

den organiske og bindende del. 

Det kan ikke være lettere... 

- og så er den tilmed Fleksibel, 

Forstærkende og Miljørigtig 

Tlf. +45 63 18 00 55 · Fax +45 63 18 00 26 

Email odense@lithomex.dk · www.lithomex.dk 


56 

FRA NATURKLAGENÆVNET 

By-land-afgørelse tillod reklame 

Med henvisning til naturbeskyttelseslovens forbud mod friluftsreklamer 

i åbent land sagde Københavns Amt nej til at 

opsætte en reklamevitrine på en buslæskærm på Strandvejen i 

Søllerød Kommune. Kommunen, der ønskede reklamen, klagede 

til Naturklagenævnet og anførte at der ikke var tale om 

land, men by hvor forbudet ikke gælder. Kommunen fik medhold. 

Nævnet slog fast at det ikke handler om land- og byzone. 

„Det afgørende er om området opleves som en del af et 

byområde eller som en del af det åbne land,“ vurderer nævnet 

der definerer alt andet end bymæssig bebyggelse som 

åbent land, også grønne landskabskiler i byområder. Alligevel 

blev omtalte sted erklæret som bymæssigt. Loven muliggør i 

øvrigt ikke at forbyde skilte der skæmmer. (Sag nr. 395, 2006). 

Spejderhytte bruges til skovbørnehave 

Spejderorganisationen FDF ejer en hytte som længe har været 

udlejet til skovbørnehave. Det ville Stenløse Kommune i 2005 

stoppe inden fem år da man efter planloven ikke må ændre 

bebyggelsers anvendelse i landzone. FDF ankede til Naturklagenævnet 

- og fik medhold på grund af kommunens nøl. 

Nævnet henviste bl.a. til at Gladsaxe Kommune siden 1987 bevisligt 

har lejet hytten til formålet uden klager, og at Stenløse 

Kommune ikke havde væsentlige samfundsmæssige begrundelser 

for at stoppe brugen som skovbørnehave. Hytten er 151 

m 2 og ligger på en 1,4 ha grund i et område som regionplanen 

udpeger som landskabeligt værdifuldt. (Sag nr. 414, 2007). 

Lov til nedknusningsanlæg i grusgrav 

En grusgrav søgte om lov til betonknusning indtil 2014 hvor 

gravetilladelsen alligevel udløb. Stenlille Kommune sagde nej 

af frygt for nabogener med støv, støj og tung trafik samt forurening 

af drikkevandet. Grusgravens ejer klagede til Naturklagenævnet 

og fik lov til at nedknuse op til 100 m 3 beton pr. 

dag, det halve af det ansøgte. Ejendommen ligger i et område 

som ifølge regionplanen er graveområde, men også har værdifuld 

natur og drikkevandsinteresser. Nævnet vurderede at 

generne ikke ville være så store, og at man jf. råstofloven skal 

tage hensyn til genbrug af byggeaffald. (Sag nr. 416, 2007). 

Habitatregler hindrede ny svinefarm 

Ribe Amt afviste at vedtage og offentliggøre et regionplantillæg 

med VVM-redegørelse for en ny svineproduktion. Ejendommen 

ligger op af naturbeskyttelsesområdet ved Nørholm 

Hede og Varde Å og afvander til Vadehavet der også er naturbeskyttelsesområde. 

Her forbyder regionplanen at forringe vilkårene 

for den flora og fauna områderne skal beskytte. Det 

ville svineholdet medføre i form af ammoniakdeposition, viste 

amtets tal. Derfor blev sagen stoppet, også selv om ejendommen 

ligger lige uden for beskyttelsesområdet. Amtet fik medhold 

i Naturklagenævnet. (Sag nr. 413, 2007). 

Skovstier blev lukket på grund af ørne 

Vestsjællands Amt ville lukke to blinde skovveje på ca. 900 meter 

i Iskælderskoven i tre år for at beskytte et ynglende havørnepar. 

Det blev påklaget af Friluftsrådet der anførte at ørnereden 

var sikret nok med naturbeskyttelsesloven der i privat 

skov kun tillader færdsel på veje og stier og kun i dagtimerne. 

Desuden var afstanden fra rede til nærmeste sti over 300 meter. 

Om ikke andet så burde kravet kun gælde i fuglenes yngletid, 

mente Friluftsrådet. Naturklagenævnet fulgte imidlertid 

amtets beslutning, bl.a. med den begrundelse at fuglene skal 

have 300-500 meters afstand, at de er sårbare hele året, og at 

stierne ikke var brugt ret meget. (Sag nr. 398, 2006). 

Antennemaster til mobiltelefoni. Scanpix/Christoffer Askman. 

Nye antennemaster i det åbne land 

Teleselskaberne er i gang med at indføre tredje generation af 

mobiltelefoni. Samtidig bliver forbrugerne mere forkælede og 

forventer total mobildækning. Derfor er flere høje master på 

vej i landskabet. Masterne på op til 42 meter kan tit ses på 

lang afstand og skæmme et landskab. Naturklagenævnet afvejer 

i hver enkelt tilfælde hensyn til dækningsgrad, økonomi 

og indgreb i de landskabelige og naturmæssige værdier, men 

praksis er restriktiv hvis der er tale om områder som er udpeget 

som særligt værdifulde eller hvis masterne påvirker sådanne 

områder, men selv står uden for. 

Ebeltoft Kommune havde tilladt en 42 m høj mast i landzone 

klos op ad et område udpeget som landskabeligt interesseområde 

og næsten upåvirket af tekniske installationer. Danmarks 

Naturfredningsforenings lokalkomite og en nabo klagede 

til Naturklagenævnet som ændrede tilladelsen til et afslag 

fordi en så høj høj mast ‘væsentligt vil påvirke oplevelsen af 

det omgivende landskab’. Det var ikke nok at masten stod relativt 

diskret, bl.a. på grund af bevoksning. 

Det hed bl.a. i begrundelsen: „Efter Naturklagenævnets 

praksis bør det så vidt muligt undgås at antennemaster placeres 

hvor de skæmmer oplevelsen af værdifulde naturområder. 

Masterne bør primært anbringes i tilknytning til bymæssig bebyggelse 

uden for sådanne områder. Alternativt kan antennerne 

integreres i eksisterende bebyggelse mv. inden for området. 

De kan bl.a. placeres på husskorstene, indbygges i flagstænger 

eller anbringes på lave master som skjules af bevoksning. 

Nævnet lægger herved til grund at det normalt er teknisk 

muligt at etablere sådanne løsninger og opnå en rimelig 

dækningsgrad.“ 

Samme kommune havde også tilladt en 36 meter høj mast i 

en landsby på kanten af et fredet område i Mols Bjerge. Også 

her gav Naturklagenævnet afslag på grund af ‘de tungtvejende 

landskabelige hensyn’. Samme udgang fik en sag hvor 

Brædstrup Kommune havde tilladt en 36 meter høj mast nær 

den fredede Mossø og et område udlagt som værdifuldt landskab. 

(Sag nr. 412, 2007). 


Model 722 - Z-Turn 

22 hk diesel 

incl. 155 cm rotorklipper, bagudkast, 

elektrisk højdejustering og 

Flip-Up for nem rengøring. 

Kr. 107.000,- 

Spar kr. 11.900,excl. 

moms 

FINANSIERING 1,9% 

Mange modeller: 

• Benzin/diesel 

• Front- eller 

midtermonteret 

• Fra kr. 48.000,- excl. moms 

Import 

2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611 . www.hafog.dk 

Sjælland: 

H.A. Fog, Brøndby ...................................................4396 6611 

Erco Industrimaskiner, Holbæk ................................5944 5986 

Minitraktorgården, Næstved ....................................5572 5376 

Bårse Maskinforretning, Præstø ..............................5599 3737 

Johannes Mertz, Nykøbing F.................................. 5485 3299 

Johannes Mertz, Nakskov........................................5492 1911 

Fyn: 

A.P. Motorcenter, Odense ........................................6395 5500 

SMK Kortegaard, Svendborg...................................6221 9445 

Landsdækkende lagerførende forhandlere: 

- vor mest 

populære 

model..! 

FRONTMONTERET 

Jylland: 

PN Maskiner, Haderslev...........................................7452 1027 

Brochs Maskinhandel, Uldum..................................7567 8008 

ABC Ikast, Ikast .......................................................9725 0900 

JB Motorservice, Holstebro .....................................9742 1066 

H. G. Enemark Århus, Risskov.................................8617 6577 

Almas Maskinforretning, Aalborg.............................9633 0300 

Almas Maskinforretning, Hadsund...........................9652 0300 

Almas Maskinforretning, Brønderslev ......................9645 0300 


BRANCHE 

EFLA er blevet en 

region i IFLA 

De to internationale landskabsarkitekterforeninger 

IFLA 

og EFLA er fusioneret. Danske 

Landskabsarkitekter er medlem 

i dem begge. IFLA står International 

Federation of 

Landscape Architects. EFLA står 

for European Foundation of 

Landscape Architects. Sidstnævnte 

er fra januar blevet 

‘European Region’ i førstnævnte. 

Præsident for European 

Region er Teresa Andersen 

fra Norge, mens Poul Børge 

Pedersen fra Danmark er 

blevet kasserer. www.efla.org. 

www.iflaonline.org. 

Firmaopkøb leder 

Cowi ind i bydesign 

Cowi, en af landets store rådgivende 

ingeniørfirmaer, har 

opkøbt trafik- og byplanlæggerfirmaet 

Sven Allan Jensen 

A/S der har 30 medarbejdere i 

Aalborg og Farum. Dermed 

sætter Cowi kurs mod at blive 

en mere komplet rådgiver 

hvor også byrum og byplanlægning 

er med. Med købet 

danner Cowi to nye afdelinger: 

By- og Landskabsdesign 

og Regional Udvikling samt 

Strategi og Fysisk Planlægning. 

Kloakmesterprøve 

fokuserer på PVC 

Kloakeringens materiale er i 

dag først og fremmest plast. 

Kloakmestereksamen er derfor 

revideret det seneste år, oplyser 

Teknologisk Institut, Rørcentret 

(Kloaktuelt 119/2007). 

Hvor man før trak lod om forskellige 

materialer, skal eksaminanten 

nu arbejde i PVC. 

Eleven skal opbygge et spildevandssystem 

og et regnvandssystem 

som - via spulebrønd eller 

nedløbsbrønd - tilsluttes en 

hovedledning i diverse materialer. 

Rørcentret mener dog at 

man også kunne arbejde med 

andre materialer og fortsætter 

derfor med at undervise i kloakarbejde 

med rør af PEH, ler, 

støbejern og rustfrit stål. Som 

noget andet nyt skal eksamen 

nu klares på én dag på 7 timer 

og ikke over to dage med henholdsvis 

6 og 4 timer. 

58 

Vildsvin i Lille Vildmose, et af de naturområder der ejes af Aage V. Jensens Naturfond. Foto: Jan Skriver. 

