3 - Grønt Miljø

Fra forsøget på Apelsvoll med sorter af hundehvene og krybende hvene i maj 2005, tre måneder af is havde
dækket arealet. Hundehvenen klarede vinteren bedst. Foto: Bjørn Molteberg.
Den bedste sort på green
Hundehvene og almindelig hvene kan under passende forhold
være bedre end krybende hvene og rødsvingel
Af Bente Mortensen
Til golfgreens er der dem
der foretrækker krybende
hvene og dem der sværger til
rødsvingel. De er også udmærkede,
men almindelig hvene
og især hundehvene byder sig
også til, og hvad der er bedst
kommer i sidste ende an på
plejebudgettet og om man må
bruge pesticider eller ej.
Sådan ser det i hvert fald ud
ifølge rapporten ‘Evaluation of
Agrostis and Festuca varieties
on Scandinavian Golf Greens’
fra Bioforsk i Norge. Resultaterne
er baseret på tre års afprøvninger
af 43 forskellige
græssorter.
Forsøgene fandt sted to steder
i Norge: Apelsvoll og Landvik.
Forholdene i Landvik kan
anvendes i Danmark fordi de
klimatiske forhold er sammenlignelige
bortset fra at nedbørsmængden
er cirka dobbelt
så høj som herhjemme.
Resultaterne viser at hundehvene
overordnet set var bedre
end alle de andre græsarter.
I Landvik kunne man glæde
sig over den gode skudtæthed
og de fine blade. Og på Apelsvoll
kunne man se at hundehvenen
i løbet af vinteren
2004/2005 overlevede tre måneders
isdække bedre end alle
46
andre græsarter undtagen almindelig
hvene. I forhold til
krybende hvene blev hundehvene
samtidig angrebet mindre
af sneskimmel i både første
og tredje vinter.
Den største udfordring ved
at bruge hundehvene på
greens er at den akkumulerer
større mængder filt end de an-
FORSØGET
dre græsarter. Det hænger
sammen med den kraftige
gødskning. Hvis filtproblemet
kan løses, mener forskerne at
mange greens med krybende
hvene måske kan blive udskiftet
til hundehvene.
Krybende hvene kræver dog
selv flere ressourcer til kontrol
af filt, sygdomsbekæmpelse,
TESTEDE ARTER OG SORTSANTAL
■ Hundehvene (Agrostis canina), 3 sorter
■ Krybende hvene (Agrostis stolonifera), 13 sorter
■ Almindelig hvene (Agrostis capillaris), 9 sorter
■ Rødsvingel med korte udløbere (Festuca var.trichofylla), 4 sorter
■ Rødsvingel uden udløbere (Festuca var.commutata),13 sorter
■ Enårig rapgræs (Poa annua var.reptans), 1 sort
PLEJE EFTER ETABLERING
■ Klipning: Hvener og enårig rapgræs blev klippet 3 gange om
ugen i 3 mm højde og rødsvingel i 4,5-5,0 mm højde.
■ Slid: Alle parceller blev udsat for jævnlig og kontrolleret slid.
■ Gødskning: Der blev tilført 90 kg kvælstof pr. ha til parceller
med rødsvingel og 180 kg kvælstof til hvene og enårig rapgræs.
Ammoniumsulfat blev anvendt til at sænke pH og kontrollere
goldfodsyge.
■ Pesticider og vækstregulatorer: Blev ikke anvendt.
■ Vanding: Udført 3-4 gange om ugen efter behov i løbet af de
mere tørre perioder.
REGISTRERING
Den overordnede visuelle kvalitet blev vurderet jævnligt i løbet
af vækstsæsonen med hensyn til skudtæthed, bladenes finhed,
farve, vinterskader, tidspunkt for vækststart, plantedække,
angreb af sygdomme, højdevækst og opbygning af filtlag.
vanding, gødskning mv. end
rødsvingelsorterne og almindelig
hvene.
Rødsvingel med korte udløbere
blev vurderet højere end
rødsvingel uden udløberere.
Det skyldes dels den højere
skudtæthed, dels at rødsvingel
med udløbere var hurtigere
om at etablere sig i etableringsåret
og at den startede
væksten tidligere om foråret.
Der var stor forskel på sorternes
evne til at overleve i løbet
af vinteren. Intet indikerede
dog at rødsvingel med korte
udløbere er mindre vinterfast
end rødsvingel uden udløbere.
Forskerne fra Bioforsk har
efter forsøget på Landvik følgende
anbefalinger:
■ På greens med højt plejebudget
og mulighed for brug
af pesticider anbefales hundehvene
(Villa) og krybende hvene
(Independence, Nordlys,
Penn G1,Penn A-1, Penn G-2).
■ På greens med moderat plejebudget
og/eller ingen brug
af pesticider anbefales rødsvingel
med korte udløbere
(Cezanne, Barxcrown), rødsvingel
uden udløbere (Center,
Calliope, Kiruna, Blenheim)
samt almindelig hvene (Jorvik,
Denso, Barking, Bardot). ❏
KILDE
Aamlig, Trygve S. m.fk. (2006): Evaluation
of Agrostis and Festuca Varieties
on Scandinavian Golf. Bioforsk Report
189. Kan ses på www.bioforsk.no.
FORFATTER
Bente Mortensen er cand.hort. og fagkonsulent
i Danske Anlægsgartnere
med speciale i bl.a. græs og golf.
BEKRÆFTES I
DANSKE FORSØG
At rødsvingel med korte
udløbere klarer sig bedre
end rødsvingen uden udløbere,
er et resultat der bekræftes
i forsøg udført på
DLF-Trifoliums forædlingsstation
på Stevns. Rødsvingel
med korte udløbere
kommer først i vækst i foråret,
klarer tørken bedst
om sommeren og kommer
bedst gennem vinteren.
Forventningen var ellers
rødsvingen uden udløbere
ville profitere af at den går
tidligst i vinterdvale og derfor
ville klare vintervejret
bedst. Det skete bare ikke,
hverken i de norske eller i
de danske forsøg der i øvrigt
fortsætter.
GRØNT MILJØ 3/2007