26.07.2013 Views

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

To sorter og en frøkilde<br />

af kalifornisk gedeblad<br />

Lonicera ledebouri tåler både blæst, skygge og<br />

tørke. 40 års fremavl har resulteret i de to kloner<br />

‘Vian’ og ‘Belo’ og frøkilden Ledori<br />

Af Arne Kronborg<br />

Allerede i 1960’erne havde<br />

Lonicera ledebourii (kalifornisk<br />

gedeblad) vist sig velegnet<br />

til underplantning i læhegn<br />

og læbælter. Den tåler<br />

stærk vind på steder hvor<br />

mange andre buske lider skade,<br />

også ved vestkysten. Den<br />

tåler både skyggen og konkurrencen<br />

om vand og næring fra<br />

omkringstående træer. Den tåler<br />

tørke - og den vokser hurtigt<br />

og får dermed hurtigt effekt<br />

i et læhegn.<br />

Men der var ét problem:<br />

Planten var ikke altid lige<br />

hårdfør mod frost. Det betød<br />

at lævirkningen her og der forsvandt<br />

i et par år, når buskene<br />

frøs tilbage selv i normale danske<br />

vintre.<br />

I læplantningsforsøgene på<br />

Statens Forsøgsstation Studsgård<br />

havde man tidligere afprøvet<br />

kloner af L.involucrata<br />

(intet dansk navn) og L.i.forma<br />

serotina. Med samme resultat:<br />

gode buske til læplantningen<br />

bortset fra frostførheden som<br />

var svingende.<br />

Klonen ‘Vian’<br />

Derfor blev der i 1969 ved Statens<br />

Forsøgsstation Hornum<br />

plantet 52 kloner af løvfældende<br />

buske af Lonicera, heriblandt<br />

fire kloner af L.ledebourii<br />

og en klon af L.involucrata<br />

forma serotina. Af de fire<br />

kloner fra L.ledebourii kom<br />

en fra Statens Forsøgsstation<br />

Studsgaard hvis materiale i sin<br />

tid var skaffet fra Arboretet i<br />

Hørsholm. To kloner kom fra<br />

planteskoler der også kendte<br />

til frost-problemet, og endnu<br />

en klon var fra Arboretet.<br />

Prøvedyrkningen afslørede<br />

store forskelle mellem klonerne<br />

på alle områder. Samlet set<br />

lå L.involucrata f.serotina højest,<br />

men da den havde den<br />

næstdårligste overvintring,<br />

valgte man i stedet den klon<br />

af L.ledebourii der havde den<br />

bedste overvintring og den<br />

10<br />

næsthøjeste samlede vurdering.<br />

Den fik navnet ’Vian’.<br />

Det er en kraftigtvoksende<br />

sort der kan blive tre-fire meter<br />

høj og bred på seks år, efter<br />

ti år ikke meget større. Den<br />

har store blade, 8-12 cm lange.<br />

Det mørkegrønne løv er tæt<br />

og fyldigt. Blomsterne er gullige,<br />

rørformede og ikke særligt<br />

prangende. Bærrene er sorte.<br />

Klonen ‘Lebo’<br />

Hermed var problemet med<br />

frosten løst tilfredsstillende,<br />

men det viste sig snart at busken<br />

blev lige stor nok til formålet.<br />

Man ønskede sig en lidt<br />

mindre plante som gerne måtte<br />

få flere blomster og dermed<br />

flere bær.<br />

En ny udvælgelse resulterede<br />

i sorten ’Lebo’ som vokser<br />

knapt så kraftigt og kun sjældent<br />

bliver mere end tre meter<br />

høj og bred. Grenene er grove<br />

og stive, og busken har en tæt<br />

forgrening. Blomsterne er lange,<br />

rørformede, gule til svagt<br />

rødlige. Blomstringen begynder<br />

i juni og varer cirka otte<br />

uger. Hen mod afblomstring<br />

udvikles bægerbladene der bliver<br />

store og kraftigt røde -<br />

som en flot baggrund for de<br />

modne sorte, glinsende bær.<br />

Frugter og bægerblade bliver<br />

på busken til omkring 1. oktober.<br />

Hvad angår hård- og vindførhed<br />