Aage V. Jensens Naturfond til dansk natur 

Ny målrettet dansk fond følges af 300 mio. kr. til vedligehold og formidling 

Aage V. Jensens Fonde er 

velkendt i dansk naturpolitik 

og landets største private 

jordejer der opkøber jord for 

at bevare naturen. I Danmark 

drejer det sig om 14.000 ha natur 

fordelt på 24 områder hvor 

de største er Lille Vildmose i 

Himmerland og Vejlerne mellem 

Thy og Hanherred. 

Fondene har hidtil bestået 

af to: Den ene er Aage V. Jensens 

Fond, en dansk fond stiftet 

i 1977 der støtter mindre 

projekter i Danmark og Grønland. 

Den anden er Aage V. 

Jensen Charity Foundation, en 

international fond stiftet i 

1980. Den er hjemmehørende i 

Liechtenstein og støtter projekter 

over hele verden, bl.a. i 

Skotland, Sydafrika, Costa Rica 

og Brasilien. 

Trods denne opdeling har 

de danske naturområder hidtil 

været placeret i Aage V. Jensen 

Charity Foundation. Nu er 

Når en licitation annulleres, kan det vindende 

firma få erstatning for den tid der er gået til 

at udregne tilbuddet. Det viser en principiel 

sag som Klagenævnet for Udbud afgjorde 19. 

januar (jf. www.klfu.dk). P. Jensen & Sønner 

vandt sidste år en offentlig licitation udbudt 

af Blåbjerg Kommune, nu Varde Kommune. 

Licitationen, der vedrørte et plejehjem i Nørre 

Nebel, blev imidlertid annulleret da sagen var 

så stor at den skulle have været sendt direkte 

de imidlertid placeret i den 

helt ny danske fond Aage V. 

Jensens Naturfond. Områderne, 

der svarer til 300 mio. kr., 

har fået følgeskab af 300 mio. 

kr. der blandt andet skal bruges 

til vedligeholdelse og formidling 

af naturområderne. 

”Den internationale fonds 

engagement i beskyttelse af 

dansk natur var blevet så omfattende 

at fondens bestyrelse 

fandt det naturligt at etablere 

en fond med 100 procent fokus 

på arbejdet i Danmark. Vi 

ønskede en styrkelse af kapaciteten 

bl.a. ved en kompetent 

dansk bestyrelse,” siger advokat 

Leif Skov, formand for fonden. 

Bestyrelsen består desuden 

af eks-minister, direktør 

Nils Wilhjelm, formand for Advokatrådet, 

advokat Sys Rovsing 

samt professor, prorektor 

ved Aarhus Universitet, Katherine 

Richardson Christensen. 

Naturfondens overordnede 

mål er - nu som før - at give 

danskerne mulighed for at opleve 

en rig natur nu og i fremtiden. 

Midlerne er naturgenopretning 

og naturbeskyttelse 

samt oparbejdelse og formidling 

af viden om naturen. 

Aage V. Jensens Fonde blev 

stiftet af tømrermester Aage 

V. Jensen der var personligt 

stærkt engageret i den frie natur 

og dens vilde dyr og fugle. 

Fra at være selvstændig tømrer 

midt i 1930’erne blev han i 

60’erne en af Danmarks førende 

bygherrer der bl.a. stod bag 

Hvide Hus hotelkæden og 

Lyngby Storcenter samt kontor- 

og boligejendomme over 

hele landet. Han trak sig ud af 

firmaets daglige virke i 1969 

og flyttede til en dal i Schweiz 

som han havde lært at kende 

da han som tømrersvend var 

‘på valsen’. Hele naturdanmarks 

onkel Aage døde i 1986. 

Læs mere på www.avjf.dk. sh 

Vinderen kan få erstatning når licitationen annulleres 

i EU-udbud. Firmaet gik til klagenævnet for 

at få dækket de 136.000 kr. man sagde det 

havde kostet at udregne tilbuddet. Og fik 

medhold, selv om erstatningen kun blev på 

75.000 kr. plus sagsomkostninger. Ifølge ankenævnet 

burde kommunen have vidst at sagen 

krævede EU-udbud ligesom nævnet fastslår 

at fejl ikke fritager bygherren for erstatningsansvar. 

Kommunen vil have det rådgivende 

firma Domea til at dække tabet. 


Have & Landskabsrådet fortsætter 

Aktiviteten er måske begrænset, men Have & Landskabsrådet 

fortsætter ufortrødent sit virke. En integration med Friluftsrådet 

er ellers undersøgt, men opgivet fordi Friluftsrådet 

vil fastholde sin position som en ren brugerorganisation. 

Det fremgik alt sammen af paraplyorganisationens 

repræsentantskabsmøde 9. marts. Have & Landskabsrådet 

vil nu i stedet forsøge at gå mere ind i den offentlige debat, 

bl.a. om de grønne områder der inddrages til byggeri. Desuden 

opretholdes den årlige ‘Grønne fags Dag’ der sidst 

blev holdt 2. marts om landskabets rolle i den urbane udvikling. 

Skovrejsning, trafikplanlægning og kirkegårde er 

nævnt som nye emner. Have & Landskabsrådet er også optaget 

i Byplanlaboratoriets repræsentantskab. Rådets formand 

er fortsat Ib Asger Olsen der i forretningsudvalget 

sekunderes af Erik Lund-Andersen og Else Mikkelsen. 

Hjælp til at lave en partnering-aftale 

Offentligt-privat samarbejde 

vinder indpas i kommunernes 

drift. Samkom har derfor udgivet 

vejledningen ‘Partnering 

på vejområdet - ved drift og 

vedligeholdelse. En vejledning 

til kommuner’. Den skal være 

med til at gøre det nemmere 

for kommuner at lave et udbud 

suppleret med en partneringaftale. 

Vejledningen, der 

er målrettet medarbejdere i 

teknik- og miljøforvaltninger- 

Der skal være plads til alle i folkekirken 

Kirkerne og deres omgivelser 

skal være mere handicapegnede, 

lyder det fra Kirkeministeriet. 

Det kan man læse i folderen 

‘Tilgængelighed i folkekirken’ 

som ministeriet har sendt 

til alle menighedsråd. Ministeriets 

hjemmeside www.km.dk 

er samtidig udvidet med afsnittet 

‘Tilgængelighed i folkekirken’. 

Her kan menighedsråd 

tjekke kirkens og kirkegårdens 

tilgængelighed, få et overblik 

over alle de tilgængeligheds- 

ne, er bygget op omkring udbudsportalens 

trin for trin-vejledning 

og uddyber de trin 

hvor der skal tilføjes noget 

særligt om partnering. Samkom 

har også lavet en informationsfolder 

målrettet politikere 

og andre beslutningstagere 

i kommunen. Man kan se 

vejledningen på www.samkom.dk 

hvor der også er eksempler 

fra kommuner med 

partnering-erfaring. 

regler der findes og få konkrete 

anvisninger til at øge tilgængeligheden, 

f.eks erstatte 

perlegrus på kirkegårdens stier 

med en mere fast og jævn belægning 

eller lave en rampe 

op til kirkedøren. Ministeriets 

initiativ er sket i samarbejde 

med Statens Byggeforskningsinstitut. 

Baggrunden er bl.a. at 

de fleste af landets 2.300 kirker 

er bygget i middelalderen 

hvor man ikke tog hensyn til 

kørestole eller rollatorer. 

Traktorer Græsklippere 

KNIKMOPS 

Pladevibratorer Skovle Minilæsser 

Knikmops 130 med laserafretter, nemt og hurtigt... 

Henviser til nærmeste forhandler på 

telefon 58 11 13 14 

www.landlord-dk.com 


Nye manualer for byggehåndværket 

Dansk Byggeri fokuserer på grænsefladerne mellem bygningsdelene, 

men har endnu ikke taget terrænarbejder med 

Med fem nye faglige manualer 

for arbejde med 

beton, mur, træ, letklinker og 

maling har Dansk Byggeri taget 

et initiativ for at forbedre 

kvaliteten i byggehåndværket. 

Terrænarbejder udendørs er 

dog ikke medtaget. Manualerne 

får derfor ikke betydning 

for anlægsgartnere - i hvert 

fald ikke i første omgang. Det 

er dog ifølge Dansk Byggeri 

tanken at supplere med yderligere 

manualer så man hen ad 

vejen får et sammenhængende 

tolerancesystem. 

Manualerne har flere lighedspunkter 

med Danske Anlægsgartneres 

‘Normer og vejledning 

for anlægsgartnerarbejde’. 

For disse normer er 

Dansk Byggeris nye manualer 

en inspirationskilde, ikke 

mindst når man ser på den klare 

beskrivelse af målemetoder 

og den gratis, elektroniske formidling. 

60 

Initiativet fokuserer især på 

grænsefladerne mellem bygningsdelene 

og de entrepriser 

der er med i en byggesag. Det 

er her kvalitetsproblemerne tit 

ligger, oplyser Dansk Byggeri. 

F.eks. stemmer udfaldskrav for 

ét fag ikke altid overens med 

de efterfølgende fags indfaldskrav. 

Det er noget anlægsgartnere 

tit kan nikke genkendende 

til når de f.eks. overtager et 

jordarbejde. Manualerne skal 

som sådan ses som et supplement 

til eksisterende normer 

og standarder der har tendens 

til at beskrive bygningsdele og 

glemme helheden. 

Med sit udgangspunkt står 

de faglige tolerancer i centrum. 

Tolerancehåndbøger 

kaldes manualerne derfor også. 

Der opereres generelt med 

tre toleranceklasser: lempet, 

normal og skærpet. Hvilken 

der skal anvendes, fastlægges i 

projekteringen. Dansk Byggeri 

En af de mest enkle målemetoder til at kontrollere trægulves planhed. 

lægger da heller ikke skjul på 

at manualerne er en håndsrækning 

til de projekterende 

selv om de mest er henvendt 

til håndværkerne. 

Som grundlag for de opstillede 

tolerancer er der beskrevet 

en række måleregler (kontrolmetoder). 

De er enkle at 

udføre på pladsen og klart beskrevet 

og illustreret i modsætning 

til de komplicerede kontrolmetoder 

som de europæiske 

og danske standarder byder 

på, og som normalt kræver 

laboratorie-analyser. Målereglerne 

beskrives i hvert enkelt 

manual, men de i alt 59 kontrolmetoder 

er også oversigtligt 

samlet i en særlig håndbog. 

Manualerne hviler i et vist 

omfang på normer og standarder 

fra Dansk Standard, men 

suppleret med fagenes egne 

vurderinger hvor der ikke har 

været fastsat tolerancer før. 

Der er også eksempler på at 

der er fastsat nye tolerancer 

for at hæve standarden. 

