3 - Grønt Miljø

Er bunden meget stiv, kan flisen
i teorien være meget tynd,
men i praksis er det et risikabelt
valg fordi selv små ujævnheder
og bevægelser i underlaget
kan betyde at fliserne alligevel
udsættes for store belastninger.
Beregning og erfaring
Ingeniørmæssigt kan man beregne
det hele forudsat der
findes tal for flisens styrke. Og
dem kan man i modsat fald få
udført. Sådanne beregninger
udføres til større projekter,
f.eks. når hele gågader, skal
have nye fliser. Projektet kan
bagefter bruges som reference
når man skal bruge fliser i andre
tilfælde, men det forudsætter
at man kender alle faktorer,
bl.a. bunden.
Nogle projekter er kort gennemgået
i billedteksterne. De
peger på mere beherskede flisetykkelser
end de danske normer
angiver. Det typiske synes
at være 7-8 cm fliser på fortove
med grusbærelag og 8-10
cm fliser på sivegader mv. med
bundet underlag og mindst 10
cm på sivegader mv. med grusbærelag.
Til rigtig tung belastning
anvendes 18 cm tykke fliser
på betonbund.
Ifølge Peter Nygaard, Bent
Vangsøe Natursten, er de meget
generelle udgangspunkter
4 cm tykkelse for gangarealer,
8-10 cm for indkørsler og 12-
16 cm for offentlige gader og
pladser med tung trafik. Til gågader
vælges typisk 12 cm.
Han påpeger i øvrigt at dis-
FORMEL MED
BEGRÆNSNING
En hjælp at beregne naturstensflisers
tykkelse kunne være standarden
DS/EN 1341 om naturstensfliser.
Her er der opstillet vejledende
trafikklasser med tilhørende
brudstyrke og der er tilknyttet
en formel hvor flisens
længde, bredde, tykkelse, brudstyrke
og bøjning-trækstyrke indgår.
Der er altså taget højde for
både belastning, fliseformat og
for styrke - og dermed også for
stentypen.
VEJLE STATIONSPLADS
Pladsen er udført i 2001 med
naturstensfliser i 80 mm tykkelse.
Størrelsen varierer fra 20x40 til
50x60 cm. Der er seks typer, herunder
kinesisk granit, skandinavisk
gnejs og tyrkisk basalt. Fliserne
hviler - via et afretningslag i knust
granit - på en 15 cm tyk betonplade
der lader vandet passere til
gennem drænfuger til underlaget.
Det består igen af 15 cm singelsmakadam
og 15 cm bundsikringsgrus.
Belægningen er primært beregnet
til gangtrafik, men kan
undtagelsesvist også belastes af
tungere køretøjer.
Foto: Lars Poulsen.
ROSKILDE STATIONSFORPLADS
I et ti meter bredt fodgængerfelt
med tung trafik er der brugt 18
cm tykke naturstensfliser. De er
lagt i et afretningslag af 4 cm beton
og et bærelag på 20 cm
drænbeton. Fliserne er 50x50 cm
granitfliser. Fugerne er tætnet
med det hårde og tætte Densitop
Basic. Da fugekrakelinger er uundgåelige,
er bærelaget gjort drænende.
På Klingenberg i Odense er
der opført en lignende befæstelse
bortset fra at bærelaget er drænasfalt.
BEREGNINGSEKSEMPEL
Fliser: 300x300 mm
Bøjningstrækstyrken er 18 MPa.
Trafikklasse 4, brudstyrke på 9 kN.
Tykkelsen beregnes til 35 mm.
Hvis flisens længde er 60 cm bliver tykkelsen 49 mm.
Tykkelserne er små set i forhold til de praktiske anbefalinger
og kravet i normerne. Formlen er desuden skruet
sådan sammen at tykkelsen ikke ændres så længe flisens
længde og bredde er ens. Store fliser og små fliser skal
have samme tykkelse bare flisen er kvadratisk.
Det lyder ikke tillidsvækkende. Desuden er der stadig
ikke taget højde for bærelaget selv om noget kunne
tyde på at der forudsættes et stift bærelag. At bruge
formlen afhænger også af at man kender flisens bøjning-trækstyrke.
Det er derfor begrænset hvad standardens
formel kan bruges til.
Brudstyrke
(min.) kN Klasse / typisk anvendelse
- 0. Dekorativ.
0,75 1. Fliser/kantsten lagt i mørtel. Kun gangtrafik.
3,5 2. Gang- og cykelareal. Haver og altaner.
6,0 3. Lejlighedsvis kørsel m. bil/lettere køretøjer. Indkørsler.
9,0 4. Gangareal, af og til transport- og udrykningsvogne.
14,0 5. Gangareal, ofte tunge lastvogne.
25,0 6. Veje og gader. Tankstationer.
GRØNT MILJØ 3/2007 43