3 - Grønt Miljø

To sorter og en frøkilde
af kalifornisk gedeblad
Lonicera ledebouri tåler både blæst, skygge og
tørke. 40 års fremavl har resulteret i de to kloner
‘Vian’ og ‘Belo’ og frøkilden Ledori
Af Arne Kronborg
Allerede i 1960’erne havde
Lonicera ledebourii (kalifornisk
gedeblad) vist sig velegnet
til underplantning i læhegn
og læbælter. Den tåler
stærk vind på steder hvor
mange andre buske lider skade,
også ved vestkysten. Den
tåler både skyggen og konkurrencen
om vand og næring fra
omkringstående træer. Den tåler
tørke - og den vokser hurtigt
og får dermed hurtigt effekt
i et læhegn.
Men der var ét problem:
Planten var ikke altid lige
hårdfør mod frost. Det betød
at lævirkningen her og der forsvandt
i et par år, når buskene
frøs tilbage selv i normale danske
vintre.
I læplantningsforsøgene på
Statens Forsøgsstation Studsgård
havde man tidligere afprøvet
kloner af L.involucrata
(intet dansk navn) og L.i.forma
serotina. Med samme resultat:
gode buske til læplantningen
bortset fra frostførheden som
var svingende.
Klonen ‘Vian’
Derfor blev der i 1969 ved Statens
Forsøgsstation Hornum
plantet 52 kloner af løvfældende
buske af Lonicera, heriblandt
fire kloner af L.ledebourii
og en klon af L.involucrata
forma serotina. Af de fire
kloner fra L.ledebourii kom
en fra Statens Forsøgsstation
Studsgaard hvis materiale i sin
tid var skaffet fra Arboretet i
Hørsholm. To kloner kom fra
planteskoler der også kendte
til frost-problemet, og endnu
en klon var fra Arboretet.
Prøvedyrkningen afslørede
store forskelle mellem klonerne
på alle områder. Samlet set
lå L.involucrata f.serotina højest,
men da den havde den
næstdårligste overvintring,
valgte man i stedet den klon
af L.ledebourii der havde den
bedste overvintring og den
10
næsthøjeste samlede vurdering.
Den fik navnet ’Vian’.
Det er en kraftigtvoksende
sort der kan blive tre-fire meter
høj og bred på seks år, efter
ti år ikke meget større. Den
har store blade, 8-12 cm lange.
Det mørkegrønne løv er tæt
og fyldigt. Blomsterne er gullige,
rørformede og ikke særligt
prangende. Bærrene er sorte.
Klonen ‘Lebo’
Hermed var problemet med
frosten løst tilfredsstillende,
men det viste sig snart at busken
blev lige stor nok til formålet.
Man ønskede sig en lidt
mindre plante som gerne måtte
få flere blomster og dermed
flere bær.
En ny udvælgelse resulterede
i sorten ’Lebo’ som vokser
knapt så kraftigt og kun sjældent
bliver mere end tre meter
høj og bred. Grenene er grove
og stive, og busken har en tæt
forgrening. Blomsterne er lange,
rørformede, gule til svagt
rødlige. Blomstringen begynder
i juni og varer cirka otte
uger. Hen mod afblomstring
udvikles bægerbladene der bliver
store og kraftigt røde -
som en flot baggrund for de
modne sorte, glinsende bær.
Frugter og bægerblade bliver
på busken til omkring 1. oktober.
Hvad angår hård- og vindførhed
har ’Lebo’ egenskaber
som ’Vian’.
Frøkilden Ledori
Så var vel alle glade? Ikke helt.
I begyndelsen af 1990’erne
kom kravet om en større variation
i plantematerialet til
landskabsformål, og det blev
besluttet at etablere en frøavl.
Det skete på trods af at californisk
gedeblad oprinder i det
vestlige USA, og dyrket materiale
derfor ikke anses for naturvenligt
i Danmark. På dyrkede
arealer er der dog registreret
selvsåning.
Lonicera ledebourii ’Lebo’ har et tæt forgrening, som dækker jorden
godt og giver et godt læ. Frugterne er bær der bliver sorte når de er
modne og er omgivet af røde højblade. Fotos: DJF, Årslev.
Der blev udvalgt yderligere
13 kloner - væsentligst fra det
samme grundmateriale som de
tidligere udvælgelser - samt
tre kloner fra frøplanter der
var fremkommet med selvsåning
i klonsamlingen.
De er således alle forskellige:
nogle fra Arboretet, nogle fra
planteskoler, nogle fra naturindsamlinger
samt spontane
frøplanter fra forsøgsstationerne
i Hornum og Årslev. Ud fra
dette materiale er der etableret
en frøkilde der har fået
navnet Ledori.
Planterne fra frøkilden er
oprette buske med kraftig
vækst. Højden varierer fra 2,5
til 4 meter, sjældent højere, og
ofte næsten samme brede. Buskene
har en tæt forgrening,
der giver et effektivt dække af
jorden. Bladene er store, 8-12
cm lange, ret grove, fra lys- til
mørkegrønne. Blomsterne er
gulligt røde, rørformede.
Blomstringen sker i en lang
periode fra juni til hen i august.
Bestøvningen sker ved insekter,
væsentligst bier. Frugterne
modner fra august til
hen i oktober. Frugterne er
store bær der ved modning er
sorte. De er omgivet af højblade,
der ofte farves røde, når
frugterne modner. Frugterne
sidder kun kort tid på busken
efter modenhed.
Meget normalt
De første forsøg med Lonicera
ledebourii fandt som nævnt
sted i 1960’erne, og nu - cirka
40 år senere, foreligger to sorter
og en frøkilde.
Er det et tilfredsstillende resultat
af så mange års forskning?
„Det er fuldt tilfredsstillende
og nok meget normalt for den
slags arbejde. Det er derfor vi -
f.eks. i Grønt Miljø 1, 2007 side
6 - beder om at faget har forståelse
for at dette arbejde tager
tid,“ forklarer Poul Erik
Brander, tidligere forskergruppeleder
ved Danmarks Jordbrugsforskning,
nu Det jordbrugsvidenskabelige
Fakultet
ved Aarhus Universitet.
Brander påpeger at flere opgaver
er løst i perioden: „Første
opgave var frostførheden.
Da dette problem var løst, ønskede
man en mindre busk -
og det fik man. Derefter ønskede
man en bredere genetik,
og den har man fået med
frøkilden. Så tiden er gået,
men vi har løst de opgaver der
er stillet undervejs.“ ❏
KILDER
Meddelelse nr. 1581, Statens Planteavlsforsøg,
1981.
Interview med Poul Erik Brander, januar-februar
2007.
FORFATTER
Arne Kronborg er freelance journalist
med speciale i det grønne område.
GRØNT MILJØ 3/2007