„Tolerancehåndbøgerne 

kan efter Dansk Byggeris opfattelse 

blive et nyttigt værktøj 

for byggeriets parter til fremme 

af kvalitet og produktivitet 

i nybyggeriet. Det er endvidere 

vores håb at den afklaring 

som håndbøgerne giver, kan 

reducere omfanget af svigt og 

tvistigheder i byggeriet,“ hedder 

det i manualerne. 

Manualerne skal efter planen 

løbende udvikles. Derfor 

håber Dansk Byggeri også på 

løbende respons fra brugerne. 

For at sikre at manualerne bruges 

så meget som muligt stilles 

de frit til rådighed på Dansk 

Byggeris videnportal 

www.bygviden.dk. sh 

Hvor går grænsen? Beton – in situ, 

elementer og montage. Tolerancer og 

kontrolmetoder. 

Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer 

/ Snedker / Gulv / Glasalufacader. 

Tolerancer og overfladespecifikationer. 

Hvor går grænsen? Murerfaget. 

Tolerancer for murværk og overflader 

Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. 

Tolerancer og overfladespecifikationer. 

Hvor går grænsen? Malerfaget 

Forudsætninger for malebehandling 

og kontrolmetoder. 

Hvor går grænsen? Måleregler og 

kontrolmetoder. 

Alle Dansk Byggeri 2007. 

Grundigere tilsyn 

af arbejdsmiljøet 

Med en justering af arbejdsmiljøreformen 

fra 1. april bliver 

screeningen af virksomhedernes 

arbejdsmiljø grundigere. 

Den omfatter nu alle væsentlige 

elementer af virksomhedens 

arbejdsmiljø, også det 

psykiske. Som noget nyt kan 

påbud med frist om formelle 

regler allerede ske i forbindelse 

med screeningen. Desuden 

udvides smileyordningen så 

virksomheder der har gennemgået 

den nye screening, får en 

grøn smiley hvis arbejdsmiljøloven 

ikke overtrædes. 

Dirckinck-Holmfeld 

stopper efter 24 år 

Efter 24 år stopper Kim Dirckinck-Holmfeld 

som ansvarshavende 

redaktør for fagbladene 

Arkitekten og Arkitektur DK 

og som direktør for Arkitektens 

Forlag. Forlaget udgiver 

bl.a. bøger om havekunst, senest 

den om J. Palle Schmidt. 

Ifølge forlaget vil Dirckinck- 

Holmfeld hellere fordybe sig 

som forfatter end gå ind i de 

strukturændringer forlaget 

forbereder. De vil øge direktørens 

administrative arbejde og 

gøre det mere internationalt. 

Brandts have skal 

bevares af venner 

En gruppe grønne fagfolk, der 

gerne vil bevare G.N. Brandts 

haves oprindelige kvaliteter, 

har samlet sig i ‘Brandts haves 

venner’. Brandt (1978-1945) 

var en af fagets helt store udøvere 

og planlagde bl.a. Mariebjerg 

Kirkegård der er med i 

den kulturkanon Kulturministeriet 

udgav i 2006. Brandt, 

der bl.a. var kommunegartner 

i Gentofte, boede selv i en tjenestebolig 

ved Ordrup Kirkegård. 

Her anlagde han en mindre, 

men berømt have opdelt i 

forskellige rum med hver sit 

plantesamfund med æbletræer, 

grøft, skov, græs. Huset 

blev revet ned i 1962, men haven 

findes stadig, om end i en 

noget slidt udgave med manglende 

urter og forvoksede træer 

og buske. Med i den ny forening 

er bl.a. landskabsarkitekt 

Hans Ove Pedersen der 

betegner haven som en uerstattelig 

kulturhistorisk perle 

af stor faghistorisk betydning. 


Et eksempel på en efterligning. Det er Kompans original øverst, og det 

franske firmas produkt nederst. Foto: Kompan. 

Kompan fik erstatning for kopiprodukter 

Efter næsten ti år ved en 

fransk domstol har den danske 

producent af legepladsudstyr, 

Kompan, fået 12 millioner kroner 

i erstatning. Det skyldes at 

det franske firma Proludic har 

kopieret Kompans design på 

gynger, vipper og andre legeredskaber. 

„Det er rigtig mange 

penge sammenlignet med 

de beløb virksomheder får tilkendt 

i Danmark. Her er erstatningerne 

urealistisk lave, så 

jeg vil håbe det smitter af herhjemme,“ 

siger advokatfuldmægtig 

Christina Type Jardorf 

til Politiken (28.2.07). 

Direktør for Danske Designere, 

Steinar Valade-Amland: 

„Virksomheder der ikke forstår 

værdien af egen innovation, 

har fået et vink med en vognstang 

om at de skal holde nallerne 

væk. Det er afgørende at 

man beskytter netop den slags 

komplekse design som Kompan 

er. Det er ikke bare farverige 

legeredskaber, men et 

meget gennemarbejdet koncept, 

hvor filosofi, pædagogisk 

viden, produktsikkerhed og 

æstetik spiller sammen,“ siger 

Valade-Amland. 

Kompan overvejer nu at 

rejse sag mod en række andre 

firmaer der efter Kompans opfattelse 

kopierer virksomhedens 

produkter. 

Stampe satser på sit eget navn 

Stampe A/S i Vissenbjerg på Fyn sælger ikke mere Swepacs 

pladevibratorer, men satser på komprimeringsgrejet under 

eget navn der fremstilles på en hollandsk fabrik. Swepac 

ønskede en partner der kunne sælge i hele Europa, hvilket 

Stampe ikke havde mod på. Stampe A/S blev grundlagt i 

1961 af Arne Stampe Knudsen hvis søn, Jack Knudsen, i dag 

er direktør for firmaet. Halvdelen af omsætningen består af 

stampere og vibrationsplader fra 50 til 700 kg. Resten kommer 

fra udlejning af skurvogne, pavilloner og containere. 

www.stampe.dk. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

LIPCO 

LIPCO 

RO ROTERENDE RO TERENDE UKRUD UKRUDTSJERN 

UKRUD UKRUD SJERN 

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt 

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig 

af mængde rives det sammen eller efterlades 

oven på arealet hvor det visner og dør. 

JORD/PARK/SNEMASKINER 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj 

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk 

Vi leverer til: 

Anlægsgartnere 

Kirkegårde 

Kommuner 

Offentlige anlæg 

Tilbud gives på 

planteleverancer. 

De er velkommen til at aflægge 

planteskolen et besøg. 

VEJENBRØDVEJ 25 - 2980 KOKKEDAL 

TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96 

vejenbroed-planteskole@mail.dk 


A 

S

Skov & Landskab byder på kogekaffe på Have & Landskab - på Selandia. Nu går de efter det samme mål. 

Professionsbachelorer i have og park 

Have- og parksektoren har 

hidtil manglet uddannelseniveauet 

professionsbachelor 

der ligger mellem den akademisk 

uddannede landskabsarkitekt 

og den mere praksisrettede 

uddannelse jordbrugsteknolog. 

Det er dér skovog 

landskabsingeniøruddannelsen 

ligger inden for skovog 

landskabsområdet. Manglen 

er blevet mere synligt i højkonjunkturen 

hvor sektoren 

vokser og der efterspørges 

flere medarbejdere på ledelses- 

og rådgivningsniveau. 

To initiativer er nu sat i gang 

for at skabe en professionsbachelor 

inden have og park. 

Det ene kommer fra Selandia- 

CEU. Det udviklingsarbejde, 

som skolen har indledt skal 

Forsker i udeskole 

og naturklasser 

De seneste ti år er udeskole og 

naturklasse begyndt at spille 

en stigende rolle i danske folke- 

og privatskoler, bl.a. gennem 

projektet ‘Skoven i Skolen’. 

Denne udvikling støttes 

nu af forskningsprojektet 

‘Udeundervisning og brug af 

grønne områder i skolen’ der 

skal give elever, lærere og pædagoger 

bedre muligheder for 

at udnytte grønne områder i 

den daglige undervisning. 

Projektet er en del af et samarbejde 

mellem Skov & Landskab 

ved Københavns Universitet, 

Friluftsrådet, Institut for 

Idræt og N. Zahles Seminarium. 

Det omfatter et 3-årigt 

ph.d.-projekt, der blev indledt 

i efteråret 2006, samt det supplerende 

projekt ‘Udeskole - 

Læringsmiljø nærmiljøet’. 

Ph.d.-projektet udføres af 

62 

være færdigt i august. Sigtet 

er at kunne åbne uddannelsen 

i 2008, oplyser studieleder 

Thorleif Madsen. Uddannelsen 

ventes at blive placeret i regi 

af CVU Sjælland som antages 

at blive en af de kommende 

professionshøjskoler som skal 

varetage udbuddet af en række 

mellemlange uddannelser. 

Uddannelsen, der indtil videre 

kaldes ‘Professionsbachelor 

i anlægsgartneri, park og 

landskab’ tænkes efter de 

foeløbige planer gennemført 

som en 1½-årig udvidelse af 

den eksisterende toårige uddannelse 

som jordbrugsteknolog. 

De 1½ år omfatter bl.a. 

praktik og bachelorprojekt. 

Udvidelsen begrundes med 

at fagets udvikling stiller større 

Peter Bendtsen. Nu i gang med at 

undersøge grønne områder kan 

udnyttes i undervisningen. 

Peter Bentsen der er cand. 

scient. i idræt og psykologi. 

Projektet består bl.a. af en 

spørgeskemaundersøgelse 

med landets folke- og privat 

skoler og udeskole- og naturklasselærere 

samt opfølgende 

casestudier med kvalitative 

interviews. Sigtet er at få en 

krav end teknologuddannelsen 

kan honorere. Der henvises 

bl.a. til branchens komplekse 

forhold hvor anlæg, natur 

og biologi skal forvaltes med 

moderne virksomhedsdrift, 

økonomi og mange love og 

regler. Hertil kommer at bachelor-nivaeuet 

er velkendt i 

det øvrige Europa og giver 

merit til videreuddannelse. 

Skov & Landskab har samtidig 

planer om en have- og 

parkingeniøruddannelse. Den 

tænkes udformet som en parallel 

til den skovog landskabsingeniøruddannelsen 

som Skov & Landskab i forvejen 

driver med succes. Initiativet 

er desuden inspireret af tilsvarende 

norske og svenske 

uddannelser. sh 

bedre forståelse for hvordan 

uderummet kan understøtte 

børns muligheder for læring, 

sundhed, naturforståelse, sociale 

kompetencer og aktivitetsniveau 

når dele af undervisningen 

flyttes fra klasseværelset 

og ud i naturen. 

„Vi studerer nærområder 

ved skoler for at undersøge 

mulighederne for udeundervisning. 

Vi vil gerne vide hvilke 

typer uderum der egner sig til 

forskellige typer undervisning. 

Hvad kan den lokale park for 

eksempel tilbyde? Hvordan 

skal den se ud hvis den skal 

være med til at fremme udeundervisning? 