har ’Lebo’ egenskaber<br />

som ’Vian’.<br />

Frøkilden Ledori<br />

Så var vel alle glade? Ikke helt.<br />

I begyndelsen af 1990’erne<br />

kom kravet om en større variation<br />

i plantematerialet til<br />

landskabsformål, og det blev<br />

besluttet at etablere en frøavl.<br />

Det skete på trods af at californisk<br />

gedeblad oprinder i det<br />

vestlige USA, og dyrket materiale<br />

derfor ikke anses for naturvenligt<br />

i Danmark. På dyrkede<br />

arealer er der dog registreret<br />

selvsåning.<br />

Lonicera ledebourii ’Lebo’ har et tæt forgrening, som dækker jorden<br />

godt og giver et godt læ. Frugterne er bær der bliver sorte når de er<br />

modne og er omgivet af røde højblade. Fotos: DJF, Årslev.<br />

Der blev udvalgt yderligere<br />

13 kloner - væsentligst fra det<br />

samme grundmateriale som de<br />

tidligere udvælgelser - samt<br />

tre kloner fra frøplanter der<br />

var fremkommet med selvsåning<br />

i klonsamlingen.<br />

De er således alle forskellige:<br />

nogle fra Arboretet, nogle fra<br />

planteskoler, nogle fra naturindsamlinger<br />

samt spontane<br />

frøplanter fra forsøgsstationerne<br />

i Hornum og Årslev. Ud fra<br />

dette materiale er der etableret<br />

en frøkilde der har fået<br />

navnet Ledori.<br />

Planterne fra frøkilden er<br />

oprette buske med kraftig<br />

vækst. Højden varierer fra 2,5<br />

til 4 meter, sjældent højere, og<br />

ofte næsten samme brede. Buskene<br />

har en tæt forgrening,<br />

der giver et effektivt dække af<br />

jorden. Bladene er store, 8-12<br />

cm lange, ret grove, fra lys- til<br />

mørkegrønne. Blomsterne er<br />

gulligt røde, rørformede.<br />

Blomstringen sker i en lang<br />

periode fra juni til hen i august.<br />

Bestøvningen sker ved insekter,<br />

væsentligst bier. Frugterne<br />

modner fra august til<br />

hen i oktober. Frugterne er<br />

store bær der ved modning er<br />

sorte. De er omgivet af højblade,<br />

der ofte farves røde, når<br />

frugterne modner. Frugterne<br />

sidder kun kort tid på busken<br />

efter modenhed.<br />

Meget normalt<br />

De første forsøg med Lonicera<br />

ledebourii fandt som nævnt<br />

sted i 1960’erne, og nu - cirka<br />

40 år senere, foreligger to sorter<br />

og en frøkilde.<br />

Er det et tilfredsstillende resultat<br />

af så mange års forskning?<br />

„Det er fuldt tilfredsstillende<br />

og nok meget normalt for den<br />

slags arbejde. Det er derfor vi -<br />

f.eks. i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 1, 2007 side<br />

6 - beder om at faget har forståelse<br />

for at dette arbejde tager<br />

tid,“ forklarer Poul Erik<br />

Brander, tidligere forskergruppeleder<br />

ved Danmarks Jordbrugsforskning,<br />

nu Det jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet<br />

ved Aarhus Universitet.<br />

Brander påpeger at flere opgaver<br />

er løst i perioden: „Første<br />

opgave var frostførheden.<br />

Da dette problem var løst, ønskede<br />

man en mindre busk -<br />

og det fik man. Derefter ønskede<br />

man en bredere genetik,<br />

og den har man fået med<br />

frøkilden. Så tiden er gået,<br />

men vi har løst de opgaver der<br />

er stillet undervejs.“ ❏<br />

KILDER<br />

Meddelelse nr. 1581, Statens Planteavlsforsøg,<br />

1981.<br />

Interview med Poul Erik Brander, januar-februar<br />

2007.<br />

FORFATTER<br />

Arne Kronborg er freelance journalist<br />

med speciale i det grønne område.<br />

GRØNT MILJØ 3/2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!