3 - Grønt Miljø
3 - Grønt Miljø
3 - Grønt Miljø
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
To sorter og en frøkilde<br />
af kalifornisk gedeblad<br />
Lonicera ledebouri tåler både blæst, skygge og<br />
tørke. 40 års fremavl har resulteret i de to kloner<br />
‘Vian’ og ‘Belo’ og frøkilden Ledori<br />
Af Arne Kronborg<br />
Allerede i 1960’erne havde<br />
Lonicera ledebourii (kalifornisk<br />
gedeblad) vist sig velegnet<br />
til underplantning i læhegn<br />
og læbælter. Den tåler<br />
stærk vind på steder hvor<br />
mange andre buske lider skade,<br />
også ved vestkysten. Den<br />
tåler både skyggen og konkurrencen<br />
om vand og næring fra<br />
omkringstående træer. Den tåler<br />
tørke - og den vokser hurtigt<br />
og får dermed hurtigt effekt<br />
i et læhegn.<br />
Men der var ét problem:<br />
Planten var ikke altid lige<br />
hårdfør mod frost. Det betød<br />
at lævirkningen her og der forsvandt<br />
i et par år, når buskene<br />
frøs tilbage selv i normale danske<br />
vintre.<br />
I læplantningsforsøgene på<br />
Statens Forsøgsstation Studsgård<br />
havde man tidligere afprøvet<br />
kloner af L.involucrata<br />
(intet dansk navn) og L.i.forma<br />
serotina. Med samme resultat:<br />
gode buske til læplantningen<br />
bortset fra frostførheden som<br />
var svingende.<br />
Klonen ‘Vian’<br />
Derfor blev der i 1969 ved Statens<br />
Forsøgsstation Hornum<br />
plantet 52 kloner af løvfældende<br />
buske af Lonicera, heriblandt<br />
fire kloner af L.ledebourii<br />
og en klon af L.involucrata<br />
forma serotina. Af de fire<br />
kloner fra L.ledebourii kom<br />
en fra Statens Forsøgsstation<br />
Studsgaard hvis materiale i sin<br />
tid var skaffet fra Arboretet i<br />
Hørsholm. To kloner kom fra<br />
planteskoler der også kendte<br />
til frost-problemet, og endnu<br />
en klon var fra Arboretet.<br />
Prøvedyrkningen afslørede<br />
store forskelle mellem klonerne<br />
på alle områder. Samlet set<br />
lå L.involucrata f.serotina højest,<br />
men da den havde den<br />
næstdårligste overvintring,<br />
valgte man i stedet den klon<br />
af L.ledebourii der havde den<br />
bedste overvintring og den<br />
10<br />
næsthøjeste samlede vurdering.<br />
Den fik navnet ’Vian’.<br />
Det er en kraftigtvoksende<br />
sort der kan blive tre-fire meter<br />
høj og bred på seks år, efter<br />
ti år ikke meget større. Den<br />
har store blade, 8-12 cm lange.<br />
Det mørkegrønne løv er tæt<br />
og fyldigt. Blomsterne er gullige,<br />
rørformede og ikke særligt<br />
prangende. Bærrene er sorte.<br />
Klonen ‘Lebo’<br />
Hermed var problemet med<br />
frosten løst tilfredsstillende,<br />
men det viste sig snart at busken<br />
blev lige stor nok til formålet.<br />
Man ønskede sig en lidt<br />
mindre plante som gerne måtte<br />
få flere blomster og dermed<br />
flere bær.<br />
En ny udvælgelse resulterede<br />
i sorten ’Lebo’ som vokser<br />
knapt så kraftigt og kun sjældent<br />
bliver mere end tre meter<br />
høj og bred. Grenene er grove<br />
og stive, og busken har en tæt<br />
forgrening. Blomsterne er lange,<br />
rørformede, gule til svagt<br />
rødlige. Blomstringen begynder<br />
i juni og varer cirka otte<br />
uger. Hen mod afblomstring<br />
udvikles bægerbladene der bliver<br />
store og kraftigt røde -<br />
som en flot baggrund for de<br />
modne sorte, glinsende bær.<br />
Frugter og bægerblade bliver<br />
på busken til omkring 1. oktober.<br />