Og vi vil også 

undersøge hvordan dialogen 

mellem folkeskolen og den lokale 

skovog parkforvalter 

kan fremmes“, siger professor 

Thomas B. Randrup fra Skov & 

Landskab der er vejleder i projektet 

og en af initiativtagerne 

til forskningsnetværket. 

Svogerslev er endt 

som SMCE Pitzner 

SMCE, der er navnet på fusionen 

mellem Svogerslev Maskincenter 

og Lift- og Materielgruppen 

Danmark, er nu blevet 

en del af Pitzner-gruppen 

der omfatter flere udlejningsfirmaer, 

nu også SMCE Pitzer. 

Ifølge Maskin- og Materielmagasinet 

var SMCE i dyb økonomisk 

krise, bl.a. fordi firmaet 

fik frataget forhandlingen af 

John Deere. Undervejs forlod 

den tidligere ejer af det velrenommerede 

Svogerslev Maskincenter 

firmaet sammen 

med flere medarbejdere. 

Volvo opkøber 

entreprenørgrej 

Volvo Construction Equipment 

satser med det nylige køb af 

vejmaskinafdelingen i det 

amerikanske firma Ingersoll 

Rand hårdt på at blive totalleverandør 

af entreprenørmaskiner. 

Afdelingen fremstiller 

tromler, asfaltudlæggere og 

andre maskiner til vejbyggeri 

foruden entreprenørmaskiner 

som teleskoplæssere og trucks. 

Det foregår på fabrikker i USA, 

Tyskland, Kina og Indien. Ingersoll 

Rand ejer også Bobcatmærket, 

men denne del af 

virksomheden er ikke med i 

handelen. Volvo kan heller ikke 

bruge selve navnet Ingersoll 

Rand. Volvo har tidligere i år 

overtaget det kinesiske mærke 

Shandong Lingong der også 

laver entreprenørmaskiner. 

BIB så på normer 

og uddannelse 

Brncheforening for Indendørs 

Beplantningsfirmaer (BIB) vil 

samarbejde med sin svenske 

søsterorganisation om fælles 

normer for pleje, vedligeholdelse 

og levering af indendørs 

beplantning. Det kom frem på 

foreningens generalforsamling 

22. marts. BIB overvejer også 

den svanske uddannelsesmodel 

hvor de ansatte uddannes 

gennem brevkurser. Og 

når en vis del er uddannet bliver 

virksomhederne certificeret. 

Foreningen er desuden 

med i et europæisk samarbeje 

med henblik på at definere 

krav til beplantning på arbejdspladser. 

Ny formand i foreningen 

er Ulrik Grønning som 

afløser Peter Fromberg. 



64 

KURSER & KONFERENCER 

APRIL 

European Tree Worker Certificate. 

Nødebo 4/4. 2750 kr. SL. 

Fælles udvikling i parkforvaltningen. 

Frederiksberg 15/4. 1200/ 

1600 kr. SL. 

Visionære regionale udviklingsplaner 

- og kommunernes rolle. 

Fredericia 12. april. DB. 

Den nye kommuneplan. Roskilde 

17-18/4. 4875-6500 kr. DB. 

Byens friluftsliv. København 23/ 

4. SL. 

Nye klatreteknikker. Nødebo 23- 

27/4. 8600 kr. SL. 

Træklatreinstruktørkursus. Auning 

23-27/4. 4800 kr. SL. 

Udbudsformer på vejområdet. 

Nyborg 24-25/4. 7550 kr. VEU. 

Det’ for børn. Legepladskursus. 

København 26/4. 2500 kr. AA. 

Teknik og miljø. Politisk Forum 

07. Ålborg 26-27/4. 3450-4300 kr. 

KL. 

Trekroner - den ny bydel i Roskilde. 

Roskilde 27/4. Gratis. LAF. 

Metropolen omkring Øresund. 

København, april. DB. 

MAJ 

Afløb, teori og praktik for tilsynsførende. 

Tåstrup 8-10/5. 

6700 kr. TIR. 

Videregående kursus i landskabskarakterkortlægning.København 

8-10/5 og 22-23/5. SL. 

Vejtransport og andre transportformer 

- i historisk perspektiv. 

København 10-11/5. 

Dansk Vejhistorisk Selskab. 400 kr. 

ub@vd.dk. 

Gynger på over 

fem meters højde 

Kompan lancerer kæmpegynger 

som er 5,30 m høje og kan 

svinge 360° i vandret plan. De 

fås med tre forskellige sæder: 

dæksæde, fugleredesæde og 

et stort net. Gyngerne, der er 

af galvaniseret stål, er et spændende 

alternativ til de traditionelle 

gynger som kun svinger 

frem og tilbage og typisk kun 

er 2,5 m høje. Man kan gynge 

alene, men sammen med en 

eller flere venner bliver udfordringen 

at koordinere bevægelserne 

så man gynger i samme 

retning og får mest fart på. 

www.kompan.dk. 

K A L E N D E R 

Fremtidens vintertjeneste. København 

10-11/5. 2495 kr. Nordisk 

Vejtekniskl Forbund og VEU. 

Strategisk Byfornyelse. Fredericia, 

14/5. DB. 

Nye skovog landskabsplantninger. 

Alnarp 23/5. 1200 kr. SL. 

JUNI 

Verden i Danmark - Locus iste. 

København 1/6. 2250/3000 kr. SL 

& Danske Landskabsarkitekter. 

Naturplaner i landbruget. 

Nødebo 4-7/6, 1-4/10 og 26-28/11. 

SL. 

Ro i sjælen - studietur til terapihave. 

Alnarp, Skåne, 5/6. 900/ 

1200 kr. SL. 

Status og fremsyn. Åben Land 

Konferencen 2007. Værløse 7-8/ 

6. 5000-6650 kr. SL og DB. 

Planloven i praksis. Middelfart 

13-14/6. DB. 

Nye hverdagsbyrum. København 

14/6. DB. 

Tur til det helt nye GeoCenter 

Møn. 15/6. LAF. 

Byer uden grænser. København 

18-19/6. SL. 

Studietur til tyske planteskoler. 

Juni. SL samt Fagus i Norge og Movium 

i Sverige. 

Bekæmpelse af hybenrose. Nødebo, 

august. 2200-2400 kr. SL. 

Naturpleje af lysåbne naturtyper 

- planlægning og udførelse. 

Jylland, august. SL. 

SEPTEMBER 

Kortlægning og planlægning af 

friluftslivet - nye metoder til 

den kommunale forvaltning. 

Nødebo 5/9. SL. 

Regler, begreber og 

spørgsmål om veje 

På Vejdirektoratets hjemmeside 

www.vejsektoren.dk er det 

nu muligt at slå op i en alfabetisk 

liste med begreber fra vejlovene 

og fra vejområdet i det 

hele taget og få en forklaring 

på hvilke regler der gælder, og 

hvad begreberne betyder. Et 

udpluk fra listen er bump, busstoppested, 

chikane, ekspropriation, 

erstatning. I listen indgår 

også en oversigtlig gennemgang 

af klageprocessen 

og parternes rettigheder. Desuden 

byder tjenesten på en liste 

med ofte stillede spørgsmål 

- FAQ’en. Den henvender sig 

til bl.a. borgere og sagsbehandlere 

i kommunernes vejafdelinger. 

Listen er udarbejdet 

af Vejdirektoratets Vejjuraafdeling 

der gennem en periode 

har noteret sig hvilke henvendelser 

fra borgere og vejmyndigheder 

de oftest får. Listen 

udbygges løbende. 

Danske Parkdage 2007: Park og 

natur, ét landskab - én forvaltning. 

Herning 10-12/9. 1800/5300 

kr. afhængig af antal dage. SL, 

KPN. 

Træklatreinstruktørkursus. Nødebo 

10-14/9. 4800 kr. SL. 

Bruger- og planteskoletræf. Årslev, 

Fyn, 20/9. DJF. 

Vand i byen - på vej mod lukkede 

kredsløb? København 25/9. 

1800/2400 kr. SL. 

Kortlægning og planlægning af 

friluftslivet. København, sept. SL. 

By og Land. Køge, september. DB. 

VVM i Kommunerne. Sept. DB. 

OKTOBER 

Nedskæring fra lift. Nødebo 9/ 

10. 2900-3700 kr. SL. 

Bytræsseminar 2007. Frederiksberg 

11/10. 1500/2000 kr. SL & 

Dansk Træplejeforening. 

Syn og skøn. Middelfart 23-24/10. 

BC. 

Miljøvurdering af planer. Vejle, 

oktober. DB. 

Den kreative by. Malmø, oktober. 

DB. 

NOVEMBER 

Rydning af større træer i parker 

og grønne områder. Nødebo 20- 

22/11. 5500-7200 kr. SL. 

AA Akademisk Arkitektforening. www.dal-aa.dk. T 3283 6900. 

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DJV Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU. www.agrsci.dk. T 8999 1900. 

KL Kommunernes Landsforening. www.kl.dk. T 3370 3370. 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.jordbrugsakademikerne.dk. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

Bryggebroen 

En vigtig grøn forbindelse 

Broer er med til at forbedre tilgængeligheden 

- også til de 

rekreative områder. Det gælder 

også Bryggebroen over 

Københavns sydhavn der er en 

vigtig brik i byens netværk af 

grønne stier. Broen er en trafikal 

genvej for gående og cyklende 

der skal til universitet, 

erhvervsområder og indkøbscentre, 

men bringer også det 

tætbebyggede Vesterbro nærmere 

Amagers grønne områder. 

Den 190 meter lange og 

7,5 meter brede bro er delt i 

en 2,4 meter bred gangsti og 

en 3,1 meter dobbeltrettet cy- 

Communication in Urbanised 

Forestry and Green-space management. 

Nødebo 26-30/11. 

11.500 kr. SL. 

Lokalplankvalitet og 

bykvalitet. Køge, nov. DB. 

Fokus på Kulturarv. Odense, november. 

DB. 

AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser - 

ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704. 

flemming@3f.dk. 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning: Se 

www.SL.life.ku.dk/efteruddannelse. 

Parkdiplom: Se www.life.ku.dk/ 

efteruddannelse. 

UDSTILLINGER 

Rørcenterdage. Teknologisk Institut, 

Tåstrup 13-14/6. TIR. 

Have & Landskab 2007. Slagelse 

29-31/8 2007. www.HL5.dk. Tlf. 

2217 0500. ksp@kvl.dk. 

MØDER 

Landskabsarkitekternes Forening. 

Generalforsamling, Roskilde 

27/4, kl. 18-20. 

Dansk Legepladsselskab. Generalforsamling, 

Lejre 16/5 kl. 16. 

www.dansklegepladsselskab.dk. 

kelsti. Gennemsejlingshøjden 

er 5,4 meter, men et fag midt 

på broen kan svinges til siden 

så også større skibe kan passere. 

Broen er belyst ved hjælp 

af et armatur placeret i håndlisten 

og oplyser dem der færdes 

på broen. ‘Broen er yderst 

elegangt i sin form set fra alle 

vinkler, og dens oplukkelighed 

er raffineret udtænkt’, siger 

f.eks. Foreningen for Hovedstadens 

Forskønnelse. Det er 

Dissing+Weitling og Grontmilj/ 

Carl Bro A/S der har tegnet 

broen med Københavns Kommune 

som bygherre. 


Landdistrikternes rolle i ny forskning 

Fødevareministeriet har uddelt 20 millioner kroner til fem 

forskningsprojekter der skal pege på hvordan landdistrikterne 

kan udvikles. Projekterne indgår i forskningsprogrammet 

‘Jordbrugs- og fødevaresektorens fremtidige rolle og udvikling 

i et regionalt perspektiv’ og løber 2007-2009. Vækst og 

erhvervsudvikling står i centrum, men ligesom hele landdistriktsprogrammet 

ses der også på kulturelle og sociale 

aspekter samt natur og landskab og miljø. Tiden vil vise hvor 

meget. Projekterne skal udføres af landets nye udvidede 

universiteter i samarbejde. 

DE 5 PROJEKTER 

Innovation i landbrugsrelaterede virksomheder i landdistrikter. 

Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns 

Universitet får 4,5 mio. kr. til at se nærmere på bl.a. de lokale 

drivkræfter bag innovation i landbrugsrelaterede virksomheder. 

Økonomisk vækst på landet. Copenhagen Business School og 

Københavns Universitet får 4,3 mio. kr. til studier af nye innovative 

måder at aktivere og udnytte lokale landskabsmæssige og 

kulturelle ressourcer på i udvalgte kommuner. 

Virkemidler i landdistriktspolitikken. Københavns Universitet 

og Aarhus Universitet får 5 mio. kr. til at vurdere effektiviteten af 

bl.a. tilskud til miljøvenligt jordbrug og forarbejdning af kvalitetsfødevarer. 

Jordbrugs- og fødevaresektorens udviklingsmuligheder i et 

regionalt innovationssystemperspektiv: Danmarks Tekniske 

Universitet og Aalborg Universitet får 4,1 mio. kr. til at belyse 

samspillet mellem erhvervsudvikling og hensynet til miljø, landskabsforvaltning, 

kulturelle og sociale værdier. 

Det multifunktionelle jordbrugslandskab – udvikling, policy 

og kommunikation: Københavns Universitet, Aarhus Universitet 

og Syddansk Universitet får 1,5 mio. kr. til at undersøge mål og 

midler i den offentlige forvaltning og deres landskabseffekter. 

Mere end 

blot maskiner... 

S&H Teknik A/S er importør af 

Vermeer produkter til det 

Danske og Norske marked. 

Vi tilbyder salg og service at 

bla. Vermeer, Cetco samt 

Sherrill fra vores 2 afdelinger i 

henholdsvis Tørring og Greve. 

S&H teknik A/S er ejet af det 

svenske Söder-berg & Haak 

AB. 

Fleksibel styrke... 

1 

2 

3 

1: BC 1000 XL 

2: SC 60 TX 

3: BC 150 

4: SC 352 


4 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hovedafdeling: Elektronvej 8 • 2670 Greve 

Service Jylland: Sønderbrogade 90 • 7160 Tørring 

Tel. 44 99 11 88 • Fax. 44 95 55 88 • www.shteknik.dk

Værdifulde træer på database 

340 historisk, kulturhistorisk eller botanisk interessante gade- og parktræer i 

København er registreret elektronisk som led i beskyttelsesstrategi 

Af Jette Møller Nielsen 

Kan man tænke sig København 

uden platantræet på 

Gråbrødretorv eller den ærværdige 

hestekastanje ved 

Den Tysk Reformerte Kirke i 

Gothersgade? Eller Ørstedsparken 

uden vandgran, pagodetræ 

eller tempeltræ? Hvad enten 

svaret er ja eller nej, så ville 

byen være en anden uden 

disse træer. Men hverken de 

eller andre kulturhistorisk værdifulde 

træer i det københavnske 

gade- og parkbillede er i 

dag beskyttet mod fældning. 

Et første skridt til at få beskyttet 

træer der kan kaldes 

værdifulde, fordi de betyder 

noget for et byrums helhed og 

vanskeligt kan erstattes, er at 

vide hvor de står. Det skridt er 

taget i og med at Vej & Park, 

Københavns Kommune, har 

kortlagt hvad der findes af 

værdifulde træer på Københavns 

gader og pladser og i de 

kommunale parker. Det er blevet 

til 340 træer som har en historie 

at fortælle og dermed 

en oplevelsesværdi som kan bidrage 

til hovedstadens kulturhistorie 

med en ny dimension. 

Kortlægningen fandt sted i 

66 

sommeren 2006, og resultaterne 

lagt ind i en GIS-baseret database. 

Dermed har Vej & Park 

(fra 1. april Center for Parker 

og Natur) et overblik over værdifulde 

træer i byen som ikke 

er beskyttet af fredning, betegnelsen 

‘bevaringsværdig’ 

eller andre foranstaltninger. 

Strategi for bytræer 

Registreringen er et led i en 

strategisk indsats for at synliggøre 

og beskytte træer i bymiljøet. 

En af årsagerne til at den 

blev foretaget netop i 2006, 

var at Vej & Park ved at overgå 

til et nyt elektronisk journalsystem, 

og det er uklart hvor 

mange oplysninger der skal 

overføres fra de gamle journaler 

til det ny system. 

Det fik parkplanlægger 

Klaus Hansen Petersen til at 

foreslå at de gamle papirer 

blev gennemgået for oplysninger 

om værdifulde træer, og 

at der blev uddraget så mange 

oplysninger som muligt så 

kommunens viden på netop 

dette område kunne bevares. 

Også fordi man i dag ikke i så 

høj grad som før kan forlade 

sig på mangeårige medarbejderes 

hukommelse om hvad 

der f.eks. er sket med et bestemt 

træ - der er simpelthen 

større udskiftning blandt de 

ansatte end førhen. 

Registreringsarbejdet har ud 

over en gennemgang af journaler 

bestået i at gennemgå 

anden relevant litteratur og i 

at søge på internettet for at 

finde omtaler af værdifulde 

træer i København. 

Københavns borgerrepræsentation 

vedtog i slutningen 

af 2005 en strategi for bevaring 

af værdifulde træer og 

karaktergivende beplantning. 

Den går ud på at der som led i 

lokalplanarbejdet skal udpeges 

bevaringsværdige træer 

og beplantning, og at der skal 

tages hensyn til sådanne træer 

og planter under bygge- og 

anlægsarbejdet så de ikke beskadiges. 

Kommunen kan forlange at 

bevaringsværdige træer ikke 

beskæres eller fjernes uden tilladelse. 

Det betyder at kommunale 

og private træer i dag 

er langt bedre sikret ved lokalplanlægning, 

byggeri, gårdsa- 

Hestekastanjen ud for Den Tysk Reformerte Kirke i Gothersgade skønnes at være 250 år og er et af 

Københavns ældste træer. Det er registreret som kulturhistorisk værdifuldt. Foto: Ulrik Kristensen 

neringer mv., end de var før. 

Træer der i denne sammenhæng 

kan få betegnelsen bevaringsværdige, 

er typisk 20-25 

år og kan leve lige så mange 

år til uden de store indgreb. 

Kriterier for registrering 

„Men tilbage er de træer som 

står på steder hvor omgivelserne 

ikke ændrer sig - på gader, 

pladser og i parker - og som 

måske også er værdifulde. Selv 

om de ikke kan beskyttes som 

bevaringsværdige i henhold til 

lokalplaner, kan det være at 

en registrering af dem på længere 

sigt kan føre til at de bliver 

beskyttet. I hvert fald ved 

man så hvor de står,“ siger 

Klaus Hansen Petersen der er 

uddannet gartner og landskabsarkitekt 

og har skrevet 

speciale om GIS-baseret registrering 

af træer. 

Han fik grønt lys til at kortlægge 

træerne i sommeren 

2006. Det blev besluttet at følgende 

typer træer skulle registreres 

og lægges i database: 

hæderstræer, dvs. træer 

plantet til ære for personer eller 

begivenheder, 

kulturhistoriske træer, dvs. 

gamle træer, måske det første 

eksemplar i Danmark, eller 

træer der historisk hører til et 

bestemt sted, 

botanisk sjældne træer, 

donationer, dvs. gaver til byen 

fra privatpersoner, firmaer, 

byer eller lande. 

„Kommunen har en særlig 

forpligtelse over for donationstræer. 

Giveren forventer jo 

ofte at det skænkede træ bliver 

stående til evig tid der 

hvor det blev plantet. Under 

alle omstændigheder er det 

vigtigt at passe godt på det og 

gøre opmærksom på det,“ siger 

Klaus Hansen Petersen. 

Detektivarbejde 

Han begyndte at gennemgå 

arkiverne, men det blev hurtigt 

klart at arbejdet ville blive 

mere omfattende end som så. 


Derfor blev skovbrugsstuderende 

Ulrik Kristensen ansat til 

selve det praktiske arbejde 

med at indsamle viden. 

Det var noget af et detektivarbejde 

at gennemgå de gamle 

journaler for værdifulde 

træer. Mange træer var opført 

i journalerne for de enkelte 

kommunale parker, mens andre 

var rubriceret som hæderstræer 

efter givere (f.eks. Arboretet 

i Hørsholm og Fonden for 

Træer og Miljø) eller under betegnelsen 

‘andre plantegaver’. 

Her kunne der f.eks. være 

gjort rede for behandlingen af 

en sag om tilladelse til at plante 

et hæderstræ, men selv om 

tilladelsen blev givet, er det 

ikke sikkert at træart og nøjagtigt 

plantested blev oplyst. 

I mange tilfælde skulle der 

derfor også en snak til med 

mangeårige nuværende og 

pensionerede gartnere om 

hvad de kunne huske. Eller en 

cykeltur til området for at finde 

ud af om et givet træ stadig 

fandtes i live. Ulrik Kristensen 

brugte hjælpemidler som digitale 

kameraer og håndholdte 

computere (pda) i sit registreringsarbejde, 

så data kun skulle 

lægges ind én gang. 

Oplysningerne om træerne 

er samlet i én intern GIS-baseret 

database. Her kan Vej & 

Parks ansatte hente oplysninger 

om træerne. Hvor det nøjagtige 

plantetidspunkt ikke 

kendes, skal træets alder skønnes 

og lægges ind i databasen. 

Gade- og parktræer 

Størstedelen af de kortlagte 

340 værdifulde træer befinder 

sig i byens parker, men der er 

dog også enkelte i gadebilledet 

som har overlevet den 

stress gadetræer er udsat for. 