Hvad angår hård- og vindførhed<br />
har ’Lebo’ egenskaber<br />
som ’Vian’.<br />
Frøkilden Ledori<br />
Så var vel alle glade? Ikke helt.<br />
I begyndelsen af 1990’erne<br />
kom kravet om en større variation<br />
i plantematerialet til<br />
landskabsformål, og det blev<br />
besluttet at etablere en frøavl.<br />
Det skete på trods af at californisk<br />
gedeblad oprinder i det<br />
vestlige USA, og dyrket materiale<br />
derfor ikke anses for naturvenligt<br />
i Danmark. På dyrkede<br />
arealer er der dog registreret<br />
selvsåning.<br />
Lonicera ledebourii ’Lebo’ har et tæt forgrening, som dækker jorden<br />
godt og giver et godt læ. Frugterne er bær der bliver sorte når de er<br />
modne og er omgivet af røde højblade. Fotos: DJF, Årslev.<br />
Der blev udvalgt yderligere<br />
13 kloner - væsentligst fra det<br />
samme grundmateriale som de<br />
tidligere udvælgelser - samt<br />
tre kloner fra frøplanter der<br />
var fremkommet med selvsåning<br />
i klonsamlingen.<br />
De er således alle forskellige:<br />
nogle fra Arboretet, nogle fra<br />
planteskoler, nogle fra naturindsamlinger<br />
samt spontane<br />
frøplanter fra forsøgsstationerne<br />
i Hornum og Årslev. Ud fra<br />
dette materiale er der etableret<br />
en frøkilde der har fået<br />
navnet Ledori.<br />
Planterne fra frøkilden er<br />
oprette buske med kraftig<br />
vækst. Højden varierer fra 2,5<br />
til 4 meter, sjældent højere, og<br />
ofte næsten samme brede. Buskene<br />
har en tæt forgrening,<br />
der giver et effektivt dække af<br />
jorden. Bladene er store, 8-12<br />
cm lange, ret grove, fra lys- til<br />
mørkegrønne. Blomsterne er<br />
gulligt røde, rørformede.<br />
Blomstringen sker i en lang<br />
periode fra juni til hen i august.<br />
Bestøvningen sker ved insekter,<br />
væsentligst bier. Frugterne<br />
modner fra august til<br />
hen i oktober. Frugterne er<br />
store bær der ved modning er<br />
sorte. De er omgivet af højblade,<br />
der ofte farves røde, når<br />
frugterne modner. Frugterne<br />
sidder kun kort tid på busken<br />
efter modenhed.<br />
Meget normalt<br />
De første forsøg med Lonicera<br />
ledebourii fandt som nævnt<br />
sted i 1960’erne, og nu - cirka<br />
40 år senere, foreligger to sorter<br />
og en frøkilde.<br />
Er det et tilfredsstillende resultat<br />
af så mange års forskning?<br />
„Det er fuldt tilfredsstillende<br />
og nok meget normalt for den<br />
slags arbejde. Det er derfor vi -<br />
f.eks. i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 1, 2007 side<br />
6 - beder om at faget har forståelse<br />
for at dette arbejde tager<br />
tid,“ forklarer Poul Erik<br />
Brander, tidligere forskergruppeleder<br />
ved Danmarks Jordbrugsforskning,<br />
nu Det jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet<br />
ved Aarhus Universitet.<br />
Brander påpeger at flere opgaver<br />
er løst i perioden: „Første<br />
opgave var frostførheden.<br />
Da dette problem var løst, ønskede<br />
man en mindre busk -<br />
og det fik man. Derefter ønskede<br />
man en bredere genetik,<br />
og den har man fået med<br />
frøkilden. Så tiden er gået,<br />
men vi har løst de opgaver der<br />
er stillet undervejs.“ ❏<br />
KILDER<br />
Meddelelse nr. 1581, Statens Planteavlsforsøg,<br />
1981.<br />
Interview med Poul Erik Brander, januar-februar<br />
2007.<br />
FORFATTER<br />
Arne Kronborg er freelance journalist<br />
med speciale i det grønne område.<br />
GRØNT MILJØ 3/2007