Det ældste eksempel på sådan 

et gadetræ er nok den 

gamle hestekastanje (Aesculus 

hippocastaneum) ved Den Reformerte 

Kirke. Den skønnes 

at være mindst 250 år gammel 

og er rubriceret for sin kulturhistoriske 

værdi. Et af de mest 

spektakulære gadetræer er 

nok platantræet på Gråbrødretorv 

der er en almindelig 

platan (Platanus x acerifolia). 

Det er plantet omkring 1900. 

Det er også rubriceret som kulturhistorisk 

værdifuldt. 

I parkerne står mange botanisk 

interessante træer. F.eks. 

Ørstedsparkens vandgran (Metasequoia 

glyptostroboídes). 

Den er plantet i 1958 og er en 

gave i anledning af Køben- 

Tempeltræet i Ørstedsparken er 

registreret som en botanisk sjældenhed. 

Planteåret kendes ikke. 

Foto: Ulrik Kristensen 

havns Journalistforbunds 50 

års jubilæum i 1954. 

Om parkens pagodetræ 

(Sophora japonica) oplyser databasen 

at den kommer fra Arboretet 

i Hørsholm og er plantet 

i 1982. Om tempeltræet 

(Gingko biloba) er der ingen 

nærmere oplysninger. 

Et eksempel på et hæderstræ 

er den stilkeg (Quercus 

robur) som Eventyrernes Klub 

plantede i Langelinie-anlægget 

den 20. februar 1986 da 

klubbens stifter, forfatteren og 

grønlandsfareren Peter Freuchen, 

ville være fyldt 100 år. 

200 japanske kirsebær (Prunus 

x yedoensis), ligeledes 

plantet på Langelinie, er et eksempel 

på en blanding af donation 

og hæder. Træerne er 

doneret af den danske konsul i 

Hiroshima, Seiichi Takaki, i anledning 

af 200-året for H.C. 

Andersens fødsel i 2005. 

Interaktivt kort 

Det er tanken at databasen 

også skal lægges offentligt ud 

på nettet, men det er uklart 

hvornår det sker. Klaus Hansen 

Petersen fratrådte med udgangen 

af februar sin stilling som 

parkplanlægger i sektionen 

for parkudvikling under Vej & 

Park for at blive gartner på 

Christiansø. Dermed bliver det 

op til hans efterfølger at følge 

op på formidlingen af oplysningerne 

i databasen. 

Det er planen at der skal 

lægges et interaktivt kort ud 

på nettet. Her skal man dels 

kunne danne sig et overblik 


over hvor i kommunen der er 

værdifulde træer, dels kunne 

zoome ind på de enkelte bydele 

og endelig på de enkelte 

træer. Et klik på et træ skal så 

fortælle historien om netop 

det træ. 

„Det er det man kan i GIS i 

dag, men for at få databasen 

på nettet kræves der noget systemudvikling. 

Det er vi ved at 

lave, og vi håber at blive færdige 

i løbet af 2007,“ siger sektionsleder 

for parkudvikling i 

Vej & Park Jens Ole Juul. 

Planerne i Vej & Park er i 

samklang med at der andre 

steder i kommunen arbejdes 

med at skabe en ‘borger-GIS’ 

som - når den er færdig - vil 

sætte borgeren i stand til at 

finde de samme oplysninger 

som forvaltningen kan i dag, 

og på samme måde. 

Man kan også forestille sig 

at oplysningerne om de værdifulde 

træer formidles via MP3, 

sms og lignende. „Det er noget 

vi har talt om, men hvornår 

det kan ske, er uklart. Men 

da teknikken på disse områder 

udvikler sig så hurtigt, kan det 

måske komme før man aner,“ 

siger Jens Ole Juul. 

Når oplysningerne til sin tid 

kommer på nettet, vil kommunen 

meget gerne have, at folk 

kommer med tilbagemeldinger 

om hvad de kan huske om 

træerne, og også med oplysninger 

om værdifulde træer, 

som ikke er med i databasen. 

Øjenåbner 

Databasen bruges foreløbig internt 

i Vej & Park hvor den 

68 

ifølge Klaus Hansen Petersen 

har været en ‘øjenåbner’ for 

overgartnerne. „De er meget 

glade for at kunne se hvor der 

er værdifulde træer som der 

skal passes på. Nu vil de så gerne 

have at der også kommer 

skilte på de fysiske træer i parker 

og på gader,“ siger han. 

Databasen skal også indeholde 

oplysninger om træer, 

som doneres i forbindelse med 

træplantningskampagner i de 

forskellige bydele. I efteråret 

2005 var der en kampagne for 

at plante træer på Vesterbro. 

Den følges op med en tilsvarende 

kampagne i år på Nørre- 

Den 4. maj 2005 blev denne stilkeg (Quercus robur) på den britiske 

ambassades initiativ plantet i Churchill-parken af prins Richard, hertug 

af Gloucester, i anledning af 60-året for Danmarks befrielse. Ved siden 

af prins Richard står vicedirektør og byrumschef i Vej & Park Jon Pape. 

Stilkegen er rubriceret som hæderstræ. Foto: Klaus Hansen Petersen 

Platantræet på Grøbrødretorv er plantet omkring 1900 og er med til at give torvet dets særlige karakter. 

Det er registreret som kulturhistorisk værdifuldt. Foto: Ulrik Kristensen 

bro, og resultatet af kampagnen 

her registreres i databasen 

som det også er sket for Vesterbro. 

Går det som Klaus Hansen 

Petersen ønsker, vil registreringen 

på et tidspunkt blive udvidet 

til også at omfatte træer, 

der står på privat grund, men 

så tæt på gaden at de er med 

til at give karakter til bybilledet. 

„Det er en interessant tanke. 

Vi har jo i dag en GIS-registrering 

af alle vores 16.814 kommunale 

gadetræer med en 

række tekniske oplysninger 

om hvert enkelt træ, dets 

planteår og sundhedstilstand, 

beskæringsbehov osv. Hvor et 

privat træ dominerer det offentlige 

byrum, kunne det være 

nyttigt at have tilsvarende 

oplysninger om det som led i 

en helhedsplanlægning, men 

hvordan det kan ske, er ikke 

umiddelbart overskueligt. I givet 

fald har det lange udsigter,“ 

siger Jens Ole Juul. 

Folkestemning beskytter 

Klaus Hansen Petersen håber 

at de værdifulde træer han 

har registreret, også kan få en 

form for formel beskyttelse: 

„I dag er de ikke beskyttet. De 

kan blive hugget om den dag i 

morgen, hvis det skulle være. 

Så der må gøres noget for at 

tage hånd om dem. Men det 

er et åbent spørgsmål, præcis 

hvad der bør gøres og hvordan.“ 

„Selvfølgelig kan man sige, 

at bare det at synliggøre og 

markere træerne i gadebilledet 

er med til at beskytte dem. 

At give dem en historie ved at 

fortælle, hvorfor de er plantet 

og af hvem, beskytter dem 

endnu mere fordi det er med 

til at knytte borgerne til de enkelte 

træer. Men derudover 

kunne jeg godt ønske mig en 

formel beskyttelse,“ mener 

han. 

Jens Ole Juul mener at træerne 

i dag er delvis beskyttede, 

om end uformelt: „Folkestemningen 

er med til at beskytte 

træerne i København. Folk er 

positivt interesserede i at have 

en grøn by og mange træer, 

og trækampagnerne viser at 

de også er parate til selv at betale 

for at få flere træer.“ 

„I dag kan vi ikke gå ud med 

en motorsav uden at vi straks 

får en række henvendelser fra 

folk der vil vide, hvad vi har 

gang i. Vi har da også oparbejdet 

en praksis med at vi ikke 

fælder nogen træer uden at vi 

har fortalt om det i dagspressen. 

Så på den måde kan man 

sige at træerne er delvis beskyttet 

allerede i dag qua folkestemningen,“ 

siger han. ❏ 

FORFATTER 

Jette Møller Nielsen er journalist. Hun 

har bl.a. specialiseret sig i haver og 

landskabsarkitektur. 


Mød os på Bauma, stand F7/702/2 

The noble art of digging 

Med det rette værktøj kan du lave dine egne mesterværker. Som et håndled 

mellem gravemaskinen og skovlen giver den uovertruffen præcision, 

effektivitet og sikkerhed. Det, der tidligere ikke var muligt at udføre med en 

gravemaskine, kan man nu klare hurtigt og enkelt takket være ubegrænset 

rotation og tiltning op til 40° i to retninger – med engcon tiltrotator. 

Danmark: engcon Nordic ab, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg • Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk 

engcon Nordic ab Box 111, SE-833 22 Strömsund • Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28 

info@engcon.se • www.engcon.se 


www.syre.se

I 

2005 fik Københavns Kommune 

en gave bestående af 

200 japanske kirsebærtræer af 

sorten Prunus x Yedoensis. De 

er et eksempel på de donationer 

eller hæderstræer der anses 

som særligt værdifulde i 

kommunen. Træernes blomstring 

tegner også til at blive 

en ny begivenhed der fejres - 

lidt ligesom i Japan. 

Giveren er den danske honorære 

konsul i Hiroshima mr. 

Seiichi Takaki som ejer Takaki 

Bakery - en kæde af i alt 70 

bagerforretninger i Japan. En 

af specialiteterne i forretningerne 

er dansk wienerbrød. 

Det danske islæt plejes løbende 

idet danske bagersvende 

og konditorer hentes til Japan 

for en periode, ligesom japanske 

bagere kommer i praktik i 

Danmark. 

Mr. Takaki har i mange år 

næret en dyb hengivenhed for 

og følt stor tilknytning til Danmark. 

Kirsebærtræerne kan 

derfor ses som et symbol på 

denne følelse af samhørighed 

mellem japanere og danskere. 

Gaven blev givet i anledningen 

af H.C. Andersens 200 årsfødselsdag 

som blev fejret over 

det ganske land i jubilæumsåret 

2005. 

Et symbol på venskab 

Kirsebærtræerne er med let 

hånd strøet ud over Langelinieparken 

på strækningen fra 

Gefionspringvandet i syd til Søfartsmonumentet 

i nord. Den 

første blomstring i foråret 

2006 blev fejret ved en indvielsesceremoni 

med taler ved teknik- 

og miljøborgmester Klaus 

Bondam, Goodwill Ambassadør 

Peder Holm, som repræsenterede 

den japanske giver, 

og daværende japansk ambassadør 

i Danmark Mr. Gotaro 

Ogawa. Blandt gæsterne var 

Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth 

som er protektor for 

Dansk-Japansk Selskab. 

Trommegruppen Seido Taiko 

leverede en dundrende underholdning 

på deres originale 

japanske trommer, og en japansk 

kimonogruppe minglede 

med gæsterne og tog sig 

samtidig dekorativt ud i alt det 

grønne. For det VAR mere 

grønt end lyserødt den dag 

der var fastsat til fejringen af 

blomsterne! Efter en lang kold 

vinter 2005-2006 blev det lige 

pludselig meget mildt i vejret, 

70 

SAKURA 

HANAMI 

Kirsebærblomsterne fejres i 

Langelinieparken 

Af Helle Nebelong 

Vupti sprang alle 200 træer i blomst søndag den 7. maj 2006. Foto: Helle Nebelong. 

En kimonogruppe minglede rundt og tog sig dekorativt ud i det grønne. 15. maj 2006. Foto: Tim Henningsen. 


og vupti sprang alle 200 træer 

i blomst søndag den 7. maj 

2006 for stort set at være afblomstret 

den 15. maj hvor begivenheden 

blev fejret. 

Teknik- og Miljøborgmester 

Klaus Bondam sagde i sin tale 

som i høflighed over for den 

japanske ambassadør blev 

holdt på engelsk bl.a.: „A new 

annually event - sakura hanami 

- has reached Copenhagen 

thanks to a Japanese baker’s 

appreciation of many years of 

relations with Denmark. I am 

already looking forward to 

experience the flowering next 

year and it’s my hope, that a 

Danish Japanese cultural collaboration 

for the coming sakura 

ceremonies will develop.“ 

Den japanske ambassadør 

Mr. Ogawa sagde i sin tale som 

i høflighed over for den danske 

borgmester blev holdt på 

dansk bl.a.: „Jeg føler mig 

overbevist om at kirsebærtræerne 

vil blive et symbol på venskab 

mellem vores to nationer, 

og jeg vil tillade mig at foreslå 

at man måske fra næste år, når 

træerne blomstrer, kunne arrangere 

en eller anden slags 

venskabsbegivenhed som så 

kunne foregå under de smukt 

blomstrende træer.“ 

Kirsebærblomstkiggeri 

Og her er vi så fremme ved sagens 

aktualitet. I Japan fejres 

hvert år ‘Sakura Hanami’ som 

betyder ‘kirsebærblomstkiggeri’. 

‘Kirsebærblomstfronten’ - 

sakura zensen - følges på tv af 

millioner af japanere. De ser 

en uendelig skønhed i de 

pragtfulde og dog beskedne 

blomster som venter hele vinteren 

på at blomstre i al deres 

glans i det tidlige forår, blot 

for at afblomstre igen efter en 

ganske kort periode. 

I skrivende stund ser det ud 

til at ‘kirsebærblomstfronten’ 

fejer ind over København flere 

uger tidligere end sidste år. 

Men ingen tør med bestemthed 

sige hvornår myriaderne 

af blomsterknopper folder sig 

ud og bliver til en lavthængende 

lyserød sky over Langelinieparken. 

Når det sker står 

københavnerne på spring med 

picnictæpper som foldes ud 

under trækronerne på plænen 

ved søhelten Ivar Huitfeldts 

monument. Der er ingen tvivl 

om at kirsebærblomstringen 

har skabt basis for en ny københavnerbegivenhed. 

Kirsebærblomsterne er også 

værdsat af danskerne. Således 

skrev den danske digter Nis Petersen 

i forrige århundrede 

denne fine hyldest til deres 

vidunderlige blomstring: 

„Når kirsebærtræerne blomstrer/ 

det gør de i denne stund/ 

er det som jorden rækker/ 

himlen sin blomstermund.“ ❏ 

MERE INFORMATION 

Se reportagen fra den første sakura 

hanami ceremoni i Langelinieparken 

her: http://www.vejpark2.kk.dk/groen/ 

parker/byenblomstrer2006/hanamiraportage.htm. 

Læs om den japanske kulturtradition 

om kirsebærblomsterne på http:// 

en.wikipedia.org/wiki/Sakura. 

Takaki Bakery. Se http://www.takakibakery.co.jp/. 

FØLG MED PÅ 

www.vejpark.kk.dk hvor tidspunktet 

for blomstringen bliver offentliggjort 

når det indfinder sig. 

FORFATTER 

Helle Nebelong er landskabsarkitekt 

og Master of Public Management. 

Hun har eget konsulentfirma, bl.a. 

med opgaver inden for eventmaking, 

projekt og policyudvikling for Københavns 

Kommune. Hun er desuden 

formand for Dansk Legepladsselskab. 

Blomstringen varer kun ganske få dage. Foto: Helle Nebelong. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 ) 

leverer vi naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 140,- ............. 160,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 120,- ............. 140,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 130,- ............. 130,- 

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 

R o b u s te klippere 


TH 75 

Rækkevidde: 7000 mm 

Klippebredde: 1200 mm 

Egenvægt: ca. 1362 kg 

Pris: fra kr. 223.990,- 

GH 50 

Rækkevidde (fra midte): 5000 mm 


Egenvægt (afhængig af udstyr): 1270 kg 

Pris: fra kr. 188.400,- 

UH 46 

Rækkevidde (fra midte): 4600 mm 


Egenvægt inkl. ophæng: 780 kg 

Pris: fra kr. 195.350,- 

Læs mere på www.epoke.dk eller kontakt din lokale sælger: 

Salgschef: 

John O. Jensen 

Tlf.: 20 40 88 30 

joj@epoke.dk 

Jylland og Fyn: 

Kurt Antonsen 

Tlf.: 40 35 03 46 

ka@epoke.dk 

Sjælland og øerne: 

Søren Hansen 

Tlf.: 20 46 34 65 

sha@epoke.dk

CO 2 -lagring sælges 

til private kunder 

Barritskov ved Juelsminde - der 

har samme ejer som grøntsagsleverandøren 

Arstiderne - tilbyder 

en løsning til folk med 

dårlig CO 2-samvittighed. Barritskov 

kan årligt binde 3000 

tons CO 2-ækvivalenter der svarer 

til udledningen af drivhusgasser 

for 400 personer. CO 2bindingen 

opnås bl.a. ved at 

øge mængden af vedmasse i 

skoven og oversvømme drænet 

jord så den kan opbygge 

et større kulstoflager. I det 

åbne land vil man binde kulstof 

ved at plante levende 

hegn og træer samt etablere 

vedvarende græs. Fra 1. april 

2007 kan man tegne et årligt 

eller flerårigt kulstofabonnement. 

Barritskov forpligter sig 

til over for hver kunde at lagre 

en vis mængde CO 2-ækvivalenter 

til evig tid. Det tinglyses på 

ejendommen. Man kan selv 

vælge sin ‘kulstofportefølje’, 

dvs. om kulstoffet lagres i 

græs, hegn, vådområder eller 

træer. Og man kan besøge sit 

kulstof, både på internettet og 

i virkeligheden. 

72 

Det bynære landskab bliver 

mere urbaniseret 

Et af de undersøgte områder ligger lige syd for 

Sengeløse hvis byvækst har været behersket, og hvor 

der stadig er intensiv landbrugsdrift. Trods valmuer. 

Danmarksmesterskabet i 

TRÆKLATRING 2007 

27. OG 28 APRIL 

SØNDERMARKEN, FREDERIKSBERG 

Fredag 27. april 

Kl. 12 Ankomst. Geartjek. Gennemgang af discipliner. 

Kl. 14 Hurtigklatring og footlock (head to head). 

Lørdag 28. april 

Kl. 08 Arbejdsklatring - redning - kasteline. 

Kl. 12 Workshop. 

Kl. 14 Master Challenge. 

Kl. 16 Præmieoverrækkelse. 

Oplysning og tilmelding: 

Lars Nørholm, tlf. 2622 1150 

lars@noerholm.dk, 

Tage Rønne, tlf. 2725 9151 

ravnehus@mail.tele.dk, 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planlovens landzonebestemmelser er ikke nok 

til at sikre åbne landbrugsområder. I hvert 

fald ikke nær hovedstadsregionens byer. Her 

ændres funktionerne markant fra at være landbrugsrelaterede 

til at blive byrelaterede. De fysiske 

strukturer ændrer sig langsommere, men vil 

også med tiden få mere urban karakter. 

Det fremgår af Skov & Landskabs rapport ‘Bynære 

landbrugsområder i Hovedstadsregionen 

2004’. Jørgen Primdahl, Anne Gravsholt Busck, 

og Casper Lindemann har i 2004 interviewet 165 

ejere af landbrugsejendomme i otte bynære 

områder i hovedstadsområdet. Det gjorde de 

også i 1984 og i 1994, og kan derfor dække et 

længere tidsperspektiv. I undersøgelsen indgår 

også en analyse af 30 års byudvikling i de byer 

som de undersøgte områder grænser op til. 

Generelt er det produktionsorienterede fuldtidslandbrug 

på retur, mens den landbrugsmæssige 

arealanvendelse og husdyrhold ekstensiveres. 

I nogle områder ses desuden flere hobbyhusdyr 

som heste og får. Udviklingens fart veksler 

dog fra område til område. 

De nærliggende byer er samtidig vokset i alle 

30 år. Kun få af de undersøgte ejendomme er 

dog direkte berørt af byvæksten, men flere oplever 

at de er nær ved byen og betragter det 

som positivt. Der er desuden lidt færre jordejere 

end før som ser rekreativ færdsel på deres ejendom 

(!), men der er meget delte meninger om 

det giver ulemper eller ej. Bortset fra landbrugsbyggeri 

investeres der meget i byggeri, og der 

er flere og flere ejendomme hvor der drives erhverv 

der ikke har noget med landbrug at gøre. 

Håndklipper letter 

formklipningen 

Til faconklipning af taks, buksbom 

og andre vedplanter - 

topiary - har Bosch præsenteret 

den eldrevne klipper Isio. 

Den kun 600 gram tunge klipper 

bæres i én hånd. Den drives 

af genopladelige lithiumbatterier 

(kendt fra mobiltelefoner 

og bærbare computere). 

Dermed slipper man for 

ledninger uden at give køb på 

vægten. Driftstiden anføres til 

5 timer på en 40 minutters opladning. 

Til redskabet følger 

også et blad til kantklipning af 

plæner. Egenskaberne kan 

også gøre Isio interessant til erhvervsmæssig 

brug. 


Logo på bar jord og i læhegn 

Nyt systemisk middel der skal ud om foråret 

Logo er et nyt pesticid mod 

ukrudt. Det må bruges på 

udyrkede arealer, i læhegn 

samt i juletræer og nogle planteskolekulturer. 

Midlet, der er 

fra Bayer A/S, CropScience, er 

godkendt af Miljøstyrelsen i 

2006 og 2007 efter tre års test 

hos Det Jordbrugsfaglige Fakultet 

(Danmarks Jordbrugsforskning). 

Logo er et systemisk bladmiddel 

der optages af ukrudtets 

blade, men der er også en 

lille kortvarig jordvirkning der 

hæmmer spirende ukrudt. I 

kulturer skal midlet udbringes 

når ukrudtet er spiret frem, 

men før kulturens knopper 

bryder. Jordvirkningen kan 

være med til at holde ukrudtet 

nede, måske indtil kulturens 

blade når at lukke rækkerne. 

På udyrkede arealer kan man 

derimod sprøjte senere. 

Logos aktive stoffer er foramsulfuron 

og iodosulfuron 

der hører til de såkaldte ‘minimidler’. 

De virker ved at påvirke 

aminosyresyntesen. Efter 

ProEdge 

fra EverEdge 

• 2.5 meter længde for hurtig installation 

• Færre samlinger for stilrent udseende 

• Formes efter næsten alle 

kurver 

• ‘Heavy Duty’ 2.5mm tyk 

galvaniseret blødt stål 

• Føres i 75mm, 100mm, og 

125mm dybder 

• Længere og bredere spyd for ekstra stabilitet 

• Standard korrosionbestandig brun maling 

• Kan bestilles i andre RAL farver 

• Kan samles med EverEdge Classic 1 meter 

optagelsen standser væksten i 

løbet af få dage. Efter 10-15 

dage gulfarves de yngste plantedele 

og ukrudtet visner bort 

i løbet af de næste 2-4 uger. 

Midlet udsprøjtes når temperaturen 

er over 8°C, når der 

er udsigt til mindst to timers 

tørvejr og når der ikke er udsigt 

til nattefrost. Doseringen 

er 150 gram pr. ha med tilsætning 

af 2 liter LogoOil pr. ha. 

Det må ikke anvendes nærmere 

end ti meter fra vandmiljøet 

(vandløb, søer mv.). 

Midlet bekæmper en længere 

række af frøukrudt, græsser 

og tokimbladede arter, og 

har også en vis effekt på rodukrudt 

som kvik og agertidsel. 

Virkningen er dog mindre god 

på pileurt, storkenæb, ærenpris, 

agerstedmoder, gederams, 

hindbær og brombær. 

Midlet er beskrevet på middeldatabasen 

(www.lr.dk) og i 

Miljøstyrelsens oversigt over 

godkendte bekæmpelsesmidler 

(www.mst.dk). Se også 

www.bayercropscience.dk. 

Landskab og anlæg 

Jordbrugsteknolog 

- 2 årig videregående uddannelse 

..hvis du vil arbejde med: 

..konstruktion og projektering, 

jord og planter, landskab og natur, 

pleje- og driftsstyring, 

forvaltningplanlægning, formidling, 

rådgivning, ledelse, teknologi, 

IT, analyse og løsninger ! 

www.dcj.dk • dcj@dcj.dk 

Åbent Hus den 24. maj kl. 14-20, Damgårds Allé 5, 8330 Beder 

EverEdge kan nu tilbyde arkitekter 

og anlægsgartnere en mere effektiv 

løsning med stålkanter til større projekter 

EverEdge forhandler I Danmark: Milford, Industriparken 12, 2750 Ballerup tlf: 44 97 10 99 email: landskab@milford.dk 


74 

Gartner til Gråsten Slotshave 

Drømmer du om at arbejde i en romantisk landskabelig slotshave 

med en mangfoldig blomsterrigdom? 

Vi søger en dygtig og engageret kollega til vores gartnerteam. 

Du vil blandt andet komme til at arbejde med pleje af sommerblomster 

og stauder samt deltage i løsning af serviceopgaver 

i slotskirken, slotshaven og på slottet. 

Slots- og Ejendomsstyrelsen er en landsdækkende statslig ejendomsvirksomhed 

i Finansministeriet. Virksomheden forsyner staten med fremtidssikrede 

kontorarbejdspladser samt bevarer og nyttiggør statens kulturhistoriske 

slotte og haver. 

Læs hele stillingsopslaget på 

ses.dk/jobforum 

Faguddannet anlægsgartner 

eller person med lignende kvalifikationer søges snarest muligt til 

HAVREDAL GL. SKOLE 

Vi søger en person som underviser på vores grønne havelinie 

Som har solid gartnerfaglig baggrund. 

Som tænker miljøfagligt. 

Som har en god tålmodighed og et godt humør. 

Som er kreativ og tør tage initiativer og føre dem ud i livet. 

Som er engageret og kan indgå i et team. 

Som har kendskab til edb og IT (MS Office-pakken). 

Som frem for alt har lyst til at arbejde med unge. 

Vi kan tilbyde 

Et levende arbejdsmiljø under stadig udvikling. 

Mulighed for selv at sætte sit præg på jobbet. 

En grøn guide som miljøfaglig sparringspartner. 

Fuldtids arbejde. 

Et berigende miljø med dejlige unge mennesker. 

Løn ifølge overenskomst. 

Ansøgning med relevante papirer og referencer sendes til 

Havredal gl. Skole, Ulvedalsvej 32, 7470 Karup, att. centerleder 

Kirsten Fabian så vi har den i hænde senest 21.4.07. 

Der er ansættelsessamtaler i uge 17. 

Du er velkommen til at ringe efter yderligere oplysninger på 

8666 2268 / 2049 0025. Fra 29. marts til 11. april rettes henvendelser 

til souschef Pia Jakobsen på 2148 6278. 

Havredal gl. Skole er en selvstændig institution der gennem 10 år har 

udviklet og tilbudt en tre-årig helhedsorienteret Grøn Pedelmedhjælper 

Uddannelse for bogligt svage elever. Vi har pt. 25 elever der 

oplæres i alle former for pedelarbejde, dog med hovedvægten lagt på 

havepleje og håndværk. Eleverne støttes efterfølgende i komme ud 

på arbejdsmarkedet og at finde en beskæftigelse som servicemedhjælpere. 

Se www.hgs.dk. 

Mangler du 

arbejdskraft? 

HedeBaltic Latvidan SIA, 

som er HedeDanmark a/s 

lettiske datterselskab, tilbyder 

formidling af østeuropæisk 

arbejdskraft til virksomheder 

indenfor den grønne 

sektor i Danmark. 

Vi har gode erfaringer med 

rekruttering af lettisk og litauisk 

arbejdskraft til Danmark 

indenfor skovbrug, landbrug 

og relaterede erhverv. 

På baggrund af et traditionelt 

rekrutteringsforløb med 

interview af kandidaterne 

på engelsk, indhentning af 

referencer samt vurdering af 

faglige og personlige kvalifikationer 

udpeger vi egnede 

personer. Vi lægger vægt på 

at finde de rette kandidater 

og har derfor stor fokus på 

modenhed og indstilling til 

arbejdet. 

Vi tager ansvaret for hele 

processen omkring rekvirering 

af arbejdstilladelse, 

skattekort, kort introduktion 

til Danmark m.m. Din indsats 

er derfor begrænset. 

Rekrutteringsforløbet gennemføres 

af Morten Gaarde, 

som er dansker og bosat i 

Riga. 

For yderligere information 

kontakt Morten Gaarde på 

T: +371 2862301 eller på 

mga@hedebaltic.com 

Læs mere om os på 

www.hedebaltic.com 


Have & 

Landskab 

2007 

Slagelse 

29.-31. august 2007 

www.hl5.dk 

FAGETS FAGUDSTILLING 

 

 

 

 

 

 

Sele til hækklipperen 

Med en ny ergonomisk bæresele 

kan man undgå at overbelaste 

ryg, arme og skuldre når man 

f.eks. klipper hæk med en motorklipper. 

Selen, der er hængt i op 

et rygbåret metalstativ, gør samtidig 

maskinen lettere at styre og 

man kan klippe mere præcist. Selen 

er udviklet gennem et år efter 

henvendelse fra Holstebro Kirkegårde. 

Herfra forlyder det at 

medarbejderne er glade for selerne, 

selv om de også kalder dem 

usexede. www.jbmotorservice.dk. 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Vækstlag 

Jordforbedring 

Topdressing 

Dækbark 

Deklarerede, kontrollerede produkter 

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. 

Landsdækkende salg og service. 

SuperMuld ® 

Svær SuperMuld ® 

D-Gro A ® 

BaneMix 

BoldMix ® 

GreenMix ® 

Sphagnum 

Faldunderlag 

Harpet muld 

Fyr- og granbark 

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost 

Maskinydelser: 

Vertikalskæring 

Topdresning 

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen 

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk 


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16 

Licensnr. DK/3/1 

 

 

 

 

 

 

 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk

SE PRISEN 

24 hk Iseki TM 3240 

med frontlift, 4WD, 

hydrostatisk transmission 

og gasautomatik 

incl. fejemaskine og 

valseudlægger. 

Pris komplet nu kun 

185.000,- 

Ekskl. moms og lev. 

76 

Komfort og pålidelighed 

Club Car til alle 

trans portopgaver. 

F.eks. Carryall 294 

med 20 hk diesel, 

4WD, 40 km/t. 

Vejl. pris 

fra 110.000,- 


Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel. 

Handy knækstyret 

universalmaskine til 

professionelle. 

Stort redskabsprogram. 

21 hk. - 4WD 

Vejl. pris 

fra 69.500,- 


Traktorer 

til det tunge arbejde 

sommer og vinter 

Blandt professionelle er Iseki 

traktorer kendt som det mest 

pålidelige og driftssikre, der 

fi ndes. Og førerkomforten er helt 

uovertruffen. Der er mange 

modeller, som alle kan monteres 

med frontlæsser. 

Vejl. priser f.eks. 

46 hk. Fra 199.000,- 

23 hk. Fra 

83.500,- 

Ekskl. moms og levering 

Knækstyret 

redskabs bærer til 

krævende opgaver 

året rundt. 

37, 45 eller 60 hk. 

Vejl. pris 

fra 271.000,- 


2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25 • 

3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3480 Fredensborg, Søegaard Motor & Maskin teknik, 

48 48 05 18 • 2730 Herlev, J. Olander, 44 84 23 66 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 

• 4300 Holbæk, Park Skov Have Holbæk ApS, 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter, 59 51 53 58 • 

4700 Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 •4720 Præstø, Bårse Maskinforretning, 55 99 37 37 • 4840 

Nørre Alslev, Servicegården, 54 44 61 44 •5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 65 95 80 88 • 5672 Broby, 

KN-teknik, 62 63 29 30 • 6000 Kolding, Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6100 Haderslev, Malle Skov og Have, 

74 53 53 83 • 6200 Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa ApS, 74 62 39 44 • 6400 Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & 

Have Maskiner, 74 43 40 50 •6760 Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, 75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave 

& Plæneklipperservice, 75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel, 

75 67 80 08 •7400 Herning, A. Flensborg, 97 12 63 00 • 7430 Ikast, ABC - IKAST A/S, 70 27 30 33 • 7500 Holstebro, 

JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted, HN Maskiner, 96 17 05 55 • 7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning, 

97 58 40 08 • 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus A/S, 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 

86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33 03 00 • 9560 Hadsund, Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 

Brønderslev, Almas Brønderslev, 96 45 03 00 

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S 

Tlf. 76 73 11 33 . www.hcpetersen.dk 

Business to Business www.btob.dk 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Ændringer vedr. abonnement 

ring venligst 3386 0861

3 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?